Læserbrev

Kritik af kønsneutrale pronominer er verdensfjern

Det er bedrøveligt, at mange danskere råber ’ytringsfrihed’, hver gang nogen forsøger at inkludere minoriteter i samfundet. Det er dem, der tager afstand fra inkluderende pronominer, der er de verdensfjerne, skriver kunsthistoriestuderende i dette debatindlæg
Debat
18. september 2019

Leder på Institut for Kunst og Kulturvidenskab Mette Sandbye er på det seneste blevet beskyldt for at støtte en krænkelseskultur på Københavns Universitet. Hun har opfordret undervisere til at reflektere over deres brug af pronominer med særligt blik på inklusionen af transkønnede og nonbinære.

At inklusion nu er krænkende, er et interessant paradoks.

Jeg er netop blevet kandidat fra designskolen Parsons i Paris. Ved semesterstart for to år siden blev jeg bedt om at præsentere mig selv, inklusive med hvilket pronomen jeg ønskede at blive tiltalt. At jeg ønsker at have et kønsbestemt pronomen, gør ikke, at jeg krænkes af dem, der ikke gør. Kønsneutrale pronominer har absolut intet med krænkelse af ytringsfriheden at gøre, som kritikere ellers mener.

Det er mindre end en måned siden, at der var Pride i København. Her foregiver majoriteten at prise og støtte LGBTQ+-miljøet og fri seksualitet. Men paradoksalt nok viser det sig ofte, at regnbuen er knap så farverig, når det kommer til stykket.

Regnbuekapitalisme kalder man det, når virksomheder driver profit på minoriteter, fordi det teoretisk og strategisk er cool at være inkluderende. I sidste ende er det jo måske også bare noget »kønsgøgl«, som Søren Espersen fik gjort klart i sin YouTube-video, hvor han iklædt dametøj reagerer på diskursen.

Og ja, hvorfor så ikke trække ytringsfrihedskortet i kampen mod inklusion? Det kan jo efterhånden bruges til det meste, alt fra koranafbrændinger til retten til en traditionel kønsforståelse. Danskernes utrættelige kamp for ytringsfriheden, hver eneste gang der gøres forsøg på inklusion, er ualmindeligt bedrøvelig.

Det handler ikke om at skabe neutrale pronominer, men derimod om at brede spektret ud. Og det er ikke udtryk for, at »fornuft« bliver udskiftet med »idioti« på instituttet, som Ekstra Bladets Mads Kastrup har været ude at sige. Det er udtryk for en udvikling, der følger virkeligheden.

Til dem, som ser humaniora som en verdensfjern akademisk højborg, bliver jeg nødt til at sige, at det er omvendt: Det er verdensfjernt, at man ikke er klar til at tage hensyn, for vi halter allerede langt efter, når det kommer til at forstå et kønsspektrum, der ikke er binært.

Sif Lindblad er specialestuderende i kunsthistorie ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klaus Cort Jensen

Vi har her til lands fra gammel tid et kønsneutralt ord til erstatning for han og hun nemlig "hin".
Svenskerne bruger "hen" - men i betragtning af den høje hyppighed af engelske låneord i det danske sprog, og den mulige misforståelse af "hen" i den forbindelse - der jo ikke er særlig kønsneutral - vil jeg kraftigt opfordre til brugen af "hin"-

Bjarne Toft Sørensen

Det er rigtigt, at det at inkludere minoriteter ikke nødvendigvis har noget med ytringsfrihed at gøre, og at det i høj grad er et spørgsmål om, hvordan det gøres.

Spørgsmålet om ytringsfrihed bliver først relevant, når nogen vil tvinge andre til at tale og handle på en bestemt måde, vil indføre regler, påbud og forbud i den sammenhæng.

Skal der tages hensyn til bestemte grupper af personers oplevelse af krænkelse i bestemte sammenhænge, der f.eks. har med køn, etnicitet eller seksualitet at gøre? Ja, selvfølgelig, men det skal gøres på en måde, så det ikke får karakter af, at netop disse særlige gruppers oplevelse af krænkelse gøres til noget af det væsentligste i denne verden at tage hensyn til.

På samme måde, som der i et land som Iran er en række råd af gejstlige, der skal holde øje med, at lovgivningen, vedtaget i bestemte lovgivende forsamlinger, ikke strider mod religiøse forskrifter, hvor den i så fald vil blive erklæret for ugyldig.

Som der står i læserbrevet: "Ved semesterstart for to år siden blev jeg bedt om at præsentere mig selv, inklusive med hvilket pronomen jeg ønskede at blive tiltalt". Fint nok.

