Kommentar

Kødspiserne har et medansvar for, at Amazonas brænder

En stor del af den dyrefoderproduktion, der ryddes regnskov for at gøre plads til, er finansieret af penge fra skattely. Sætter man tænderne i en bøf, har man et medansvar for den dybt skadelige forretningsmodel, skriver Arne Lund i dette debatindlæg
Den ryddede regnskov bruges til kvægdrift for den globale burgerindustri og til sojadyrkning. Forbrugerne må vedgå et medansvar og acceptere, at klimabelastende varer er for billige, og at de fremover skal belægges med CO2-afgifter, skriver Arne Lund.

Den ryddede regnskov bruges til kvægdrift for den globale burgerindustri og til sojadyrkning. Forbrugerne må vedgå et medansvar og acceptere, at klimabelastende varer er for billige, og at de fremover skal belægges med CO2-afgifter, skriver Arne Lund.

Fernando Bizerra Jr.

10. september 2019

Takket være ihærdige journalister i ind- og udland blev det afsløret, at Luxembourg, Panama og ca. 50 andre skattely kloden rundt skjulte penge, der ikke var betalt skat af. I første omgang så journalisterne ’kun’ på selve skattesnyderiet, mens der ikke var ressourcer til også at undersøge, hvad der skete med de 1.500-2.000 mia. kr., der årligt blev gemt af vejen. De penge, der ender i skattely skal imidlertid yngle, så der kan tjenes endnu mere.

Det satte forskere fra universiteterne i Stockholm og Amsterdam sig for at undersøge. Resultatet kan læses i Nature, og viser, at en del af pengene investeres i miljø- og klimaskadelig kvæg- og sojaproduktion i Amazonas. Det nyder vestens forbrugere godt af.

At kvæg- og sojaproduktion i Amazonas er stærkt klimabelastende, er ingen nyhed; det har været kendt længe af både beslutningstagerne og offentligheden. Det er sammenkædningen af skattesnyderi og investeringerne i nævnte produktion i Amazonas, der er ny. En nyhed, der er alarmerende nok til, at beslutningstagerne burde indføre de nødvendige restriktioner. Men nej! Den slags vil være alt for drastisk, for det griber ind i forbruget og livsstilen.

Højt vandforbrug

Ved brug af data fra Brasiliens centralbank fandt forskerne frem til, at ud af de ca. 27 mia. dollars, der blev investeret i kvægdrift og sojaproduktion i Amazonas i perioden 2000-2011, kom 19 mia. dollars især fra Cayman og Panama.

Mens Luiz Inácio da Silva, bedre kendt som Lula, var præsident i Brasilien, var der restriktioner på udplyndringen af Amazonas, men efter at Bolsonaro er kommet til magten, er der atter frit spil for soja- og kvægindustrien.

Den ryddede regnskov bruges til kvægdrift for den globale burgerindustri og til sojadyrkning. Soja eksporteres til de rige lande, hvor den hældes i de husdyr, vi enten selv fortærer eller lever af at eksportere til de, der kan betale 20 pct. mere for danske landbrugsprodukter.

Foruden tab af regnskov og uerstattelig biodiversitet, så tærer soja- og oksekødsproduktionen på vandressourcerne. For at producere et kilo sojabønner bruges 1.800 liter vand, mens et kilo oksekød tegner sig for ca. 15.000 liter vand og udleder 22 kg CO2 pr. kilo.

Et så stort vandforbrug er ikke bæredygtigt i en verden, hvis population vokser med 85 millioner hvert år. FN skønner, at i 2030 risikerer to tredjedele af verdens befolkning at stå over for vandmangel. Der skal derfor ske kraftige reduktioner i vandforbruget. Kloden kan ikke bære, at 40 pct. af det dyrkede areal bruges til dyrefoder, i Danmark er det endda oppe på omkring 80 pct.

Ikke kun oksekødsproduktion er en stor vandsluger. Også får og svin tager godt for sig: 9.000 og 4.500 liter vand pr. kg. I bunden ligger ris (1.000 liter), hvede (900 liter) og kartofler (500 liter).

De fleste af os ved godt, at vandmangel er et voksende problem, og at vi skal forhindre, det bliver endnu værre. Så det gør vi ved at købe vandsparer, opsamle regnvand til haven og lign. Kun de færreste sparer dér, hvor det virkelig batter – i kosten.

Vandkrisen kan kun løses, hvis vi skærer kraftigt ned på kødforbruget. Sker det ikke, vil vi fortsat bruge de mindre velstillede landes marker til at dyrke foder til vore slagtedyr. Ofte uden tanke på, at vi, takket være gode og stabile vækstforhold her til lands, kan dyrke fødevarer med et langt mindre klimatryk, end i udviklingslandene.

Slå ned på skattely

Verdenssamfundet må indse, at skatteunddragelse ikke kun er et politisk-socialt problem, men også handler om klima og miljø. Der skal stilles krav om dokumentation af de finansielle strømme i enhver fødevareproduktion, ganske som det i stigende grad sker for at sikre, at varer ikke produceres ved brug af børnearbejde og under uacceptable miljø- og sikkerhedsforhold. Og der skal slås ned på den fødevareproduktion, der finansieres af ikkebeskattede penge – ganske som det gøres, når det drejer sig om narko, terrorfinansiering og trafficking.

