Kommentar

Fjern barriererne for bæredygtige permakulturlandbrug

Regeringen og dens støttepartier lægger op til, at staten skal opkøbe store landbrugsarealer til skovplantning. En del af disse bør reserveres til fødevareproducerende skovlandbrug. Og så bør man styrke incitamentet til at lave landbrug, der modvirker klimaforandringerne, skriver Mira Illeris og Esben Schultz i dette debatindlæg
12. september 2019

Det globale samfund står over for alvorlige klimaforandringer og tab af biodiversitet, og det er ikke længere nok bare at lave justeringer af det industrielle landbrug. Det industrielle landbrug kræver store mængder af energi og skaber enorme monokulturer uden plads til biodiversitet. Landbrug baseret på enårige afgrøder kan ikke i større omfang modvirke klimaforandringerne ved at optage kulstof. Tværtimod overiltes jorden ved pløjning, så den afgiver CO2.

Derfor er permakulturlandbrug nødvendigt. Når man driver et permakulturlandbrug, tager man udgangspunkt i naturens egne økosystemer og bruger dem som model for landbruget – de er nemlig altid bæredygtige. I Danmark er naturens eget økosystem skov, så for at gøre systemet produktivt i forhold til vores behov designer vi fødevareproducerende skove, kaldet skovlandbrug og skovhaver.

Når vi omdanner pløjet jord til skov, kan vi lagre kulstof svarende til ca. ti ton CO2 pr. hektar pr. år. Permakulturlandbrug lagrer altså kulstof, producerer mad og understøtter biodiversiteten på det samme areal. Vi er på Svanholm Permakultur Landbrug ved at opstarte tre ud af i alt seks planlagte minilandbrug.

Små landbrug, stort udbytte

Men kan vi brødføde verden, hvis vi går over til permakulturlandbrug? Ja det kan vi, bl.a. fordi permakulturlandbrug i reglen er små landbrug. Det er en udbredt opfattelse, at stordriftslandbrug er den mest effektive måde at fremstille fødevarer på. Det er imidlertid kun rigtigt ud fra en kortsigtet økonomisk betragtning.

På et lille landbrug kan man lave komplekse blandingskulturer af forskellige planter i flere lag, som tilsammen udnytter sollys, vand og næringsstoffer bedre end monokulturer. På et stort landbrug er man nødt til at gøre tingene mere enkelt for at holde overblikket og lave lange rækker, der passer til store maskiner.

Hvis vi ser på mængden af mad, der produceres pr. arealenhed eller mængden af mad, der kan produceres pr. enhed af energi, så er små landbrug de mest effektive.

Permakulturbevægelsen er en stadig større gruppe af borgere, der er stærkt motiverede for at tage del i den grønne omstilling. Men vi oplever, at der er en lang række politiske barrierer, der gør, at vi har så få eksempler på permakulturlandbrug i Danmark.

Politiske barrierer

Det er eksempelvis et grundlæggende problem, at de, der forurener, ikke betaler den fulde pris for deres belastning af klima og miljø. Samtidig bliver man ikke belønnet for at modvirke klimaforandringerne eller fremme biodiversiteten, hvis man driver permakulturlandbrug – nej, desværre fungerer økonomien i praksis ofte lige omvendt.

På den del af den økologisk dyrkede jord på Svanholm, som overgik til permakulturlandbrug, bortfaldt al landbrugsstøtte. Tilskudssystemet er lige nu indrettet sådan, at permakulturelle dyrkningssystemer med mange forskellige afgrøder samlet på et sted ikke er støtteberettigede. Dette er åbenlyst uheldigt for den grønne omstilling.

Omkring halvdelen af Danmarks areal er underlagt landskabs-, fortidsminde-, å- og kystbeskyttelse med videre, hvilket på grund af landskabelige, æstetiske værdier medfører, at man ikke må plante træer. Det drejer sig ofte om helt almindelige pløjemarker, hvor man således kan blive forhindret i at opstarte permakulturlandbrug. Det er forældet lovgivning, der ikke sætter samfundets største udfordring øverst.

Planloven står i vejen for etablering af nye små permakulturlandbrug i landzonen. Inden for lovgivningen er det umiddelbart muligt at sammenlægge flere små landbrug og følge udviklingen mod større brug. Svanholm Permakultur Landbrug har fået en tilladelse på særlige vilkår, som har muliggjort etablering af seks nye små landbrug, men det er uheldigt, at det kræver års arbejde i usikkerhed at nå dertil, når der er brug for omstilling nu. 

Regeringen og dens støttepartier lægger op til, at staten skal opkøbe store landbrugsarealer til skovplantning. En del af disse arealer bør i vores optik reserveres til fødevareproducerende permakulturlandbrug.

