Kronik

Euroen har løst problemer for Europas økonomi – ikke skabt dem

Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard
Demonstranter og politi i sammenstød under en tidligere demonstration i Athen imod planlagte reformer af det græske pensionssystem. Ansvaret for de sociale omkostninger må ligge hos de græske politikere, som førte Grækenland ind i bankerot. Ikke dem som hjalp Grækenland til at komme ud af fadæsen, mener dagens kronikør.

Demonstranter og politi i sammenstød under en tidligere demonstration i Athen imod planlagte reformer af det græske pensionssystem. Ansvaret for de sociale omkostninger må ligge hos de græske politikere, som førte Grækenland ind i bankerot. Ikke dem som hjalp Grækenland til at komme ud af fadæsen, mener dagens kronikør.

Louisa Gouliamaki

16. september 2019

Det var en glædelig nyhed, Information kunne skilte med på forsiden den 28. august:

»To simple reformer: Lektor Jakob Vestergaard løser euroens problemer«.

Men artiklen inde i avisen var lidt af en skuffelse: Vestergaard afstøvede en næsten 75 år gammel idé af John Maynard Keynes om, at alle lande med ubalance på betalingsbalancen skulle betale strafrenter – også lande med overskud. 

De skulle dermed få et incitament til at reducere deres overskud. Desuden skulle opsparede midler »løbende omsættes til realøkonomiske investeringer.« Men hvordan kan Vestergaards »to simple reformer« redde euroen?

I hans artikelserie blev euroen jo ellers dømt ude som en håbløs fejlkonstruktion:

»Euroen er blevet spændetrøjen, der gør ondt værre«.

Og »Skrumpekur: EU’s fejlagtige medicin til nødlidende medlemslande«.

Så ifølge Vestergaard skulle euroen altså reformeres gennemgribende. Eller skrottes.

Siden finanskrisens udbrud i 2008 er der blevet brugt rigtig megen tryksværte på at udråbe euroens snarlige sammenbrud. Men er det ikke mærkeligt, at ikke et eneste medlemsland har forladt eurozonen? Derimod har fire lande tilsluttet sig: De tre baltiske republikker plus Slovakiet. I øjeblikket står Bulgarien og Kroatien desuden i kø.

Lønniveauets betydning

Vestergaard bruger meget spalteplads på eurozonens »ubalancer«; nogle lande har underskud på betalingsbalancen, andre har overskud. Der er mange faktorer, der spiller ind på betalingsbalancen. Én central faktor har været lønudviklingen.

Græske lønomkostninger pr. produceret enhed steg i årene før finanskrisen i 2008 med ca. 35 procent, de spanske steg med 30 procent. Grækenland, Spanien og andre lande tabte dermed konkurrenceevne, hvilket medførte høj arbejdsløshed.

Vestergaard kalder det en »enkel forklaring med stor intuitiv appel«, men den er »problematisk« og en »reduktion af makroøkonomisk kompleksitet af galaktiske proportioner«. Er reduktionen galaktisk? Eller kompleksiteten? Desuden udgør denne ’fortælling’ om lønomkostninger ifølge Vestergaard en »skyldsforløsende retfærdighed« for nordeuropæere.

Det kan godt være, men er fortællingen forkert? Det skriver han ikke. Han tildækker den bare med bombastiske formuleringer. Han kan helt tydeligt ikke lide den type forklaringer.

Længe før krisens udbrud gjorde Den Europæiske Centralbank, ECB, opmærksom på problemet. Men uden resultat. Så kom krisen, arbejdsløsheden røg i vejret og pressede lønningerne ned igen. Det var tilpasning på den hårde måde. Et alternativ kunne have været moderate lønstigninger før krisen.

Underskud på betalingsbalancen kan have mange grunde. Eksempelvis lånte mange virksomheder og private i Spanien og Irland penge til at købe fast ejendom inden finanskrisen. Det skabte en boble på boligmarkedet, som blev yderligere oppustet, fordi bankerne kunne mobilisere penge i Nordeuropa. De nationale banktilsynsmyndigheder opdagede det for sent, fordi deres nationale perspektiv var for snævert. Derfor europæiserede man banktilsynet efter krisen – med beføjelser til ECB.

Politisk nonstarter

Et vedvarende underskud på betalingsbalancen kan være et kæmpe problem – for eksempel for nogle udviklingslande. Så tjener de ikke nok hård valuta, som dollar eller euro, til at betale for deres import, mens deres egen valuta ikke bliver accepteret af leverandørerne. Dette problem eksisterer dog ikke i eurozonen.

Et underskud på betalingsbalancen er derfor ikke et problem inden for en valutaunion, medmindre det er et udtryk for systematisk forringet konkurrenceevne. Vil det for eksempel være et problem, hvis Nordjylland kører med underskud over for resten af Danmark?

Vestergaard vil indføre et system, hvor også overskudslande som Tyskland skal betale bøder. Men hvorfor kunne Keynes ikke markedsføre denne idé i 1944, hvor han var centralt placeret under Bretton-Woods-forhandlingerne? Ideen vakte ganske vist interesse i underskudslandet Storbritannien, men ikke i overskudslande som USA. På samme måde ville det næppe vække begejstring i dag i overskudslande som Tyskland. Ideen er dermed en politisk nonstarter.

Hvad mener Vestergaard i øvrigt med »skrumpekur« og »stram sparepolitik«? De fleste lande har hele tiden kørt med underskud på statsbudgettet. Aftalen om at holde underskuddet på højst tre procent af BNP er ofte ikke blevet overholdt på trods af EU-Kommissionens formaninger. Det drejede sig ikke om nedskæringer eller skrumpekure, men om at holde yderligere gældsætning inden for nogle rammer.

Græsk ansvar

Situationen i Grækenland var anderledes. Premierminister Giorgos Papandreou meddelte i 2009, at landets statsunderskud var tæt på 13 procent. Før det havde græske regeringer mange år i træk sørget for store udgifter i det skjulte. Pensionssystemet udbetalte langt flere penge, end det fik ind. Offentlige virksomheder kørte med store tab, og pressionsgrupper blokerede motorveje og afpressede på den måde staten for penge. Men i 2009 var Grækenland bankerot og kunne ikke låne flere penge.

Heldigvis kom eurolandene til undsætning. De oprettede en fond (EMS), som kunne låne billigt, fordi eurolandene garanterede for den. EMS kunne så give disse billige lån videre til Grækenland. Dyre korte lån blev ombyttet til billige lange lån, og bankerne måtte afskrive halvdelen af deres krav.

Alt i alt betød omstruktureringerne en kæmpe lettelse for Grækenland. Men det drejede sig trods alt om lån, som skal betales tilbage. Og det krævede, at Grækenland vendte underskuddet på statsbudgettet til et overskud. Det gik ikke uden sociale omkostninger.

Pensionssystemet kunne for eksempel kun saneres ved at sænke pensionerne eller hæve bidragene. En ’keynesiansk’ løsning kunne ikke løse problemerne. Ganske vist kunne eurolandene sende penge til Athen for at finansiere nye udgiftsprogrammer. Men Grækenlands gæld ville vokse tilsvarende, og de mange huller i statskassen ville stadigvæk være der.

Jeg tilhører dog dem, som mener, at ansvaret for de sociale omkostninger må ligge hos de græske politikere, som førte Grækenland ind i bankerot. Ikke dem som hjalp Grækenland til at komme ud af fadæsen.

Eurostabilitet

Nu oplever alle eurolande, Grækenland inklusive, økonomisk vækst. Landenes statsbudgetter viser moderat underskud eller endda overskud. Betalingsbalancen over for omverdenen er lidt i plus. Arbejdsløsheden har været nedadgående i mange år – ikke mindst i Spanien og Grækenland.

På betalingsbalancerne eurolandene imellem er underskuddene meget reducerede, og ingen steder er de noget problem. Ingen snakker længere om, at nogle lande snart vil forlade samarbejdet. Aktørerne på kapitalmarkederne anser konstruktionen som holdbar, og intet land skal betale et rentetillæg, fordi man frygter en devaluering.

Ifølge Informations korrespondent Mathias Sonne har ECB ført en »ekstremt ekspansiv pengepolitik« de seneste mange år. Med renter omkring nul og »massive opkøb af obligationer« må det siges at være nærmest modsat Vestergaards påstande om EU’s »spændetrøje« og »skrumpekur«. 

Før euroen kom, medførte den ofte voldsomme amerikanske pengepolitik stor uro i Europa. Gik dollaren op, gik nogle europæiske valutaer ligeledes meget op, mens andre næsten ikke steg. Dermed blev EU-markederne voldsomt forstyrrede.

Et centralt motiv for euroens indførelse har derfor netop været at beskytte Europa imod den slags. Det er i høj grad lykkedes. Det er måske især vigtigt i disse Trump-tider.

Wolfgang Zank er lektor på European Studies ved Aalborg Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Leffers
  • Gert Romme
  • Torben Lindegaard
Henrik Leffers, Gert Romme og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

En Euro darling, som måske danser let henover finanssektorens fremmarch over liebe Deutchland..
Nu er det hele dyd/sydpartiet i ressecion, døden skal have en god årsag.

Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, Michael Hullevad, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Lad da bare de sydeuropæiske økonomier melde sig ud hvis de sådan længes efter hyperinflation og deres gamle valutaer.

Steen K Petersen

"Når man har en fælles valuta, så kan man ikke devaluere, og så bliver resultatet, hvis man kommer ud af trit, at de svage lande, de, der taber konkurrenceevne, kommer til at stå med stor arbejdsløshed. Og det er en pris, som jeg ikke mener, man skal tage"

Citat: Erik Hoffmeyer og

"Det er realiteter, som er uacceptable ud fra et europæisk synspunkt, og det er noget, der skaber splid og strid i stedet for noget, der skulle skabe enhed. Derfor siger jeg, at euroen har opnået det modsatte af, hvad man tilsigtede"

Euroen er en fejlkonstruktion, tilgode ser de stærke lande og svigter de svage lande

Carsten Svendsen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Nille Torsen, Torben K L Jensen, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, Olav Bo Hessellund, Tue Romanow, Torben Skov, birgitte andersen, Henning Kjær og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

I sin bog: The Rotten Hearth of Europe" forudså Bernard Connoly de problemer som EURO ville medføre. ECU tillod medlemmerne frie tøjler, markedet bestemte valuta kurserne. J. Delors udtalte: Det er risikabelt at indføre EURO, men nu gør vi det! Hoffmeyer havde også ret!

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Torben K L Jensen, Erik Winberg, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

"Vil det for eksempel være et problem, hvis Nordjylland kører med underskud over for resten af Danmark?"
Prøv lige at følge med i den danske diskussion om de kommunale udligningsordninger og gang så problemerne med 100.

Morten Lind, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Michael Friis, Flemming Berger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Dejligt med oplysning.
At Grækerne selv var skyld i miseren glemmer mange.
Alle der har været i Grækenland i nullerne - i årene efter Euroens indførsel må have undret sig over prisniveauet. Det steg og og steg -sammen med lønningerne.
Prisniveauet for restaurantbesøg og dagligvarer var over niveauet i Tyskland.
Det skreg til himlen at der var gang i en forbrugs karrusel som ville bryde sammen.
Det var ALLE Grækere med til- både politikere og befolkningen.
De valgte jo selv politikerne - og vidste at der var dundrende underskud på statsbudgettet.
Mange glemmer også fuldstændig den valutariske usikkerhed før euroen. Kurser rutchede op og ned.
Og hvem tjente på det? Valutaspekulanterne.
Ejendommeligt at høre folk på venstrefløjen forsvare disse og ønske sig tilbage til de glade dage med valutafiflerier.
Når vi har en fælles valuta kan vi kun skrue på lønnen i konkurrence henseende, det gælder jo også indenfor et land.
Lolland kan jo ikke devaluere for at øge konkurrenceevnen overfor København.
Og det skal vi nok være glade for.
Svenske tilstande er næppe at ønske sig.

