Klumme

Husk nu løftet om, at Danmark skal være det bedste land at være barn i

Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, hed et af regeringens valgløfter. Når Folketinget åbner og finanslovsforhandlingerne begynder, bør de tusindvis af udsatte børn og unge tilgodeses, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
»Det bringer håb. Ikke bare for de unge, der knokler for at finde deres egen vej på Lolland-Falsters nye FGU, men også for de kommende generationer af unge, der stadig er små eller lidt større børn,« skriver Lise Richter, når finansminister Nicolai Wammen melder ud, at der selvfølgelig er god økonomisk ræson i at investere i børn, skole og uddannelse.

»Det bringer håb. Ikke bare for de unge, der knokler for at finde deres egen vej på Lolland-Falsters nye FGU, men også for de kommende generationer af unge, der stadig er små eller lidt større børn,« skriver Lise Richter, når finansminister Nicolai Wammen melder ud, at der selvfølgelig er god økonomisk ræson i at investere i børn, skole og uddannelse.

Claus Bjørn Larsen

1. oktober 2019

Når Folketinget åbner tirsdag og den nye regerings arbejde for alvor går i gang, er det med et løfte om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.

Det har Danmark ikke været for mange af de 105.000 unge, der sidste år stod uden job og uddannelse. De er blevet glemt, fordi nye veje, skatter og ældre generationers behov oftest ender med at løbe med opmærksomheden og pengene.

Når den socialdemokratiske regering og dens støttepartier nu skal til at føre de mange gode intentioner for klimaet, de nedslidte og sundhedsvæsenet ud i livet, må vi håbe, at løftet til børnene ikke bliver glemt eller nedprioriteret, fordi pengene skal bruges til noget andet.

Danske børn og unge har det jo generelt godt. Men sygdomstegnene viser sig også i det voksende antal psykisk sårbare børn og unge. Dem er der rigtig mange af blandt de 105.000 mellem 15-29-år, der ifølge en ny analyse fra 3F og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hverken var i job eller i uddannelse sidste år. Det værste er, at hver fjerde af de unge heller ikke var i job eller uddannelse to år tidligere.

Der kan selvfølgelig være solstrålehistorier i statistikken. Unge kan rejse ud og opleve verden eller starte op som selvstændige. Det registrerer statistikken ikke, og hver femte af de unge har da også en kompetencegivende uddannelse. Men mange af disse unge vil formentlig foruden psykisk sygdom have flere andre problemer at kæmpe med – eksempelvis misbrug, hjemløshed og fysiske lidelser.

Da jeg for nylig var på Lolland-Falster for at skrive om de nye forberedende grunduddannelser for udsatte unge mellem 15-25 år, mødte jeg flere af de unge, som vi skal passe på ikke at tabe. Her var unge, der allerede havde flere fysiske og psykiske mén af den opvækst, de har haft. Her var de sjove, men også provokerende ballademagere, som bliver skældt ud og smidt ud, men egentlig råber på en helt anden opmærksomhed. Og her var de ordblinde, der ingen hjælp havde fået gennem ti år i skolen, og de unge med anden etnisk baggrund, som kæmper med gebrokne danske gloser.

Kan betale sig

Det er ikke bare synd. Det er også helt ufattelig uretfærdigt. Som professor i folkesundhed Signild Vallgårda forklarede i Information mandag, så bliver folk uden eller med kort uddannelse nemlig langt tidligere syge og dør tidligere end højtuddannede.

Derfor er det ikke bare luksusproblemer og penge ud ad vinduet at kræve flere voksne i daginstitutioner, mindre pres i skolen og gratis psykologhjælp til børn og unge med psykiske kvaler. For jo tidligere vi sætter ind, des større er chancen for, at vi ikke ender med at skubbe så mange unge ud i et liv på kanten af samfundet, som vi gør i dag.

Den nye regering kommer jo nok trods målsætningen om at gøre Danmark til det bedste land at være barn i til at bryde et par løfter eller flere. Men det lover godt, når selv finansminister Nicolai Wammen (S) siger til Berlingske om de regnemodeller, der aldrig har vist, at det gav mening at investere i bedre forhold for børn og unge:

»Gode daginstitutioner og uddannelser betyder selvfølgelig også noget for det store regnestykke. Derfor undrer det mange – inklusive mig selv – at det ikke vejer mere positivt.«

De store revolutioner skal vi måske ikke forvente fra Finansministeriet, men de gode ideer og de gode viljer til at tænke nyt samfundsøkonomisk set er der i det mindste for første gang længe.

At høre en finansminister sige, at der selvfølgelig er god økonomisk ræson i at investere i børn, skole og uddannelse er måske ikke historisk, men det er godt nok længe siden, at netop chefen for statskassen har sagt sådan.

Det bringer håb. Ikke bare for de unge, der knokler for at finde deres egen vej på Lolland-Falsters nye FGU, men også for de kommende generationer af unge, der stadig er små eller lidt større børn.

Så når nu folketingsåret og finanslovsforhandlingerne går i gang, må regeringen ikke glemme, at det at gøre Danmark til det bedste land at være barn i på så mange måder godt kan betale sig. Uanset hvad Finansministeriets regnemodeller måtte vise.

Camilla (t.h.) og de andre elever på efterskolen skal også hjælpe til med de praktiske ting.
Læs også
På egen hånd. Fra venstre: Sidsel, Ditte, Rasmus og Sofie går i 2. g på Roskilde Gymnasium. De har forskellige strategier for deres fremtid, men er fælles om følelsen af, at der ikke kommer nogen og løser opgaven for dem.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Eva Schwanenflügel
Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer