Kronik

Erhvervsinteresser bestemmer metoderne for beregning af fødevarers klimabelastning

Kritikken af oksekødsrapporten har ramt forfatterne og Aarhus Universitet hårdt. Men det bagvedliggende problem er, at erhvervslivet dominerer i de udvalg, der sætter standarden for forskningens beregningsmetoder, skriver professor i miljøanalyse Henrik Wenzel i dette debatindlæg
Klimabelastningen fra oksekød kan variere meget alt efter regenemetode. Og problemet er, at erhvervslivet kan påvirke forskningens standardmetoder og vælge dem, der sætter deres produkter i det bedste lys – og at de har gjort det i årevis.

Klimabelastningen fra oksekød kan variere meget alt efter regenemetode. Og problemet er, at erhvervslivet kan påvirke forskningens standardmetoder og vælge dem, der sætter deres produkter i det bedste lys – og at de har gjort det i årevis.

Kristian Brasen

6. september 2019

I juni udkom Aarhus Universitet og DTU med en analyse af oksekøds klimabelastning, der nedtonede oksekøds betydning og overraskede de fleste. 

Herefter fulgte en så stor debat og ekspertkritik af rapporten, at Aarhus Universitets rektor stod frem og undsagde forløbet, forskningsministeren bad universitetet om en redegørelse, og rekvirenten for analysen, Landbrug & Fødevarer, erkendte, at de havde været for tæt på analysen og vil nu betale deres tilskud til analysen tilbage. Det samme vil Aarhus Universitet, som også formelt har trukket rapporten tilbage. Et både bemærkelsesværdigt og usædvanligt barskt forløb.

Jeg er en af de eksterne eksperter, der har kritiseret analysen, og jeg står med en lidt forkert smag i munden. Kritikken har ramt forfatterne hårdest. Det har lydt, at de har ladet sig styre for tæt, brugt forkerte metoder og for dårlige data. Men jeg synes, at vi mangler at sætte fokus på det allervigtigste.

For den største synd er ikke, at rapporten både er betalt og (i meget lille omfang) skrevet af rekvirenten. Herregud, et forsidebillede, et forord og noget tekst til introduktionen ændrer jo ikke noget, hvis ellers analysen og resultaterne er retvisende.

Nej, problemet stikker langt dybere end det. Problemet er helt generelt, at erhvervslivet kan påvirke forskningens standardmetoder og vælge dem, der sætter deres produkter i det bedste lys – og at de har gjort det i årevis.

Erhvervsinteresser dominerer

I mere end 15 år har man blandt andet i EU-regi diskuteret metoder og standarder for klimaberegningerne. Særligt for landbrugsprodukter som for eksempel biobrændstoffer, planteolier, kødprodukter og andet, der bruger areal. Men det er ikke lykkedes at blive enige om, hvordan man beregner vores stigende arealforbrugs klimapåvirkning.

Det har den konsekvens, at man undlader at medregne det vigtigste, nemlig hvordan det stigende pres på klodens arealer fra arealforbrugende produkter fører til nye landvindinger fra naturen og intensiveret produktion.

Vi forskere er enige om, at menneskehedens arealforbrug på kloden er en af de største trusler mod klima og biodiversitet. Vi ved, at presset på arealforbruget stiger på grund af befolkningstilvækst, økonomisk vækst, stigende kødproduktion og stigende interesser i biobrændsler til energi.

Hvorfor kan man så ikke blive enige om, hvordan man regner det med i de arealforbrugende produkters klimabelastning?

Det store problem er, at erhvervsinteresser totalt dominerer i de aktuelle standardiseringsudvalg og arbejdsgrupper, der under ledelse af forskellige EU-direktorater fastlægger beregningsmetoderne. 

I disse standardiseringsprocesser er det kutyme at invitere de berørte erhverv med i processen. Det er godt for den efterfølgende håndhævelse af standarderne, fordi erhvervene dermed har været med i konsensusprocessen, men det har også den slagside, at erhvervene i praksis dominerer og bestemmer for meget i udvalgene.

Jeg har selv siddet i sådan et udvalg engang. Der var jeg eneste universitetsdeltager blandt 30 virksomhedsfolk og en enkelt ngo.

Standardiseringsarbejde er jo ikke forskning, tværtimod er det uendeligt tidsforbrugende og langsommelige ørkenvandringer af diskussioner mellem interessenter, der hytter egne interesser. Det kan forskerne ikke få hverken tid eller råd til, men for erhvervsinteresser kan beslutningerne have betydning for millioner af kroner, og pengene til at deltage er givet godt ud.

Indirekte effekter

Som det er nu, er metoden for at udregne klimapåvirkningen fra arealforbruget til dyrkning af afgrøder opdelt i to, nemlig den direkte ændring af et areal, Direct Land Use Change (DLUC), og den såkaldt indirekte ændring, Indirect Land Use Change (ILUC).

Dette eksempel forklarer begreberne: En landmand vil producere mere fodermajs og derfor omlægger han en bygmark til fodermajs. Der er forskel på dyrkningspraksis for en bygmark og en majsmark, herunder på hvor meget kulstof der er bundet over og under jorden. Denne forskel er den direkte effekt af at skifte til fodermajs og betegnes DLUC.

Men der opstår også en anden konsekvens, når landmanden skifter afgrøde. Når bygproduktionen fortrænges af majsen, falder udbuddet af byg på markedet tilsvarende, og det efterlader plads til nye producenter af byg på markedet. Den plads på markedet bliver enten fyldt ud ved, at udbytter på eksisterende landbrugsjord øges, eller ved at mere natur lægges om til landbrugsjord. Denne omlægning af areal kaldes ILUC.

Efter 15 års metodearbejde er det stadig ikke lykkedes at få ILUC med i beregningsmetoden, selv om ILUC står for omkring halvdelen af en fødevares klimapåvirkning, fordi man er uenige om metoderne for, hvordan det udregnes.

Stor betydning for resultater

Når ILUC-forskerne er uenige om metoderne, er det, blandt andet fordi det er svært at beregne præcis, hvor meget af den fortrængte afgrøde, der vil blive kompenseret via øget udbytte fra anden landbrugsjord, og hvor meget der vil komme fra nye landvindinger fra naturen. Det giver forskellig klimabelastning alt efter, hvordan dette fordeler sig, og hvor i verden det sker. Forskerne anvender blandt andet økonomiske modeller til at estimere dette, og modellerne giver forskellige resultater.

Især de arealforbrugende virksomheder i standardiseringsudvalgene har interesse i at bevare status quo, som stadig er ikke at tage ILUC med i beregningerne på grund af disse uenigheder, men uanset model varierer ILUC altså fra at betyde rigtig meget til at betyde endnu mere.

Aarhus Universitet og DTU brugte også uenigheden om metoderne til at begrunde deres udeladelse af ILUC-beregninger og siger rigtigt nok, at denne del af klimabelastningen fra oksekød kan variere meget alt efter metode.

Jo, siger kritikerne, men denne variation svarer til, at ILUC varierer fra at være overordentligt væsentlig til at være endnu mere væsentlig for klimapåvirkningen, så hvorfor sætte den til nul?

Der er ikke enighed om at sætte ILUC-belastningen til hverken den højeste eller den laveste ende af intervallet for de eksisterende beregningsmetoder, så man sætter det i stedet til nul. Man lader dermed, som om at øget arealforbrug og pres på landbrugsjorden fra stigende kødproduktion ikke øger presset på at indvinde mere landbrugsjord de steder på kloden, hvor det stadig kan lade sig gøre.

ILUC bør indregnes

Alt imens brænder Amazonas. For kvægfarmerne og sojabønderne kender ikke EU’s regneregler, og de trænger sig længere ind i skoven og brænder den af, fordi de lever af det, og fordi efterspørgslen bliver ved med at stige, især efterspørgslen efter dyrefoder og kød.

Alligevel kan køderhvervet finde et universitet, der er villig til at regne uden ILUC, selv om universiteterne netop skulle være dem, der holdt forskerfanen højt og indregnede ILUC helt frem til slutresultatet og ikke bare diskuterede det et sted i rapporten, men som minimum viste slutresultatet med både den høje og den lave værdi for ILUC.

Landbrug & Fødevarer kunne lige så godt have valgt nogle af de klimaberegningseksperter, der samtidig er eksperter i ILUC-modeller. Så ville de kunne få et kvalificeret bud på ILUC’s betydning. Men det valgte de ikke, og det gør de nok heller ikke næste gang, hvis ikke nogen meget bestemt beder dem om det.

Det er alvor, hvis vi skal minimere brandene i Amazonas og håbe på at nå i mål med reduktionen af drivhusgasudledningerne. Måske er tiden kommet til at sætte hensynet til den fælles klimamålsætning højere end hensynet til bestemte erhvervsinteresser og sikre nogle retvisende tal for klimabelastning?

Henrik Wenzel er professor i miljøanalyse ved Syddansk Universitet.

Rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, mener, at forløbet med oksekødsrapporten er så kritisabelt, at man ikke kan tale om uafhængig forskning.
Læs også
Aarhus Universitet trækker nu den omstridste oksekødsrapport tilbage. Universitetet havde ikke noget valg, mener eksperter
Læs også
Klimabelastningen pr. kilo sukker er omkring en tyvendedel af belastningen fra oksekød.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Søren Kramer
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Marianne Stockmarr
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen K Petersen
  • Lise Lotte Rahbek
Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Søren Kramer, Anne-Marie Krogsbøll, Marianne Stockmarr, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

EU-Mercosur-aftalen den såkalte frihandelsaftale har daglige tilbagevendende konsekvenser.

4000 nye brande i Amazon skoven er startet de sidste tre dage.

“The Amazon is burning, and your tiny human efforts against the climate crisis have never seemed so meagre.
We are like soccer fans in front of a TV screen at home, shouting and jumping from our seats, in a superstitious belief that this will somehow influence the outcome.”
Citat Slavoj Zizek

Verden befinder sig på randen af klimatisk undtagelsestilstand i kølvandet på global overophedning, hvor vores politiske og økonomiske magtelite fortsat er klimabenægtere, set ud fra handling på de eskalerende menneskeskabte klimaforandringer.

Thomas Nielsen, Thomas Tanghus, Steen Obel, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så... hvordan får vi erhvervsinteresserne underordnet vores allesammens levegrundlag, naturen?

Hvem kan ændre på det nuværende magtforhold, hvorkapitalistiske begreber som 'arbejdspladser', 'skattelettelser' og globale forretninger er vigtigere end ALT andet?
Politikerne kan ikke. De er en del af systemet og afhængige af erhvervslivets støtte.
Men hvem kan så?

Thomas Nielsen, Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Løfgren, Thomas Tanghus, Steen Obel, Marianne Stockmarr, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Lise Lotte Rahbek
Jeg ville være en dårlig far, hvis jeg fortalte min ti år gamle søn, at der kommer en løsning Lise Lotte Rahbek.

Hvordan det føles?
Det har jeg ikke ord der beskriver!

Malta car bomb kills ‘Panama Papers journalist’ Daphne Caruana Galizia.
“The journalist who led the Panama Papers investigation into corruption in Malta was killed on Monday in a car bomb near her home.”

https://www.theguardian.com/world/2017/oct/16/malta-car-bomb-kills-panam...
http://www.bbc.com/news/world-europe-41637730

Morten Lind, Steen Obel, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Bo Holm Jacobsen

Der er mange måder man kan både skabe og løse klima-krisen.
Som jeg læser artiklen, fremhæver den klimaeffekten af forskydning af arealanvendelse (fx skovrydning for landbrug). Det er ikke forkert, men alligevel et forkert fokus.
Selv hvis vi fandt smarte reduktioner af alle vore andre og helt dominerende klimaaftryk, så ville tab af vild natur i sig selv være en katastrofe for planeten og mennesket i særdeleshed. Vi skal kæmpe 1000 kampe.

