Læserbrev

Vi må ikke gå glip af GMO-teknologiens enorme potentiale af frygt for mulige risici

GMO er forbundet med potentielle risici, men teknologien er også allerede uundværlig. Vi skal ikke gå glip af en fremtid med uvurderlige fremskridt af frygt for risici, skriver biologistuderende på Københavns Universitet i dette debatindlæg
25. september 2019

Vi vil gerne takke Miljøbevægelsen NOAH for deres indlæg om GMO i Information den 19. september. Som studerende, der arbejder med teknologien, ønsker vi at tilføje til debatten.

Ligesom NOAH ønsker vi en kritisk og åben presse, som bygger bro mellem forskere og lægmænd. Forskere er ikke altid gode til at gøre sig forståelige, og det er derfor vigtigt, at pressens dækning er nuanceret, så man kan danne sin egen mening om GMO.

Spørgsmålene om risici og økonomiske interesser, som NOAH rejser, er meget vigtige at tage fat i. Vi mener dog, at fordelene ved GMO-teknologi bør afvejes i samme omfang som de potentielle risici. For findes der virkelig nogen teknologi, der ikke indebærer risici?

Nuværende dansk GMO-lovgivning er underlagt forsigtighedsprincippet. Det forhindrer brug af teknologien, i tilfælde af at der er videnskabelig usikkerhed omkring dens risici. Derfor undrer det os, at EU samtidig tillader mere traditionelle teknologier, der skaber afgrøder med tilfældige genetiske modifikationer med uv-stråling eller kemiske skader.

Endvidere er adgangen til at udvikle GMO-produkter ulige. På grund af de meget dyre sikkerhedskrav er det kun store og ofte multinationale virksomheder, der har råd til at udvikle GMO-produkter.

Det betyder, at universiteter og mindre virksomheder, som ikke er styret af økonomiske interesser, ikke har en chance for at bidrage med løsninger, der kunne have store fordele for samfundet.

På trods af at teknologien endnu ikke har løst de problematikker, NOAH efterlyser, er der andre områder, hvor GMO-teknologi allerede er uundværlig og har enormt potentiale. Novo Nordisk bruger eksempelvis genmodificeret gær til at producere insulin. Der produceres også GMO-tøjfibre i gær, baseret på edderkoppens spindetråd, og man håber på den måde at lette den globale tøjproduktions klimaaftryk.

På iGEM-holdet arbejder vi selv på at udvikle et tyggegummi med genmodificeret gær, der skifter farve afhængigt af hormonniveauer i spyt. Det fortæller kvinder, hvornår de har ægløsning og kan hjælpe 90 mio. kvinder, der verden over har svært ved at blive gravide.

Vi mangler stadig løsninger på nogle af verdens største problemer, og vi mener, at løsningerne skal findes gennem videnskaben. Derfor ønsker vi også en fremtid, hvor vi ikke går glip af uvurderlige fremskridt på grund af en frygt for potentielle risici.

Selma Belfakir, Iben Nikolajsen, Signe Frederiksen og Benedicte Smith-Sivertsen er alle en del af Københavns Universitets iGEM-hold

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvis I også kan bruge genmodificering til at få mennesket til at holde op med at destruere sig selv gennem grådighed,
så begynder det at ligne noget.

Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der bør gives tilladelse til stærkt øget offentlig finansierede forskning i Danmark og EU på universiteter.
Denne offentlige finansierede forskning er generelt langt mere trygt end de private økonomiske interesser, der vil komme og er kommet med produkter, der ‘af nød’ i stor stil ‘vil’ blive godkendt.

Det er ingen vej uden om brug af GMO, det er for sent nu!
Kortsigtede økonomiske gevinster er der af samme grund ikke tid til!

Der er ikke tid til flere GMO tilladelser, hvor private økonomiske interesser går foran befolkningens interesser, som i tilfældet med kemi pakke løsninger, med indbygget monopol, som glyfosat sprøjtemidlet og genetisk modificeret sojabønne fra en og samme leverandør Monsanto repræsentere.

Den resistens Monsanto pakkeløsningen med genetisk modificeret sojabønne har overfor sprøjtegiften glyfosat, føre til de planter landmænd ønskes at udrydde med sprøjtegiften glyfosat, ligeledes bliver resistente over for glyfosat, hvorefter der skal øgede mænger og skrappere gift til.

Fra Global Sustainable Development Report 2019.

Biodiversity loss.
Animal pollinators, for example, account for up to $577 billion of global crop production worldwide, and contribute to the production of medicines, fibres and biofuels, as well as to the quality of culture and recreation.

According to IPBES estimates, pollinators of 75 per cent of crops are being threatened. The overall biodiversity picture across all global regions is grim.

Globally, local varieties and breeds of domesticated plants and animals are disappearing. Loss of diversity, including genetic diversity, poses a serious risk to
global food security as it undermines the resilience of agricultural systems to pests, pathogens and climate change.

This unprecedented loss of biodiversity is driven by several interrelated factors: change in land and water use, overexploitation of resources, climate change, pollution and emergence of invasive species.

It is likely that most of the Aichi Biodiversity Targets for the period 2011–2020, adopted at the tenth meeting of the Conference of the Parties to the Convention on Biodiversity, held in Aichi Prefecture, Japan, in October 2010, will be missed, although supporting conservation of biodiversity for future generations is key for sustainable development.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

GMO er lige så farligt forurenende som Nuclear power plants og lige så irreversible.
Og med tanke på nutidens ansvars niveau hos ledere, politikere og såkaldte ansvarlige videnskabsfolk - er det simpelthen uansvarligt at frigive og anvende.
Tænk bare på hvad uhæmmet brug af plastic og CO2 udledende maskiner har bragt os.
Menneskets overmod ud i tro på deres egen ufejlbarlighed er skræmmende!

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Safania Normann Holm Eriksen

Tak til de studerende fra KU’s iGEM-hold for deres læserbrev i Information den 25. september og fordi de går ind i debatten om de nye GMO’er.

De skriver blandt andet om de nye GMO’ers enorme potentiale med et godt eksempel fra medicinalindustrien. I NOAH mener vi, at der er stor forskel på GMO’er i åbne versus lukkede systemer. Lukkede systemer er det man benytter i medicinalindustrien til at udvikle medicin. Her er der større sikkerhed, da lukkede systemer jo er lukkede og således spredes mutanter ikke i naturen som de vil gøre i åbne systemer i landbruget.

Af læserbrevet fremgår det også, at GMO-lovgivningen er en barriere for brugen af CRISPR. I NOAH ønsker vi, at de nye GMO’er forbliver reguleret under den nuværende GMO-lovgivning, fordi det giver os – samfund, forbrugere, natur, mm. – beskyttelse; risikovurdering, sporbarhed og mærkning.
Et andet argument iGEM-holdet fremfører, er at fordelene bør afvejes i samme omfang som risici. Men man kender jo ikke risici. Man ved ikke hvilke konsekvenser CRISPR har for naturen og vores sundhed. Derfor kan man ikke afveje fordele overfor risici .

Indenfor debatten om de nye GMO’er i det åbne system ser vi to spor: CRISPR i landbruget og CRISPR i dyr. Men dokumentation over risici er generel mangelfuld på nuværende tidspunkt. Der er dog lidt mere forskning om risici med CRISPR i dyr, men næsten intet om risici med CRISPR i landbrugsafgrøder.

Alle genteknikker, inklusive genredigering, bør falde inden for rammerne af myndighedens lovgivningsmæssige tilsyn og omfatte obligatoriske uafhængige vurderinger og klar mærkning – for at undgå at mutanter spredes ud i vores natur.

Ligesom iGEM-holdet mener vi, at der mangler løsninger på nogle af verdens største problemer. Men modsat iGEM-holdet mener vi ikke at GMO-videnskaben har løsningerne. Vi har allerede værktøjer til at skabe et bæredygtigt, sundt og humant fødevaresystem. I NOAH ønsker vi ikke et agro-industrielt landbrug, der bygger på GMO’er og patenter, men et agro-økologisk landbrug, der giver os frihed til at vide, hvad vi spiser, og hvad landmændene sår.

Safania Normann Holm Eriksen og June Rebekka Bresson, Miljøbevægelsen NOAH