Læserbrev

Lærling: Jeg tror flere ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de kendte fordelene

Uddannelsesvejledere bør stoppe ensretningen og hjælpe unge til at få øjnene op for alt det gode ved erhvervsuddannelserne. Efter nye trivselsmålinger er det endnu en gang tydeligt, at ikke alle bør gå i gymnasiet, skriver industriteknikerlærling Carl Emil Lind Christiansen i dette debatindlæg
16. september 2019

»Danmark står til at mangle 70.000 faglærte, derfor bliver vi nødt til at tage en erhvervsuddannelse.«

Hvis man er blot det mindste interesseret i uddannelsespolitik, så skal man have levet under en sten det sidste års tid for ikke at være stødt på dette argument.

Jeg blev student sidste år, fordi det blev jeg rådet til af mine omgivelser ligesom alle andre. I løbet af mit sabbatår fandt jeg ud af, at jeg også gerne ville kunne noget med mine hænder. Derfor er jeg nu startet på industriteknikeruddannelsen.

Det var ikke, fordi der var stor mangel på faglært arbejdskraft, at jeg startede.

Næ, det var for oplevelsen af at blive færdig med et emne og levere det videre til nogle, som har brug for det i deres dagligdag. Det giver en fornemmelse af faglig stolthed, at man kan pege på et færdigt produkt, som opfylder alle krav for mål, og sige:

»Det har jeg lavet.«

Det var ikke den fornemmelse, jeg havde, efter jeg havde afleveret mine danskafleveringer.

Og nu har jeg fri, når jeg har fri, i modsætning til mange af mine jævnaldrende, som bruger deres fritid på møder med håbløse studiegrupper eller sidder med snuden i bøgerne – og til cirka en tredjedel af en lærlingeløn.

De succesoplevelser, jeg har haft med min industriteknikeruddannelse, står i kontrast til den nye undersøgelse, der viste, at hver tredje gymnasieelev overvejer at droppe ud. Derudover ender for mange humanistiske universitetsuddannelser ud i enten arbejdsløshed eller usikre midlertidige stillinger, hvorimod mine klassekammerater og jeg ved, hvad vi skal, efter vores uddannelse er færdig.

Jeg tror, flere ville søge ind på erhvervsuddannelser, hvis de kendte til jobsikkerheden, mulighederne for efteruddannelse, lønnen og det fede i at blive færdig med et konkret stykke arbejde, som andre kan bruge.

Det er vigtigt, at vejlederne hjælper unge mennesker med at få øjnene op for alt det gode, så vi kan gøre op med den helt forfejlede ensretning af optaget på ungdomsuddannelser.

Der skal også være flere erhvervsfaglige vejledere på ungdomsuddannelser og universiteterne, som kan hjælpe folk på den forkerte uddannelse tilbage på sporet. Ikke kun for samfundets skyld, men i høj grad også for de unges skyld.

Carl Emil Lind Christensen er industriteknikerlærling og medlem af DSU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Henning Kjær
  • Eva Schwanenflügel
Anker Heegaard, Henning Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Og nu har jeg fri, når jeg har fri, i modsætning til mange af mine jævnaldrende, som bruger deres fritid på møder med håbløse studiegrupper eller sidder med snuden i bøgerne – og til cirka en tredjedel af en lærlingeløn."

Meget muligt de sidder dér med håbløse studiegrupper.
SHIT.
Måske snakkes der om at én er blevet lun på en anden, eller at én eller anden ikke 'passer ind'.
Sådan er vi.
Og vi bør erkende det snart !!
Ellers ender vores verden, lissom..

Det er nogle år siden, at jeg deltog i skole/hjem samtaler …. og heldigvis for det.
Til disse samtaler skulle vores unge, mens de stadig var børn, være orienteret mod en boglig uddannelse … alt andet var et liv i afløbet, hvis jeg lyttede til lærerne.
Min søn var led ag ked af at gå i skole, og så frem til at få den del afsluttet.
Der blev fra lærernes og min ekskone side lagt mange kræfter i, at få ham til at ændre holdning.
Selv har jeg to faglige uddannelser og mente jo nok, at jeg klarede mig rimeligt, så hvorfor skulle min søn ikke også kunne gå i den retning?
Der blev gloet på mig, da jeg luftede den mulighed, og det var ikke med milde øjne. Folkeskolen anså ganske enkelt håndværkeruddannelser, som noget man kun gik i gang med, som den absolut sidste mulighed.
Jeg håber meget, at den højrøvede holdning til praktiske uddannelser har ændret sig på lærerværelserne, og at flere unge mennesker, som afsenderen af dette læserbrev, vil fortælle om glæden ved håndens arbejde.