Der er på nuværende tidspunkt ingen uddannelsesmuligheder, hvis man vil opstarte et permakulturlandbrug. Vi har derfor på alle vores kurser igennem de seneste ti år haft frustrerede unge fra landbrugs- og gartnerskoler, universiteter med videre, som ønsker at uddanne sig i løsninger, der modvirker klimaforandringerne, men ikke finder uddannelsen til det.

Hvis regeringen vil gå ind og forbedre på disse forhold, er vi mange, der er klar til at tage fat, så vi hurtigt kan få udbredt et landbrug, der modvirker klimaforandringerne.

Mira Illeris og Esben Schultz, forfattere til ’Bogen om Permakultur’

Landbrug og Fødevarers nye topchef, Anne Arhnung, mener, at landbruget kan og bør spille en større rolle i den grønne omstilling. Hun ser det bl.a. som sin opgave at få gjort brudt debatten ned til konkrete tiltag for landmændene.
Læs også
Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jan Damskier
  • Randi Christiansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Poul Erik Riis
Morten Lind, Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Jan Damskier, Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det er godt, at der er nogen, der bryder nye veje.
Hvis forureneren skal betale, skal hele samfundet laves om.

Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Jeg er fuldstændigt enig i at permakultur er en del af vejen frem. Og at forhindrigerne bør fjernes. Efterhånden kan vi måske få flere og flere i arbejdstøj og gummistøvler. Og dermed løfte livskvalitet, folkesundhed, klima, natur og biodiversitet. Jeg frygter at det vil tage noget tid inden mange er klar til at få sorte negle. Og heldigvis kan de store maskiner på de store arealer gøre en stor forskel også. De pløjefri landmænd er igang i DK. Arealet stiger hvert år. Der dyrkes med eller uden sprøjtning og kunstgødning. Fælles for de pløjefri, incl permakultur er fokus på mikrolivet i jorden. Klima helbredende og med en række bivirkninger, alle positive. Det viser sig som regel at behovet for diesel, sprøjtning, gødning og vanding falder efter de første par år. Så lad os få så mange ha med som muligt ;-) www.gmsr.dk

Niels-Simon Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Af økonomiske grunde er det nok først og fremmest de sandede jorder, især I Vestjylland, der kan komme I betragtning til skovplantning – der hvor der ikke allerede er beplantning.
Til skovhaver bør man nok ikke benytte de allerringeste jorder.

Jordtyper og sandjorder kan ses på dette kort fra Geus:

http://data.geus.dk/geusmap/?mapname=denmark#baslay=baseMapDa&optlay=&ex...

Man ser hede- og klitområderne (lyserødt og gult) med bakkeøer af moræneler (brunt) omkring Skive, Struer, Holstebro og Lemvig.

Læhegns og skoves virkning er: at de – foruden vindbeskyttelse - beskytter den øvrige beplantning mod tørke- og kuldeekstremer.

Træernes fordampning giver en højere luftfugtighedsgrad, som beskytter både de øvrige træer og andre planter.

Derfor vokser afgrøder I skovlysninger – forudsat de har både nærings- og lysadgang - bedre end afgrøder på åbent land.

Planloven (2018) opregner I § 36-38 en lang række anvendelser, der ikke kræver dispensation:

der ikke kræver særlig dispensation - men disse er først og fremmest beregnet på egentlige landbrug:

https://danskelove.dk/planloven/36-38

Man kan netop godt lave permakultur skovlandbrug på alle slags jorde, da flerårige afgrøder som træer og buske er mere robuste end enårige afgrøder. I næste nummer af Tidsskrift om Permakultur bringer vi faktisk 2 artikler om nyopstartede permakultur skovlandbrug på sandjorde i henholdsvis Djursland og Nordjylland - se https://levbaeredygtigt.dk/tidsskrift-om-permakultur-2/. Men selvfølgelig vil tingene etablerer sig hurtigere på en god jord og et mildere klima end Vestjylland. Sandjorde kan i øvrigt godt være dyre, fordi tilskudsreglerne og store husdyrbrug presser priserne op. Der er mange husdyrhold i Vestjylland - så vi er ikke sikre på, at det er rigtigt at det kun er de jorde staten kommer til at opkøbe.

I forhold til det med planloven blev artiklen kortet af redaktion. Vi havde skrevet at regeringen bør lade sig inspirerer af lovgivningen "One Planet Develupment" fra Wales. Det er en specifik permakulturlovgivning som netop giver folk mulighed for at bosætte sig, bygge nye huse og lave nye små landbrug, hvis de lever op til en række vilkår som sikrer at det er permakultur. Den tilladelse vi har fået til Svanholm Permakulturlandbrug er inspireret af den, men der bør være en lovgivning så andre ikke skal igennem 4 års krævende og usikkert ansøgningsarbejde, som vi var. Se tilladelsen her: https://levbaeredygtigt.files.wordpress.com/2015/08/landzonetilladelse-t...

Permakulturlandbrug har så mange samfundsgavnlige effekter at det bør fremmes.

Niels-Simon Larsen, John Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar