Kommentar

Georg Metz: Næstformænd i krigsmaling

Og opsangens stemme skælvede, da Jeanne d’Arc var i New York
Støjberg beskriver sig selv som værdikriger. Det forklarer en del.

Støjberg beskriver sig selv som værdikriger. Det forklarer en del.

Henning Bagger

Debat
27. september 2019

Lykønskningen fra Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl overbragt den nykårede formand på Venstres ekstraordinære landsmøde blev ikke modtaget i den ånd, i hvilken DF’s video var afsendt.

Thulesen Dahl besørgede ellers sin hilsen forklædt i smil og lagkage og slet skjult trussel om følgerne, hvis den nye formands indvandrerpolitik følger en mindre menneskefjendsk kurs end før. Venstres propagandasekretariat skar skyndsomst trussel og lagkage fra med elektronisk kagekniv.

Tilbage stod DF-formanden med et intetsigende censuret kvæk og blev siden pottesur. Pinagtigheder som Inger Støjbergs uværdige påfund og den nye venstrenæstformands ulovlige forvaltning skulle der ikke rippes op i, mens partiet stod til heling.

Den politiske kultur, hvori Jakob Ellemann-Jensens rødder gror, er ikke til fals for vulgariteter, det vil skribenten æde sine gamle vanter på. For en sikkerheds skyld har han dog forlagt dem.

Krigere

Glæden ved situationen i halvdelen af det stemmetal, Støjberg opnåede, er behersket. Den tidligere integrationsministers embedsførelse kulegraves nu i en kommissionsundersøgelse. Resultatet kan blive ubehagelig for både næstformand og Venstre. Som en tamilsag uden tamiler – og barnebrude uden barn eller brude.

Støjberg beskriver sig selv som værdikriger. Det forklarer en del.

Den Danske Ordbog registrerer første gang ordet så sent som i 2005: Værdi betegner egenskab, tilstand, men hyppigt noget dyrt (af værdi) gerne med supplerende tilstandsbetegnelse. Eks: en politisk handling af stor/ringe værdi.

Andet led: Kriger, der ligesom værdi kommer fra tysk og betegner en person, en soldat, der slås i krigen hyppigst anvendt i historisk kontekst som vikingerne eller betegnelse for krigsfolk i fremmede kulturer. Indianerne var krigere, zuluerne var det. Bandemedlemmer kalder sig, frygtindgydende ment, for krigere. En dansk soldat på mission i Mellemøsten vil derimod betakke sig for betegnelsen; akkurat som Venstres nye formand i sin egenskab af officer sikkert også vil være fri. I hvert fald kan han ikke lide fløjkrigere …

En kriger er aggressiv uden fredsskabende kompetencer og vilje. En kriger slår bogstaveligt ned for fode. Bo Bojesens øgenavn for partiet, venstrevikingerne, har siden Poul Hartlings bløde håndtryk ikke rigtig passet; der er gået for meget villavej og vovse i forsamlingen.

Men Venstres nye næstformand er altså efter eget udsagn en kriger.

Kulturkampen var der engang noget, der hed. Så blev kultur til værdier og kampen til krig. Den, der tager kampen op, er herefter selvudråbt værdikriger.

Ordet bruges vistnok kun på højrefløjen. Enten fordi venstrefløjen ikke har nogen værdier eller ikke er krigeriske eller begge dele. Måske snarere fordi begrebet er lige lovlig primitivt og meningsforstyrrende og blot afleder opmærksomheden fra embedsmisbrug – eksempelvis ved hjerteløs servering af lagkage, når man ulovligt forringer sårbare mindretals vilkår og værdier og skiller rette ægtefolk med magt. Det var værdikrigerens gerning.

Andre værdier markedsført af den nye næstformand er at hejse Dannebrog i en reklamevideo for sig selv.

Det fremhævede danske værdisæt står gerne i trivialiteternes tegn såsom juleaften med surt og sovs og farseret gris rørt sammen med æg og mel og hakket løg vendt på panden i lunken margarine.

Ellers er danskheden opregnet i den politiske frimodighed, der tilskynder en minister at lyve om et kritisabelt sagsforløb og i øvrigt springer op og falder ned på Ombudsmanden til fordel for populistisk påståede, men selvopfundne barnebrudes ve og vel. Her er værdikrigerens instinkter på kogepunktet.

Gretas gråd

En anden kampberedt med noget andet fortegn er Greta Thunberg. Eller: Greta Tintin Eleonora Ernman Thunberg. Den unge klimaaktivist møder heftige reaktioner. Hun bør for fremtiden efter stemningen at dømme føje Jeanne d’Arc til sit lange navn, hvori første mellemnavn antyder medfølende retlinethed.

Når Terry piber, græder Tintin. Når kloden går under i CO2 og politisk passivitet, græder Tintin Thunberg ansigt til ansigt med verdens magtfulde og megapsykopaten i USA.

Gretas gråd fik Dansk Folkepartis næstformand op på gloende nagler. Her gik grænsen, mente Søren Espersen harmdirrende: Barnet, der ikke er et barn, men en ung kvinde, bliver jo udnyttet af sine forældre og skumle kræfter. Det må høre op, når dette voksne barn står og tuder foran verdens statsmænd, forklarede Søren Espersen så sammenhængende, som det nu er muligt at gengive oprevne følelser.

Dem mente Espersen ikke, at politik skal dreje sig om, selv om Dansk Folkeparti og Espersen bestemt ikke er imod følelser. Men det skal være følelser for fædrelandet, og ikke sådan som Greta Thunberg, der hellere skulle passe sin skole og jo ikke har indsigt i, hvor alvorligt de voksne politikere anskuer klimaet. Espersen var vred, næsten grædefærdig.

I Radio 24Syvs kompetente morgenflade huskede værterne med blomster i stemmen, at Dansk Folkeparti adspurgt adskillige gange før partiets møgvalg ville skide klimaet en hatfuld. Det gjorde nævnte Thulesen Dahl jo i en kostald i tv. Siden afleverede Pia Kjærsgaard henrivende sin udtalelse om klimatosserne, en oprigtighed fra partistifterens dyb, der kostede.

Riget brast af DF’s hånd hin aften.

Enhver klimaudtalelse fra partiet lyder nu som den leksikale definition af hykleri. Endnu mere klokkeklart som når en vred og forarget næstformand Espersen udtrykker bekymring for den voksne kvinde Greta Tintins barndom og forargelige uvidenhed, skønt den 16-årige i sin opsang stålsat henviste til videnskaben. Den kan selv en Espersen lære af.

Værdikrigeren fra Dansk Folkeparti optrådte hin morgen som en hjernesvækket papirtiger, der næppe vender partiets nedtur.

Nu afventer de retsindige undersøgelsen af værdikriger Støjberg. Så kan vi en skønne dag atter sove roligt, mens vandene stiger suppleret af Greta Jeanne d’Arc Tintin Eleonora Ernman Thunbergs bitre tårer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvem fanden er Søren Espersen???

Bent Gregersen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar