Kommentar

Et mindretals egoprojekter skal ikke diktere vores sprog

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn eller sin seksualitet, er det et problem. Men jeg gider ikke deltage i andres identitetsprojekter, ligesom det rager mig en papand, hvilke ord folk putter på mig som bøsse, skriver buschauffør Henrik Frank Pitzner-Frydendahl i dette debatindlæg
26. september 2019

»Jeg orker ikke høre mere …« er en af de kommentarer til tidens debatter om køn og identitet, jeg møder oftest.

Jeg har det også selv sådan. Men jeg bliver nødt til at bruge tid og kræfter på at forstå og tage stilling til de strømninger, der er ved at diktere os en ny måde at tænke, opfatte verden og kommunikere på.

Jeg er for nylig blevet opmærksom på, at nogle mennesker ikke kan/vil definere sig som kvinde eller mand og ikke ser sig afspejlet i pronominer som ’hun’ og ’han’. Jeg refererer til den aktuelle sag på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, hvor en institutleder sendte en mail ud til de ansatte, hvori de blev opfordret til ikke at bruge kønnede tiltaleformer over for de studerende, der opfatter sig selv som ’nonbinære’.

Siden før oldtiden har mennesket vidst, at der inden for alle arter er to slags; en hun og en han. Hos pattedyrene er den altafgørende forskel, at kønsorganerne hos hunkønnene producerer æg og hos hankønnene producerer sæd.

Hun- og hankøn er således en biologisk observation – et faktum, der ikke kan omgås. Opdelingen i hun- og hankøn hører til i biologiens domæne. Jeg er en mand, mine kønsorganer producerer sæd.

Mennesket adskiller sig fra andre levende væsener ved at have en selvforståelse, en jegidentitet. Den er kompleks – et samspil af følelser, intellekt, arv og miljø.

Sproget er identitetens forudsætning. Sproget er ligeledes en forudsætning, hvis vi vil indgå i relationer med andre mennesker.

En kasse, der passer

Sprog giver muligheder, men også begrænsninger. Begrænsninger, fordi vi samler ting i kasser. Vi får identitet blandt andet via vores arbejde, politiske overbevisning, religion og seksualitet. Det var fire kasser. Find selv på flere.

Hvilke kasser og hvor stor en betydning, de forskellige kasser skal have, er noget, jeg personligt konstant sætter spørgsmålstegn ved, men det er mit eget lille egoprojekt. Og sådan har vi alle vores egne små egoprojekter.

Er vi enige om ovenstående, er spørgsmålet om kønsidentitet en diskussion om kønsroller og seksualitet. Så er vi tilbage ved kasserne. I seksualitetskassen er der flere underkasser, og en af dem er homoseksualitet. Den indgår i min identitet.

Jeg er bøsse. Hvilket ord, læseren vil anvende om den underkasse – om sådan en som mig – rager mig i øvrigt en papand.

Når jeg er på arbejde, bliver den kasse vægtet med ingenting. Når jeg skal finde en partner, har den temmelig stor betydning. For nogle er det svært at acceptere, hvis de hører til i den kasse, for andre er det let – uanset hvad er det et egoprojekt.

Nogle kan ikke finde en kasse, der passer. Så må de selv definere en. For nogle er det svært, for andre er det let – uanset hvad er det et egoprojekt.

Med hensyn til kønsroller konstaterer jeg, at der findes såvel kvindelige som mandlige jagerpiloter, kosmetologer og så videre. Find én eller flere kasser, der passer – uanset hvad er det et egoprojekt.

Bliver man diskrimineret på grund af sit køn, er det selvfølgelig et problem. Bliver man diskrimineret på grund af sit egoprojekt, er det et problem. Hvor diskrimination finder sted, skal det adresseres.

Problemet her er i min optik, at et lille mindretal vil have, at omverdenen skal tilpasse sig deres egoprojekt – egoprojektet bliver egoistisk.

Jeg hører argumentet, at sproget skal afspejle virkeligheden. Og det er jeg enig i. Det store flertal har en binær kønsidentitet, ergo skal sproget afspejle dette.

Jeg har ingen intentioner om at krænke andre mennesker, men jeg gider ikke deltage i alle andres egoprojekt – det engagement er forbeholdt familie og venner.

Jeg går min vej. Hvis andre har det ligesom mig, vil det, der skulle være inkluderende, blive ekskluderende.

Absurd bliver det også. Hvad stiller vi op med biologien? Mor, hvordan bliver babyer til? Nå nej – i ordene ’mor’ og ’far’ ligger jo også en kønsidentitet. Personligt er jeg spændt på, hvordan datingportalerne klarer denne problematik. Blinddates får pludselig en helt ny dimension.

Problemet her er, at nogle, herunder ledere på KU, mener sig berettiget til at diktere, hvilke kasser man må bruge. Problemet her er, at ledere på landets fremmeste uddannelsesinstitution ikke kan skelne egoprojekter fra fællesprojekter – eller at de ikke har mod til at gøre det.

Problemet her er, at den mest effektive måde at manipulere med mennesker på er at tage deres sprog og deres historie fra dem. Problemet her er, at det er en glidebane. Og nu er Microsoft også kommet på banen og vil have os til at skrive »mere inkluderende«.

Vil det i en fremtidig, helt igennem politisk korrekt verden overhovedet være muligt at skrive dette indlæg?

Henrik Frank Pitzner-Frydendahl, buschauffør

Professor Mette Sandbye oplever dagligt i sit arbejde som institutleder, at hidtil fasttømrede forestillinger bliver udfordret.
Læs også
Det er godt at tænke over, hvilke ord man bruger. Men Microsofts nye sprogfunktion i Word, der skal få folk til at skrive mere inkluderende, er alligevel problematisk. Det er nemlig ikke en stor amerikanskejet virksomhed, der skal formulere reglerne for vores moralske grammatik. Dem bestemmer vi selv. I en fælles forhandling med hinanden
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Henrik Brøndum
Gunilla Funder Brockdorff og Henrik Brøndum anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du skriver: "en institutleder sendte en mail ud til de ansatte, hvori de blev OPFORDRET til ikke at bruge kønnede tiltaleformer over for de studerende, der opfatter sig selv som ’nonbinære."

Hvordan kan du så senere skrive: " Problemet her er, at nogle, herunder ledere på KU, mener sig berettiget til at DIKTERE, hvilke kasser man må bruge."

Der er langt fra OPFORDRE til DIKTERE.

Når din sproglige fortåelse er så usikker, så vil jeg OPFORDRE dig til at du holder dig fra at deltage i identitetsprojekter i det hele taget.

David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Jørn Vilvig og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Diskussionen har jo et grundlag, som ingen har peget på: at folk ikke tager alvorligt, hvordan kønslige minoritetsformer oplever sig selv. Den eksistentielle dybde loddes ikke, det opleves som en fantasi.

Søren Nørgaard

En blændende indlæg, der rammer hovedet på sømmet.
TAK

Gert Friis Christiansen, Henrik Okkels, Morten Simonsen, Danny Hedegaard, Kim Houmøller, Emil Davidsen, Søren Dahl, johnny volke, Henrik Brøndum, Inger Nilsson, Ole Kresten Finnemann Juhl og Nicolaj Dannemann anbefalede denne kommentar

Tænk hvis folk bare kunne lade være med at kræve at andre mennesker skal kunne gætte præcist hvordan de opfatter deres egen kønsidentitet. Så kunne vi alle komme videre.

Hvis vi afskaffer han og hun får vi alvorlige problemer i sundhedsvæsenet og vigtig statistik på mange samfundsrelevante emner vil forsvinde.

Man kan umuligt operere med et utal af kønsdefinitioner. Folk må definere sig selv men man skal ikke kunne opfinde sine egne kønskategorier fordi man ikke kan lide han og hun.

Gert Friis Christiansen, Henrik Okkels, Danny Hedegaard, Kim Houmøller, Jens Kofoed, Inger Nilsson, Ole Kresten Finnemann Juhl, Susanne Kaspersen, Tino Rozzo, Herdis Weins, Ete Forchhammer og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Fantasi, vel som beskrivelse af noget der er reelt for nogle, foreslås? Man kunne også foreslå fokusering på køn frem for på alt andet indhold i tilværelsen? Hvad der sker når alt i omgivelserne skal kunne måles, vejes, købes, sælges...?
Har minoriteter og majoriteten det fælles at de kan ha' svært ved at rumme hinanden?

Marianne Ljungberg

Henning Kjær, mener du virkelig at et sprogligt skred fra opfordre til diktere er nok til at se bort fra argumentationen i indlægget? I givet fald vil jeg opfordre dig til at tænke over din egen identitet.

Henrik Ljungberg

Gunilla Funder Brockdorff, Henrik Okkels, Morten Simonsen, johnny volke, Søren Nielsen, Hans Larsen, Nille Torsen, Jens Hedegaard Laursen Pind og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar

Henning Kjær.
Der er langt fra OPFORDRE til DIKTERE.
Nej der ikke langt når man snakker det er en leder der OPFORDRE en.

Og sæt det samme med en ideologi og hvad der ellers sker ude i den store verden på dette felt.
Som påvise at man kan miste sit job eller bleve udsat for trusler og mobning og andre "gode" ting. For at sørge for at du føjer dig, eller bare andre ikke tør kæmpe imod denne "Gode" ideologi.

Henrik Okkels, Danny Hedegaard, Thomas Jensen, Morten Simonsen, Kim Houmøller, Henrik Brøndum, Nicolaj Dannemann og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Henrik Ljungberg.
Ja det er et sprogligt skred at opfordre = diktere. At henstille er heller ikke det samme som at beordre, heller ikke når det kommer fra en leder. At "opfordre" kunne lige så godt betyde "at bede om".
Argumentationen mister meget at sin værdi, når Henrik Frank Pitzner-Frydendahl er nødt til at skærpe retorikken for at få argumentationen til at hænge sammen.

Marianne Ljungberg

Nej, at opfordre kan sagtens være i familie med diktere - det kommer helt an på konteksten - jvf ovenstående kommentar - du går efter form i stedet for indhold. Prøv nu at forholde dig til indlægget som sådan: Hvad i indlægget er du uenig i? Hvorfor? HFP-F vil garanteret gerne høre din identitets-argumentation.

Henrik Ljungberg

Henrik Okkels, Morten Simonsen, Jens Hedegaard Laursen Pind og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar

Man SKAL huske at dette med køn og identitet, kun er en lille del af en større pakke.

For ser man til udlandet visse steder.
Der sker en udrensning af modstander på arbejdspladsen i form af denne idelogi blive bruget til at fyre folk og skabe en shaming kultur, så folk ikke tør sige imod og holder hoved nede og skal gå på æggeskaller.

Med andre ord, SOCIAL KONTROL.

Man kan lege ordleg alt det vi vil. så behøves man ikke at forholde sig til indhold. Dette er bare en anden måde at gå efter mande og ikke bolden på.

Jens Hedegaard Laursen Pind

Ja, Marianne Ljungberg (26.09.19 - 16:55), du har naturligvis ret.
Desværre hviler din sidste sætning på den antagelse, at Henning Kjær råder over en identitets-argumentation, der kan matche substansen i HFP-F’s oplæg…

Henrik Ljungberg.
HFP-F vil garanteret gerne høre din identitets-argumentation?
Nej for HFP-F gider ikke høre mere.... og alligevel skriver han et alenlangt indlæg. Jeg orker heller ikke debatten.

Mit svar på indlægget er et skuldertræk, når HFP-F ikke ønsker at tage andres ord for pålydende, men gradbøjer ord efter forgodtbefindede. Livet er for kort til en argumentation på det niveau, med de midler.
I øvrigt har jeg svært ved at finde hoved og hale i argumentationen.
Jeg ved med sikkerhed at der er andre fysisk biologiske kasser end han og hun, men det ved HFP-F tilsyneladende ikke.