Kommentar

Hongkong-demonstranterne har vundet et slag, men kampen er langt fra forbi

Selv om Carrie Lam har trukket loven om udleveringsaftalen med Fastlandskina tilbage, er det for tidligt at glæde sig. Indrømmelsen kan vise sig at være et strategisk fordelagtigt træk fra Kinas side, der skal forhindre yderligere demokratiske krav, skriver udenrigspolitisk kommentator Simon Tisdall i dette debatindlæg
For mange aktivister er fokus allerede forrykket til det større slag: »For lidt og for sent,« skrev Joshua Wong, som førte an i de prodemokratiske protester i 2014. At politbureauet i Beijing skulle være villigt til at imødekomme kravet om fulde demokratiske rettigheder, må dog næsten helt sikkert anses for udelukket.

For mange aktivister er fokus allerede forrykket til det større slag: »For lidt og for sent,« skrev Joshua Wong, som førte an i de prodemokratiske protester i 2014. At politbureauet i Beijing skulle være villigt til at imødekomme kravet om fulde demokratiske rettigheder, må dog næsten helt sikkert anses for udelukket.

Jorge Silva

10. september 2019

Hongkongs modige demonstranter har vundet en bemærkelsesværdig sejr. Men kampen for at modvirke Kinas snigende og langsigtede forsøg på at indskrænke de konstitutionelt sikrede frihedsgrader i den tidligere britiske koloni er langtfra forbi.

Med sin fuldstændige tilbagetrækning af den påtænkte udleveringsaftalelov i sidste uge har Carrie Lam, Hongkongs politiske leder, omsider gjort, hvad hun burde have gjort for længst – men blev forhindret i at gøre af Beijing.

Ikke desto mindre står det klart, at hendes spillerum var og er særdeles begrænset. Lam havde givetvis foretrukket at træde tilbage, men det tillod hendes kinesiske herskere ikke. De insisterer indtil videre på, at hun bliver på sin post, da alt andet ville kunne tolkes som tegn på deres egen svaghed og ubeslutsomhed. Lams position er dog fatalt svækket, så falder der atter ro over Hongkong, er det formentlig kun et spørgsmål om tid, før Beijing lader hende udskifte.

For den brogede protestbevægelse, der har forstået at mobilisere så bredt, melder sig nu spørgsmålet, om den vil forfølge sit mere ambitiøse mål om at udbygge og styrke Hongkongs demokrati.

Alle skridt i den retning er svangre med risici og vanskeligheder. Nye trusler og intimideringsforsøg fra Kina må forventes, herunder optrappet politivold og nye masseanholdelser.

For lidt og for sent

Som bystaten fungerer nu, vælges Hongkongs politiske leder af en 1.200 medlemmer stor komité, der domineres af Beijing-tro politikere. Et helt centralt krav fra demonstranternes side er, at dette tandløse, selvsupplerende valgmandskollegium nedlægges og erstattes med et system med universel stemmeret.

Opgivelsen af den udleveringslov, som ville have åbnet op for, at borgere i Hongkong kunne udvises til retsforfølgelse i moderlandsdiktaturstaten, imødekommer ikke de øvrige hovedkrav, som de fire måneder lange protester har artikuleret. Disse omfatter en uafhængig undersøgelse af politivolden og amnesti for de 1.200 tilbageholdte demonstranter. Lam modsætter sig indtil videre begge dele, men erklærer sig åben for fortsat dialog.

For mange aktivister er fokus allerede forrykket til det større slag: »For lidt og for sent,« skrev Joshua Wong, som førte an i de prodemokratiske protester i 2014. At politbureauet i Beijing skulle være villigt til at imødekomme kravet om fulde demokratiske rettigheder, må dog næsten helt sikkert anses for udelukket. Hvilke yderligere kompromiser kan da tænkes? Det er svært at se for sig.

Strategisk kovending

De store demonstrationer, som samlede hundredtusinder af Hongkong-borgere i fredelige marcher, vil måske ikke kunne fastholde deres mobiliserende kraft, når nye og mere vidtgående krav om demokratisk medbestemmelse rejses. Håbet om en sådan nedtrapning kan muligvis forklare Kinas kovending.

Længe var den officielle linje pur afvisning af alle aftaler, absolut fordømmelse af protestbevægelsen, anholdelse af dens mest prominente figurer, voldelig nedkæmpelse af mange af dens tilhængere og påstande uden skygge af belæg om, at Storbritannien, USA og Taiwan skulle have orkestreret opstanden som bagmænd og konspiratorer.

Kinas præsident, Xi Jinping, kalkulerer med, at med Carrie Lams indrømmelse i sidste uge vil Hongkongs myndigheder kunne hævde, at de har lyttet velvilligt til befolkningens krav. Skulle store demonstrationer for mere demokrati fortsætte, kan de henvise til den hermed udviste forsonlighed. Ved at give tilladelse til denne indrømmelse håber Xi Jinping måske også at bremse den truende økonomiske recession, som Hongkong balancerer på kanten af. I en situation, hvor handelskrigen mellem Kina og USA strammer til, kan Kina nok behøve stabiliserende modtræk.

Set fra Jinpings synspunkt er det også afgørende at få genoprettet ro og orden for at afværge, at Kinas opulente markering af 70-årsdagen for den kommunistiske folkerepublik den 1. oktober bliver overskygget af globalt tv-transmitterede vrede folkemængder og gadekampe i en metropol, der hører under kinesisk overhøjhed.

Xi Jinping ved, at den internationale opmærksomhed omkring den fortsatte udvikling er betydelig, og at censur ikke lader sig gennemføre effektivt i en verden med satellitovervågning, internet og sociale medier. Trods sin enorme autokratiske magt har den kinesiske stat næppe råd til at gribe til brutal nedslagtning i stil med massakren på Den Himmelske Freds plads i 1989.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

De mange voldsomme protester i Hongkong fik i går byens regeringschef Carrie Lam til at tilbagetrække en kontrovelsile forslag, der ville have gjort det muligt at udlevere personer i Hongkong til retsforfølgelse i Kina
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu