Klumme

Børn skal ikke hegnes ind

Israels Plads er en åben skolegård midt i København, hvor eleverne frit interagerer med byens borgere. Potentielt kan det gå galt, og det er nemt at argumentere for, at børnene skal beskyttes af et hegn. Heldigvis er det endnu ikke blevet opført, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme
Der findes intet hegn rundt om skolegården til Israels Plads, der ligger lige ved Nørreport i København. Men børnene går ikke uden for "Den brune kant", der symbolsk anviser skolegårdens grænse. 

Der findes intet hegn rundt om skolegården til Israels Plads, der ligger lige ved Nørreport i København. Men børnene går ikke uden for "Den brune kant", der symbolsk anviser skolegårdens grænse. 

Christian Lindgren

26. september 2019

Skolegården på mine børns skole er det mest danske, jeg kan komme i tanke om. Det er sådan set slet ikke en skolegård, men en offentlig plads. Israels Plads. Midt i København, lige ved Nørreport, løber børn fra to skoler rundt og holder frikvarter hver eneste dag.

Der er ikke noget hegn. Alle kan gå ind på pladsen, også når der er frikvarter, og børnene kan frit interagere med byens borgere på pladsen. Og det gør de. Med kræmmerne, der sætter deres boder op om fredagen. Med de unge, som hænger ud og spiller basketball.

Og under valgkampen med alternativets kandidat Rolf Bjerre, som lod eleverne tegne på sine valgplakater. Han blev lidt af en kultfigur på skolen og havde åbenbart ikke gennemskuet, at børn ikke har stemmeret.

Hele vejen rundt om Israels Plads går »Den brune kant«. Den er lavet af oxideret jern og markerer skolegårdens grænse. Hertil og ikke længere må eleverne gå.

På den anden side af »Den brune kant« ligger en relativt trafikeret vej mod øst og Ørstedsparken mod vest.

Eleverne går ikke uden for den brune kant, hvilket i grunden er ret flippet, når man tænker over det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Anker Heegaard
  • Steffen Gliese
  • Henrik Brøndum
  • Hans Larsen
  • Jørn Vilvig
Viggo Okholm, Anker Heegaard, Steffen Gliese, Henrik Brøndum, Hans Larsen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Hvor det et dejligt land vi lever i.
Hospitaler har åbne døre. Skoler også.
Du kan frit gå ind og ud af rådhuse og biblioteker.
Kun på Christiansborg er der lidt strammere sikkerhedsforanstaltninger.
Alt dette er under pres.
Forsvar det.
Mister vi tilliden til hinanden, mister vi noget af det helt særlige ved Danmark.
Og her skiller vandene så politisk.
Skal vi så have mere grænsekontrol, færre tilflyttere, skrappere krav til at få dansk statsborgerskab, udvise kriminelle osv.
Eller blot håbe på det bedste.

Ole Henriksen, Carsten Munk, Alexander Moesgaard, Erik Winberg, Mette Poulsen, Nicolaj Dannemann, Per Klüver, Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Anker Heegaard, Claus Bødtcher-Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Indbyrdes tillid kræver til gengæld mistillid til det, der ikke er indbyrdes, men hierarkisk. Det har vist sig, at vi ikke har været gode nok til det, at vi troede, vi kunne behandle storkapitalen med det samme glade letsind, som vi har opretholdt uformelle rammer for vores demokrati og civilsamfund. Indtil vi slap ulven indenfor i form af neoliberal tankegang. Den kan ikke forenes med frisind.

Claus Bødtcher-Hansen, Jan Nielsen, Erik Winberg, Werner Gass, Karsten Lundsby og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

26/sep/2019

Ja, og hellere et par ekstra voksne
til at håndtere/vejlede de unge end
hegn og pigtråd omkring vore børn :-) !

Venlig hilsen
Claus

Thomas Jensen, Jan Nielsen, Karsten Lundsby, Viggo Okholm, Steffen Gliese og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

For nogle år siden gik min datter på en amerikansk high-school. Ved porten stod en bevæbnet vagt, som sikrede, at selv forældre ikke kunne ind på skolens terræn uden gyldig tilladelse ...

... og det i Guds eget land ;)

Steffen Gliese, Per Klüver og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Frederik Groth Nordstrøm

Det er svært at undgå at drage paralleller til de hegn og mure Israel bygger. Det kunne være en passende symbolik, at bygge et højt hegn rundt om denne plads.