Klumme

Danskere forveksler desværre udendørskoncerter med kunst

I Danmark har både magthavere og mediefolk svært ved at skelne mellem kultur og kunst, hvorfor kulturpolitikken stort set kun beskæftiger sig med den velkendte og fællesskabsdannende kultur. Men vi har brug for den fremsynede kunst, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i dette debatindlæg
19. september 2019

Kunst og kultur. Ordene optræder ofte sammen. Men hvad er forskellen, og hvorfor har vi svært ved at adskille de to begreber?

Kultur er civilisationsskabte produkter, symboler eller handlinger, der samler os. Eller det er i hvert fald den brede danske definition. Det varierer lidt fra land til land, hvordan man opfatter ordet ’kultur’. I Tyskland og England betyder ordet i højere grad dannelse og ses som oplysning af folket via klassiske kunstgenrer som opera, litteratur, teater og film. Hjemme hos os ser vi kultur som noget, der skaber fælles identitet og fremmer mental folkesundhed og fællesskabsfølelse. Vi er ikke uden grund berømte for ordet ’hygge’.

Ordet ’kunst’ er mere kringlet. Kunst er måske nærmest det modsatte af den danske definition af kultur. Kunsten udfordrer det bestående, magten og vanetænkningen. Kunsten er i sin natur revolutionær. Kunsten vil fremtiden, og det vil ikke nødvendigvis sige ’det gode’. Sandheden er mere interessant for kunsten end godheden. Kunst er søgen efter nye sprog og skaber ikke tryghed, nærmere tværtimod.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
Kristian Nielsen og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

At kunst pr. definition skulle være "samfundsomstyrtende", er en sært ahistorisk betragtning, der afskriver hovedparten af verdenskunsten.

Bjarne Toft Sørensen

Der er noget 1970er agtigt over klummens opfattelse af kunst.

Kunsten er undersøgende, sætter spørgsmålstegn ved ting og forhold og er i den forstand kritisk, men samfundskritisk i politisk forstand behøver den ikke at være.

Desuden gør klummen politikere og andre magthavere dummere, end de er. Det er rigtigt, at de generelt set ikke er de store kunstkendere, men alligevel kender de godt i store træk forskellen mellem kunst og kultur.

Problemet er snarere, at de er ligeglade med kunsten (ligesom deres vælgere er der), at de ikke har en fornemmelse af, at den kan bruges til noget i vores samfund. At den hører hjemme i et reservat, hvor den dyrkes af visse dele af den kreative klasse.

Det skal de have lov til, ligesom andre skal have lov til at dyrke deres interesser, f.eks. at spille fodbold, men det skal ikke være for dyrt for samfundet, når nu der f.eks. skal investeres mere grønt og sundhedsvæsenet skal tage sig at flere ældre. Kunst ses på ingen måde som noget nødvendigt eller som en investering.

Der siges i klummen mange rigtige ting om kunst og kultur i Tyskland, men mere afgørende er nok, at dansk forståelse af kunst og kultur er usædvanligt egalitær (du skal ikke tro, at du kan lære os noget), og at politik meget får karakter af noget administrativt og pragmatisk (f.eks. fører Venstre og Socialdemokratiet stort set samme politik, når de er i regering).

Man kan tale om nødvendigheden af f.eks. grøn omstilling, men utopisk tænkning er noget, der ligger såvel politikerne, andre magthavere som befolkningen meget fjernt.