Folk

FOLK

Debat
19. september 2019

Alle er med

Engang var det kun Jørgen Steen Nielsen, der vidste det, men nu er hele Danmark med: Klimakrisen kræver handling nu! Industrien bakker endda op, ligesom TV 2’s gigantiske kampagne ’Danmark planter træer’ fik de mest sejlivede danskere med ude ved kakkelbordene.

Undtagen Tom Jensen

Men så er der lige én mand – og det er ikke Bjørn Lomborg – som stikker en finger i jorden og tænker ’hov, her er da vist et ledigt standpunkt, jeg kan indtage’. Manden er Berlingskes Tom Jensen, som lige vil pisse på al den gode opmærksomhed, kloden får lige nu.

Som siger noget dumt

Han skriver på Twitter i listeform, for det har han hørt på et mediekursus virker rigtig godt:

»Venstrefløjens klimarangorden: 1. Væk med al vækst. 2. Ind med en større offentlig sektor. 3. Ud med kød og fly. 4. Landbrug og erhverv er øv. 5. Skam dig ... 99. Red klimaet«.

Men han ved ikke bedre

De fleste på Twitter latterliggør Tom Jensen og synes, han er dum at høre på. Til Tom Jensens forsvar må man lige sige, at det også er rigtig svært for ham at navigere i en kompleks problemstilling, hvor svaret ikke bare er skattelettelser, skattelettelser, skattelet …

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her