Kronik

Det kan du gøre, når Amazonas brænder

Overraskende mange af vores varer i Danmark stammer enten direkte fra regnskoven eller indeholder ingredienser derfra, og derfor kan vi gøre meget for Amazonas ved at være mere bevidste forbrugere og stille krav til politikerne, skriver aktivist Julie Luna Bayer i dette debatindlæg.
Brasilianske brandfolk i aktion i weekenden i Amazon- delstaten. Alle kan bidrage til at stoppe afnbrændingen af regnskoven ved at være mere bevidste om, hvordan ingredienserne i de varer, vi køber i hverdagen, påvirker rydningen af skoven, anfører dagens kronikør.

Brasilianske brandfolk i aktion i weekenden i Amazon- delstaten. Alle kan bidrage til at stoppe afnbrændingen af regnskoven ved at være mere bevidste om, hvordan ingredienserne i de varer, vi køber i hverdagen, påvirker rydningen af skoven, anfører dagens kronikør.

Bruno Kelly

3. september 2019

Sociale medier flyder i disse dage over med foragt og bekymring for de ulovligt påsatte skovbrande i Amazonas regnskov.

Meningsløsheden og manglen på kontrol er til at tage at føle på, når man befinder sig så langt væk og kun kan være tilskuer til, at flere fodboldbaner skov ifølge brasilianske satellitbilleder bliver ryddet i minuttet.

For regnskoven er et af moder jords mest fantastiske fænomener. Hjem for halvdelen af alle planetens arter, ophav til over en fjerdedel af al moderne medicin, luftrenser og en 100 procent naturlig CO2-støvsuger, idet træerne optager CO2 som en del af fotosyntesen.

Men selv om vi er for langt væk til at slukke de igangværende brande, så er der stadig masser af ting, vi kan gøre for at beskytte Amazonas i fremtiden. 

Vigtigt for klimaet

Regnskoven ryddes på grund af handel med træ for at skabe plads til kødkvæg og for at lave marker med oliepalmer og soja. Der er god forretning i for eksempel palmeolien, fordi den i sig selv er en af de mere effektive planteolier. Den er nem at producere og giver et større udbytte pr. areal end andre olieplanter, men der foregår en massiv afskovning for at gøre plads til markerne.

Ifølge organisationen Verdens Skove forsvinder der hvert år skov tilsvarende ca. tre gange Danmarks størrelse. Vi kan ikke rette op på ødelæggelsen ved bare at plante ny skov – vi må også passe på den eksisterende. For det er den ældre skov, der holder på allermest CO2. 

Forskere mener, at regnskoven i Amazonas er ved at nå et ’tipping point’, som vil ændre dens evne til at regenerere sig som skov. Den vil i stedet langsomt blive omdannet til tør savanne. 

Skovrydningen har store konsekvenser for klimaet både lokalt og globalt.

Afskovning ændrer det lokale klima og forstærker risikoen for naturkatastrofer. Den får de lokale temperaturer til at stige og nedbørsmængden til at falde, fordi fordampning fra skoven er med til at skabe nedbør.

Der bliver mere udtalt vandmangel i mange områder, og i andre kommer der modsat større oversvømmelser. De stigende regnmængder i disse områder fører til jordskred og dermed udvaskning af næringsstoffer.

Kontrol af produkter

En stor del af det træ, der kommer fra regnskoven, fældes og handles ulovligt i en kæmpe ulovlig industri, som trives på grund af dårlige eller svære kontrolforhold, korruption og kriminalitet. Ifølge Rainforest Foundation UK foregår snyd ofte ved, at træ fra fredede områder og områder med stor naturværdi blandes med træ fra steder, hvor det er tilladt at fælde. Udviklingslande taber ifølge EU årligt 10-15 milliarder euro på ulovligt træ i form af manglende indtægter og skatter. Penge, som kunne være gået til opbygning og forbedring af landenes tilstand. I stedet høster udenlandske selskaber profitten på træet, og pengene forsvinder ud af landene.

Der er igennem tiden blevet lavet flere globale tiltag for at komme ulovlig handel med træ til livs og samtidig passe på regnskoven. For eksempel kan træ og andre produkter fra skoven certificeres.

Mange kender Forest Stewardship Councils mærke, FSC-mærket, som kan sættes på træprodukter, hvis de lever op til en række krav. De sætter både krav til natur og miljø, for eksempel at træerne ikke høstes oftere, end at skoven kan regenerere sig, og krav til socialt ansvar, for eksempel opretholdelsen af de oprindelige folks rettigheder til at forvalte ressourcerne.

Også Rainforest Alliance certificerer bæredygtige produkter og mærker dem med en grøn frø.

En anden organisation, Roundtable on Sustainable Palm Oil, RSPO, søger at præge palmeoliebranchen til at tage mere bæredygtige og socialt ansvarlige valg, så der eksempelvis også tages hensyn til de lokale folk.

De forskellige certificeringsordninger er med til at sikre ordentlige forhold i regnskovene, både i forhold til kriminalitet, menneskerettigheder og bæredygtighed, ved at gøre det tydeligt for forbrugerne, hvad de køber. Men som med så meget andet rækker certificeringer kun et stykke hen ad vejen.

Der er for eksempel udfordringer med det såkaldte ’FSC mix’-mærke, der anerkender produkter, der kun indeholder en vis mængde FSC-certificeret træprodukt – et mærke man ofte ser på emballage og papirvarer. Mix-certifikationen er under anklage for ikke at stille ensartede krav til den del af mixet, som ikke er FSC-certificeret.

Dertil kommer, at økonomiske interesser, anderledes statsforhold og den ofte voldsomme korruption i de lande, der har tropisk træ, gør det utroligt svært for producenter og organisationer at skabe bæredygtige forhold for verdens regnskove.

Vær en opmærksom forbruger

Amazonas føles for de fleste som langt væk, men du har sikkert mere at gøre med regnskovene, end du tror. Overraskende mange af vores dagligdagsvarer i Danmark stammer enten direkte fra regnskoven eller indeholder ingredienser derfra. Både flæskesteg, papir, havemøbler, trægulv, kuglepenne, shampoo, brød, færdigretter, chokolade, makeup, slik – og jeg kunne blive ved.

Soja importeres fra regnskov til de danske svinestalde, hvor det bruges som foder. Mange gulve, møbler og interiør fremstilles af tropisk træ, fordi det er kendt for at være særligt hårdt og slidstærkt. Palmeolie bruges som fedtindhold og til at give den rigtige konsistens i mange af vores forbrugsvarer.

Derfor kan du gøre meget, hvis du er opmærksom på dit eget forbrug og følger nogle få principper. 

Køb produkter med certifikater fra FSC, RSPO eller Rainforest Alliance i stedet for dem uden. Og prøv helt at undgå tropiske træarter. Der er mange sunde, slidstærke skandinaviske og europæiske træarter.

Tjek varedeklarationen efter palmeolie, for måske produktet på nabohylden kunne tænkes at være uden. Det kan godt være meget svært at gennemskue, om den vare, du står med i hånden, indeholder palmeolie, da det går under en mængde aliasser. Olien går for eksempel også under navne som vegetabilsk olie, hexadecylic, sodium leureth sulfate, glycecyl, palmitate og andre afarter af ordet palm

Derfor må vi også presse politikerne til at gøre det lovpligtigt at skrive ’palmeolie’ på alle produkter med olien i, som de for eksempel har gjort det i Norge.

CO2-udledningen ved varetransport fra Amazonas til Europa er også til at tage at føle på, så prøv at købe mere lokale varer. 

Og spis lidt mindre kød. Ja, vi er trætte af at høre det, men kød er en klimasynder, både hvad angår udledning af drivhusgasser, men også fordi produktionen fører til afbrænding af skov for at give plads til græsningsarealer og produktion af dyrefoder. 

Lad os begrave forestillingen om, at det enkelte individ ikke kan gøre en forskel. Du kan stille krav til dit lokale supermarked gennem dit forbrug, og fortælle dine omgivelser om problemet og om, hvad man kan gøre.

Mange ved ikke bedre, så lidt vidensdeling kan hjælpe. For eksempel er det tydeligt, at der er kommet langt større fokus på plastikforurening de seneste år, som følge af en massiv medieindsats og udbredelse af information på området. 

Og sidst, men ikke mindst må vi også stemme på de politikere, der ikke bare tager klimakrisen alvorligt, men også handler på den.

Julie Luna Bayer er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og frivillig i Verdens Skove

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Britta Hansen
  • Ervin Lazar
  • erik pedersen
  • Anker Heegaard
  • Marianne Stockmarr
Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Britta Hansen, Ervin Lazar, erik pedersen, Anker Heegaard og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

FSC-mærkede produkter findes - når man leder målrettet efter dem. Ændret forbrugeradfærd ville nok ændre på det forhold. Men man kunne jo også ændre forhandlernes adfærd, så det FSC-mærkede stod forrest!

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Birte Bune Smith

Det er et udmærket forslag, st vi skal spise mindre oksekød, men burde det ikke primært være det kød/de bøffer, der stammer fra det kødkvæg, der græsser på de tidligere skovarealer i Sydamerika fremfor det hakkekød, som de hjemlige udmalkede køer kan levere?
Birte Bune Smith

Dennis V. Guldbrandsen

@Birte Dit kødforbrug af danske kvæg spiller også direkte ind på Amazonas fremtid. De brænder netop skove af, så de kan dyrke marker og producere billig soja, der sælges til de danske landmænd som kvægfoder. Der er også mange andre gode grunde til at skære ned på kødforbruget. Generelt trænger vi til en holdningsændring. Kød bør være en luksusvare, som vi får en gang imellem - i stedet for den forvrængede opfattelse af, at det er vores menneskeret at få kød på bordet hver dag. Og vi lever i en tid, hvor der er et utal af alternativer til kødretter.

Christian Nymark, Claus Poulsen, Svend Erik Sokkelund, Hans Houmøller, Thomas Tanghus, Britta Hansen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Birte Bune Smith

Dennis: MIT kødforbrug består højst af lidt fjerkræ en gang eller to om året. Har været vegetar i over 80 år af mit liv bortset fra en periode, hvor jeg var gift og forsøgte at leve “ normalt”, så jeg er fra en tid, hvor køerne græssede på marken om sommeren. og fik hø om vinteren. Beklageligt, at stordrift inden for landbrug bevirker, at vi er nødt til at importere sojaskrå, men de kommer vel også andre steder fra end Amazonlandet.

Tinne Stubbe Østergaard, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Det vanvittige er, at regnskoven nok ville give et bedre afkast og skaffe flere i arbejde, hvis man forstod at bruge de resourcer rigtigt, som findes i skoven. Og derudover plantede nytteplanter på en måde, der ikke ødelægger skoven, men faktisk beriger den. Skovlandbrug

Ete Forchhammer , Tinne Stubbe Østergaard, Rene Bolvig, Eva Schwanenflügel og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Birgitte Mulvad

Ja, vi kan og skal begrænse vores kødforbrug. Det nævnes næsten som det første vi forbrugere kan gøre. Men hvad er det der gør at det vanvittigt store mælkeforbrug går under radaren. Jeg savner fokus på mælkeproduktionens betydning i denne sammenhæng

Lise Lotte Rahbek

Selvfølgelig skal vi tænke over vores indkøb, vores forbrug, den mad vi putter i munden, dyrevelfærd og skove. Jeg er ved at drukne i anvisninger på, hvordan jeg kan følge en vare og alle dens økologiske aftryk og konsekvenser og finde alternativer og holde op med at gøre skade.
Problemet er blot, at jeg som enkeltperson ikke orker følge katastroferne af min uvidenhed og skadevirkninger af, at jeg er i live.

Lise Lotte Rahbek

Og at jeg ikke længere har tillid til at organisationer, politikere og forskere kan give mig reelle anvisninger.