Læserbrev

Berlingske giver Bjørn Lomborg en stor platform

Bjørn Lomborg bliver jævnligt trykt i Berlingske, men det er, som om dagbladet ikke helt vil stå ved, at den kontroversielle forsker og debattør har en særlig prioritet hos dem, skriver Thomas Glahn i dette debatindlæg
Debat
5. september 2019

I Information læser man ikke meget af Bjørn Lomborg, men det gør man til gengæld i Berlingske.

Berlingske har som flere andre aviser en samarbejdsaftale med Project Syndicate, hvor de har købt adgang til en håndfuld skribenter, herunder Bjørn Lomborg.

I løbet af i år har Berlingske udgivet fem af Bjørn Lomborgs otte artikler. Det bliver derfor rimeligt forudsigeligt, hvilke artikler der kommer til at ligge under Kommentarer eller Opinion, og de giver ham en stor platform til at sprede sine ofte kontroversielle holdninger.

Lomborg har en række fokusområder ud over hans underliggende klimatema. Hungersnød, børnedødelighed, malaria, tuberkulose, aids, ligestilling, BNP osv.

Lomborgs problematiske tendenser er så fantastisk beskrevet i Berlingske af Kresten Schultz Jørgensen, at jeg må citere ham direkte: 

»Bjørn Lomborg har i næsten 20 år haft held til at afspore rigtig mange miljøindsatser ved at påpege, at nogen burde gøre noget andet end det, der lige nu bliver foreslået. Læg mærke til afsporingen. Nogle andre burde gøre noget andet, et andet sted, på et andet tidspunkt. Sådan sørger man for, at ingenting nogensinde bliver til noget.« 

Bjørn Lomborg er en lobbyvirksomhed, der massedistribuerer artikler til hele verdens aviser, publicerer på sit eget site, på Facebook osv. Lomborgs artikler bliver også bragt i udlandet. Hos Fox News er de, ligesom på Berlingske, begejstrede for ham, og han har ofte har været i studiet som ekspert. 

Hos Fox News er de åbne om deres støtte til Trump. Den samme åbenhed findes ikke hos Berlingske, når det gælder Lomborg. De ville heller ikke trykke min kritik, hvorfor jeg nu skriver i Information.

Artiklerne fremstår umiddelbart, som om de er indsendt af Bjørn Lomborg, men Berlingske oplyser, at de er udvalgt af dem gennem Project Syndicate. Som regelmæssig, udenlandsk skribent får Bjørn Lomborg derfor en større platform end almindelige danske debattører, også selv om han formelt ikke er direkte tilknyttet avisen. 

At Berlingske har valgt at betragte Bjørn Lomborg som en udenlandsk skribent og måske strække deres egne retningslinjer, er selvfølgelig deres valg, men for læserne fremstår det, som om Bjørn Lomborg har en særlig prioritet hos Berlingske, de ikke helt vil stå ved. 

Thomas Glahn, forlagsmedarbejder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Åh ja! Det kommer nu ikke som den store overraskelse, at Tanten er mere end klimaskeptisk. De må jo tro, at der stadig er læsere til Bjørnebasses udgydelser. Så man kan vel blot sige, at han er endt der hvor han hele tiden har været: Hos de borgerlige. Værre var det, at det såkaldte organ for den højeste oplysning - Politiken - i sin tid gav ham fem kronikker til at udfolde sig på. Det var her, det hele startede, og har betydet enorme forsinkelser og spildt tid i miljødebatten for Lomborg kom lige til tiden for Fogh og Hans Chr. Schmidt, der manglede argumenter for at gøre op med Aukens miljøimperium. Den skændsel, der hviler over Politiken, har avisen aldrig siden kunnet blive kvit - heller ikke selv om avisen i dag påstår, at den er en klimaavis. Alene den kolossale mængde af annoncer for flyrejser og dyrt, overflødigt forbrug dementerer dagligt, at dét er sprøjten absolut ikke,

Torben Bruhn Andersen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Bent Gregersen og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar

Kan se at Lomborg i udlandet bruger en doktor-titel.

Det er måske smuttet for mig; men er han overhovedet dr.

Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra Wikipedia :

"Bjørn Lomborg blev kandidat i statskundskab (cand.scient.pol.) i 1991 fra Aarhus Universitet. I 1994 tog han en ph.d.-grad ved Københavns Universitet. Han blev ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet som adjunkt i 1994 og fra 1996 som lektor. I 1994-2001 underviste Bjørn Lomborg bl.a. i statistik på Institut for Statskundskab, og han er derfor ofte blevet omtalt som statistiker. Han er imidlertid ikke cand.stat., men cand.scient.pol., så politolog er den korrekte betegnelse. Det var mens han var ansat som lektor i Aarhus, at han i 1998 skrev de fire kronikker i Politiken, som blev starten på hans berømmelse."

Så nej, han er ikke doktor..

Ete Forchhammer

..ikke doktor - herhjemme. I visse dele af verden kaldes man både doktor og professor uden at være det.. en ubelejlig skelnen for Foghs væbner Lomborg...

Torben Bruhn Andersen, Arne Lund, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

..ikke doktor - herhjemme. I visse dele af verden kaldes man både doktor og professor uden at være det.. en ubelejlig skelnen for Foghs væbner Lomborg...

Se det her er interessant. Fra hans EGEN hjemmeside

https://www.lomborg.com/

Research Reveals Negligible Impact of Paris Climate Promises

Paris commitments will reduce temperatures by just 0.05°C in 2100. A new peer-reviewed paper by Dr. Bjorn Lomborg published in the Global Policy journal measures the actual impact of all significant climate promises made ahead of the Paris climate summit.

»Hvis man kigger i Den Store Danske Encyklopædi, skriver forfatteren til leksikon-posten sådan her:

"Akademisk grad, der har sit udspring i det system af akademiske grader, som blev udviklet ved de middelalderlige europæiske universiteter. Ph.d.-graden kendes i dag først og fremmest fra den angelsaksiske verden, hvor det er den højeste grad, man kan erhverve ved et universitet."

Ph.d. er en fordanskning af den britiske forkortelse Ph.D., der på nylatinsk betyder 'philosophiae doctor', eller doktor i filosofi. (...) I mange lande anser man ph.d.-graden for at være en doktorgrad."«
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/undskyld-mig-men-hvad-bet...

Eva Schwanenflügel

@ Anina Weber

Det er nok bedre at man i Danmark er mere nøje med at uddele doktorgrader.

are syd for grænsen, er enhver akademiker, uanset fortjeneste, Doktor. så et navneskilt på en fin villavej i Frankfurt/Main, hvor husets ejer beskrev sig som dr.dr. XX Min ledsager kendte den pågældende, at han såmænd blot var økonom og jurist - mere lå der ikke i det.
Men prøv at se i kolofonen i enhver publikation, også her vrimler det med doktorer - så snobbede er vi dog ikke her til lands.

Om den tyske dr.-titel gælder: Hvis 2 tyskere mødes, og den ene præsenterer sig som 'doktor Schmidt', vil den anden ikke antage ham for at være læge, men i stedet spørge 'doktor i hvad?'. Mange i det tredje riges top havde doktor-titler – fx Joseph Goebbels og Robert Ley – men om disputatserne var mere værd end det papir de var skrevet på, har jeg ingen anelse om. I Tyskland var og er doktor-titlen forbundet med så stor prestige, så da Johannes Brahms skulle indtale lidt på en Edison-valse på verdensudstillingen i Berlin i 1890-erne (DRs arkiv har en kopi af optagelsen), kan man lige akkurat høre, at han præsenterer sig 'doktor Johannes Brahms'. Han havde ikke skrevet en disputats; men et universitet havde udnævnt ham til æresdoktor, ergo var han 'dr. Johannes Brahms'. Hvis en person herhjemme har skrevet 2 disputatser, kan han fx underskrive sig 'dr. phil. et dr. jur. NN'; men hvis fx Robert Ley havde skrevet 2 disputatser, havde han underskrevet sig: 'dr. dr. Ley'.
Ang. Bjørn Lomborg. Se denne kommentar: http://svejlundautomation.dk/artikler2016/bj%C3%B8rnlomborg.html