Klumme

Integration mellem Danmarks tyrkere, somaliere og polakker er et overset, uløst puslespil

Integrationsdebatten handler næsten altid om dansk/ikkedansk. Men der er masser af intermuslimske, subkulturelle integrationssammenstød, der udfolder sig hver eneste dag i Danmark. Tag bare katteslagsmålet i moskeen under ramadanen, skriver forfatter Sofie Jama i dette debatindlæg
Sofie Jama er forfatter og oversætter.

Sofie Jama er forfatter og oversætter.

17. september 2019

Ofte tænker vi her til lands udelukkende integration i to over for hinanden stående enheder: Der er gammeldanskere og nydanskere, dansk kultur og indvandrerkultur, perkere og kartofler, mørke og lyse.

Denne dualistiske integrationsopfattelse dækker reelt over en langt bredere mangfoldighed af nye kulturelle kombinationer og tværetnisk integration, som også finder sted i nutidens Danmark.

Iranere og berbere havde eksempelvis meget lidt med hinanden at gøre, inden de mødtes i Danmark og pludselig skulle arbejde side om side, uddanne sig sammen og være naboer.

Andre lignende eksotiske integrationskombinationer, som pågår for fuld udblæsning i dagens Danmark, kunne være libanesiske shiitter og katolske polakker (jeg kender et ret lykkeligt ægtepar af lige præcis den kombi) eller eritreaere og syrere, som tilfældigvis er kommet til landet nogenlunde samtidig og dermed er endt som hinandens overraskende sengekammerater og kantinemakkere på flygtninge- og sprogcentre landet over.

Eller en af de helt gamle travere fra de senere 1960’ere: Pakistanere og tyrkere, som ganske vist begge er muslimer, endda begge sunnimuslimer og hanafier, men som bortset fra det har haft meget begrænset berøringsflade, før de blev gæstearbejdere på de samme arbejdspladser og deres børn klassekammerater i Danmark.

En særlig integrationsunderlomme, som der sjældent er det store fokus på i den dualistiske integrationsdiskurs, men som er dagligdag i den farverige, komplicerede virkelighed, er forholdet mellem forskellige grupper af ’danske muslimer’, hvis nu vi anerkender det som en gangbar betegnelse.

Danske muslimer er en virkelig en blandet landhandel, langt mindre end den etnisk danske majoritet og alligevel uendelig meget mere broget, multikulturel, splittet og varieret.

Katteslagsmål i moskeen

I den kontekst spiller moskeen en særlig rolle, fordi det er her muslimer mødes med den muslimske identitetshat på hovedet, som én fælles gruppe.

Det skal lige nævnes, at de fleste moskeer i Danmark er ’etniske moskeer’ – pakistanere for sig, albanere for sig, osv. – hvor man (ofte desperat) forsøger at holde styr på stumperne af det tabte moderland, dets sprog, dets normer, dets lyde, dufte og minder.

De større moskeer er imidlertid for længst blevet tværetniske mødesteder, hvor integrationen mellem muslimske folkeslag i Danmark udfolder sig. Og det er ikke altid lige kønt og gnidningsfrit, skulle jeg hilse og sige.

Min somaliske bekendte, som er ivrig moskégænger særligt i højtiderne, berettede efter ramadanen om ret eksplosive integrationsmøder i en større københavnsk moskés kvindeafdeling.

Midt under de lange nattebønner opstod konflikten mellem arabere og somaliere, to af de store brugergrupper i moskeen. Arabere, og mange andre muslimer i øvrigt, har en traditionelt set lidet flatterende opfattelse af ’sorte’; ofte bruges betegnelsen abd – slave – eksempelvis i flæng om afrikanere. Også selv om islam som religion, i Koranen og profetens lære, fordømmer enhver form for racisme, ligestiller racerne og ophæver de kvalitative skel mellem verdens folkeslag.

Somaliere kan på deres side, som en del under den danske himmel efterhånden har opdaget, være ualmindeligt stolte og ukuelige, kompromisløse endda. Så de store katteslagsmål i den hellige måned lå bare og ventede på at bryde ud i lys lue, hvilket den så også gjorde.

Ifølge min bekendte måtte mændene, som omgås til daglig i moskeen og efterhånden har fundet en omgængelig balance, gribe ind og adskille parterne.

En anden sprængfarlig integrationsscene er bandemiljøerne. Her er lederne ofte østeuropæere, tyrkere, dernæst kommer arabere og kurdere, lidt lavere i hierarkiet er somalierne og under dem andre afrikanere. Jo mørkere din hudfarve, desto mere beskidt er det arbejde, du bliver sat til at udføre.

Intermuslimsk, subkulturel integration, racisme og etniske hierarkier udfolder sig imidlertid ikke kun i moskeerne og banderne, men også i et hav af andre hverdagskontekster. I alle større danske byer er dikotomien dansk/ikkedansk kun én blandt mange i det store integrationspuslespil, som desværre alt for sjældent bliver en del af den store, offentlige samtale.

Sofie Jama er forfatter og oversætter.

Sofie Jama er oversætter og forfatter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • David Breuer
  • Thomas Tanghus
  • Marianne Stockmarr
  • David Zennaro
  • Henning Kjær
  • Troels Ken Pedersen
Eva Schwanenflügel, David Breuer, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Henning Kjær og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sofie Jama - kæft, hvor har du lige lagt en vis legemsdel i klaskehøjde. Du vader lige ind i en af de allermest fortiede race-konflikter i Danmark. (Jeg spurgte en overgang de sorte, jeg kendte, hvor de havde mødt den største racisme. Det var ALDRIG fra danskerne).
Pisseinteressant emne. Løb med det, skriv mere. Jeg ville glæde mig til at se dig udfolde den historie. (Og så skal du stadigvæk tage til Århus dyrehave, hvis du gerne vil klappe en hjort).