Kommentar

Georg Metz: I sit stille sind havde man håbet, at Dorian havde hærget Trumps grimme palads

Hvis orkanen Dorian nu havde smadret Mar-a-Lago, havde det været sværere for den løgnagtige præsident at benægte klimaforandringerne
På adressen 1100 S. Ocean Blv., Palm Beach, Fl. 33480, USA, ligger et skrummel af en bebyggelse. Nærmere betegnet Donald Trumps sommerpalads. Kunne orkanen Dorian ikke have gjort blot én god ting; at tage palæet med sig på vejen, skriver Georg Metz.

På adressen 1100 S. Ocean Blv., Palm Beach, Fl. 33480, USA, ligger et skrummel af en bebyggelse. Nærmere betegnet Donald Trumps sommerpalads. Kunne orkanen Dorian ikke have gjort blot én god ting; at tage palæet med sig på vejen, skriver Georg Metz.

JOE SKIPPER

6. september 2019

Der var engang for mange år siden en mand, der gjorde et uudsletteligt indtryk på skribenten: Manden erklærede nemlig sin argeste modstand mod den faste forbindelse over Storebælt med den begrundelse, at han aldrig selv kørte den vej. Over for noget indlysende kan man godt gå hen og tabe mælet.

Følger man imidlertid tankegangen og udvider perspektivet til den store politik, hvor mere betydelige ting står på spil, kunne man i sit stille, sorte sind have håbet, at orkanen Dorian – en af de værste registreret – på sin hærgende fart fra Bahamas til Floridas østkyst specielt havde ramt Mar-a-Lago, hvor Donald Trumps sommerpalads skæmmer nabolaget; håbet, at Dorian var gået i land på Palm Beach i hele sin ødelæggende kraft lige på adressen 1100 S. Ocean Blv., Palm Beach, Fl. 33480, USA og krudtet sig op på fuld styrke foran Trumps enorme ejendom, at den her var øget til kategori 7 af 5 mulige for siden at fare hylende gennem de guldbelagte sale, knuse indboet til atomer og vælte de smagløse marmorsøjler, så væggene og det falliske tårn brasede sammen som et korthus.

I et supplerende håb, at ingen på adressen var kommet til skade, og flagstangen med Stars and Stripes blev stående, burde Mar-a-Lago have ligget tilbage efter det vilde vejr som en flad ruin – flad som en mexicansk majspandekage, fladere end den følelse Trump må have haft, da statsminister Frederiksen hovedrystende på kanten af diplomatiets grænser sagde nej til det absurde tilbud om købet af Grønland.

Først når fornægteren af det indlysende – at klimaet er amok – først når de selv bliver ofre, først når tabet af egen ejendom og egen velfærd bliver håndgribeligt, først ved den selvoplevede ulykke tvinges ignoranten til at begribe, at hans holdning er absurd(!). Fornægtelsen dækker jo over, at klimakrisen ikke rager præsidenten en puertoricaner, hvilket på en sær men logisk måde svarer til manden i fortiden, der ikke ville have en fast storebæltsforbindelse, fordi han selv ikke skulle bruge broen.

I foreliggende tænkte, håbefulde eksempel om orkanens rasen over Mar-a-Lago, kunne man have drømt om, at USA’s 45. præsident et kort øjeblik, mens hans vulgære hus væltede, begreb sin egen uansvarlighed og hellere i går end i dag lagde sit lands klimapolitik om samt tog fat på omfattende forandringer, dér hvor forgængerens hidsigt modarbejdede bestræbelser slap.

Håbet beskæmmer ingen, så spinkelt håbet end er, men som ydermere brast på forhånd, da Dorian løjede af og var Mar-a-Lago nådig.

7,8 løgne pr. dag

Idioti og tilfældighed vinder i populismens år over viden og fornuft.

Efter Texas på én måned har oplevet to massemord begået af tosser med hurtigskydende rifler, lempede de stedlige politikere forleden Texas’ generøse våbenlov med den begrundelse, at det er vigtigere, at alle er bevæbnet, når de fleste allerede er det. Samme bagvendte logik som Trump, der i sin syrede forestillingsverden utvivlsomt vil forklare Dorians hærgen med, at Barack Obama pustede, mens Trump (The Chosen One) stilnede stormen.

Ifølge CNN løj Trump lodret eller fremførte falske eller misvisende påstande 328 dokumenterede gange på seks undersøgte uger, hvilket er 7,8 løgne pr. dag – vel at mærke kun de officielt afleverede.

CNN optalte og beregnede løgnene og de mange falske udsagns indhold. Ved konstateringen af 26 procents usandheder om den amerikanske økonomi synes Trumps nervøsitet for konsekvenserne af sin egen vanvittige handelspolitik over for Kina og EU at slå igennem, forværret jævnligt af utallige skærpede toldsatser på flere varer fra Kina og nye trusler mod Europa.

Før har Trumps løgne i toppen af den statistiske skala over hyppighed fortrinsvis drejet sig om indvandring og Obama, den afskyede forgænger, som han tilsyneladende er besat af.

Indvandringen og muren mod Mexico er imidlertid nu nede på 13 procent af løgne og fordrejninger, den uhørte bagtalelse af en tidligere præsident nede på 7 procent, mens handel, Kina, sygesikringsspørgsmål samt militæret tegner sig for hhv.: 18, 16, otte og ti procent. Løgnene er ifølge CNN fordelt på flere kategorier: Lige fra overdrivelser, fordrejninger og misforståelser til lodrette, uigendrivelige sorte løgne af den art, der får næser til at vokse uhæmmet. Om sine politiske modstandere hos demokraterne lyver Trump i 23 procent af sine udtalelser.