Forbrugerne må vedgå et medansvar og acceptere, at klimabelastende varer er for billige, og at de fremover skal belægges med CO2-afgifter. Her er der brug for en national og en international indsats, og for en samlet FN- og EU-strategi.

Der skal anvendes en trestrenget strategi: Lovgivning og afgifter, omlægning af fødevareproduktionen, f.eks. mindre intensiv udnyttelse af naturressourcerne og mere braklagt natur, samt en omlægning af kosten – fra animalsk til plantebaseret. For at fremme denne omlægning fritages – til en begyndelse – grønt, frugt og korn for moms.

Gandhis udsagn om, at den rige mands ko stjæler den fattige mands korn, gælder mere end nogensinde.

Arne Lund er pensioneret trafikrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Høeg
  • Morten Lind
  • Britta Hansen
  • Anders Skot-Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Karsten Nielsen
  • Jørn Vilvig
Claus Høeg, Morten Lind, Britta Hansen, Anders Skot-Hansen, Thomas Tanghus, Karsten Nielsen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Børnene der intet har at sige over for EU eller Folketinget, må fortsat nøjes med håbet og drømmen om, at de gamle snart bliver voksne!

Mørketal!
Jeg frygter, at når regeringen fremlægger deres plan for Danmarks 70% CO2 reduktion, så er vare vi forbruger i Danmark, men ikke selv producere, generelt udeladt af klimaregnskabet, som soya til dansk svinefoder, der i Sydamerika årligt kræver et landareal på størrelse med Sjælland, den fortsatte ansvarsfralæggelsen ses allerede ved tavsheden om Danmarks fortsatte tilslutning til en ratificeret EU-Mercosur-aftale (såkalt frihandel) er bestående, Frankrig har muligvis tænkt sig at nedlægge veto i EU, men hvad med Danmark?

EU-Mercosur-aftalen har daglige konsekvenser, mere end 1000 nye brande i Amazon skoven hver eneste dag og dusinvis af drab på den oprindelige befolkning (indianere), hvis jord efter drabene bliver stjålet, til fordel for soya produktion til dansk svinefoder.

Mørketal!
Flytrafik og shipping der ikke er medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Shipping af soya fra Sydamerika er derfor, foruden de sorte penge fra skattely, i sig selv en slags skattespekulation, skattesvindel og skatteunddragelse, shipping skaber i stor stil de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, som samtidig forbliver et mørketal.

Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2.

“Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted.

The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.”
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

419 ppm CO2.
There is more carbon dioxide in the atmosphere than there has been for 800,000 years since before our species evolved.

Morten Lind, Steen K Petersen, Thomas Tanghus og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Stephan Paul Schneeberger

Sarte har i kritikken af de dialektiske fornuft beskriver meget godt hvordan mennesker kan handle frit og trods det lever i et samfund af tvang og underlæge sig tingsliggørelsen gennem b.la. serialitete som han unførligt beskriver. Hvis man gør kødspiser ansvarligt, kan man også gør slagterne i fabrikere, bonden der opdaterer dyrene, lastbilchaufføren der kører tinge frem og tilbage, fødevarespekulanterne, fødevare kæderne, staten der indtjener skatter og moms, bankerne der låner penge til bonden til at udvide produktionen,. Jeg der viser fattigdommen debatten at man skal udpege en gruppe, uden at forholde sig til hvordan markeder og regeringer systematisk underbygge det adfærden at mennesker handler urationel

Stephan Paul Schneeberger - Dy har for så vidt ret i ay der - også - er en meget lang kæde af medansvarlige for tingenes tilstand. Jeg vil dog replicere med om du ikke mener, at den enkelte har et medansvar - også selvom vi er underlagt markedskræfterne. Afstår folk fra at spise kød, så regulerer det produktionen.
Hvis din teori skulle holde, så skulle der fortsat være lige så mange rygere som tidligere - for det vil markedskræfterne jo have.
Ja? Nej?

Minna Rasmussen

Hvis klimakrisen er menneskeskabt, og der er der vist efterhånden bred enighed om, så er det vel menneskene og det de gør, der generer klimakrisen. Jo flere mennesker, der gør som mennesker nu gør, jo større bliver problemet.

Minna Rasmussen

Hvis klimakrisen er menneskeskabt, og der er der vist efterhånden bred enighed om, så er det vel menneskene og det de gør, der generer klimakrisen. Jo flere mennesker, der gør som mennesker nu gør, jo større bliver problemet.

Cecilie Vestergaard

Så længe mennesker lever vil vi tære på naturens ressourcer. I den ene eller anden form vil man altid kunne argumentere for at kød eller andet som kræver en del at producere er etisk forkert at bruge - og der er også mange argumenter både for og imod kødspisning.

Men sætter man tingene på spidsen, hvad vil så være forskellen på om man lod være med at sætte et barn i verden som så vil konsumere endnu mere eller hvis man nu bare spiste sit kød. For alt handler jo i bund og grund om prioriteter.

Kilde til argumenter for og imod kødspisning: https://da.wikipedia.org/wiki/Kød