I forslaget fra bl.a. Mette Sandbye er det blevet til:
"Send gerne en mail ud til de studerende inden opstart på nyt kursus, hvori du beder dem om at give besked, hvis de bruger et andet kaldenavn end det de officielt er indskrevet som. Derved undgår du at bruge et navn som den studerende muligvis kan føle sig ubehagelig tilpas ved, fx ved opråbning".

Hvorfor skal en underviser på forhånd foretage ekstraordinære foranstaltninger for at undgå, at "den studerende muligvis kan føles sig ubehagelig tilpas" ved ikke at blive tiltalt ved sit kaldenavn?

Forpligtelsen kan ikke i første omgang ligge hos underviseren. Initiativet må her ligge hos den studerende, der i den forbindelse evt. på forhånd kan henvende sig til underviseren med henblik på at undgå, at en sådan oplevelse af "ubehag" opstår.

Hvis den studerende har den opfattelse, at initiativet må ligge hos underviseren, vil jeg karakterisere det som udtryk for "primadonnanykker" (ifølge ordnet.dk: "besynderligt og selvhævdende karaktertræk hos en person der er eller føler sig som den førende på sit område").

Karsten Nielsen, Rasmus Knus, Karsten Lundsby, Søren Ferling, Flemming Berger, Bjørn Pedersen, ulrik mortensen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Hvis en vil kaldes noget som en anden person ikke tror på er virkeligt, hvem er så mest respektløs? Den der ikke vil tiltale en anden person efter hvordan denne helst ser sig selv omtalt, eller den der insisterer på at blive tiltalt på nogle af de mange tiltaleformer der har deres uhrsprung i de amerikanske colleges? Hvis virkelighed har fortrinsret?

Karsten Lundsby, Søren Ferling, Bjarne Toft Sørensen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"At inklusion nu er krænkende, er et interessant paradoks."

- Enten en stråmand eller - i den mest velvillige fortolkning - en grundlæggende misforståelse af diskussionens grundpositioner.

"Kønsneutrale pronominer har absolut intet med krænkelse af ytringsfriheden at gøre, som kritikere ellers mener."

- Et postulat, som der ikke argumenteres for - hverken direkte eller indirekte - i den samlede tekst.

"Det handler ikke om at skabe neutrale pronominer, men derimod om at brede spektret ud [..] Det er udtryk for en udvikling, der følger virkeligheden".

- Igen en meningstilkendegivelse, der ikke argumenteres for. Altså endnu et tomt postulat.

"Til dem, som ser humaniora som en verdensfjern akademisk højborg, bliver jeg nødt til at sige, at det er omvendt: Det er verdensfjernt, at man ikke er klar til at tage hensyn, for vi halter allerede langt efter, når det kommer til at forstå et kønsspektrum, der ikke er binært."

- En fascinerende tekstbid, som på forbilledlig vis demonstrerer forfatterens forvirring:

Der tales til alle de, der "ser humaniora som en verdensfjern akademisk højborg". Og at dét nok ikke er et fåtal, kan man have sine mere eller mindre velbegrundede formodninger om. Dog er det på ingen måde givet, at der er et præcist sammenfald mellem denne gruppe, og så den postulerede gruppe af mennesker, som "ikke er klar til at tage hensyn".

Hvem er det, der taler - tvungent tilmed? Det er Sif Langblad, såmænd. Hun taler selvfølgelig for sig selv, men nøjes ikke helt med det: For 'vi' er jo allerede langt bagefter, ikke sandt? Ironisk nok lader det dog ikke til, at Sif Langblad henregner sig selv til dette bagstræbende 'vi'. Belært som hun er af de indfødtes skikke ved det fornemme institut i Paris - "ak, hvor fornemt sådan at følge moden i Paris!" - er hun jo allerede og ikke uden en mærkbar selvtilfredshed trådt ud af de formørkede daneres stamme, og ind i verdensaltets lys. Man fristes til at give et halvt point for den retoriske omvendt-leg med begrebet 'verdensfjern', men da resten af teksten skuffer så fælt, gør en så lille erkendtlighed såmænd ikke den store forskel for den samlede bedømmelse.

Det er alt sammen bedårende morsomt, og man kan - som det turde fremgå - så let have sin spøg med det. Dog er der også noget dybt forstemmende over fænomenet: Alle disse selvtilfredse meningstilkendegivelser, hvor argumentationen enten er helt fraværende eller lidet overbevisende.

