Kronik

Vi skal have mere tid med vores børn, ikke øremærket barsel til mænd

Mange jubler over EU-direktivet, der øremærker barsel til mænd. Men tages de to måneder fra den fælles forældreorlov, vil det skade tilknytningen mellem børn og forældre. Hvorfor værdsætter vi ikke omsorgsopgaven i stedet, spørger psykolog Frej Prahl i dette debatindlæg
Mors kropslige investering i barnet kan ikke sammenlignes med farens, men i ligestillingens navn er man ved at undergrave hendes indsats. Kvinden reduceres til fødemaskine for konkurrencesamfundets fremtidige fodsoldater, skriver dagens kronikør. Her er vi til barselslegestue for mænd.

Mors kropslige investering i barnet kan ikke sammenlignes med farens, men i ligestillingens navn er man ved at undergrave hendes indsats. Kvinden reduceres til fødemaskine for konkurrencesamfundets fremtidige fodsoldater, skriver dagens kronikør. Her er vi til barselslegestue for mænd.

Finn Frandsen

27. september 2019

Familiepolitikken er tidens politiske guldæg. Det har blandt andet Dansk Folkeparti fået øje på og just foreslået, at familier skal have mulighed for at passe deres børn hjemme de første fire år til dagpengesats.

Desværre er forslaget ekstremt diskriminerende, da det kun gælder for dem, som har opholdt sig i Danmark de seneste 20 år. Men det er positivt, hvis politikerne har set behovet for familiepolitisk handling.

Det er en rigtig god idé at skabe mere fleksibilitet for småbørnsfamilierne. Studier viser, at parforholdskvaliteten er absolut lavest, når vi har små børn, og skilsmisseprocenten er absolut højest i denne fase af livet.

Skilsmisser koster hvert år staten milliarder. Det er med andre ord både omkostningsfuldt for børn, forældre og for samfundet.

Der er mange grunde til at blive skilt, men vi ved, at eksterne faktorer, som eksempelvis langvarig stress, påvirker familie- og parforholdskvaliteten. Og mange småbørnsfamilier er stressede. Om den stress så betyder, at man bliver skilt eller ej, er det på alle måder forfærdeligt, da vi ved, at de første formative år er nogle af de vigtigste for barnets udvikling.

Værdsæt omsorgsopgaven

Indtil nu har vi haft svært ved at se den virkelige årsag til den stress: At vi har skabt nogle rammer for småbørnsforældre, som på mange måder er umenneskelige.

De fleste af os fornemmer, at noget er galt, når vi afleverer vores helt små børn i daginstitutionen. Vi fornemmer, at vi er ved at bryde et bånd, vi endnu ikke bør bryde. Lige her fornemmer vi et ekko af det tilknytningsdyr, vi har været gennem millioner af år.

Et dyr, vi de seneste 100 år har forsøgt at trænge i baggrunden. Af gode ligestillingsmæssige grunde. For der var ikke nogen stat, som beskyttede eller værdsatte de opgaver, der var forbundet til reproduktionen. Kvinden var afhængig af manden.

Men den stat kan vi skabe.

I stedet for at tvinge kvinden ud på arbejdsmarkedet og manden hjem med modermælkserstatningen kunne man skabe et samfund, som beskyttede og værdsatte den omsorgsopgave, kvinden traditionelt har stået for.

Ved at give ret til at optjene pension under barsel, ret til at bevare dagpengeretten, selv om man for en længere periode bryder sin arbejdsmarkedstilknytning for at tage sig af sine børn i hjemmet, og lovfæstet ret til at gå på deltid for begge forældre, imens børnene er små.

Ret til at oppebære en mindre basisindkomst under udvidet forældreorlov. Større barselsfonde, som kan udligne virksomhedernes udgifter.

Det er blot nogle eksempler på, hvordan staten kunne understøtte omsorgsopgaven, uanset om det er mænd eller kvinder, som varetager den. Og uanset om man har boet i Danmark de seneste 20 år.

Skader amning

Det nye EU-direktiv om blandt andet øremærket barsel til mænd, der blev vedtaget i juni, indeholder ansatserne til en sådan familiepolitik. Det fremgår eksempelvis, at medlemslandende skal indføre ret til fem årlige omsorgsdage, som kan bruges på at passe syge familiemedlemmer. Derudover sikrer direktivet, at alle forældre med børn op til otte år har ret til at bede om fleksible arbejdstider.

Det enkelte medlemsland har mulighed for at tilbyde bedre ordninger, så længe de to måneders øremærkede barsel til far er med.

Politikerne har altså mulighed for at gå to veje. Den vej, hvor de ikke tager to måneder fra den fælles forældreorlov, men forlænger den i forvejen korte forældreorlov og tillægger de to ekstra måneder til far. Det ville være det mindste at forlange. Eller den vej, hvor de tager to måneder fra den eksisterende fælles forældreorlov og øremærker til far.

Den sidste vej er allerede afprøvet i Norge, hvor barslen er blevet tredelt: tre måneder til hver og tre til deling. Dette har affødt et folkeligt oprør. Facebookgruppen Permisjonen Burde Foreldre Fordele har over 32.000 medlemmer.

Det norske jordemoderforbund har offentligt advaret mod øremærkning af barslen, da det har gevaldige omkostninger for morens mulighed for at amme sit barn. Norske kvinder kan således ikke længere leve op til WHO’s anbefalinger om fuldamning de første seks måneder og delvis amning indtil toårsalderen.

Efter øremærkningen blev indført, oplever de norske ammerådgivninger stadigt flere henvendelser fra fortvivlede og ulykkelige kvinder, som imod deres vilje har brug for hjælp til at vænne deres børn fra brystet.

Norske kvinder i alderen 25-35 år har næsten verdens højeste sygefravær. Kunne de to ting hænge sammen?

Nogle norske virksomheder er begyndt at udbetale bonusser til fædre, der frasiger sig deres øremærkede barsel, så familien kan få råd til at lade moderen fortsætte barslen uden offentlig støtte.

Den tidlige adskillelse fra mor, som øremærket barsel medfører, tjener selvfølgelig et formål: et mere ligestillet arbejdsliv.

Det lader imidlertid ikke til, at målet opnås. Da norske fædre fik fire ugers længere barselsorlov, undersøgte man blandt 18.000 par, om det havde nogen effekt på deres arbejdsliv efter barsel. Effekten udeblev. Det havde ingen effekt på mødrenes karriere eller lønniveau.

Handler ikke om køn

Det er klart, at der er er fordele ved at få far på banen. For børn har brug for deres fædre. Men generelt har spædbørn mest brug for deres mor. Ikke altid, men generelt. Utallige studier bekræfter de tilknytnings- og ernæringsmæssige fordele ved amning. Også ud over de første seks måneder. Og far kan ikke amme. Endnu da.

Men det betyder ikke, at han bare kan undværes.

Flere studier viser således, at farens opbakning har en enorm effekt på morens amning, hendes tilknytning til barnet såvel som hans. Men far kan ikke bakke op, hvis han er på arbejde det meste af tiden. Lige nu har han blot et par uger med mor og baby. Hvad ville to måneder eller et halvt års fælles barsel ikke gøre?

Mor tager af naturlige årsager den største del af barslen, fordi hun oftest (ikke altid) føler sig mest forbundet til barnet. Hun har båret det i ni måneder, gennemgået en livsfarlig fødsel, ammet og passet på det lille barn.

Derfor ser vi også, at medmødre tager akkurat lige så lidt af barslen, som fædre gør.

Lesbiske par mærker også, at der selvfølgelig er forskel på den forælder, som har båret barnet i maven, og den, som ikke har.

Mors kropslige investering i barnet kan ikke sammenlignes med farens, men i ligestillingens navn er man ved at undergrave hendes indsats. Kvinden reduceres til fødemaskine for konkurrencesamfundets fremtidige fodsoldater.

Er det virkelig det, hun vil være?

Nej. Derfor er der heller ingen undersøgelser, som bakker op om, at mindre barsel til kvinden er et ønskescenarie for småbørnsforældre.

Vi har muligheden for at gå en anden vej og i stedet udvikle en egentlig omsorgsstat, som kærer sig om omsorgsopgaven – uanset om det er manden, kvinden eller dem begge, som varetager den.

Konsekvenserne af en sådan progressiv familiepolitik vil være til at tage at føle på: Vi vil skabe de mest optimale tilknytningsbetingelser mellem forældre og børn. Psykologiske undersøgelser viser, at en sund tilknytning har positive effekter på en uendeligt lang række parametre.

Selvfølgelig findes der de børn, for hvem vuggestuen er der, hvor der er tryghed. Men de er stadig undtagelsen. Generelt er forældre bedre forældre end vuggestuer.

Derudover ville fødselstallet gå op. Stressniveauet i småbørnsfamilierne ville gå ned, og antallet af sygedage ville følge med. Færre ville blive skilt. Færre forældre ville være plaget af dårlig samvittighed. De ville være mere effektive på jobbet, når de vendte tilbage fra barslen.

Hvad venter vi på?

Frej Prahl er psykolog og forfatter.

Øremærket barsel er også et ligestillingsfremskridt for mænd. Hver femte mand ville nemlig holde mere barsel, end han har haft mulighed for.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • David Zennaro
  • Esben Lykke
  • ulrik mortensen
  • Lillian Larsen
Estermarie Mandelquist, David Zennaro, Esben Lykke, ulrik mortensen og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

For mig trækker artiklen tråde tilbage til da kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, her var også kæmpe modstand mod ligestillingen, og masser af fortalere for traditionelle familieværdier. Jeg havde selv som far 3 mdr. orlov for 25 år siden, og kan se det gav en kæmpe forskel i forhold til jævnaldrende fædre i fortrolighed med den nære omsorg, senere også med syge børn, og alt andet. Jeg ser den øremærkede som løsningen på at masser kvinder dobbeltjobber som primær forældrer og på arbejdsmarkedet. Jeg ser også den øremærkede som løsningen på den fulde ligestilling i løn og arbejdsforhold både for mænd og for kvinder.
Og det må være ligeså skræmmende for kvinder der ser sig selv som primær forældrer, som kvinders adgang til uddannelse og betydende stillinger var for mænd der så sig selv som primær forsørger.

Pelle Gøeg, Markus Lund, David Zennaro, Jan Damskier, Birte Pedersen, Else Marie Arevad, Hanne Ribens, Signe K. Stranddorf, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Jørn Vilvig, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Egentlig burde mænd/fædre demonstrere rasende foran Christiansborg hver lørdag for retten til mere barsel.
Det er jo deres egne børn, de kunne opnå et betydeligt mere nærtstående forhold til end situationen er nu..
Jeg begriber ikke modstanden.

Markus Lund, David Zennaro, Jan Damskier, Birte Pedersen, Else Marie Arevad, Caroline Lillelund, Hanne Ribens, Carsten Munk, Dorte Sørensen, Nike Forsander Lorentsen, Signe K. Stranddorf, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Thomas Jensen, Jørn Vilvig, Rikke Nielsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Reaktionens kræfter er gode til at dække sig med lånte, progressive fjer.
Det er ikke første gang, at vi møder Frej Prahl, der åbenbart har afløst Finn Janning på posten som patriarkatets fremmeste apologet.
Men det er lidt sørgeligt, når nu psykologifaget faktisk også stadig har enkelte progressive stemmer.

Birte Pedersen, Hanne Ribens og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"parforholdskvaliteten er absolut lavest, når vi har små børn,", ja, nu er der jo heller ingen, der tvinger nogen (undtagen ved fler-børngraviditeter) til at få adskillige børn med kort mellemrum, man kunne jo enten "nøjes" med et barn, så man både fik tid til parforhold, karriere, fritidsinteresser og selvfølgelig barnet, eller man kunne få barn nr. 2 5-10 år efter det første.

Jens Flø

" Jeg ser også den øremærkede som løsningen på den fulde ligestilling i løn og arbejdsforhold både for mænd og for kvinder."

Og ikke mindst fars retsstilling ved skilsmisser, hvor moren jo oftest vinder på omsorgspoints

Birte Pedersen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Nils Bøjden, hvis disse spørgsmål i stedet bliver op til lovgivningen, har vi haft den sidste borgerlige regeringen.

Apropos ligestilling, så har det, at værkerne indsendt til antagelse på Kunstnernes Efterårsudstilling bedømmes uden, at navnet på kunstneren kendes, ført til, at 80% af de antagne værker er af kvinder.

Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

"Nils Bøjden, hvis disse spørgsmål i stedet bliver op til lovgivningen, har vi haft den sidste borgerlige regeringen."

EU lovgivning, først derefter dansk lov.

Men der er jo ikke noget, bortset fra Fagbevægelsen og i endnu højere grad arbejdsgiverorganisationerne, der forhindrer det. EU fremsætter det bare som et krav.

Frej Prahls argument om at en norsk Facebookgruppe med 32.000 medlemmer skulle være et tegn på et bredt folkeligt oprør blandt de 5,e millioner nordmænd, giver jeg ikke meget for.

For det første er der problemet med, hvor mange reelle støtter dette svarer til (fraregn reelt passive brugere der bare har klikket på medlemsknappen på et eller andet tidspunkt, antallet der ikke er fra Norge og/eller falske profiler, bots og tilsvarende “støj” i tallene).

