Er kontanthjælpsmodtagerne klar til at tage et job i morgen? Eller har de komplekse sociale problemer, sygdom eller handicap? Begge grupper findes, men den sidste er markant større end den første.
For nylig bragte flere medier nyheden om, at de mest sårbare kontanthjælpsmodtagere – de såkaldt aktivitetsparate – har en fem gange så høj dødelighed som de jobparate.
Tallene er en alvorlig påmindelse om, at borgere, som er vurderet aktivitetsparate, ofte har meget markante udfordringer og ofte handicap. I Danske Handicaporganisationer har vi længe sagt, at der er for mange i kontanthjælpssystemet, som slet ikke hører til der. De bør i stedet tilkendes ressourceforløb, revalidering, fleksjob eller førtidspension.
Derfor er jeg glad for, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i sin kommentar til tallene fremhæver, at borgere ikke skal »fastholdes på kontanthjælp i årevis«.
Ministeren nævner også selv projektet ’Flere Skal Med’, hvor man med satspuljemidler har fået størstedelen af landets kommuner til at opprioritere indsatsen for borgere med over fem års anciennitet i kontanthjælpssystemet.
Da kommunerne i projektet havde været igennem 25.000 sager med kontanthjælpsmodtagere, viste det sig, at op mod 8.500 personer slet ikke hørte til i kontanthjælpssystemet. De burde have været i ressourceforløb, fleksjob eller på førtidspension. Siden har det vist sig, at omtrent 2.000 af de borgere faktisk er endt på førtidspension.
Men ikke alle får gavn af projekterne, og det er uholdbart, at indsatsen skal sikres gennem særlige puljer.
Det kan løses ved at give kontanthjælpsmodtagere bedre muligheder for selv at søge om fleksjob eller ressourceforløb. Og man bør indføre en garanti for, at alle borgere efter et år på kontanthjælp får vurderet, om de i virkeligheden hører til i en anden gruppe.
Vi er nødt til at sikre, at mennesker med omfattende udfordringer som handicap ikke parkeres i kontanthjælpssystemet.
Og mig der troede systemet netop var indrettet sådan for på en ikke offentligt gennemskuelig måde at aflive "klienterne"
Flere Skal Med - ministerens nyeste påfund er med til at fastholde syge og handicappede på kontanthjælp - hver gang der kommer et nyt påfund har kommunerne nemlig en undskyldning til at give syge og handicappede en tur til i jobcenter karrusellen
Kære Thorkild Olesen
Du har fuldstændig ret, når du efterlyser en hurtigere sagsbehandling samt tilkendelse af fleksjob og førtidspension til de syge kontanthjælpsmodtagere.
Problemet er bare, at en tilkendelse til fleksjob sjældent fører til et egentligt job.
Og desuden er ordningen blevet forringet kraftigt bl.a. med afskaffelsen af fastholdelsesfleksjob, samt at kommune og arbejdsgiver forhandler om såkaldt 'effektiv arbejdstid' hen over hovedet på fleksjobberen, der ikke længere har en fagforening.
Det medvirker til løndumping, hvor kommunen blot vil have 'afsat' den ledige uanset vilkår for arbejdstageren, der ofte må arbejde flere timer til en væsentlig lavere løn end kollegaen.
Ressourceforløb er med til at fastholde syge mennesker i en evig karrusel, hvor selv den yderste lillebitte fantasifulde mulighed for arbejdsevne bliver afprøvet i en uendelighed.
Selv terminale patienter, folk med behov for hjemmehjælp og kronisk multisyge bliver arbejdsprøvede - mange fragtet til 'praktikken' i en taxa, hvor de må ligge i en seng det meste af tiden.
Folk dør på ressourceforløb, det er en uværdig tilgang til syge mennesker, der burde have ro og fred.
Istedet bliver de udsat for torturlignende tiltag for at spare penge på den korte bane.
Afskaf refusionsordningen, afskaf bonusordninger, afskaf lægekonsulenter der praktiserer uden lægeløfte, afskaf budgetloven.
Og afskaf frem for alt det nedbrydende 'ressourceforløb', der er sat i verden for at spare penge på syge mennesker.
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/forfatter-til-politikerne-...
Det med at spare penge på den korte bane resulterer iøvrigt i en kæmpe regning for samfundet på over 14 milliarder om året.
Så afskaf også gerne de alt for mange wild-west private aktører, der uden kvalifikationer malker kasserne og de syge.
Helt enig. Kontanthjælp er en midlertidig arbejdmarkedsydelse til raske mennesker. Syge mennesker skal ikke på kontanthjælp, men på sygedagpenge indtil de er raske, og førtidspension, hvis de er kronisk syge, altså uhelbredelige. Er Danmark så fattigt, at vi ikke har råd til det?
I praksis er den jo alt andet end midlertidig. Der er ingen tidsbegrænsning. Man kan være på kontanthjælp i 20 år. Det er den kolde virkelighed.
Det er tomme ord, når man henviser til dens midlertidige karakter, der som jeg ser det kun har til hensigt at retfærdiggøre de lave ydelser.
