Klumme

Nej til forbud mod børnesexdukker: Vi skal ikke lovgive mod seksuelle fantasier

Et forbud mod sexdukker i børnestørrelse er til debat både i Norge og herhjemme, selv om vi ikke ved, om sexdukkerne fører til færre overgreb mod børn. Uanset hvad forsvinder pædofili ikke, fordi dukkerne forsvinder, for vi kan ikke forbyde forbudte fantasier, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
3. september 2019

Ubehaget er til at tage at føle på. Skal det virkelig være lovligt at sælge lolitadukker, der forestiller børn? Debatten er opstået på grund af en retssag i Norge, hvor en enkelt mands import af en sexdukke har ført til en principiel sag i den norske højesteret. Det har sat gang i den penible debat i Danmark igen.

Også i 2017 var der debat om børnesexdukker. Dengang viste en høring lavet af Justitsministeriet, at der ikke var et klart fagligt grundlag for et forbud. Men Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er nu klar til at lovgive imod sexdukker i børnestørrelse.

Umiddelbart kunne det virke som en simpel sag at lave et forbud. Så er problemet ude af verden, og vi er lykkeligt fri for at forholde os til, at der i vores samfund er mennesker med pædofile fantasier, der kan se det attraktive i børnesexdukker.

Lov mod ubehag

Problemet er, at hvis vi lader ubehaget og uvidenheden råde, kan det også få den modsatte effekt: At flere begår overgreb mod børn.

Som psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen udtalte til P1 Morgen i fredags, så kan sexdukker i børnestørrelse måske gøre, at mennesker, der er tiltrukket af børn, kan leve deres fantasi ud med dukken i stedet for at gøre skade på et barn. Vi ved det ikke, for pædofiliforskningen har primært fokuseret på det lille mindretal, der begår overgreb, mens vi ved alt for lidt om det store flertal, som lever med pædofile fantasier, men ikke forgriber sig på børn.

Bekymringen er selvfølgelig, at vi med legalisering af børnesexdukker risikerer at opildne til og vise en form accept af pædofili. Og det er det politiske argument for et forbud.

»Lidt polemisk sagt vil jeg gerne lade tvivlen komme børnene til gode,« sagde den socialdemokratiske sundhedsordfører Rasmus Langhoff til P1 og kaldte tanken om børnesexdukker for »grænseoverskridende og modbydelig«.

Ja, det er væmmeligt, men hvis vi lovgiver ud fra væmmelse, frygt eller uvidenhed, så risikerer vi at skabe større skade end gavn. Og sex med dukker i børnestørrelse er nu engang ikke i sig selv en handling, der skader andre. Ligegyldigt hvor meget ubehag det vækker, så er det en seksuel fantasi, der ikke går ud over nogen, og heldigvis kan vi ikke lovgive mod fantasier.

Fordomme hindrer hjælp

Pædofile er så omgærdet af afsky og fordomme, at vi nærmest pr. automatik tænker, at de så også må være seksualforbrydere. Når det gælder andre seksuelle præferencer, kan vi godt kende forskel på fantasi og forbrydelse. Selv om du bliver pirret af sadistiske fantasier om at slå og pine din sexpartner, er du ikke nødvendigvis voldsforbryder. Ligesom voldtægtsfantasier ikke betyder, at du bliver voldtægtsforbryder – eller gerne vil voldtages. Men fantasierne er der, om vi vil det eller ej.

Mennesker med pædofile fantasier har ifølge eksperterne heller ikke noget valg. De føler sig tiltrukket af børn, selv om de ved, hvor forkert det er. Pædofile har behov for hjælp til at håndtere deres seksuelle fantasier, og det er i forvejen svært i en omverden, hvor pædofile fantasier nærmest anses for en forbrydelse i sig selv.

Men som Karen Munk, der forsker i pædofili på Aarhus Universitet, forklarede i P1 Morgen, så bør vi forstå, at pædofile ikke kan gøre for deres fantasier og sjældent handler på dem. Ja, faktisk er flertallet af dem, der begår seksuelle overgreb mod børn, slet ikke pædofile i diagnostisk forstand, men derimod hetero- eller homoseksuelle.

Derfor er der god grund til ikke at piske pædofilifrygten endnu mere op og forbyde sexdukker i børnestørrelse, hvis de rent faktisk kan hjælpe mennesker med pædofile fantasier, så de ikke begår overgreb.

Som Karen Munk påpeger, så peger psykoanalytisk teori på, at objekter som f.eks. sexdukker kan give afløb og hindre overgreb. Men det er aldrig undersøgt empirisk, og det bør vi gøre i stedet for at lave et uigennemtænkt forbud mod sexdukker. Som den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen sagde under folketingsdebatten i 2017:

»Det her er så alvorligt, at det kræver, vi bliver endnu klogere.«

Peter Kofod Poulsen er sammen med et flertal uden om regeringspartierne klar til at forbyde de såkaldte børnesexdukker. Det sker, efter at danske toldere i flere tilfælde er stødt på de livagtige kinesiske og japanske dukker i forbindelse med behandlingen af udenlandske pakker:

»Hvis der er folk, som er pædofile, så skal de i behandling og ikke anspores til at fortsætte med deres syge foretagende ved at købe dukker af børn,« siger DF’s retspolitiske ordfører.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Steen K Petersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
  • Steffen Gliese
  • Klaus Lundahl Engelholt
Ole Frank, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Steffen Gliese og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Må man så have dværg-sexdukker? Eller skal man skrive under på at man ikke vil lege at det er en mindreårig? Dværg-sexdukke-industrien risikerer jo at gå rabundus hvis det er tilfældet!!

Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Kenneth Graakjær, Poul Kristensen, Steffen Gliese, Søren Bro og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Sagen skal ses i en større sammenhæng. Hvad med børneporno, der ikke involverer børn (tegneserier, animationer osv.)?
Seksuelle overgreb på børn er en forbrydelse som så mange andre forbrydelser: drab, vold, røveri osv., og for alle disse andre forbrydelser gælder det, at det ikke er forbudt at skildre dem fiktivt eller "lege" dem, så længe det ikke skader nogen.
Overgreb mod børn er modbydelige, men det er voldtægt, tortur og meget andet også. Lovgiverne må holde hovedet koldt og være konsekvente.

Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Niels Johannesen, Klaus Lundahl Engelholt, Ib Christensen, Poul Kristensen, Hans Larsen, Niels Bønding, Steffen Gliese og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Matthias Smed Larsen

@Christian D.T.

Straffelovens § 235 om børnepornografi blev i 2003 ændret sådan, at den også omfatter »fiktiv« børnepornografi, bortset fra i tekst, (L 208 § 1, nr. 4) for at leve op til en FN-konvention om børnebeskyttelse. Så det er allerede ulovligt, og lovgiver har allerede truffet en beslutning om, at være »inkonsekvent«.

Nike Forsander Lorentsen

@LiseRicher. Måske går du også ind for prostitution da det sku forhindre voldtækt, som resonemanget kører. Og hvorhen går grænsen før pedofiles fantasier til handling, stopper det ved børnesexdukker? Næppe. Og før øvrigt så er det da ynkeligt med voksne som bruger sexdukker. De har brug før en psykiatiker.

Det er helt røget ud over kanten efterhånden.
Har aldrig set det for nogens bedste, at vække alle skabs pædofile, så deres gerninger kunne bruges til begrundelse for at sikre alle børn vokser op til et helt liv under overvågning.

At alle, i deres iver for at vise de ikke er pædofile, forsøger at overgå hinanden i maleriske beskrivelser af hvad de vil gøre med en tilfældig mistænkt. Beskrivelser der i andre sammenhænge ville blive anmeldt som had forbrydelser, mordtrusler eller terror. Og så har jeg ikke engang nævnt dem som chat konsulenten, der netop råber op for at flytte opmærksomheden væk fra dem selv.

At sørge for at straffene giver krænkeren indtryk af, at chancen for at slippe afsted med mord er større end risikoen ved at lade ofret leve vider, har næppe redet et eneste liv. Og de maleriske beskrivelser jeg nævnte tidligere, øger næppe chancen for ofrene.