For det andet er det jo et tal uden kontekst, men det lykkedes mig at finde frem til, at eks. gruppen “Hva skjer i Bergen” har 34.000 medlemmer, og i den sammenhæng er jeg mildest talt ikke ved at vælte bagover af Prahls tal.

Og så er det generelt uklædeligt at Prahl har så travlt med at agitere for problemet i én(!) model for den øremærkede barsel til fædre er at “hugge” den fra den fælles pulje, at det nærmest kommer til at virke som om han slår på tromme for, at mænd generelt ikke bør have øremærket barsel.

Og så “glemmer” Prahl tilsyneladende også den simple hovedregning at sammenligne EU-kravet om 2 måneders barsel øremærket til fædrene med modellen i Norge. Disse 2 måneder er jo langt mindre end den norske model før de bemeldte ændringer, hvor fædrene havde 15 ugers øremærket barsel, lige som moderen havde 15 uger øremærket, hvorefter de resterende 26 uger kunne fordeles efter ønske (den nye fordelingsnøgle bliver i stedet 19/19/18).

Jeg har således svært ved at få disse to dele af Prahls råben vagt i gevær til at hænge sammen.

Rikke Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En anden kontekst, der angiver størrelsesforholdet for Prahls 32.000 medlemmer af den norske Facebookgruppe, er, at det eks. kun svarer til lige godt en fjerdedel af de 122,688 vælgere, der i 2017 satte kryds ved det norske kristkonservative Kristelig Folkeparti til stortingsvalget.

Der er altså også brug for et samfund der støtter op om mænds barsel, og mænd som forældre. I min kommune, understøtter man mødregrupper, og ikke fædregrupper, eller forældregrupper. Der er 17 sundhedsplejersker, af dem er 17 kvinder og 0 mænd. Der er ikke noget galt med min kommune, det viser bare at der er lang vej igen. Og det er ikke nok med et par EU regler, før vi er i hus.

Markus Lund, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er 17 sundhedsplejersker, fordi det stadig - især gennem lønnen - anses som kvindefag.
Det er også ligeløn, samfundet burde støtte op om.

Lillian Larsen, David Zennaro, Steffen Gliese og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vi skal have mere til med vores børn og andre spændende projekter - som fx at male billeder til Kunstnernes Efterårsudstilling.

"Der er altså også brug for et samfund der støtter op om mænds barsel, og mænd som forældre"

Og dt gør samfundet bedst ved at der er lige adgang til barsel. Familierne ved bedst hvordan barsel fordeles.

"Der er 17 sundhedsplejersker, fordi det stadig - især gennem lønnen - anses som kvindefag."

Så vælg et andet fag. Læs til ingeniør, It-diplom eller jurist.

@Eva - der er allerede ligeløn inden for fagene, men der er uligeløn efter branche, og det mest uligelønsskabende fænomen er mænds manglende barselstagen. Så kvinder skal uddanne sig til noget andet kollektivt eller have lønnen løftet, så længe de vælger et fag med dårlige lønvilkår. Som ufaglært har jeg svært ved at være solidarisk med kvinderne i den situation på nær barslen til mænd, da jeg selv tjener minimumsløn uden tillæg for skiftehold, så min løn er i praksis mindre end en pædagogs, men måske på niveau med en SOSU-hjælpers. Det ville klæde alle hvis akademikerne ville udvise løntilbageholdenhed og omfordele deres grvinster til en pulje til løft af de lavestlønnede faglærte.

@Nils - fagforeningerne kæmper kun for de privilegerede og for mere i lønposen. Det ville være uhørt for en mandsdomineret branche at stille krav om flere omsorgsdage. Det ville kræve en feministisk kulturrevolution indadtil.

Else Marie Arevad

Uden øremærket barsel får fædrene ikke mere tid til deres børn, det viser erfaringen jo..

ulrik mortensen

" Flere og flere kvinder vælger idag at få børn uden en far - en stigning på 50% fra 2013 til 2017. Skal de ikke have lov til det? "

Skal enlige gravide kvinder have en tvangsabort - eller hvordan mener du de ikke skal have lov???

"eller hvordan mener du de ikke skal have lov???"

Selvfølgelig skal de have lov til at få alle de børn de vil. Men hvorfor skal vi andre betale for det?

"Uden øremærket barsel får fædrene ikke mere tid til deres børn, det viser erfaringen jo..
"

Selvfølgelig gør de det. Det er et spørgsmål om diskussion i familien.