Ceterum censeo Carthaginem esse delendam

Karsten Lundsby, Bjørn Pedersen, Søren Ferling, Flemming Berger, Jens Jensen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

"Kønsneutrale pronominer har absolut intet med krænkelse af ytringsfriheden at gøre "
Dette er ideologi... og du vil TVINGE mig til dette, dette er per definition imod ytringsfriheden.

Der er plads til "dem", så længe de ikke skal prøve at bestemme over mig, Men der er ikke plads til mig i deres "tolerante" verden. De vil tvinge mig, men jeg vil ikke tvinge dem

jeg elsker denne gode propaganda.
”dem, der tager afstand fra inkluderende pronominer, der er de verdensfjerne”
”hver gang nogen forsøger at inkludere minoriteter i samfundet”
”At inklusion nu er krænkende, er et interessant paradoks”
"for vi halter allerede langt efter, når det kommer til at forstå et kønsspektrum"
- selv koranafbrændinger kom med.

Jeg elsker også shaming.
For dem, der er imod, skal sidde tilbage med det indtryk,
at de har et forkert verdensyn, går ind for traditionel kønsforståelse, eller har et dumt gammeldags syn imod mindretal og vil holde dem udenfor. Bare fordi man ikke tror på hele LGBTQ+ pakken.
Den korte er. Man er en dårlig person hvis man er IMOD

Kan godt være, at jeg er dum.
Men hvor er fakta og augmenterne ude over propaganda og shaming?

Karsten Lundsby, Søren Ferling, Flemming Berger og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar

"Hun har opfordret undervisere til at reflektere over deres brug af pronominer med særligt blik på inklusionen af transkønnede og nonbinære."

Der er ikke tale om inklusion - det er en forskydning fra, hvad det er.

Det er tyranni og narcisisme.

Det er urimeligt at forlange af andre at de skal huske, på hvilken måde andre muligvis ønsker at blive omtalt anderledes end, hvad de ser ud til at være.

Bjarne Toft Sørensen

"På samme måde, som der i et land som Iran er en række råd af gejstlige, der skal holde øje med, at lovgivningen, vedtaget i bestemte lovgivende forsamlinger, ikke strider mod religiøse forskrifter, hvor den i så fald vil blive erklæret for ugyldig."

God analogi - der også kunne være DDR og Sovjet, hvor der på alle institutioner og virksomheder sad en kommissær til at sikre at alt gik efter partilinien.

Identitetspolitikken og SJW er så også af marxistisk ophav.

Jens Jensen

"Men hvor er fakta og augmenterne ude over propaganda og shaming?"

Svaret er at finde i tidligere venstrefløjsaktivisme. Autonome kalder brosten for 'argumenter' og her, og generelt i denne ideologi, er shaming så trådt i brostenenes sted.

Ideologier anvender ofte agitation og propaganda istedet for argumenter - ofte fordi ideologien er irrationel og kontrafaktisk og ikke kan argumenteres rationelt for.

Bjørn Pedersen

@Søren Ferling
At identitetspolitik skulle være "af marxistisk ophav" er et populært udsagn hvis man lytter og læser de amerikanske højreorienterede medier, men den identitære højrefløj af amerikanske, højreorienterede kristne der følte sig "triggered" af homoseksuelle, af ateister, af Dungeons & Dragons, af Harry Potter, retten til fri abort og som i årevis har brugt ordet "kommunist" og "socialist" fejlagtigt og hysterisk om alt fra et offentligt betalt sygehusvæsen til det at en regering ikke lader hjemløse dø af kulde om vinteren.

For at bruge et i USA populært popkulturel reference fra fordums tiders antirygningsreklamer:

"I learned it from watching you!"

Med andre ord, det ligger simpelthen til den amerikanske kultur at være "identitær". Og fordi vi lever i det amerikanske århundrede, og hvor mange danskere ukritisk og ureflekteret kopierer alt amerikansk som en anden Jean de France (John O' Merica?), så får vi både danskere herhjemme der bliver til SJW's der kalder sig "hvide danskere", men også danskere der bliver til 4chan trolde der laver Trump memes der "owner" venstrefløjen (og *stolt* kalder sig hvide danskere...).

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Søren Ferling anbefalede denne kommentar

Bjørn Pedersen

Enig i at det vi ser for tiden i den grad er importeret og også ofte helt ureflekteret over om det er relevant her.

Man kan vel også med en vis ret kalde amerikansk kultur for 'identitær', men jeg mener alligevel at den nuværende identitære strømning er en del Kritisk Teori og dermed ikke med en konstruktiv hensigt, men med den hensigt at nedbryde og skabe splittelse og had.

Sådan kan vi så forklare det, men jeg mener den slags hadbårne og ekspansive og også supremacistiske massebevægelser er farlige.