Læserbrev

Forældres ret frem for børns tarv prioriteres i Forældreansvarslov

I konfliktfylde skilsmissesager ender barnets tarv med at blive nedprioriteret til fordel for forældrenes ret til samvær. Vi er nødt til at ændre denne del af forældreansvarsloven med fokus på barnets trivsel, skriver Lisa Olsson i dette debatindlæg
Debat
6. september 2019

Loven svigter børn af forældre, der befinder sig i højkonfliktfyldte forhold. Med loven overlades barnet i alt for høj grad i en gråzone, når der er mistanke om overgreb.

Højkonfliktfyldte sager defineres ved, at far og mor har hver deres sandhed, de er desuden også kendetegnede ved, at der ofte er mistanke om vold eller andre former for overgreb. Men hvordan beviser man, at et lille barns grænser er blevet krænket? Barnet skal mistrives, inden der kan gøres noget. Og selv når barnet mistrives, bliver der sjældent handlet.

I Statsforvaltningen, det der i dag hedder Familieretshuset, er der flere eksempler på, at barnets tarv nedprioriteres til fordel for forældrenes ret.

Forældreansvarsloven lægger vægt på, at barnet har ret til begge forældre, men hvad gør det ved et lille barn at blive tvangsudleveret til den af sine forældre, som måske begår overgreb? At opleve krænkelser nedbryder selvværdet, selvbeherskelsen og kan give varige men.

Mange forældre mærker, at deres børn mistrives i samværet med den anden forælder, men tør ikke rejse en sag om at begrænse samværet. For taber man sagen, kan man i værste fald også tabe forældremyndigheden.

Et stigende antal børn kommer i klemme som følge af en række ændringer i forældreansvarsloven for et par år siden. De nye tiltag skulle hjælpe i sager om samarbejdschikane.

Hvor den ene forælder før kunne blive frataget samvær med sit barn, hvis forældrenes konfliktniveau var for højt, blev det i stedet sådan, at en forælder, der forhindrede samvær med den anden forælder, nu kunne blive straffet for samarbejdschikane.

Intentionerne bag lovændringerne var gode nok. Selvfølgelig skal et barn i udgangspunktet have samvær med begge sine forældre. Desværre er det bare ikke til alle børns bedste. Der bør ganske enkelt ændres på den del af forældreansvarsloven.

Lisa Olsson er lærer

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dette indlæg forekommer mig enormt uvidende. Børns tarv er også at have ret til to forældre.

Det eneste denne form for idioti belønner er mødre der anklager fædre. Vi ved jo godt hvem der mister retten til sit barn i lang de fleste konflikter. Det gør far. Fordi familieretshuset er en fortsættelse af de matriarkale strukturer i statsforvaltningen.

Børns ret til begge sine forældre skal stå over mors ret til at ekskludere far. Gå den modsatte vej og straf den forælder der anklager uden at fremføre beviser.

@ Kære Tom Finkel

Hvorfor kalder du Lisa Olssons debatindlæg for "enormt uvidende"?

Lisa Olsson appellerer til Informations læsere, om at reflektere over Forældreansvarslovens utilsigtede konsekvenser, og hun sætter ikke et bestemt forælder-køn i gabestokken, mens du, i dette samt alle lignende emner, sædvanligvis strør om dig med krænkende anklager mod mødre!

Lisa Olsson er lærer = daglig berøringsflade med børn.

Hvad bygger din ekspertise på?

Lisa Olsson har fuldstændig ret - hvis man går ud fra, at der altid er hold i mistanker om overgreb. Gør man ikke det, må der blive tale om en afvejning af to modsatrettede hensyn til barnets tarv: Behovet for ikke at være sammen med en forælder, der begår overgreb, og behovet for at VÆRE sammen, og udvikle sit forhold til, en forælder der IKKE begår overgreb.

Jeg har ingen ide om, hvor almindeligt det er med grundløse mistanker om overgreb. Men som Lisa Olsson starter med at gøre opmærksom på, har forældrene i disse sager typisk hver deres version af virkeligheden. Men i disse sager er relationen mellem forældrene præget af mistro og konflikt, så man kan nemt forestille sig at sådanne mistanker udvikler sig på spinkelt grundlag - UDEN at der er tale om (bevidst) chikane.

Jeg er ikke inde i de konkrete ændringer som Lisa Olsson beskriver (og de er ikke særlig præcist beskrevet her). Jeg ved ikke hvad forskellen er på "den ene forælder før kunne blive frataget samvær med sit barn, hvis forældrenes konfliktniveau var for højt" og "en forælder, der forhindrede samvær med den anden forælder, nu kunne blive straffet for samarbejdschikane".

Jeg tror i sidste ende, at området er for kompliceret til at have alt for mange "automatregler" - herunder "hvis den ene forælder har mistanke om overgreb, skal den anden forælder nægtes samvær mens der undersøges" eller "hvis den ene forælder fremfører en mistanke/påstand om overgreb, som ikke kan bevises, skal denne forælder miste samvær/forældremyndighed". Til gengæld synes jeg at det er på sin plads, at begge disse tiltag ligger inden for systemets muligheder.

børns tarv, Hvad er det?
Er det her og nu, eller er det den langsigtet tarv. For der er stor forskel imellem de 2

2 forældre kan komme på forkert kurs og et barn kan nemt blive en magt brik i dette spil. Og hvordan mindsker man dette,
Ved at der er en pris forbundet med at lyve over for systemmet. Men kun hvor det kan bevise at det er løgn. Men der SKAL værre en konsekvens forbundet med at lyve.

For at have 2 forældre er normalt det bedste, men jeg ved også det ikke altid er det bedste

Artiklen er måske skrevet fra et godt hjerte, men glemme 2 ting over alt
1. Vi bo i et retssamfund.
2 Der vil ALTID være nogle børn der blive tabt og svigte.. altid,
lige meget hvad for et system vi vælger. Men hvordan få vi det antal ned, på en gode måde, ude at det gøres til en kamp brik, Mere end det er i forvejen.

Anina Weber. Krænkende anklager mod mødre? Hvilken mor har jeg efter din mening krænket med en anklage?

Og hvad bygger din egen ekspertise egenligt på?

Jeg bryder mig ikke om Familieretshusets matriarkale struktur og det kommer jeg aldrig til. Det favoriserer mødre og reducerer børn til noget der er sat i verden for primært at gøre mor glad.

Indlægget her behøver ikke nævne køn. Det mest sigende er at indlægget ikke nævner noget ligestillingsmæssigt problem i fordelingen af forældremyndighed og at det taler imod børns ret til at have to forældre. Derfor er indlægget efter min mening total uvidende.