Kronik

Indiens aggression i Kashmir skal stoppes, før den udløser en atomkonflikt

Den indiske regering har annekteret det selvstændige Kashmir, angrebet civile i området og ignoreret internationale aftaler under påskud af at ville bekæmpe terror. FN må gribe ind for at stoppe Indiens brutale overgreb, skriver Bashy Quraishy i dette debatindlæg
Indiske soldater udspørger en borger ved en vejspærring i Srinagar i Kashmir. Det er på høje tid, at FN opfordrer Indien til at standse landets undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne i Kashmir, mener dagens kronikør.

Indiske soldater udspørger en borger ved en vejspærring i Srinagar i Kashmir. Det er på høje tid, at FN opfordrer Indien til at standse landets undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne i Kashmir, mener dagens kronikør.

tauseef mustafa

14. september 2019

Den seneste måned har vi set, hørt og læst om mangt og meget i medierne: demonstrationer i Hongkong, formandsskift i Venstre og orkanen Dorian, der har hærget USA’s østkyst. Dertil kommer et konstant bombardement af lokale og internationale nyheder, der er mindre vigtige i vores hverdag.

Men den vigtigste nyhed, som de danske medier desværre stort set har negligeret, er den realitet, at Indien og Pakistan, to af verdens atommagter, står ansigt til ansigt ved den mest militariserede grænse i verden, Line of Control. Grænsen adskiller de henholdsvis indisk- og pakistanskkontrollerede dele af Kashmir.

Den indiske premierminister Narendra Modi har frataget befolkningerne i Kashmir og Jammu deres selvbestemmelse uden nogen som helst demokratisk høring eller samtykke fra områdernes demokratisk valgte repræsentanter.

Militærets brutale fremfærd mod en ubevæbnet befolkning er dokumenteret og føjer brændstof til det allerede brændende bål. Såvel indiske som internationale medier rapporterer om total håbløshed, frustration og vrede i Kashmir. Konflikten kan eksplodere, når den nuværende undtagelsestilstand ophører.

Hvorfor er vores medier og politikere i Danmark ligeglade med konflikten? Er handlen med Indien vigtigere end menneskerettighederne? Og hvorfor er Danmark, der er kendt for at forsvare menneskerettigheder og demokrati globalt, ikke bekymret over de otte millioner mennesker, der lige nu lider og har lidt under indisk undertrykkelse i 72 år?

Nogle vil undre sig over, om vi skal være bekymrede for en konflikt, der sker så langt væk. Svaret er enkelt. Hvis ikke vi skal være bekymrede for de forfulgtes menneskerettigheder, bør vi i hvert fald være det for den potentielle atomkonflikt.

Kashmirs uafhængighed

Efter Indien og Pakistans selvstændighed i 1947 kunne fyrstestater som Kashmir enten vælge at forblive uafhængige eller tilslutte sig et af de to lande. Hari Singh, den hinduistiske hersker over det muslimske flertal i Jammu og Kashmir, valgte oprindeligt uafhængigheden, men samme år underskrev Singh en pagt med Indien. Denne juridiske pagt gav det indiske parlament begrænsede beføjelser til kun at lovgive i spørgsmål om forsvar, eksterne anliggender og kommunikation i områderne.

Den lim, der endeligt forbandt Jammu og Kashmir med den indiske forfatning, var artikel 370, som lovede Kashmir en betydelig grad af autonomi. Det nuværende regeringsbærende Bhartiya Janata-parti og dets moderorganisation, Rashtriya Swayamsevak Sangh, har længe hævdet, at artikel 370 er overflødig for den juridiske pagt, der forbinder Kashmir med Indien. Ifølge partiet er pagten et resultat af en bommert begået af Indiens første sekulære premierminister, Jawaharlal Nehru. Disse påstande er ikke korrekte.

Så sent som i 2018 understregede Indiens højesteret, at artikel 370 i alle henseender var en permanent bestemmelse. Nu er den lim, der forbandt Jammu og Kashmir til den indiske forfatning, blevet opløst af premierminister Modis BJP-regering.

For befolkningen i Kashmir har årtierne efter Indiens selvstændighed været en lang saga af indiske brud på aftaler ledsaget af de mest forfærdelige brud på menneskerettighederne. Det spinkle håb, der lå i, at Indien påstod at ønske demokrati og autonomi i Kashmir – en påstand Indien i ethvert internationalt forum har holdt op som sit alibi for sin tilstedeværelse i Kashmir – har premierminister Modi nu arrogant frataget kashmirifolket. For Kashmir er der kun den nøgne og rå underkastelse tilbage.

Indien udnytter konflikt

Da den indiske premierminister i august skrottede artikel 370, gjorde han det under påskud af at ville befri Kashmir for terror og separatisme, mens den konstante undertrykkelse af befolkningen i Kashmir fortsatte. Denne misinformationsmanøvre har været med til at skabe forvirring om regeringens virkelige hensigter, nemlig at ændre Kashmirs internationalt anerkendte status og områdets demografiske struktur, blandt andet ved at tillade indere at opkøbe ejendomme i det selvstændige område.

Det er Indiens destabiliserende indsats, deres brug af klyngebomber mod civile og andre umenneskelige midler, der længe har skabt de virkelige problemer. Landet, der har mistet al moralsk autoritet i Kashmir, fortsætter med at ty til ulovlige, udemokratiske og tvivlsomme midler, der resulterer i enorme tab af liv og ejendom i Kashmir.

Verdenssamfundet bør tage dette til efterretning her og nu.

Indernes offensiv i Kashmir vil uden tvivl øge voldsniveauet og både gøre området til et brændpunkt og en destabiliserende faktor midt imellem de to nukleare nabolande, Pakistan og Indien. Konsekvenserne af en nuklear konflikt for det internationale samfund er ubeskrivelige. Derfor skal konflikten tages meget alvorligt.

Lige nu er den langvarig og uløst, men der er brug for en fredelig og varig løsning. Når Indien ser fuldstændig bort fra de internationale forpligtelser, vil dets arrogance dog kun resultere i en eskalering af konflikten.

FN skal træde i karakter

Pakistan har i modsætning til Indien altid understreget, at konflikten ikke kun er mellem de to lande, men at den også involverer befolkningen i Kashmir og deres ret til selvbestemmelse. Derfor har landet konsekvent modsat sig alle skridt, Indien har taget for at ændre den demografiske struktur i Kashmir. Ændringerne kan nemlig få væsentlig indflydelse på de afstemninger, der skal afholdes i FN-regi.

De indiske skridt er også et klart brud på FN’s Sikkerhedsråds resolutioner om Kashmir-konflikten og især retten til selvbestemmelse for befolkningen. FN’s Sikkerhedsrådsresolution 38 fra 1948 opfordrer Pakistan og Indien til straks at underrette rådet om enhver væsentlig ændring i situationen, der opstår eller synes at kunne opstå. Det er ikke sket.

Derfor har FN også ansvaret for at tale imod disse overtrædelser, der er dokumenteret af en uafhængig enhed som OHCHR, Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Desuden foregår overtrædelserne på et territorium, som FN’s Sikkerhedsråd selv har anerkendt som omstridt.

Det er på høje tid, at FN noterer sig den alvorlige situation i Kashmir og i den forbindelse opfordrer Indien til at standse landets undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne. Derudover bør man kræve, at Indien afstår fra alle uprovokerede affyringer over kontrollinjen, og at de standser enhver handling, der er i strid med Sikkerhedsrådets beslutninger om Jammu og Kashmir.

Det er betryggende, at en del af den indiske opposition og nogle uafhængige medier er imod regeringens forhastede skridt i Kashmir. De ønsker de lukkede døre åbnet for samtaler med Pakistan og beder staten om at reagere positivt på Pakistans tilbud om en gensidig og bilateral fredsdrøftelse.

Pakistan har henvendt sig til FN’s Sikkerhedsråd og planlægger ligeledes at gå til Den Internationale Domstol om Indiens annektering af Kashmir.

Verdensledere og internationale organer skal leve op til deres ansvar og afsløre den indiske regerings uansvarlige, ensidige og irrationelle opførsel. Og det internationale samfund bør opfordre Indien til at løse konflikten i overensstemmelse med kashmirifolkets ønsker.

Måske vil det give Kashmir et glimt af håb.

Bashy Quraishy er medlem af Rådet for Menneskerettigheder

Indiske sikkerhedsstyrker patruljerer i gaderne i den kashmirske hovedstad, Srinagar, hvor indbyggerne i protest opretholder det udgangsforbud, myndighederne har ophævet for at signalere normalitet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Flemming Berger
  • Erik Winberg
  • Jakob Trägårdh
  • Anker Heegaard
David Zennaro, Flemming Berger, Erik Winberg, Jakob Trägårdh og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg har ligeledes undret mig over den tavshed, der har hersket i de danske medier omkring denne ret så opsigtsvækkende krænkelse. Man kan forstå, at dagblade, hvis journalister næppe kan placere Kashmir på et verdenskort, ikke skriver om sagen - men Information er trods alt kendt for et vis kosmopolitisk udsyn.

Men det er rigtigt, at navnlig i betragtning af at både Indien og Pakistan er atommagter, er ligegyldigheden i de danske medier utrolig. Jeg er dog ikke sikker på, at det er et isoleret dansk fænomen; jeg tror det gælder alment for vestlige medier. Storpolitiske konflikter, der ikke lige foregår i vores baghave eller kulturkreds - eller som er for komplicerede at sætte sig ind i - bliver ofte nedprioriteret. De færreste gider læse lange baggrundsartikler længere. Se blot på artiklerne i denne avis. Halvdelen af dem er efterhånden kalorielette livsstilsartikler og læserbekendelser For 40 år siden, da Information stadig havde en stor stab af landets dygtigste journalister med specialiserede fagområder, og hvor interessen for verdens poltiske konflikter generelt var større, ville der helt sikkert være skrevet om sagen.

/O

Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Rasmus Knus, Flemming Berger, Erik Winberg og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

God kronik. Det virker som om, at verdenssamfundet er både blinde og døve over for de trusler, som den Indiske premierminister Modi og hans BJP-regering udgør.
Det er jo ikke blot en trussel mod de mindretal, der bor i Kashmir, men også en trussel mod freden i området.
De følger, som en væbnet konflikt, måske oven i købet en atomar konflikt, vil have, er også en trussel mod den vestlige verden.
Indiens problemer med miljø, klimaændringer, uddannelsesniveauet og generel fattigdom, kan sende millioner af flygtninge i retning af Europa, hvis området omdannes til en krigszone.
Modi selv, sender raketter til månen for milliarder af kroner, skønt der på hjemmefronten er nok af projekter, der skriger på investeringer. Tænk bare på sundhed, uddannelse, infrastruktur, miljø og klimaændringer.
Som kronikken anbefaler, så er det på høje tid, at FN kommer på banen.

Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Erik Winberg, Liselotte Paulsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar