Klumme

Ja tak til 18-årsgrænse på alkoholkøb. Men min datters børnevin bliver svær at undvære

På baggrund af mine egne ungdomseskapader er det nemt at erklære sig enig med Spiritusforeningens forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol. Men den danske drukkultur skal også ændres i hjemmene – og her gør det mere ondt, skriver Informations redaktionssekretær Mikkel Juul Krongaard i dette debatindlæg
Da Vin og Spiritus Organisationen i Danmark i sidste uge meldte ud, at de mener, at aldersgrænsen for køb af alkohol bør sættes op fra 16 til 18 år, kom jeg til at tænke på min egen alkoholhistorik. Set i det lys, er spiritusbranchens forslag fornuftigt.

Da Vin og Spiritus Organisationen i Danmark i sidste uge meldte ud, at de mener, at aldersgrænsen for køb af alkohol bør sættes op fra 16 til 18 år, kom jeg til at tænke på min egen alkoholhistorik. Set i det lys, er spiritusbranchens forslag fornuftigt.

Michael Bothager

24. september 2019

Jeg husker stadig tydeligt, hvordan jeg med let rystende hånd forsøgte at luske flere øl ned i tasken, uden at mine forældre opdagede det, inden jeg mødtes med klassekammerater i parken til druk og … ja, det var vel nærmest bare det, vi mødtes om. Meget andet husker jeg i hvert fald ikke. Et sug på en cigaret og en hulens masse tyggegummi inden jeg gik hjem.

Det er den alkoholkultur, jeg og mange fra min generation er rundet af. Ungdomsfællesskabet var tæt sammenfiltret med alkohol.

De uskyldige eksperimenter udviklede sig til en tungere drukkultur. Fester, hvor store dele af selskabet endte med hovedet i hækken for at sige farvel til fars lasagne. Vodkaen havde vi hentet i kiosken.

Mit tydeligste minde fra dengang er, at jeg lå på græsset i Niels’ have i et ikke særlig romantisk tungekyssende øjeblik med Louise fra 9.a. Til stor fortrydelse for os begge er jeg ganske sikker på, og scenariet klæbede sig til os i månedsvis. De fleste fra min omgangskreds havde mange pinagtige drukanekdoter med sig, da vi gik ud af niende. Det var en naturlig del af at være ung.

Jeg forsøger ikke at problematisere alkoholindtag i sig selv her post festum. Men mængden, som unge indtager her til lands, er absurd og svær at tænke tilbage på uden en grim smag i munden.

Da Vin og Spiritus Organisationen i Danmark i sidste uge meldte ud, at de mener, at aldersgrænsen for køb af alkohol bør sættes op fra 16 til 18 år, kom jeg til at tænke på min egen alkoholhistorik. Set i det lys, er spiritusbranchens forslag fornuftigt.

Det franske princip

I mange år har der været en positiv udvikling i danske unges drukkultur. Debutalderen er steget og tendensen til hård festdruk – såkaldt bingedrinking – er dalet. Men de seneste tal fra i sommer tyder på, at den positive tendens er ophørt.

De færreste betragter et godt liv med alkohol som synonymt med ugentlig bingedrinking, som ellers er den alkoholkultur, danske unge er mestre i. Ser man på tallene for bingedrinking, rangerer vi langt, langt højere end vores skandinaviske nabolande. Og en sideeffekt af den tunge bingedruk er netop fortrydelserne.

Min og Louises eskapade var ret uskyldig. Men ifølge Vidensråd for Forbyggelse har mellem 18 og 30 pct. af unge på ungdomsuddannelser haft sex, de fortryder, og seks til 15 pct. har taget stoffer og fortrudt. I Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 fremgår det, at unge, der drikker meget og starter tidligt, har større risiko for at opleve alkoholrelaterede problemer senere i livet.

Skolebørnsundersøgelsen peger også på, at en hævning af aldersgrænsen for køb af alkohol ikke er hele løsningen. Forældrenes normer omkring alkohol har også en stærk indvirkning, både på hvor meget, deres børn drikker, og hvor tidligt, de debuterer.

Jeg er selv opfostret efter det franske princip, hvor børnene som en selvfølge skal dufte og smage på den vin, de voksne drikker. Og det er det princip, der hersker på vores matrikel. Jeg har aldrig tænkt over det. Det var bare sådan, det udfoldede sig. Min datter har lært at slynge vinen rundt i glasset (så godt hun nu kan), dufte og smage – og ofte får hun sit eget glas blandet op med vand. Børnevin kalder vi det.

Når jeg er rede til at lade aldersgrænsen for køb af alkohol stige, bør jeg vel også være klar til at vinke farvel til min datters børnevin og ikke ignorere Skolebørnsundersøgelsens dystre anmærkning om normerne i hjemmet. Min datter er trods alt også kun tre år.

Men de positive sider af børnevinen er mange. Hendes smagspalet nuanceres og forfines. Og ganske som hun også skal smage på alt andet, der står på middagsbordet, skal hun forstå, hvad vi drikker. Så vi kan tale om smagen og duften af det, vi indtager. Så vin bliver en social ting, ligesom maden er det.

Jeg kan umuligt betragte det som et tab for min datter, hvis hun ikke oplever de samme hovedløse drukture, som jeg har oplevet. Men det lugter også lidt af mavesur gammel vin, når en forælder ønsker sig en mere renskuret ungdomsgeneration end den, han selv kunne mønstre i sin tid.

»Jeg vil anbefale, at man på klasseplan og i vennegrupper bliver enige om, hvornår og hvordan de unge må drikke, og følger det til dørs,« skriver børne- og ungelæge Jannie Hjerpe
Læs også
Alkoholkulturen er så fremherskende på gymnasierne, at vi hører om unge, der ikke vil i gymnasiet, fordi de er bange for alkoholmobberi. Her er det unge til den årlige ’puttefest’ for nye gymnasieelever i Dyrehaven nord for København.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Hvis kulturen ikke skal rundes af alkohol, hvad skal den så rundes af? Typer, der benytter udtrykket "rundes af"? Typer, der lige sneg sig en lille bajersk ned i håndtasken?

Meget kan man sige om kultur, men den skal godt nok ikke, imo, rundes af fladbarberede rundstykker som informationsskribenten ovenstående.

Den voldsomme drukkultur er jo ikke gammel, den ligger efter min gymnasietid og er vel nu i aftagende, selvom det lyder som om, der har været et backlash i år - måske pga. den mærkelige sommer, vi har haft.
I begyndelsen af 80erne blev der helt sikkert drukket, men slet ikke i de mængder, der fulgte senere i årtiet og fremefter - fordi sprut bare blev mere almindeligt og tilgængeligt med supermarkedernes succesfulde fremmarch.

Måske skal man 'bare' forbyde alkohol designet til unge mennesker.
100% af det sprøjt der markedsføres til det købestærke segment består af saftevand og meget billig alkohol.
(Der er ikke en dråbe rom i en dåse rom & cola)
Hvis man ikke kan lide smagen af hverken øl, snaps eller vin, er man ikke moden nok.

Netop, Søren Nielsen. Problemet bliver jo så, at man er tilføjelig til at tage revanche, NÅR man er gammel nok. :-D