Naturligvis er jeg enig i at syge ikke skal være på kontanthjælp og heller ikke i ressourceforløb, som jo er en anden udgave af kontanthjælpen.
Med sådanne forhold, begynder jeg at tænke på, hvad det gør ved medarbejderne der skal "aktiverer".
Jeg ved der er dem der stopper indenfor SOSU fordi de finder mennesker døde for ofte. Dem der fortsætter må have noget der giver dem en hårde hud.
Så tænker at de stillinger kan virker som en si, og til sidst sider der kun de mest hårdhudede, måske ligeglade og kyniske medarbejder tilbage.
Hvilket formodentlig kun ville gøre situationen for trængende borgerne værre.
Og de penge vi sender ud for at købe hjælp til at få vores medmennesker og landsmænd tilbage på arbejdsmarkedet. Er der nogen der kan fortælle mig hvad kvalifikation og resultat krav der følger med de penge?
Kunne da være et glimrende indslag i debatten at høre noget om alle disse mennesker der har fået nytte af at vores skattekroner.
Egentlig er virksomheders mulighed for at skaffe sig løntilskud nærmest, at sammenligne med skats muligheder for moms refundering.
Folk, som har sociale problemer, skal hjælpes i en socialforvaltning, folk, der er arbejdsløse, skal hjælpes på en arbejdsformidling. Folk, der er syge, skal hjælpes af en læge.
Folk, der har nedsat arbejdsevne, skal hjælpes til et job, de kan bestride uden problemer og kompenseres for de timer, der mangler i en fuld ansættelse, svarende til dagpenge.
Folk, der ikke kan arbejde af fysiske og eller psykiske grunde, skal have en førtidspension.
Det er meget nemt.
Jeg var på kontanthjælp i henved 10 år, on and off, med dårlig ryg. Så fik jeg ret til flexjob, som jeg selv skulle finde, men fandt intet. Så kom jeg i ressourceforløb og efterfølgende praktik 20 timer/uge, hvorefter jeg overgik til løntilskud 25 timer/uge. Omsider, efter at have arbejdet i et par år samme sted for stort set det samme som kontanthjælp, blev jeg ansat på normale vilkår 25t/uge. Nogle uger arbejder jeg 28 timer, men får stadig kun for 25, hvilket er en sjov landing her mere end ti år efter, at jeg blev tilkendt retten til at finde mig et flexjob. Men lad nu det ligge. Det gode er selvfølgelig at de penge jeg får udbetalt har jeg selv tjent.
Mit indtryk er at flexjob og førtidspension tilkommer dem der er gode til at snakke deres sag - eller kender nogen der er og lur mig om ikke der i virkeligheden er tale om et lotteri. Det er derfor jeg er så spændt på hvordan Arne vil blive hjulpet over i sit otium, uden at skulle gennemhejles af jobcentret med henblik på endnu en tur møllen. Ja, spændt er næsten for svagt et ord. Jeg væbner mig med pessimisme.
Kontanthjælp er beregnet for personer, som mangler et job og som ikke er forsikret sig mod arbejdsløshed.
Men i virkelighedens verden er systemet desværre kørt helt skævt. Kontanthjælpen bruges som en tvungen ekstra lav ydelse, der fastholder syge mennesker med andre udfordringer end arbejdsløshed i et uendeligt forløb, som er nedslidende demotiverende og uden fremtidsperspektiv.
Vi skal have en stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere tilbage i dagpengesystemet. De personer som alene mangler et job.
Vi skal have de andre personer på førtidspension, i fleksjob ( med dagpengeret ), eller i frivilligt skånejob. Personer med andre problemer end manglende job, skal ikke være på kontanthjælp men afklares og hen til relevant social ydelse.
Dagpenge systemet er solidarisk og en del af fællesskabet, som beskytter os alle mod ledighed.
3 års dagpengeret for alle over 50 år.
2 måneders genoptjeningsret for adgangen til dagpenge.
Seniorjob, flexjob, Job med Løntilskud, Uddannelsesperioder under ledighed tæller med i genoptjeningskravet på de 2 måneder.
Rådgivning og uddannelse for de ledige skal tilbage til A-kasserne og fagforeningerne.
Pligt for alle med over 29 timers beskæftigelse til at forsikre sig i en A-kasse.
Arbejdsgiverne skal medfinansiere udvidelsen af dagpengeordningen.
Der skal indføres en afgift for de arbejdsgivere, som producerer dårligt arbejdsmiljø og mange nedslidte medarbejdere. Omvendt skal de arbejdsgivere som investerer i arbejdsmiljø begunstiges med økonomiske midler.
Førtidspensionen er ordningen for alle de mennesker, som er syge ( ud over sygedagpengeperioden ) eller varigt nedslidte. For unge førtidspensionister og for de førtidspensionister, som frivilligt ønsker en tilbagevenden til arbejdsmarkedet bør der gøres en indsats for at de kan komme tilbage i ustøttet eller støttet beskæftigelse.
Ressourceydelsen bør tidsbegrænses til maks 1 år. Er der ikke noget resultat af dette forløb indstilles borgeren til en førtidspension punktum.
Det vil koste mia ja og det må det så, for vi kan ikke have et arbejdsmarked, hvor flere og flere skubbes ud i armod og elendighed. En del af mia til finansiering kan som Eva rigtigt påpeger komme ved at nedlægge aktiveringscirkus og private aktører, som producerer ligegyldige og tåbelige jobforløb, der ikke gavner borgerne på nogen måde.
En anden del af mia. vil komme ved at populationen af kontanthjælpsmodtagere falder, når adgangen til dagpengesystemet forøges. Hermed kan der spares ressourcer i Jobcentrene.
Den nye Regering vær nu modige og tag fat på hele dette kuldsejlede system. Skuden skal vendes om, så vi får borgerne tilbage i ustøttet beskæftigelse eller forsørget med Førtidspension, når de ikke kan mere.
Jeg er simpelthen helt igennem uforstående overfor de utallige borgerlige partier: V,K,LA, og det nationalistiske DF, som har udset sig fattig Carina og dovne Robert som alibi til at rakke ned på medborgere, der er skubbet ud af arbejdsmarkedet. Det har intet med borgerlig anstændighed at gøre, intet med empati overfor borgerne at gøre. Det er plat det er udtryk for rigmandsegoisme og metoden med at sparke nedad på de borgere, der ikke har det så nemt som visse folketingspolitikere med økonomien i orden til mindst 25 års lediggang.
Jeg føler mig som et liberalt sindet menneske, men jeg vil ikke acceptere dette forrået menneskesyn, som gennemsyrer udbudsøkonomi og det evige forsøg på at tvinge samfundets aller svagest stillede ned på endnu lavere ydelser.
Liberalisme handler om at have tiltro til det enkelte menneske at se dette menneskes værdi og mulighed for at opnå sin sande frihed under ansvar for fællesskabet. Men Liberalismens fædre er blevet vildført af en økonomisk doktrin idelogi: Neoliberalismen og udbudsøkonomi, som alene tjener til at skabe fattigdom og at presse de lavtlønnede ned i løn.
Derfor har vi i den grad brug for at få endevendt vores sociale systemer, så de genrejser mennesker og ikke holde dem hen i evighed på lave sociale ydelser med fattigdom og isolation til følge.
@ Kim Folke Knudsen
SUPER gode forslag !!
(Altså lige bortset fra ressourceforløb på 1 år, hele den gesjæft skal efter min mening fjernes fra jordens overflade)
Du er da ikke liberalist, du er blot liberal, og det er ikke så tosset endda ;-)
@Eva 27 September 2019 kl 20:50
Du har ret Eva - 1 års begrænsningen af Ressourceydelsen er utilstrækkelig.
Ryk al det ukrudt op med rode. Det er hele systemet med at tvinge syge borgere i jobprøvning den er gal med. Altså ud med Ressourceydelsen. Jeg har selv fra en af mine nærmeste nu afdøde venner set, hvor meget denne proces kan ødelægge et menneske. Syge mennesker skal have fred til at komme sig eller ro til det videre sygdomsforløb også hvis det desværre fører til et svagere helbred eller i værste fald død.
Ressourceforløbene kan måske erstattes af den tidligere Revalideringsordning. Men en ting skal vi have ændret. Borgernes praktiserende læge er den som udtaler sig om borgerens sundhedstilstand. Det nuværende system med Kommunallæger er et instrument til, at kommunerne kan trylle borgernes sygdom væk og påstå, at de er raske og arbejdsmarkedsparate. Det dur ikke, det er ydmygende overfor de alvorligt syge borgere, hvis helbredstilstand underkendes. Det er et angreb på den praktiserende læges autoritet og ret til at vide mere om hans/hendes patienter. Det er et angreb på borgernes ret til selv at bedømme og udtale sig om deres egen helbredstilstand. Ideen om at borgeren spekulerer i at blive syge for at undgå at komme i arbejde er syg. Jeg er overbevist om at de fleste af egen kraft gerne vil arbejde, hvis de magter det.
Jeg vil have et system, hvor alene borgerens praktiserende læges udtalelse gælder. Kommunallæge systemet skal ikke beskæftige sig med at være involveret i revaliderings- og arbejdsprøvningssager.
Vi skal have genindført en 100% refusion på Revalideringsindsatser og på tildeling af Førtidspension. Der er indført et refusions system, som tvinger kommunerne til at tænke økonomi fremfor borgernes ve og vel ved, at kommunerne ikke får refunderet udgifterne til førtidspension og lignende tilstrækkeligt.
Omkring Kontanthjælpen tænker jeg. Vi skal have så mange som muligt tilbage i et styrket og solidarisk dagpengesystem. Vi skal fagforeningerne på banen med at hjælpe deres medlemmer til et nyt job. De ressourcer som frigives i kontanthjælps systemet kan så dirigeres hen til nødlidende områder f.eks indsatsen overfor børn med dårlige opvækstvilkår.