Folk

FOLK

Debat
1. oktober 2019

Carmelo Chiaramonte

En italiensk stjernekok er blevet anholdt på Sicilien for narkobesiddelse. Selv forklarer han, at han bare eksperimenterede med nye smage. Ud over to store hashplanter fandt politiet »vin, oliven, kaffe og tun med cannabissmag«. Tun? Det må da være ulovligt.

Boris Johnson

Som journalist skrev han løgnehistorier om EU, som premierminister har han ulovligt suspenderet parlamentet, og som ægtemand var han utro, men hør nu den seneste anklage: I 1999 skulle BoJo have taget en kollega på låret under et middagsselskab! Nej, nu …

Jennifer Arcuri

Lidt mere alvorligt lyder sagen om, at BoJo som borgmester i London havde et forhold til en amerikansk techentreprenør, hvis firmaer sjovt nok har fået mere end en million kroner i offentlig støtte over årene og særdeles favorable vilkår for at blive i Storbritannien.

Kenenisa Bekele

Forestil dig at have spænet gennem Berlins gader i to timer og så komme sølle to sekunder for sent til at slå verdensrekorden i maraton. Forestil dig så, at det samme skete i 2016, blot med seks sekunder. Nu ved du, hvordan denne 37-årige etiopier må have det i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her