@ Steen K Petersen,

Du har ret i, at Euroen i sin nuværende form er en slag fejlkonstruktion. Og du har også ret i, at intet land må devaluere, da dette også går ud de andre lande. Men der er altså andre makroøkonomiske håndtag, man "kan trække".

Men du har ikke ret i, at de stærke lande svigter de svage, for af ganske gode grunde er der en enorm solidaritet fra de stærke landes side. Hvis ikke ville de jo svække valutaen, og dermed også skade sig selv.

Robert Ørsted-Jensen, Achim K. Holzmüller og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Det er jo wind frikadelle sludder og sladder økonomisk lomme teori du fremføre @Jørgen Wind

Krydet med, at den kære Erik Hoffmeyer er venstreorienteret, sikke en gang højre endnu højre bragesnak

Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

EU økonomi med begge fødder solidt plantet i den blå luft.

Fra Global Sustainable Development Report 2019
“All stakeholders should work together to achieve a global decoupling of GDP growth from the overuse of environmental resources, with different starting points that require different approaches across rich, middle-income and poor countries.

Governments, supported by civil society and the private sector, should promote an upward convergence in living standards and opportunities, accompanied by reduced inequalities in wealth and income, within and across countries.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty
Der er flere penge i investering i finansprodukter end i arbejdspladser.
Arbejde betaler sig ‘IKKE’ i EU.

Om det faktisk forholder sig sådan, at de optagede lån, skaber den politisk lovede økonomisk og social fremgang for borgerne og verden, på den ‘lange bane’, er ikke længere relevant.

Den samlede gæld har intet fundament i tilbagebetalingsevnen, den samlede gæld skal aldrig betales tilbage, så hvem der skylder hvem er fundamentalt ikke længere relevant, men det betyder naturligvis ikke, at der er lavet om på den stærkes ret i de økonomiske forhold,

Der er naturligvis ikke fornuft i den førte kapitalisme, hvor skulle ‘den’ komme fra, det er kun et magt spil designet til, at den med magten fra begyndelsen, beholder magten uanset hvem der bliver rige i forløbet, hvis spillets regler overholdes.

Når det nu går helt galt, som i dag, hvor der er flere penge i investering i finansprodukter end i arbejdspladser, er det altid den svage i det økonomisk forhold der betaler prisen, det er ‘altid’ dyrt at være fattig.

Nu får låntager penge for, at låne penge.

Det er reelt samme historie med den manglende bæredygtige energi til produktion.

“Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
En ny rapport gør op med forestillingen om, at velstående landes økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med at landene nedbringer belastningen på klimaet og biodiversiteten.”
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Verdens samlede offentlige og private gæld udgør nu 318 procent af GWP.
Link: https://www.axios.com/global-debt-increase-q1-2019-92ef0a63-b86e-471d-84...

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Morten Reippuert Knudsen

Annalysen er helt igennem forskruet. Jeg er fortaler for euroen som politisk projekt men:

Jeg vil anbefale læsning af Mark Blythe’s Austerity as ideology fra 2013 og efterfølegnde bøger & videnskablige artikler.

Den bedste løsning på eurokrisen ville have været at Tyskland i en periode var trådt ud af euroen for at de sydeuropæsiske lande kunne gennemføre en omkostningsfri devaluering. Tysklands bekæmpelse af inflation har de defacto i de seneste 40 år har været et ikke eksisterende problem.

Den gennemførte ondt i røven gennemførte fattigdoms politik i Grækenland, Portugal, Spanien og Italien for at beskytte Franske, Tyske, Hollandske og Nrodikse banker har ført til at eks. Grækenlands underskud i forhold til BNP er tredoblet siden Eurokrisen - hvis man muliggjort en devaluering havde vi ikke haft et problem i dag.

Danmark bærer også en del af skylden herfor idet at vi står uden for Euroen og ligesom Sverige ikke ’nasser’ på vores allierede, i praxis er det dog den tyske (og i mindre grad den svenske og danske) export orienterede økonomier der skaber ubalancen.

Løsningen fremadrettet er mere unioun med plads og erkendelse af at nogen få økonimier i euro og EØS samarbejdet pr definition er export økonomier - men at disse HAR et behov for markeder at eksportere til samt for stabilitiet.

Og strobritanien ...Jeg vil slet ikke nævne dem, men de kommer til at stege i deres eget fedt post brexit,

Robert Ørsted-Jensen

@ Eva Schwanenflügel "liebe Deutchland"???

Jeg er ærlig talt temmelig træt, til ulidelighed, af alle disse åbentlyst fremmedfjendske undertoner - ikke mindst fra modstander-side, hvor det i snart 40 år har været koutume at lave referancer til nazityskland hvergang man løb tør for saglige argumenter.

Please spar os for det der - fremmedhad forbliver fremmedhad også når tyskere er skydeskiven

Steen K Petersen

Som vi dog læser tingene forskelligt, jeg læser @Eva indlæg som, Tyskland er den stærkeste i skolegården, den holder man jo med, du ved, når det drypper på præsten, så - - og det er dem, om nogen, der scorer kassen på Euro samarbejdet, på bekostning at andres lande økonomi og masse arbejdsløshed.

At føle sig så krænket, det ligger jo også oppe i tiden, at man skal anklage andre for uhyrligheder, er jo nok fordi, som du er inde på er træt, så gør man jo uovervejede ting og sager.

Som jeg kan forstå, så er du tilhænger af euroen, kan vi så ikke høre nogle argumenter for hvorfor Sydeuropa, skal “ betale” regningen med masse arbejdsløshed, især blandt de unge mennesker i disse lande.

Eva Schwanenflügel, Nille Torsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Ja for EU modstandere i de nordiske lande og i Storbritannien har det alle dage været helt fint at påstå at EU er nazitysklands sande efterfølger og at det nu er den tyske besættelse og 2 verdenskrig all over again. Men uanset alle påstande om det modsatte så er især ikke venstrefløjen i Grækenland, Italien, Spanien overhovedet interesseret i at forlade hverken EU eller euroen, og det er der gode grunde til. Brug saglige og stop de der fremmedhadende argumenter.

Philip B. Johnsen

@Robert Ørsted-Jensen

Højreekstremistiske retorik, den EU udenrigspolitik og beskyttelse af EU’s ydre grænser, som ledet under Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), har ledt til EU og medlemslandenes regeringer er blevet indberettet til Den Internationale Straffedomstol i Den Haag.

Er det det du mener Robert Ørsted-Jensen, EU KZ udryddelseslejrene i Libyen indirekte fyldt op og betalt af EU.

Tiltalen lyder ‘Forbrydelser mod menneskeligheden’.

“The allegation of “crimes against humanity” draws partially on internal papers from Frontex, the EU organisation charged with protecting the EU’s external borders, which, the lawyers say, warned that moving from the successful Italian rescue policy of Mare Nostrum could result in a “higher number of fatalities”.
Link: https://www.theguardian.com/law/2019/jun/03/icc-submission-calls-for-pro...

Australien og USA er lignede eksempler på medmenneskelig afstumpethed.

Hvis ikke man i Danmark/EU politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde EU stoppe med, at producere klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige pseudo økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og pseudo økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og pseudo investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Robert Ørsted-Jensen
Jeg kommer lige i tanke om, at du kender det hjemme fra, det modbydelige styre og som i USA udryddede i også den oprindelige befolkning mere eller mindre og placerede dem i lejre, for at få fingrene i resurserne i det nye land, men selv hjemme hos jer, er det ved at gå op for jer at den stærkes ret ikke nytter noget, når egen hvide befolkning rammes af de menneskeskabte klimaforandringer.

Du har læst historie.
Suk!