Philip B. Johnsen

@Lise Lotte Rahbek
Hvis vi har fået en tilnærmelsesvis troværdig regering, er her et tiltag, der kommer hurtigt.

En økonomi der virker for alle tak!

Fra link:
“Samtidig har Nationalbanken erkendt, at de private banker skaber penge til sig selv ved at låne dem ud som kontopenge i stor fart og til en rente, så den samlede pengemængde i samfundet – nu mere end 1.250 mia. kr. – vokser med ca. syv procent om året.

De nye penge havner for en meget stor dels vedkommende som profit hos bankernes aktionærer og direktører. Så når politikerne nu skal planlægge den grønne omstilling via finansloven 2020, er disse penge, op mod 100 nye mia. kr., altså ikke en del af budgettet. Men det kunne de blive..”
Citat Johan Keller

Link: https://www.information.dk/debat/2019/08/pengereform-kan-finansiere-groe...

Ny lovgivning der straffer hæleri i Danmark.

Mord for dollars, bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Morten Lind, Thomas Jensen, Marianne Stockmarr, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Frederik Rischel

Forstår ikke helt hvad den forkerte smag kommer af?
Det er jo netop universiteterne og forskerne der står med ansvaret. Det er i mine øjne for naivt at snakke om lobbyisternes ansvar. Deres interesser er økonomiske. Sådan er det bare. Politikere og forskere mv. er de eneste vi kan forvente vil gøre noget ved det. Og derfor også dem der skal stå til ansvar når de forbryder sig mod det de står for.

Tak til Henrik for at skære betydningen af arealudnyttelse ud og dens betydning for klimaberegningerne.
Et overset punkt i kritikken af rapporten er dens beskrivelse af ernæring og sundhed.
Her tages som udgangspunkt at værdien af fødevaren kan ses efter de elementer fødevaren består af. Rødt kød er her sundt. Det har masser af de aminosyrer (proteiner) vi ikke selv kan producere, jern, b12 og D vitamin. Set isoleret er kød et sundt produkt. Det er disse resultater der fremføres i rapporten. Man taler om det som en del af en sund dansk kost. Her er kaffe og kage jo ret uheldigt til sammenligning.
Der er bare et problem med den fremstilling.
Velstillede overernærede folk i vesten dør af at spise særligt rødt kød og mælkeprodukter, bl.a. fordi kosten er for energitæt og fører til overvægt, diabetes og dermed hjertekarsygdomme og kræft. Virkeligheden er, at kun ganske få mangler de gode ernæringsstoffer der er i rødt kød. Vi har faktisk alt for meget af det. Som klimaberegningerne er skævvredet af udvalg domineret af industrien er det samme gældende for fx. de protein anbefalinger der tages som udgangspunkt. De anbefalinger er bestemt af industriinteresser og ikke ud fra uafhængige undersøgelser.

Vi ser i dag for første gang i 2018, at vores levealder ikke stiger. Det skyldes sandsynligvis influenza men der er generelt set pres på levealderen. Det er en udvikling som har været i gang i flere år i USA, er kommet til Tyskland som nu har lige så store problemer med overvægt som USA og vi kommer også dertil.
Coop har lavet en klima madpyramide i samarbejde med Concito, som bruger de realistiske co2e tal, som hvis man spiser efter den, reducerer sit aftryk med 25%.
https://dhblad.dk/coop-skyder-ny-klimakampagne-i-gang-08/08-2019

Hvis man ikke motiveres af at reducere co2 med 25% kan man glæde sig over at man også vil få et længere og bedre liv. De gode ved klima diskussionen er, at den vil medføre til et sundere og længere liv for flere.

Philip B. Johnsen, Morten Lind, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Henrik Wenzel peger med denne kronik på den centrale faglige svaghed ved oksekødrapporten og den utilstrækkelige metode der er anvendt. Problemerne med at de nuværende beregningsmetoder mangler at inddrage den globale arealanvendelse er svære at formidle populært, men det er godt forsøgt. Prøv at læse kronikken igen og spor ind på hvad den handler om!