Kronik

En grøn grundlov er nødvendig for den grønne omstilling

De fleste lande i verden har faktisk grønne forfatninger, men Danmark halter bagefter. Vi bør hurtigst muligt grundlovsfæste retten til bæredygtig udvikling og retten til natur og miljø af en bestemt kvalitet, skriver jurist Niels Henrik Hooge i dette debatindlæg
Man kan argumentere for, at den ret, der overordnet set er vigtigst at grundlovsfæste, er retten til bæredygtig udvikling, som igen forudsætter en menneskeret til natur og miljø af en bestemt kvalitet

Man kan argumentere for, at den ret, der overordnet set er vigtigst at grundlovsfæste, er retten til bæredygtig udvikling, som igen forudsætter en menneskeret til natur og miljø af en bestemt kvalitet

Morten Rasmussen

7. september 2019

I 2011 indeholdt regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen en aftale om en grundlovsrevision og både SF og Radikale Venstre har tidligere fremsat ændringsforslag til grundloven, der indeholder regler om naturbeskyttelse. I 2015 opgav den daværende regering dog projektet på grund af modstand fra de borgerlige partier, men tilsyneladende er der her ved at ske en opblødning.

I betragtning af at miljø og klima er det vigtigste emne på vælgernes dagsorden, er tiden inde til at tage spørgsmålet op igen og nedsætte en grundlovskommission. En grøn grundlov udgør nemlig reglen snarere end undtagelsen: Når Storbritannien forlader EU, er Danmark, Irland og Slovenien de eneste medlemslande, hvis forfatninger ikke indeholder miljøbestemmelser.

Udover at en forfatning udgør det måske mest retvisende barometer for, hvordan det står til med miljøbevidstheden i et land, er en grøn grundlovsreform en uundværlig del af den grønne omstilling. Det er for længst dokumenteret, at grønne forfatninger virker: Ikke blot udgør de et incitament til generelt at styrke klima- og miljølovgivning, men de gør det også lettere at koordinere bestræbelserne på at forbedre miljøet ved at vise, hvilken retning, man skal gå, og hvilke principper, der skal følges.

Herudover danner forfatningen et sikkerhedsnet, der kan udfylde hullerne mellem de enkelte love, og som gør det sværere for fremtidige regeringer at rulle miljøforbedringer tilbage.

Vigtigst er imidlertid, at de reflekterer de grundlæggende humanistiske og miljømæssige værdier og retfærdighedsprincipper, der signalerer til omverdenen, og ikke mindst til kommende generationer, at man ønsker at handle ansvarligt og tage miljøproblematikker alvorligt ved ikke at underordne miljøværdier andre samfundsmæssige hensyn.

Tendensen er, at lande med grønne forfatninger generelt har et mindre miljømæssigt fodaftryk pr. indbygger, end de ville have haft uden forfatningsmæssig kodificering.

Danmark er en undtagelse

Således er det iøjnefaldende, at langt de fleste lande i verden, herunder næsten alle dem, vi sammenligner os med, har grønne forfatninger. En canadisk doktorafhandling fra 2010, der analyserer forfatningerne i FN’s 192 medlemslande, når frem til, at 140 af dem indeholder bestemmelser om miljøbeskyttelse, 86 anerkender retten til et sundt miljø og 97 refererer til en regeringspligt til at forhindre miljøskader.

Denne udvikling begyndte i 1970'erne og siden da har næsten enhver ny eller revideret forfatning forholdt sig til miljøet. Dette skal ses i lyset af, at mere end halvdelen af verdens forfatninger er blevet skrevet siden midten af 1970'erne og langt flere revideret.

Indtil videre er denne udvikling ikke slået igennem i Danmark, og det er derfor relevant at spørge, hvordan en revideret dansk grundlov ville se ud, hvis den fulgte denne grønne bølge.

Udgangspunktet er, at en forfatning eller grundlov er vigtig, fordi den udgør et lands højeste lov: Ikke blot danner den rammen omkring regeringsmagten, men den definerer forholdet mellem statsinstitutionerne og beskytter borgernes rettigheder.

Den er tillige en af de måder, hvorpå landet definerer sig selv retsligt, politisk, kulturelt og historisk, og den har indflydelse på politikudvikling, sociale forhold, økonomi og miljø. Indflydelsen kan manifestere sig i lovgivning, regeringspolitik og domstolsafgørelser eller som holdninger, værdier og adfærd.

Indenfor rammerne af retssystemet står grundloven øverst i trinfølgen, det vil sige over regler, der er fastsat ved almindelig lov, og som ikke må stride mod dens indhold. Den er også vanskeligere at ændre, hvilket betyder, at den er med til at sikre forholdet mellem lovgivere og borgerne i samfundet med en høj grad af stabilitet og kontinuitet.

Miljøbeskyttelse som ret og statsformål

Fem typer bestemmelser anses normalt for relevante for grønne forfatninger: 1) en individuel ret til et sundt miljø, 2) proceduremæssige miljørettigheder (for eksempel ret til forudgående viden om handlinger med betydelige miljømæssige konsekvenser, ret til at deltage i beslutningsprocesser og ret til at klage til et administrativt organ eller en domstol), 3) regeringspligt til at beskytte miljøet, 4) et individuelt miljøansvar og 5) forskellige andre bestemmelser, herunder de miljøprincipper, hvoraf nogle er nævnt nedenfor.

I forfatningsmæssig sammenhæng hører klima under miljøbeskyttelsen. Derfor ser man den sjældent nævnt for sig selv.

En grundlovs betydning er imidlertid ikke kun af juridisk, men også af etisk karakter og kan udmønte sig i rettigheder, der forbinder sig med hinanden, men ikke altid prioriteres på samme måde, og ved at miljøbeskyttelse anerkendes som et af målene for statslig virksomhed.

Således kan man argumentere for, at den ret, der overordnet set er vigtigst at grundlovsfæste, er retten til bæredygtig udvikling, som igen forudsætter en menneskeret til natur og miljø af en bestemt kvalitet – en ret, der kan deduceres fra en kombination af øvrige demokratiske grundrettigheder.

Ved grundrettigheder - et begreb kendt fra angloamerikansk, tysk og fransk ret samt EU-retten - forstås rettigheder, som vi efter vores kulturnormer og menneskesyn anser for nødvendige for et værdigt liv indenfor demokratiske rammer, og som tjener til beskyttelse af individet eller et mindretal.

Hvis man for eksempel tager udgangspunkt i Jürgen Habermas’ teori om grundrettighedernes betydning, kan retten til bæredygtig udvikling og natur og miljø af en bestemt kvalitet som en grundret, der relaterer sig til sikring af de sociale, tekniske og økologiske livsbetingelser, på længere sigt have betydning for opretholdelsen af alle andre grundrettigheder.

Derved understøttes retten til bæredygtig udvikling og natur og miljø af en bestemt kvalitet af et princip, der udsiger, at dens opfyldelse indtager højere prioritet end alle andre aktiviteter.

Lissabontraktaten er forbillede

I forhold til grundrettighederne kan man tillige argumentere for, at en grøn grundlov har et højere og bredere etisk niveau end for eksempel den eksisterende danske grundlov, fordi den udgør en såkaldt tredjegenerationsforfatning.

En førstegenerationsforfatning er en forfatning, der indeholder de grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder (menneske- og frihedsrettigheder) og en andengenerationsforfatning er en forfatning, der tillige indeholder sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

Den danske grundlov kan beskrives som en typisk førstegenerationsforfatning.

I tilgift hertil indeholder tredjegenerationsforfatninger de såkaldte kollektive eller solidariske rettigheder såsom retten til fred, udvikling, herunder bæredygtig udvikling, og et sundt miljø. Der er som udgangspunkt tillige tale om positive rettigheder, der forudsætter en pligt for staten til at gøre rettighederne realiserbare, i modsætning til menneske- og frihedsrettighederne, der er negative, fordi de pålægger staten en pligt til ikke at gribe ind i borgernes aktiviteter.

Hvis man ser på det, i miljøretsligt henseende, højst udviklede eksempel på en tredjegenerationsforfatning, nemlig EU’s forfatningstraktat – Lissabontraktaten – grundfæster den både kollektive rettigheder og desuden en lang række miljøprincipper, der er slået igennem i international ret og dansk lovgivning, og kan dermed tjene som forbillede for en ny dansk grundlov.

Uanset hvilken version, der i givet fald vælges, bliver der tale om et historisk fremskridt på området for miljøbevidsthed og miljøbeskyttelse. Man må derfor håbe, at der hurtigst muligt nedsættes en grundlovskommission, der ser nærmere på disse problemstillinger.

Niels Henrik Hooge, jurist, magister i filosofi og aktiv i NOAH

Det er ikke tilfældigt, at det er kundeejede Coop, som har været pionererne inden for økologisk omstilling. Når private profitmotiver erstattes af demokratiske beslutninger fra kunder, borgere eller medarbejdere, så kan vi vælge at sætte bæredygtighed og samfundshensyn forrest
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Lars Koch
  • Carsten Munk
  • Randi Christiansen
Eva Schwanenflügel, Lars Koch, Carsten Munk og Randi Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Johan Juhl-Nielsen

Se hvad der står i Norges grundlov § 112:

»Enhver har rett til et miljø som sikrer helsen, og til en natur der produksjonsevne og mangfold bevares. Naturens ressurser skal disponeres ut fra en langsiktig og allsidig betraktning som ivaretar denne rett også for etterslekten.«

Naturgrundlaget betragtes her som en grundlæggende menneskerettighed for mennesker og efterkommere – og grundlovsparagraffen bliver en måde at værne om miljø og klima. Til inspiration.

Steen Obel, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Randi Christiansen, Niels Henrik Hooge og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg vil tillade mig at argumentere, at "En førstegenerationsforfatning er en forfatning, der indeholder de grundlæggende borgerlige og politiske rettigheder (menneske- og frihedsrettigheder)"

egentlig burde være nok, idet menneske-og frihedsrettigheder medfører både retten til og ansvaret for fællesejet og dermed ret og pligt til at administrere efter de økologiske principper, som gælder for bæredygtig forvaltning. En ret og pligt hvis folkelige mandat skiftende regeringer hverken lokalt eller globalt har forvaltet ansvarligt. Og derfor har vi brug for at få det umisforståeligt indskrevet i landets grundlov.

Så tak til niels henrik hooge for disse betragtninger, der burde være selvfølgelige, men som vi jo ved, desværre ikke er det.

Vi lovgiver på livet løs om vore miljø. Så intet problem i at indføre overordnede bestemmelser.
Klimaet derimod er globalt og derfor nytter det ikke at grundlovgive. Man kan jo ikke håndhæve noget man ikke har magt over.
Derimod kan vi grundlovsbestemme, at vi har pligt til at følge verdens fælles bestemmelser om klimaet.

Bertel Bertelsen

Ingen grund til panik, behov skaber efterspørgsel. Behovet for grøn omstilling er synlig over hele verdenen. Danmark skal presse EU, derfra er vores hverdag styret. Politikerne har dilemmaet, skal, skal ikke. Det er som sædvanlig borgerne (forbrugerne), der skal løse alle problemerne. Politikerne tænker kun på at have magten, også på bekostning af miljøet.