Kommentar

Danske medier er for ukritiske over for ny GMO-teknologi

Medierne rapporterer ukritisk om forskeres og landbrugets begejstring over nye gensplejsningsteknologier. Men vi ved stadig for lidt om teknologiernes mulige risici, og derfor bør vi behandle dem med sund skepsis, skriver Safania Normann Holm Eriksen og June Rebekka Bresson i dette debatindlæg
19. september 2019

De danske landsdækkende medier og DR går ukritisk med på CRISPR-begejstringen. Den nye gensplejsningsteknologi bliver promoveret meget af forskere, det industrielle landbrug, forædlingsbranchen og biotekbranchen, også selv om vi ikke kender til de potentielle risici, der kan være forbundet med brugen af den. Vi finder det problematisk, at medierne ukritisk hopper med på bølgen.

Hvor er de kritiske stemmer i mediedækningen? Vi efterlyser en åben og kritisk debat om de nye GMO’er. Om hvilke teknologiske og videnskabelige fremskridt, der er ønskværdige, og om hvilke der ikke er. De nye GMO’er omfatter teknikker som bl.a. CRISPR, TALEN, zinc finger, men CRISPR er den mest kendte af de nye GMO’er.

Siden 1990’erne har man arbejdet med GMO, og her godt 30 år efter tyder intet på, at GMO øger udbyttet, reducerer brugen af pesticider, afhjælper klimaproblemer eller hungersnød. Hvorfor skulle det blive anderledes med CRISPR?

Uanset om man principielt kan udvikle nye GMO-afgrøder med henblik på at brødføde verden og mindske de globale temperaturstigninger, er det svært at se bort fra, at aktørerne på markedet først og fremmest er styret af deres egne professionelle eller finansielle interesser. Hvorfor skulle det blive anderledes med de nye GMO’er?

Og hvad med den juridiske ophavsret? Hvem ejer teknologien og de mutationer, den kan skabe? Hvem ejer maden?

Ukritisk dækning

I miljøbevægelsen NOAH har vi observeret en støt stigende, ukritisk mediedækning af CRISPR-teknologien på dr.dk siden januar 2019. Men den form for mainstream holdningsdannelse, der sker inden for mediedækningen af de nye GMO’er, går igen flere steder i mediebilledet.

Et blik på de landsdækkende dagblade i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 29. august 2019 viser for eksempel, at langt over halvdelen af de artikler, der omhandler CRISPR, er ukritiske.

Dette på trods af at ny forskning viser, at disse nye GMO’er ikke er nær så præcise og sikre som først antaget. Derfor undrer det os, at DR og de landsdækkende medier bliver ved med at udsende en strøm af nyheder om små videnskabelige fremskridt og store forhåbninger om for eksempel CRISPR. Det bekymrer os, fordi den ukritiske promovering kan være med til at overbevise befolkningen om, at teknologien er uproblematisk.

Vi mener, at promoveringen af CRISPR bør forelægges en realitetskontrol, hvilket betyder en mere dybdegående forståelse af CRISPR, herunder fokus på risici og begrænsninger. Den viden, der eksisterer i dag, er stadig meget ufuldstændig. Forskere opdager nye konsekvenser af CRISPR nu, hvilket viser, at alvorligheden og irreversibiliteten af nogle af de risici, som de nye GMO’er udgør, stadig er uudforskede.

I juli 2018 fastslog EU-Domstolen, at afgrøder, der er blevet til ved hjælp af de nye GMO-teknologier, skal følge de samme regler som traditionelle gensplejsningsmetoder. Interessen for en ændring i GMO-lovgivning er derfor stor, og den form for ukritisk dækning, der er i medielandskabet nu, kan påvirke processen og offentlighedens forståelse af teknologien. Det kan måske ligefrem føre til, at CRISPR og andre nye GMO’er undtages fra GMO-lovgivningen. Det er højst problematisk. NOAH anser EU’s forsigtighedsprincip som en nødvendighed.

Sund skepsis

Der er endnu ikke videnskabelig konsensus om, hvor store eller små risici CRISPR og de andre nye GMO’er indebærer. Det er dette aspekt, vi ønsker, at medierne skal anerkende. CRISPR kan have uforudsigelige konsekvenser, som vi endnu ikke forstår.

Ny forskning viser for eksempel, at CRISPR-mutationer skaber mutationer uden for det gen, man ønsker at ændre eller indsætte. CRISPR-saksen viser sig derudover også i de efterfølgende generationer, og forskningen er afhængig af reagensglasdyrkning for at kunne opretholde stabile plantelinjer, ellers skaber den ustabile resultater.

Risici for natur, dyreliv, økosystemer og den mad, vi spiser, er desuden ikke risikovurderet. Den eneste form for sikkerhed, vi har i dag, er, at de nye GMO’er – herunder planter der er muteret med CRISPR – er reguleret af den nuværende GMO-lovgivning.

I Danmark er der generelt stor modstand mod GMO. Forbrugerundersøgelser viser igen og igen, at danskerne ikke ønsker GMO i deres fødevarer eller i økosystemerne. I Miljøbevægelsen NOAH er vi også skeptiske – både over for hvordan CRISPR kan påvirke os og naturen, og for at kommercielle interesser skal få for stor magt i forhold til, hvem der bestemmer over fremtidens madproduktion.

Safania Normann Holm Eriksen og June Rebekka Bresson, Miljøbevægelsen NOAH

I 2015 advarede en gruppe af verdens førende forskere mod farerne ved brugen af CRISPR-teknologien, lige som videnskabsfolk tidligere havde det mod atomkraften og GMO-teknikkerne.
Læs også
CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.
Hør mere i podcasten
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Anker Heegaard
  • Thomas Tanghus
Morten Lind, Anker Heegaard og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

GMO-resistens!
Problemet er den resistens genmodificerede afgrøder har overfor sprøjtegifte, føre til de planter landmænd ønskes at udrydde med sprøjtegifte også bliver resistente, hvorefter der skal øgede mænger og skrappere gift til, udviklingen ender som i Sydamerika, GMO er ikke en del af en bæredygtig udvikling, hvis der skal sprøjtes med bl.a. glyfosat, hvilket er totalt uacceptabelt.

Fra link:
"Produktion af sojabønner til danske grise lægger beslag på et areal i Sydamerika på størrelse med Sjælland.
Samtidig bliver foderet produceret med sprøjtemidler, der er forbudt i EU.

En højere andel af lokalbefolkningen bliver syge af kræft end andre steder, og børn bliver født med misdannelser.

Regnskov bliver ryddet, og klimaet lider under den intensive sojabønne-produktion, viser rapport."
Link: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/eu-politiker-vil-have-eu-ind-i-sag...

Det betyder ikke at det ikke er nødvendigt at satse på ny teknisk til forædling af planter, hvis resultatet er bæredygtigt og ikke skadeligt for mennesker, miljø, biodiversitet og klima.

Det er en svær balance fra at udvælge de bedste frø, fra de bedste planter, til det der foregår nu, med klimakatestrofe som en devise som forsvar for ny teknik.

Muligvis burde hele tilladelse processen foregå under en form for omkostningsbestemt non-profit ordning, mellem private og nationale interesser, under de nuværende forhold, men naturligvis med de GMO kemi resistente teknologier totalt udelukket fra tilladelse.