Kommentar

Gør op med racistisk lovgivning: Skriv etnicitet ud af ghettokriterierne

Ghettopakken definerer ikkevestlig baggrund som et afgørende kriterie for, om et boligområde er udsat, og om der eksempelvis skal nedrives boliger. Jeg håber, at den nye regering vil ændre kriterierne, uanset hvad DF vil mene om det, skriver landsforkvinde i SF Ungdom, Sofie Lippert, i dette debatindlæg
14. september 2019

Den socialdemokratiske regering er kommet til magten med et løfte om ikke at slække på den stramme flygtninge- og integrationspolitik og kun luge ud i symbolpolitikken. Selv om Dansk Folkeparti desperat forsøger at male et billede af et løftebrud, er jeg ikke i tvivl om, at regeringen kommer til at holde netop dét løfte.

Et løfte, jeg ellers virkelig gerne så brudt, så vi i højere grad lavede flygtninge- og integrationspolitik, der virker og hjælper mennesker, frem for blot at stramme. Et konkret spørgsmål melder sig dog på banen for mig; er den diskriminerende ghettodefinition en del af den stramme flygtninge- og integrationspolitik, som regeringen ikke vil ændre på?

Etnicitet som kriterie

I 2018 ændrede et bredt flertal i Folketinget definitionen af en ghetto til »et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt«. De fire kriterier omhandler tilknytning til arbejdsmarkedet, straffeattest, uddannelsesniveau og indkomstniveau. Med den ghettopakke, der fulgte i kølvandet, og som indeholdt alt fra nedrivning af boliger til dobbeltstrafzoner, blev din og dine naboers etnicitet pludselig afgørende for en lang række faktorer i din hverdag.

Man kan om ghettopakken mene, hvad man vil, og selv om jeg kan stille mig skeptisk over for, hvorvidt nedrivning af boliger kan løse sociale problemer, anerkender jeg, at intentionen i hvert fald har været at hjælpe mennesker og skabe bedre vilkår for udsatte grupper samt sikre mere blandede boligområder. Men for mig er der noget besynderligt ved at tro, at etnicitet spiller en rolle, når vi definerer, hvilke boligområder der har brug for hjælp.

I et boligområde med store problemer med ledighed, kriminalitet og lave indkomster, hvor der hovedsageligt boede etniske danskere eller indvandrere fra såkaldt vestlige lande, ville indsatserne ikke blive sat ind.

Det er en kendsgerning, jeg ikke har tænkt mig at benægte, at manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet og lave indkomster til en vis grad er sammenfaldende med, hvorvidt folk kommer fra et ikkevestligt land. Ikke desto mindre bør disse faktorer vel være tilstrækkelige til at definere de udsatte områder – uden også at indlægge kravet om, at over halvdelen skal være flygtninge og efterkommere fra ikkevestlige lande?

Racistisk lovgivning

Det undrer mig, at man har haft dette behov for at understrege, at udsatte områder ofte også er områder med en stor mængde flygtninge og efterkommere. De facto er det nok mest af alt dobbeltkonfekt, men symbolværdien i at understrege gruppens ophav er stærk, og der sendes et klart signal om, at problemerne er knyttet op på etnicitet. Vores lovgivning ender med at behandle forskellige etniciteter forskelligt og dermed med at være racistisk.

I mine øjne er det et brud med ideen om, at alle skal være lige for loven.

Selvfølgelig giver sociale indsatser i socialt belastede områder mening, men når de sociale indsatser blandt andet indebærer dobbeltstrafzoner, overskrider vi i mine øjne en grænse. Kan det virkelig passe, at f.eks. dobbeltstrafzoner skal defineres ud fra andelen af flygtninge og efterkommere fra ikkevestlige lande?

Jeg vil meget nødig rode mig ud i et glidebaneargument, men jeg frygter, at dette er med til at normalisere ideen om, at problemerne følger med etniciteten og ikke med den sociale udsathed. Jeg frygter, at det er med til at koble de problemer, vi ser i visse områder, med etnicitet frem for manglende social mobilitet.

Mange ting ved den tidligere regerings flygtninge- og integrationspolitik har undret mig. Ligeledes vil mange af de ting, den nye regering vil bevare, undre mig, men mest af alt står jeg tilbage med en voldsom forundring over, hvornår vi blev enige om, at det er okay at lave lovgivning på baggrund af etnicitet.

Jeg håber, at den nye regering vil ændre ghettodefinitionen, selv om Dansk Folkeparti helt sikkert vil svare tilbage med et løftebrudskor. Men ghettoplanen er vel til for at skabe bedre muligheder for mennesker og ikke for at mindske mulighederne for flygtninge og efterkommere.

I virkeligheden bør spørgsmålet om de udsatte boligområder ikke betragtes som en del af flygtninge- og integrationspolitikken, men i stedet forstås som socialpolitik og dermed slet ikke kalde på DF’s kor. Så selv om jeg ville være den første til åbent at opfordre til et såkaldt løftebrud på denne konto, vil en ændring af ghettodefinitionen reelt slet ikke falde i den kategori.

Sofie Lippert er Landsforkvinde i SF Ungdom

Der er gymnastik med foreningen Aktive Ældre hver fredag, og her kommer ældre fra hele området. I dag er Lisbeth Saugmann og Anne Mette Eliasson fra oldekollektivet mødt op.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Larsen
  • Viggo Okholm
  • Bjørn Pedersen
Hans Larsen, Viggo Okholm og Bjørn Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kunne jo også se dele af Ghettopakken som en gang klassepolitik af groveste slags. Trist når SFUerne kun kan focusere på hudfarven og glemmer den analyse, der burde ligge i venstrefløjens DNA.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Erik Winberg, Flemming Berger, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, birgitte andersen, jens christian jacobsen, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Hvad med bare at droppe ghettoplanen fuldt ud? Alt i den er uligskabende og destruktivt for samfundet!

hannah bro, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Rikke Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Erik Winberg, Flemming Berger, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, Poul Erik Pedersen, Bjørn Pedersen, Carsten Nørgaard, Ebbe Overbye, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ghettoer er noget politikere har opfundet.
Et andet ord for udsatte boligområder, der skal gentrificeres med alle midler..
De fattige skal herut, om de er hvide, brune, blå eller grønlyserøde.

Etnicitet er en dum - og ond - undskyldning for at nedrive eller sælge almene boliger. Den spiller på fordomme og fremmedfrygt, og skøjter let henover de virkelige problemer.

Og husker jeg mon helt forkert, når det forekommer mig at SF netop stemte FOR ghettopakken ?!?

PS. Læs artiklen her i Information om et olde-kolle i Mjølnerparken, der nu skal tvangsflyttes til et andet kvarter, hvor de ikke har råd til huslejen.

hannah bro, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Søren Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Erik Winberg, Viggo Okholm, Steffen Gliese, Heidi Larsen, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, Bjørn Pedersen, Poul Erik Pedersen, Carsten Nørgaard og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Niels Astrup: godt set, tænkte det samme da jeg læste indlægget. I tillæg hertil: det er bemærkelsesværdigt at der i debatten om de såkaldte ghettoer er så lidt perspektiv til stede hos politikerne. Jeg synes man bør erindre politikerne om at socialt opdelte kvarterer faktisk har eksisteret i meget lang tid, i de større byer i Danmark. Man kunne jo gøre sig den øvelse at overveje, hvem der har haft råd til at bo i murermestervillaerne og hvem der boede i brokvartererne i København - før de blev revet ned!
Det kræver omtanke og langsigtet planlægning, hvis vi skal realisere ideen om at vore byer skal kunne rumme alle sociale klasser. Samtidigt vil det uundgåeligt betyde at vi må tage et opgør med de herskende økonomiske strukturer, der har betydet at boligen både kan være en nødvendighed og et investeringsobjekt. Se, dette burde være fast pensum for en visionær venstrefløj! Indlægget i dagens avis antyder, at der er et stykke vej endnu.
mvh. poul.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, jan henrik wegener, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Bertel Bertelsen

Spørg herboende nydanskere om, det ville hjælpe at skaffe penge til non profitable virksomheder i "ghettoerne"? Kommunal leder med etnisk baggrund ville med sikkerhed kunne få alle med. Direkte indslusning har sprogbarriere og kulturelle forskelle. I 60'erne byggede man "Arbejdsghettoer" til industriens behov for arbejdskraft. Idag bør "ghettoer" kaldes "Den Globale Landsby". Herboende nydanskere kan og vil løfte Blå Bloks negative omtale. Vær medbestemmende og forhandlingsvillige, så vil fremtiden blive nemmere for alle parter.
Ro er betingelse for politisk indflydelse. Alle kender Israel - Palæstina konflikten. En minioritet spærres inde og bliver ikke hørt, sådan er det vel også kommuner og ghettoer. Hvem skal give sig først? Hvem kom først?
Danmark har en faldende arbejdsstyrke, så vi som samfund kræver respekt og gensidig forståelse, så kan alle bruges til et eller andet.

Mens det er de samme typer mennesker, der bor i den type byggeri, vi taler om, er det ikke de samme mennesker! Folk bor der pga. sociale omstændigheder, men når disse ændrer sig, søger de andre steder hen.

Poul Erik Pedersen

Smike Käszner: bor i noget af det første byggeri, der blev opført uden for Aalborgs centrum: Kildeparken. 1000 almennyttige boliger opført omkring 1970. Jeg ved ikke hvad du mener med et belastet almennyttigt boligområde. Men til din orientering: byggeriet har haft problemer, dels af teknisk karakter og dels også mht. at det har været svært at leje lejlighederne ud. Læg så her til: der hvor jeg bor, regnede man en overgang med at der boede ca. 40 forskellige nationaliteter - fordelt på ca. 300 lejemål.
Byggeriet er blevet totalt renoveret, med støtte fra landsbyggefonden. I dag fremstår husene nye og moderne indrettet, med respekt for mange af de ideer Bauhaus og funktionalismen byggede på. Jeg har boet i kvarteret siden december 1998 og befinder mig godt med det! Så: du kan være helt tryg ved at jeg står ved den analyse, jeg har leveret tidligere på dagen! - Og den kan faktisk også tages i anvendelse her i Aalborg, hvis du skulle være i tvivl.
Når det så er sagt: uanset hvor man bor, bør det være tilladt at forholde sig til by- og boligpolitik. Det er, og bliver, et afgørende element i den grønne omstilling, vi skal igennem i de kommende år.
mvh. poul.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

"Jeg vil meget nødig rode mig ud i et glidebaneargument, men jeg frygter, at dette er med til at normalisere ideen om, at problemerne følger med etniciteten og ikke med den sociale udsathed. "

Enig! Symbolpolitikken i denne defnition er ren forfølgelse.

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar