Kommentar

Coop: Vi trækker i de grønne veste, ikke de gule

Demokratiske virksomheder betyder åbenhed, ’et medlem, en stemme’ og stor mulighed for kontrol – principper, der er gode at have med sig i dag, hvor private virksomheder aldrig har haft større indflydelse på samfundet, skriver Coops formand Lasse Bolander i dette debatindlæg
»Hensynet til klima, miljø og biodiversitet i fødevareproduktionen og -forbruget er kommet op på den helt store lystavle, og de kæmpe landvindinger, der er sket, er ikke kommet af sig selv. Vi har kæmpet for dem,« skriver Coop-formand Lasse Bolander.

»Hensynet til klima, miljø og biodiversitet i fødevareproduktionen og -forbruget er kommet op på den helt store lystavle, og de kæmpe landvindinger, der er sket, er ikke kommet af sig selv. Vi har kæmpet for dem,« skriver Coop-formand Lasse Bolander.

Miriam Dalsgaard

16. september 2019

Eskil Halberg drager – i en meget hurtig overflyvning af andelsbevægelsens historie her i spalterne den 9. september – den konklusion, at kooperative virksomheder skal støtte sociale kampe og protestere mod kapitalismen, hvis de skal have en berettigelse i dagens Danmark.

At andelsvirksomheder som Coop skal sende madpakker til revolutionen og de gule veste for at overleve. Det er da sjove og spændende tanker, men Eskil Halbergs slutninger er baseret på et meget forenklet syn på, hvad andelsbevægelsen er.

Han kalder for det første Coop en medarbejderejet virksomhed og lønmodtagerejendom. Coop er en andelsforening med 1,8 mio. medlemmer, som har betalt et indskud, der gør dem til medejere af de virksomheder, som foreningen ejer.

Det er altså ikke de ca. 40.000 medarbejdere, der ejer Coop, men derimod en stor andel af den danske befolkning, som består af både lønmodtagere, selvstændige, funktionærer, og hvad der ligger derimellem.

En stor forening, som er drevet af et medlemsdemokrati, hvor alle kan stille op og få indflydelse, hvis de ønsker det og bliver valgt. Bare sidste år meldte 54.000 nye medlemmer sig ind i foreningen, så det er svært at se, at vi skulle have udspillet vores rolle.

Grønne veste

Hvad er det så, vi kæmper for? Ja, kampen er naturligvis en anden, end den var for 153 år siden, hvor den første brugs blev etableret, så flere kunne få adgang til tilstrækkelige og ordentlige fødevarer til en fair pris. Med inspiration fra brugsbevægelsen i England blev foreningen baseret på kooperative grundprincipper om åbent medlemskab, demokratisk medlemskontrol, økonomisk medlemsdeltagelse, uafhængighed, uddannelse og ikke mindst hensynet til en bæredygtig samfundsudvikling.

Alle principper, som stadig giver rigtig god mening i dag, og særligt det sidste synes næsten forud for sin tid. Hensynet til klima, miljø og biodiversitet i fødevareproduktionen og -forbruget er kommet op på den helt store lystavle, og de kæmpe landvindinger, der er sket, er ikke kommet af sig selv. Vi har kæmpet for dem.

I dag har stort set alle danskere mulighed for at få fødevarer nok, og konkurrencen har sammen med ønsket om discount ført priserne helt i bund. Kampen for høj kvalitet og kontrollen med den er til gengæld en bane, der fortsat er helt åben, og hvor vi i den grad har en berettigelse.

For billigst er ikke altid bedst, og vi skal selvfølgelig vide, hvad vi spiser, så med Coops madmanifest har vi kæmpet for, at god mad og smag, økologi, lokale varer og viden om, hvor maden kommer fra, skal blive hvermandseje. Vi skal spille på den bane, vi er sat i verden for, og som medlemmerne giver deres opbakning til, og ikke skifte retning, fordi nogen mener, at vi pludselig skal trække i de gule veste.

Hvis vi skal noget i den retning, må det være de grønne veste, vi trækker i, for det er den bane, medlemmerne forventer, at vi kæmper på.

Danmark halter efter

Hvad sker der så med demokratiske virksomheder fremover? Eskil Halberg og også Pelle Dragsted, som begge er optaget af det spørgsmål, har ret i, at der skal ske noget, for som det er i dag, er vi langt efter andre europæiske lande som Sverige og Italien, når det kommer til at etablere nye andelsvirksomheder.

Det er grundlæggende langt nemmere at etablere sig efter andre selskabsformer, når en iværksætter beslutter at etablere en virksomhed. Det er problematisk, når vi står i en virkelighed, hvor private virksomheder aldrig har haft større indflydelse på samfundet, end de har i dag.

Tænk bare på techgiganterne Facebook, Google og Apples indflydelse på den måde, vores hverdag ser ud i dag, og på konkurrencekommissær Margrethe Vestagers kamp for at sikre fair og gennemsigtige vilkår. Demokratiske virksomheder betyder åbenhed, ’et medlem, en stemme’ og stor mulighed for kontrol – principper, der er gode at have med sig i den kamp.

En rapport fra Tænketanken Demokratisk Erhverv viser, at der i dag er ca. 18.000 demokratiske virksomheder i Danmark, altså virksomheder der enten er medlemsejet, medarbejderejet eller på anden vis demokratisk ejet.

Det er både små og store virksomheder som Coop, Arla, Thise, GF Forsikring, Merkur Andelskasse og Rabotnik. De har stor betydning for Danmarks økonomi, står for en høj produktivitet og investerer mere end andre typer virksomheder.

Og de demokratiske virksomheder rammer noget i tidsånden: deleøkonomi, gennemsigtighed og åbenhed, mulighed for indflydelse og ansvarlig virksomhedsførelse.

Men skal vi også fremover se nye demokratiske virksomheder, så er der behov for handling fra politisk hold, for det skal være langt nemmere for iværksættere for eksempel at etablere nye andelsvirksomheder, hvis de skal vælge den vej. Interessen er der, men rådgivningen og den lige vej derhen mangler.

Lasse Bolander er formand for Coop.

USA er med Bernie Sanders i front igang med at overhale Skandinavien venstre om. Det samme gælder for Storbritannien. I både USA og Storbritannien vil den brede venstrefløj nemlig gøre lønmodtagerne til medejere af deres arbejdsplads. »Det er på tide, at venstrefløjen kaster ØD-traumet til side og begynder at udvikle konkrete planer for, hvordan økonomisk ejerskab og indflydelse kan demokratiseres og distribueres,« skriver Pelle Dragsted i denne omgang 'Pelles position'.
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Svend Elming
  • Gert Romme
  • Carsten Munk
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Thomas Tanghus, David Zennaro, Svend Elming, Gert Romme, Carsten Munk, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Hvorfor benytter COOP sig af gratis arbejdskraft, ved virksomhedspraktik?
Hvorfor siger de ikke NEJ?
Hvorfor siger FAGFORENINGERNE ikke nej?

Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Hans Larsen, Tue Romanow, Erik Winberg, Steffen Gliese, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor siger ALLE DANSKE FAGFORENINGER ikke NEJ til gratis arbejdskraft ???

Hvad med alle dem, som er røget ud af dagpengene?
Hvad med dem, hvis sygedagpenge hører op fordi kommunen skal spare ?
Hvad med dem som er syge, og ikke kan rejse sig selvom de prøver igen og igen?

Tag og adresser det, tak.

Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Hans Larsen, Tue Romanow, Erik Winberg, Steffen Gliese, Torben Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jens Holm Møller

Jeg har svært ved at se hvordan COOP adskiller sig fra alle de andre kapitalistiske virksomheder. Medlemmernes indflydelse er ikke eksisterende og har man en konkredt kritik, bliver de sure nede i den lokale butik. Jeg kan heller ikke se den bedre kvalitet i forhold til andre butikker. Og prismæssigt er ikke mindst køb over nettet de dyreste i COOP

Thomas Tanghus, Tue Romanow, Steffen Gliese, Ole Arne Sejersen, Torben Skov, Erik Winberg, Niels Østergård, Egon Stich og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er glad for at Cooperativet, vores gamle brugsforening, gør en stor indsats for at have lokale varer på hylderne, økologi og enkle rengøringsmidler. Men jeg savner virkelig salathoveder og flæskefars hvor jeg er sikker på at både landbrugsmedhjælperen og chaufføren har fået løn og arbejdsforhold efter en rigtig overenskomst

Alvin Jensen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

En ting, som COOP i hvert fald skal, er at tilbyde sine varer til en lavere pris end konkurrenterne. Det er kunderne, ikke producenterne, der ejer butikken.

Jens Flø, det ville jeg nu ikke tvivle så meget på, det får langt de fleste; men som det ofte er tilfældet med virksomheder, der har tilknytning til Bevægelsen, er der en rabat at hente, så når varerne er en hel del dyrere i Brugsen, skyldes det ikke bedre overenskomst, tværtimod.
https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/butik/
https://www.jobpatruljen.dk/lonsatser/coop-danmark/
Det forekommer mig dog, at der siden sidste overenskomst er større overensstemmelse mellem butik generelt og COOP; men der er altså ikke desto mindre særskilte aftaler.