Hvor seriøs kan man lige tillade sig at forvente at folk tager det, at tegne sig en tegning skulle være strafbart, når man med løgn kan starte en krig, med et næppe kendt antal døde børn til følge, uden konsekvenser.

Og der dør flere børn af trafikken end af sex. Men jeg høre ikke nogen forlange biler forbydes. Så mon ikke en del af iveren for at vise man er modstander, i en del tilfælde, er upassende interesse i emnet, men med et legitimt skær, når man nu deltager på modstanders side. (Chat konsulenten igen)
De her love blev ikke lavet for børn eller andres bedste, men fordi nogen havde travlt med at illustrer ikke at være noget.

Narkomaner bliver behandlet med metadon, som er et opioidpræparat i lighed med heroin. Ikke at symptombehandle pædofile med kunstige begærsobjekter virker ulogisk. Hvis narkotika er lovlige under lægeordineret tilsyn, så burde fiktive børn også være det som led i et afvænningsprogram. Hvorom alting er, så er kunstnerisk reproduktion af menneskekarakterer underlagt ytringsfriheden, så det vil være et brud på grundloven at forbyde dem, da en seksualakt med et stykke silikone uden hjerne og psyke ikke i sig selv udgør et overgreb mod andre.

Eva Schwanenflügel

"Men som Karen Munk, der forsker i pædofili på Aarhus Universitet, forklarede i P1 Morgen, så bør vi forstå, at pædofile ikke kan gøre for deres fantasier og sjældent handler på dem. Ja, faktisk er flertallet af dem, der begår seksuelle overgreb mod børn, slet ikke pædofile i diagnostisk forstand, men derimod hetero- eller homoseksuelle."

Det er HELT nyt for mig, at overgrebspersonerne er homoseksuelle eller heteroseksuelle, og ikke pædofile.
Her ville en nærmere uddybning have været på sin plads.
Ellers skal vi jo til at omdefinere alt vi hidtil har vidst/troet?

Hvad angår sexdukker af børn er det afskyeligt. Men jeg kan heller ikke se, hvordan man kan gøre sexuelle fantasier ulovlige uden at være tankepoliti.
Ve den person, hvis dukke bliver opdaget uforvarende..

Behandling af pædofile bør være gratis og anonym.
Måske undgår vi derved overgreb på børn og unge.

Ole Frank, Steen K Petersen og Torben Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Eva Schwanenflügel
Forbud mod børnesexdukker hindre næppe overgreb eller øger antallet af fantasier om sex med børn der udleves. Hypotetisk er der måske endda mulighed for at øget taburisering og forbud kan øge grov vold og drab. Alligevel tænker jeg at forbud er ønskeligt, mest udfra er moralsk kodeks der fastholder at kun den der kan varetage ansvar for sin egen seksualitet, i Danmark fra femten år kan indgå i ligeværdigt i seksuelt forhold. Mit perspektiv har grund i indvidets selvbestemmelse og beskyttelse mod magtovergreb. Interessant er det iøvrigt, som supplering til Karen Munks forskning at
af de afsluttede børnehussager vedrørende seksuelle overgreb er 31 pct. begået mod børn/unge i alderen 12-14 år, og 19 pct. er begået over for unge i alderen 15-17 år. I 88 pct. af alle børnehussager (både vedr. fysisk vold og vedr. seksuelle overgreb) er den formodede krænker i familie med barnet/den unge. Heraf er det i 41 pct. af tilfældene barnets/den unges far, i 25 pct. er det barnets/den unges mor, og i 11 pct. er det barnets/den unges stedfar (Socialstyrelsen, 2014).

Rosa Maluna Dahl

Det skal som minimum være (meget) forbudt at producere og markedsføre den slags. Om det skal være forbudt at besidde eller anvende noget sådant, er straks et mere penibelt spørgsmål.
Gad egentlig vide hvad lovgiverne ville stille op, hvis nogen f.eks. udbød en naturtro 3-hullet let nikotingulnet gummikopi af Margrethe II?

Dronningen er vist gammel nok til ikke at skulle bekymre sig om at blive et offer for pædofili men du har ret, forbyd tidsrejse også. En eller anden pædofil kunne jo finde på at rejse tilbage i tiden og forgribe sig på hendes majestæt i hendes ungdomsår.