Klumme

Hvorfor dog bestige Mount Everest?

12 mennesker er døde i forsøget på at bestige verdens højeste bjerg alene i år. Selv hvis du når toppen uden at passere en anden bjergbestiger, der har brug for hjælp, vælger du stadig at forfølge et meningsløst mål i stedet for at redde et liv, skriver etikprofessor Peter Singer i dette debatindlæg
Som barn var Peter Singer dybt fascineret, da han hørte, at Edmund Hillary og Tenzing Norgay som de første besteg Mount Everest i 1953. Men dette billede af Mount Everest og den lange kø af bjergbestigere viser en helt anden form for bjergbestigning i dag, som Singer ikke forstår.

Som barn var Peter Singer dybt fascineret, da han hørte, at Edmund Hillary og Tenzing Norgay som de første besteg Mount Everest i 1953. Men dette billede af Mount Everest og den lange kø af bjergbestigere viser en helt anden form for bjergbestigning i dag, som Singer ikke forstår.

AFP / Project Possible

16. september 2019

Da Edmund Hillary og Tenzing Norgay i 1953 som de første besteg Mount Everest, var jeg syv år. Jeg var dybt betaget af deres bedrift, der forekom mig at være en triumf for hele menneskeheden.

Et foto af sydsidehøjderyggen under Mount Everests tinde fik mindet frem. Men alting er forandret. Verdens tag henligger ikke længere i splendid isolation. I stedet ser man en lang kø af bjergbestigere, der venter på, at det bliver deres tur til at indtage toppen.

Den store trængsel har sin forklaring. Et selskab ved navn Seven Summit Treks reklamerer med følgende formulering:

»Ønsker De at opleve, hvordan det føles at stå på klodens højeste punkt, og har De en tilstrækkelig solid økonomisk baggrund til at kompensere for eventuel høj alder eller frygt for risici, så meld Dem hos VVIP Mount Everest Expedition Service.«

Prisen beløber sig til 130.000 dollar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Carsten Mortensen
  • Oluf Husted
Anker Heegaard, Carsten Mortensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Det blev før taget for givet, at var en bjergbestiger i fare, ville andre ile til hjælp, uanset om det betød, at de selv måtte indstille deres klatring. Sådan er det ikke længere."

Nej. For så var overlevelsen ikke-eksisterende.
Andre kan ikke "ile til hjælp" på toppen af et bjerg, hvor de selv kæmper for overlevelse.
Det du mener er at den indfødte befolkning, sherpaerne, overskred enhver formåen for at få bjergbestigere op og ned.
Det var deres ærefulde hverv.

Carsten Mortensen

Med alle de penge som det koster, kunne jeg godt komme til en mere ubehagelig konklusion omkring de velhavende - som lader 'de andre' ligge og flyde ☺

Et spændende indlæg, hvis holdning jeg er enig i.
Altså, det er jo lidt sygt med en frivillig fritidsinteresse hvor man undlader at hjælpe et medmenneske der er i overhængende livsfare. Fordi det døende menneske måske vil forhindre dig i at nå dit eget mål.
"Elsk din næste som du elsker dig selv!" var der én sagde engang.