Læserbrev

Informations påstand om, at det er nemt at gå på universitetet, er unuanceret

Information forholder sig hverken til statistikker om stress og angst eller til at der er forskel på studier, skriver psykologistuderende Elisabeth Halskov Jensen i dette debatindlæg.
3. september 2019

I Information den 31. august fremfører Mathias Sindberg, at det faglige niveau på universiteterne falder, mens karaktererne stiger, og han stiller det retoriske spørgsmål, om det kan blive for let at gå på universitetet.

Udgangspunktet for artiklen er et sommerkursus i magt, medier og politisk kommunikation på RUC. Studerende og undervisere på kurset bliver interviewet og giver alle udtryk for, at »det er langt nemmere, end jeg havde forestillet mig«, og journalisten bakker sine iagttagelser op med ’talrige undersøgelser’, der alle angiveligt viser, at kvaliteten og fagligheden er dalende på universiteterne. 

Men det er, som om Mathias Sindberg blander æbler og pærer sammen. Det forhold, at to ud af tre studerende ikke synes, deres studie er svært, koblet med, at 62 pct. af underviserne vurderer, at de studerende er blevet svagere, tages samlet set som udtryk for, at det er blevet for let at gå på universitetet. Men hvordan måler man egentlig, om det er let eller svært at gå på universitetet?

Hvordan ville tallene se ud, hvis konklusionen havde været det modsatte: Hvor mange procent af underviserne skulle vurdere, at deres studerende var blevet stærkere for at kunne konkludere, at universitetet var blevet sværere? Det forhold, at to ud af tre studerende ikke synes, deres studie er svært, er vel ret beset blot udtryk for, at der for to tredjedeles vedkommende er et match mellem krav og kompetencer.

Måske er det blevet for let at skrive i Information, for man kunne med fordel nuancere denne diskussion en smule.

Mange studier er utvivlsomt forholdsvist nemme at komme igennem, hvis de studerende ikke bliver mødt med originallitteratur og diverse udfordrende aktivitetskrav. Universiteterne administrerer jo dette forskelligt.

Men på de studier, hvor optagelseskravene er høje, vil der utvivlsomt også blive stillet flere krav. Dette gælder f.eks. dyrlægestudiet, psykologistudiet, medicin osv., hvor der hvert semester skal læses store mængder af fremmedsproget litteratur og desuden skal udføres en række forsøg, feltarbejde, tests, interviews, undersøgelser samt gruppeoplæg, rapporter og mere.

Og hvordan hænger konklusionen om, at »det er blevet meget, meget nemt«, sammen med, at flere og flere studerende får stress og lider af præstationsangst? Hvem er det, det er blevet for nemt for? 

Elisabeth Halskov Jensen, psykologistuderende

Jeg har været overrasket over at opleve, hvordan det lykkes nogle at klare sig med en minimal indsats, siger Nadjala Rahi, der er kandidatstuderende.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Snakken om den stigende stress blandt unge mennesker og efter min mening også lovlig unuanceret, idet det næsten altid er det, der forstyrrer fritiden, der får skylden: arbejde, lektier, faglige krav osv. Måske ligger kilden til stress og nederlag helt andre steder? Måske vil man bare alt for meget på en gang?

Elisabeth Jensen

Helt enig i, at "stress" som overskrift er meget generaliserende. Min pointe er blot, at jeg synes, Information i artiklen tegner et forkert, unuanceret og ensidigt billede af, hvor let det er at læse på universitetet. Og jeg forstår ikke helt baggrunden: Altså, er præmissen at universitetet helst skal være for de få? Eller handler det om karaktersystemet?
Når jeg nævner stress, er det fordi, sygemeldinger pga. stress er udbredte på mit eget studie, og de skyldes ofte en kombination af meget høje faglige (boglige) krav og krav om obligatorisk deltagelse i mange på hinanden følgende eksperimenter, feltarbejde, gruppefremlæggelser osv., hvor der er meget kort tid og stort præstationspres. Men selvfølgelig hænger det også sammen med, hvilke krav man stiller til sig selv. Jeg blev bare provokeret af, at man vælger et sommerkursus i "magt og medier" og generaliserer ud fra det. Samtidig med, at der - som jeg læser det- tegnes en forfaldshistorie om, at der slet ikke er nogen status eller værdi i at gå på universitetet mere.

Christian De Thurah

Elisabeth Jensen
Enig. Diskussionen om universiteterne er svær, da den handler om meget mere end faglighed. Den handler bl.a. også om "taxametertilskud", en ubrugelig karakterskala og et politisk ønske om, at institutionerne skal konkurrere om "kunderne". At disse ting ikke ligefrem har højnet det faglige niveau, kan der vist desværre ikke være tvivl om. Dermed er ikke sagt, at det ikke har nogen værdi at uddanne sig på en videregående uddannelse, for selvfølgelig har det det, men at det ikke helt har den status, det havde engang, er vel blot en naturlig følge af det store optag.