Chancen/risikoen for at det mere eller mindre redigerede, mest det sidste, ordskvalder, der vælter ud ad munden på Trump ikke har noget med sandheden at gøre, altså er løgn, må således siges at være langt større, end at han skulle henfalde til at sige sandheden, hvad han tilsyneladende ikke er i stand til.

Trump lyver kort og godt, hver eneste gang han henvender sig til offentligheden og lyver sikkert hele tiden, også når han er alene og lyver over for sig selv. Det kan man være sikker på: Donald Trump er en simpel løgnhals – med et upræcist og ukorrekt begreb, men så læseren ved, hvad skribenten tænker på: psykopat. Eller noget lignende.

Journalisterne gør hæderlige forsøg på at følge med og faktachecker præsidenten døgnet rundt, så selv Fox News blå i hovedet er begyndt at sige fra og derfor er kommet på den trumpske hadeliste. Trump har overskredet det minimum, som Fox har sat som kriterium for troværdighed. Så nu skælder Trump ud på Fox, ganske vist ikke så voldsomt, som han jævnligt intimiderer navngivne medarbejdere ved pålidelige og hæderkronede medier som New York Times, Washington Post, CBS, CNN osv. Men altså nu også Fox News og især en lille, meget lille, håndfuld mere duelige medarbejdere. De henhører nu ifølge Trump til hans yndede kategori af enhver form for seriøs kritiserende journalistik under det anløbne begreb fake news. Ifølge løgnhalsen indbefatter disse historier menneskeskabte klimaforandringer.

Trist, at hans grimme hus ikke er væltet.

Trump svarer på spørgsmål fra journalister på vej til Marine One inden hans nylige tur til Frankrig.
Læs også
Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Borgvardt
  • Niels Vest-Hansen
  • Frede Jørgensen
  • Lars Koch
  • Tommy Clausen
  • Tino Rozzo
  • Erik Karlsen
  • Torben K L Jensen
  • Anker Heegaard
  • Thomas Tanghus
  • Flemming Berger
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • erik pedersen
  • Katrine Damm
  • Gert Romme
  • Marianne Stockmarr
  • Tom Andreæ
  • Torben Bruhn Andersen
Eva Schwanenflügel, Marianne Borgvardt, Niels Vest-Hansen, Frede Jørgensen, Lars Koch, Tommy Clausen, Tino Rozzo, Erik Karlsen, Torben K L Jensen, Anker Heegaard, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, erik pedersen, Katrine Damm, Gert Romme, Marianne Stockmarr, Tom Andreæ og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

når en politiker kommer tilstrækkeligt højt op i hierakiet, kan han lyve så meget han vil og korruption og svindel bliver heller ikke straffet, ikke en gang af vælgerne, er det nu et USA-problem, næh, Berlusconi og Lars Løkke kommer da helt fint med.

Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Kurt Nielsen, Karsten Lundsby og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

tak for din åbenhed! jeg har haft samme tanker om orkanen og Mar-a-Lago; og dårlig samvittighed over at have dem. den dårlige samvittighed vil jeg nu lægge på hylden (sammen med håbet om nedblæsningen af paladset.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Nu ved jeg ikke lige hvad jeg bryder mig mindst om - Trump eller skadefryd og ønsket om andres ulykke. Den skal jeg lige sove på.

Rent økonomisk har Trump har været ret fastlåst siden 2008, da ingen banker i USA og verden ville kendes ved ham. Og derfor blev han "reddet" af 3 russiske oligarker med tæt tilknytning til magten i Rusland. Forsørgelsen af familien er sket ved at optræde i eget TV-show, hvor underholdningsværdien var at overvære, hvordan han afskedige medarbejdere.

Så måske vil det være en fordel for Donald John Trump, hvis han fik en stor forsikringssum udbetalt.

I øvrigt er de økonomiske teorier opbygget sådan, at hvis hele skidtet skal genopbygges, vil det være et plus på USA´s BNP.

Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Kim Houmøller og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Skadefryden er måske lidt malplaceret al den stund, at Vorherre åbenlyst har signaleret, at han er på Trumps side.

Metz som vi holder af ham. Selv uden filter. Trump støttes betingelsesløst af et bagland, der uden filter følger ham i ødelæggelsestogter i kategori 5. Boris' bagland viser tegn på begyndende nedgradering. Der er ingen skadefryd i håbet om at se magtens uregerlige hurricanes gå i opløsning.

Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Lars Koch

"Metz som vi holder af ham."
citat fra læserbrev 06. september, 2019 - 07:56

Lad mig lige frigøre mig selv for din omklamring.

Eva Schwanenflügel

Naturligvis har Trump - eller nogen i Det Hvide Hus - også løjet om orkanen Dorian.
Det skete, efter Trump flere gange havde påstået, at orkanens bane ville ramme Alabama.
National Weather service måtte gå officielt i rette med præsidenten, for at undgå unødvendig panik i staten, og fordi det var faktuelt forkert.
Men så lavede man da bare sit eget vejrkort med spritpen..

Det Hvide Hus ændrede officielt vejrkort med tusch for at vise, Trump havde ret
http://nyheder.tv2.dk/udland/2019-09-05-det-hvide-hus-aendrede-officielt...