Kommentar

Jeg forstår godt, at man ikke vil arbejde med en, der nægter at være med i fagforeningen

Bagagemedarbejderne i lufthavnen har gennem deres fagforening investeret en masse i at skabe en god arbejdsplads. Det skal enkelte personer og de blås ideologiske kamp ikke have lov at ødelægge, skriver formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i dette debatindlæg.
Bagagemedarbejderne i lufthavnen har gennem mange år investeret i en god uddannelse, en fornuftig løn og et godt arbejdsmiljø. Det har resulteret i en god arbejdsplads, som samtidig betyder, at bagagehåndteringen i lufthavnen er effektiv og får ros

Bagagemedarbejderne i lufthavnen har gennem mange år investeret i en god uddannelse, en fornuftig løn og et godt arbejdsmiljø. Det har resulteret i en god arbejdsplads, som samtidig betyder, at bagagehåndteringen i lufthavnen er effektiv og får ros

Joachim Adrian

21. september 2019

De seneste uger har der været stordrama i medierne og blandt borgerlige politikere. Årsagen er, at bagagefolkene i Københavns Lufthavn ikke vil arbejde sammen med en vikar, hvis han ikke vil være medlem af 3F og deres medarbejderklub.

Luften har været fyldt med påstande om, at Grundloven bliver brudt, at vikaren har mistet sine frihedsrettigheder, at 3F skal sætte bagagefolkene på plads og meget andet. Men jeg har en vis forståelse for de udskældte lufthavnsmedarbejdere.

Effektiv lufthavn

Først vil jeg understrege, at selvfølgelig er der ikke nogen, der skal trues, når de er på arbejde – vikarer, ingeniører eller hvad de nu end måtte være.

Men som formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 har jeg også et stærkt behov for at understrege, at vi godt kan forstå, at medarbejderne i lufthavnen ikke vil arbejde sammen med en kollega, hvis han ikke vil være en del af fællesskabet.

Kollegerne i lufthavnen har gennem mange år investeret i en god uddannelse, en fornuftig løn og et godt arbejdsmiljø. Det har resulteret i en god arbejdsplads, som samtidig betyder, at bagagehåndteringen i lufthavnen er effektiv og får ros – ja faktisk er lufthavnen i 13 tilfælde ud af 15 blevet kåret til Europas mest effektive lufthavn.

Lufthavnsarbejdernes investeringer i en god arbejdsplads skal ikke ødelægges af en usolidarisk kollega.

Det danske arbejdsmarked er selvfølgelig omfattet af dansk lovgivning – det er der ingen tvivl om. Men det danske arbejdsmarked er først og fremmest reguleret gennem den danske model.

Det betyder, at Danmark med Septemberforliget i 1899 fik en slags grundlov for arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne fik ret og pligt til at lede arbejdet, og lønmodtagerne fik ret til kollektive overenskomster, der dækker hele arbejdsmarkedet.

Princippet om retten til at organisere sig og retten til at føre kollektive forhandlinger blev slået fast i 1955, da Danmark tilsluttede sig ILO-konvention nr. 98. ILO er den internationale arbejdersammenslutning under FN.

Vil ikke fællesskabet

Op gennem tiden har der så været en række konflikter, når kolleger ikke vil organisere sig. De vil gerne nyde godt af den kollektive overenskomst, som fagforeningen og lokalklubben har forhandlet, men de vil ikke betale til fællesskabet.

De vil gerne have et godt arbejdsmiljø og en god løn, men vil ikke betale til det fællesskab, som sikrer disse rettigheder, og de vil ikke betale til det fællesskab, som tvinger arbejdsgiveren til at overholde overenskomsten.

Når en vikar er medlem af IDA, får han hjælp til kurser og jobformidling inden for sit fag som ingeniør. Men IDA kan ikke hjælpe ham, hvis han får problemer, når han slæber bagage. Det kan 3F, og derfor bør han selvfølgelig være medlem der, så længe han slæber bagage. Man kan i øvrigt sagtens være medlem af flere fagforeninger på samme tid, hvis man er tilknyttet flere brancher.

Vores overenskomster sikrer os gode løn- og arbejdsforhold. Dem skal enkelte medarbejdere og de blås ideologiske kamp mod fagbevægelsen ikke have lov at ødelægge.

De gode løn- og arbejdsforhold gør os i stand til at bidrage til velfærdssamfundet med skattekroner. Det skal enkelte medarbejdere og de blås ideologiske kamp mod fagbevægelsen ikke have lov at ødelægge.

Vi har den danske model, som gennem mere end 100 år har givet et velreguleret arbejdsmarked. Den skal enkelte medarbejdere og de blås ideologiske kamp ikke have lov at ødelægge.

Den danske model sikrer faktisk ro på arbejdsmarkedet. I Sydeuropa, hvor man har fire-fem forskellige fagbevægelser, ved man aldrig, hvornår der er strejker og aktioner, og samfundet har ikke redskaberne til at regulere arbejdsmarkedet.

Så jeg kan godt forstå, at bagagefolkene i lufthavnen ikke vil arbejde sammen med en kollega, som bare vil nyde uden at yde.

John Ekebjærg-Jakobsen er formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Steen K Petersen
  • Flemming Berger
  • Peter Tagesen
  • Carsten Munk
  • Dorte Sørensen
  • Jørgen Tryggestad
  • Jens Flø
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Andersen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • Carsten Mortensen
  • Peter Knap
  • Werner Gass
  • Ebbe Wagner Smitt
Alvin Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Peter Tagesen, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Jørgen Tryggestad, Jens Flø, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Carsten Mortensen, Peter Knap, Werner Gass og Ebbe Wagner Smitt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den er højt besungne danske model er forældet og trænger til en opdatering. Den efterlader masser af mennesker uden beskyttelse, fx. er der ingen organisering blandt callcenter-medarbejdere. Og modellen har spillet totalt fallit på det offentlige arbejdsmarked. Derfor må fagbevægelsen til at se realiteterne i øjnene og finde nye måder at organisere og kæmpe på.

Her er spørgsmålet om de kollektive overenskomster, lovfælstet mindsteløn og andre rettigheder gennem EU særdeles vigtige.

Alvin Jensen, Niels G Madsen, Rikke Nielsen, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Det er med fagbevægelsen som med tandlæger.
Bruger man ikke fagbevægelsen, fordi man vil spare lidt på kontoen fremtiden. Opstår der huller i rækken, borglige kræfter får sluppet en kile ind. Sprækker opstår. Overenskomsterne udvandet.
Samme princip hvis man dropper tandlægen huller opstår og det gør ondt, tænderne falder ud.
Nå unge egoistiske mennesker tror at “god løn” er noget lov bestemt har systemet fejlet, lidt ligesom at nogle unge dropper tandlægen regelmæssige besøg for dårlige, dyre tænder.
Hvis man ikke passer på systemet/tænderne rådner det op.

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, lars søgaard-jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Vi vil gerne holde fast i den Nordiske model, men der hvor der ikke er organisering smuldrer den. F. eks. inden for Hotel og restaurant, har det været en lang glidebane siden La Cabana konflikten. I dag arbejder en masse ufaglærte uden nattillæg, feriepenge, eller bare rimelige løn og arbejdsforhold.

Alvin Jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Susanne Kaspersen, Peter Tagesen, Birte Pedersen, Ebbe Overbye, lars søgaard-jensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Noget lov er jo noget, man i princippet har, men som i praksis ikke bliver brugt. Foreningsfrihed er godt, når det kommer til politiske partier, men noget skidt, når det gælder faglig organisering.
Det er imidlertid et problem, som politikerne skabte, da de fjernede fagforeningernes mulighed for at beskytte fagligheden, som den er ordnet i organisationssystemet. Resultatet har været en flugt fra almindelige, nyttige, praktiske lukrative job, som folk kunne forvente at tjene samfundet fra.
Så lad os få borgerbeskyttelsen tilbage, så undgår man den slags idiotiske sammenstød på arbejdsmarkedet.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Helt fint at arbejde på at ændre lovgivningen og genindføre praksis med at være medlem af den fagforening der tegner overenskomsten.
I så fald bør det være sådan at ingen fagforeninger støtter bestemte politiske partier og måske at der ingen tvang er for at blive medlem, men at man så ikke kan være medlem af nogen fagforening overhovedet.

Men så længe lovgivningen er som den er, så er det det der tæller.
Kollegaerne kan så vælge at fryse pågældende ud.

Søren Kristensen

Noget tyder på at der i realiteten er tale om trusler. Tonen forekommer i hvert fald en anelse skinger. Måske skulle 3F overveje hvad de kan gøre for, på en civiliseret måde, at tiltrække potentielle medlemmer. Jeg mener, hvis produktet så godt som de påstår, handler det vel bare om at få kommunikeret fordele og ulemper ud. Eksempelvis kunne det være interessant at vide hvad det er vikarens nuværende fagforening ikke kan hjælpe med i tilfælde af at han fx får problemer med at slæbe bagage - og dermed naturligvis hvad 3F kan gøre bedre. Herefter kunne det jo være vikaren kommer på andre tanker. Det kan også være han ikke gør. Lige meget hvad, så kan 3F ikke, uden at ændre loven, nægte ham frit at vælge fagforening. Det er vilkårene, når man lever i et retssamfund. Hvis 3F ikke er enig i de vilkår, bør de arbejde for at få lavet dem om. For det kan jo godt være det var bedre, hvis det var fagforeningen der bestemte medarbejdernes tilhørsforhold. Det er bare ikke situationen lige nu.

Finn Majlergaard

Kan man ikke snart få skudt de fagforeningsmafiaer ned? De mener åbenbart de er over loven og kan gøre som de vil uden det får konsekvenser. Fatter ikke dagens lønmodtagere er så naive at de finder sig i det mafia/pampervælde som fagforeningerne er.

Finn Majlergaard

Den egentlig mafia her er DI i samarbejde med SAS og berlingeren. For det står tydeligt, at det er DI, der har orkestreret hele balladen i lufthavnen når man kender baggrundshistorien. Og tro mig. Berlingeren har udeladt MANGE væsentlige detaljer!

Torfinnur Mortensen, Palle Jensen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Per Christiansen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Jeg troede først dette indlæg var en vittighed fyldt med floskler fra dengang, hvor der var noget, der hed en arbejder.

Men indlægget er i alt sin afstumpethed ægte, og det understøtter bare min allerede eksisterende holdning til, at den danske model er uddateret og uden for pædadgogisk rækkevidde. Vi kan ikke have en stat i staten, der bakker op om mafialignende metoder. Det er helt uholdbart.

Der er intet over Loven - hverken guder eller fagforeninger.
Og det bliver vi nødt til at indrette vores samfund efter.

Det hele ville være meget lettere, hvis a-kassen stadig var betinget af fagforeningsmedlemskab.

Alvin Jensen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja men det fik de borgerlige regeringer ødelagt samt samt lagt andre snubletråde ud for de faglige organisationer. Fx. blev skatteafdraget beskåret så de passede som "fod i hose" med kontingentet med de GULE fagforeninger.
Hvad skulle der være i vejen med krav om medlemskab til den faglige organisation, der har forhandlingsretten. Hvis folk vil kan de bare organiserer sig i en anden faglig organisation ved siden af hvis de har behov for det - det må da være fornuft og frihed til alle.

Torben Pedersen

Jeg synes at det først var relativt sent i hele sagsforløbet at vi hørte, at trusselsramte person var vikaransat. Det satte hele sagen i et nyt perspektiv for mig.
Jeg har selv prøvet en del vikaransættelser, som oftest gennem vikarbureauer, som virksomheder netop benytter til at finde midlertidige ansættelser.
Afhængigt af kontraktens længde, ville jeg heller ikke engang gide tænke på at skifte fagforening hver gang jeg skiftede job og branche. Det ville udvikle sig til det decideret latterligt.
Fagforeningen er der for en, når der er brug for det, ens rettigheder ... Det er måske så derfor, at man accepterer vikaransættelser, hvor man typisk laver det samme som de 'faste', men arbejder til 2/3-del af lønnen?
Hvis fagforeningen stiller sig på vikarens side og retter op på det misforhold, kunne det være at nogle vikarer ville rykke over, men igen - det kommer an på længden af kontrakten.

I betragtning af de dårlige oplevelser min kone og jeg har haft med fagforeningerne 3F og FOA over de seneste 10 år mht slendrian og ligegyldighed over for deres medlemmer, samt der overdrevne interesse i at sælge fritidsforsikringer i stedet for at sørge for at et nyt medlem bliver indskrevet i den rigtige afdeling, så undrer det mig ikke spor at stadig færre gider at være medlem.

Og den seneste udelukkelse med tilbagevirkende kraft af muligheden for arbejdsløshedsforsikring for folk som har været nogle år i udlandet (for år tilbage), det var dråben. Fagforeningernes protest over dette var næsten ikke til at høre, og jeg da jeg fik kontakt til en fra FOAs ledelse fik jeg at vide at han ikke kunne love at der ville blive noget alvorligt ved det fra FOAs side.

Jeg har derfor meldt mig ud af både fagforening og A-kasse, og jeg kommer aldrig tilbage. Fanden ta mig om jeg skulle bakke op om sådan en flok konfliktsky pampere som ikke tør stå op for de af deres medlemmer som har udenlandsk baggrund.

Torben Pedersen

Der er nu ikke tale om en vikaransættelse, da man ikke bruger vikarer i bagagehåndteringen i lufthavnen. Her har journalisten ikke sat sig godt nok ind i ansættelsesforholdene.
De midlertidigt ansatte kaldes sommefugle, da de dækker behov, som der er ved sommertrafikken. Det er ansættelser, der oftest løber fra 1. april til 30. sep. - altså reel sæsonbetonet arbejde. Perioden udenfor sommerhøjsæsonen tager den faste del af mandskabet sig af, hvor der er meget små peaks ved efterårs-, jule- og vinterferie samt lidt småting omkring påsken.

Jeg startede selv som sommerfugl i sin tid, og blev der igennem fastansat kuffertslæber da jeg var i lufthavnen.

Jeg glemte at tilføje, at det har været billigt for SAS, at tvangssygemelde deres "vikar", da trafikken er kraftigt nedadgående i september og de derfor snildt kunne undvære en mand.

Dorte Sørensen

DR bliver ved og ved at slå plat på historien om 3F og arbejdsmiljøet på gulvet i lufthavnen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke , hvorfor er der ikke ligeså stor debat/kritik når arbejdsgivere afskeder medarbejder, der tillader sig at bruge deres ytringsfrihed til at kritiserer arbejdspladsen. Disse medarbejder der tillader sig at bruge deres ytringsfrihed er de første og mange gange de eneste der bliver afskediget - ofte med betegnelsen samarbejdsvanskeligheder.

Denne formulering kunne vel også bruges om ingeniøren o.a. - når de skaber splid på arbejdspladsen og gøre et godt arbejdsmiljø uholdbar.
Hvorfor ses sagen ikke også fra den vinkel - ytringsfrihed (om at arbejderne står stærkes hvis de alle er organiseret i den fagforening , der har forhandlingsretten) er vel lige så påkrævet som organisationsfrihed.

Hans Larsen, Torfinnur Mortensen og Peter Tagesen anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen

Hele den gamle garde hos DR, der nu og da nedlagde arbejdet tilbage i 70erne, 80erne og starten af 90erne, er jo væk og afløst af en flok lallende narrehatte, der absolut intet aner om arbejdskamp og solidaritet fordi de selv er eller har været en del af det, der i dag kaldes prekariatet. De er så pissebange for at miste deres egne jobs fordi de ikke aner i flyvende fis om det at stå sammen og aldrig har prøvet pga. mangel på nosser.

Længere er den såmænd ikke.

Derfor har de den ensidige og negative fokus på sagerne i lufthavnen. Røvhuller.

Egon Stich, Hans Larsen, Torfinnur Mortensen, Palle Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Foreningsfrihed er en af grundstenene i et demokratisk samfund, og det troede jeg egentlig, at alle herinde støttede helhjertet op om. Vi bestemmer selv, hvilken fagforening vi vil være medlem af.

Retten til selv at vælge om vi vil være medlem af en forening - og i givet fald hvilken forening - er en grundlæggende menneskerettighed.Rettigheden er beskyttet af Den europæiske
Menneskerettighedskonvention, EMRK, artikel 11, stk. 1, som siger: "Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til foreninger for at beskytte sine interesser."

Danmark har som bekendt tiltrådt Menneskerettighedskonventionen - og Folketinget har vedtaget, at den gælder som lov i Danmark.

I Danmark gælder desuden en særskilt lov om foreningsfrihed. Lovens § 1 fastslår retten til at være medlem af en forening, den positive foreningsfrihed. Lovens § 2 fastslår retten til at stå uden for en forening, den negative foreningsfrihed.

Vi kan derfor frit vælge, hvilken fagforening vi vil være medlem af. Eksklusivaftalerne er fortid.
Det følger af, at Menneskerettighedsdomstolen allerede i 2006 kendte de såkaldte eksklusivaftaler i strid med menneskerettighedskonventionen.

Sørensen og Rasmussen anlagde som bekendt sag mod Danmark vedrørende artikel 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dommen blev afsagt d. 11. januar 2006. Sagen knæsatte princippet om, at den negative foreningsfrihed også er beskyttet af artikel 11 og afgjorde, at eksklusivaftaler ikke længere kunne anvendes på det europæiske arbejdsmarked.

Her i kommentarsporet plejer det at være god latin at tale pænt om menneskerettighederne, så jeg begriber ikke, hvorfor nogle knurrer...

Erik Fuglsang

Ingeniøren har da alt mulig lov til at være medlem af hvilken som helst forening. Men et specifikt medlemsskab kan altså give knubs. Og så må man selv bestemme om man vil rette ind eller søge andre græsgange. Det er vel liberalt?

Eksklusivaftalerne skulle aldrig have været brudt. Men det blev de og det kan vi takke de gule for, da menneskerettighedsdomstolen ikke kendte til den danske model.

Egon Stich, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Når Eksklusivaftalerne ikke længere gælder, SKAL arbejdsgivernes rettigheder så ikke også beskæres? Fx. kunne de flere og flere aftaler om en medarbejder ikke må søge dette og hin job inden for en aftalt frist, det strider vel lige så meget mod Menneskerettighederne , som krav om at være i den fagforening, der har forhandlingsretten.

Husk at Septemberforliget fra 1899 med fornyelse i Hovedaftalen fra 1960 har givet Danmark et roligt arbejdsmarked med lønmodtagernes RET til at organiserer sig og forhandle løn og arbejdsvilkår med arbejdsgiverne mod arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.