Something’s fishy
Så skal der opsummeres på DK’s p.t. mest interessante tv-program: Gift ved første blik. Og lad os starte ved det åbenlyse: ’Cause there’s something fishy. I alt er der otte afsnit. Vi har lige set afsnit seks, og her er parrene kun lige kommet hjem fra bryllupsrejsen.
Nogen tjekker ud
Efter bryllupsrejsen har parrene kun kendt hinanden i maks. to uger, og det efterlader fire ugers samliv for hvert af de fire par, som åbenbart kan afvikles på to afsnit. Det virker umuligt og kan kun betyde én ting: Nogen afbryder eksperimentet og tjekker ud før tid.
Det’ ikke Claus
Det åbenlyse gæt er Frederik og Maja. Deres match er helt skævt, og de skal ikke høre ét ondt ord for at smide håndklædet i ringen. Der er ingen grund til at nævne Henriette og Claus, for de bliver sammen for evigt. Maria og Michael derimod kunne godt være en joker.
Men det ku’ være Dennis
Det mest overraskende bud på et par, der snart tjekker ud, er Dennis og Anja. De har det så hyggeligt, kører fælles kalender, og Dennis skærer gulerødder ud i stave. Men hvis de stadig ikke er nået længere end til tantekysset i pariserhjulet, så er der lang vej i hjem for de to.