Kronik

Nicolai Wammen: Vi vil ikke blindt øge arbejdsudbuddet, men hjælpe flere i arbejde

Som socialdemokratisk finansminister vil jeg arbejde for en ny reformpolitik, der gør flere ufaglærte til faglærte og får flere indvandrere og efterkommere i arbejde. Metoden bliver ikke arbejdsudbudsreformer, men en helt ny type reformer, vi nu beder om input til at udvikle, skriver finansminister Nicolai Wammen i dette debatindlæg
»Vi vælger retfærdige reformer, hvor vi styrker vores beskæftigelse og dermed vores økonomi, men uden at vi øger utrygheden og uligheden,« skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i dagens kronik.

»Vi vælger retfærdige reformer, hvor vi styrker vores beskæftigelse og dermed vores økonomi, men uden at vi øger utrygheden og uligheden,« skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i dagens kronik.

Asger Ladefoged

18. september 2019

Siden finanskrisen har der været noget mytisk forbundet med året 2020. Den ene økonomiske reform efter den anden blev lagt frem med dette fjerne år som mål. Og desværre var det lidt, som om vi forslag for forslag blev vænnet til, at reform bare var et andet ord for forringelser af vores velfærdssamfund.

Jeg skriver ’desværre’, for sådan har det jo ikke altid været. Op gennem det 20. århundrede var det modige reformer, der skridt for skridt skabte og udviklede det velfærdssamfund, vi kender i dag.

Egentlig var udgangspunktet i kriseårene langt hen ad vejen reelt. Behovet for at fremtidssikre vores velfærdssamfund og ikke mindst oprydningen efter den værste økonomiske krise siden 1930’erne betød, at vi som samfund måtte skride til handling.

Men der blev derudover truffet en række eklatant forkerte politiske valg, der gjorde problemerne værre – som da den borgerlige regering midt under finanskrisen i Rødvinsreformen gav store, ufinansierede skattelettelser til de bedst stillede.

Og værre endnu: Man overlod regningen for finanskrisen til dem med de hårdeste job, og dem, der sad yderst på arbejdsmarkedet. Efterlønnen blev reelt afskaffet. Dagpengeperioden halveret. Netop på det tidspunkt, hvor der var allerstørst behov for, at velfærdssamfundets stærke arm skulle rækkes ud til dem, der ufrivilligt blev ramt af finanskrisen.

De banker og andre finansielle institutioner, hvis adfærd var med til at udløse finanskrisen, modtog til gengæld det samlede samfunds generøse hjælp.

Det er ikke underligt, at flere og flere mennesker med rette spurgte sig selv: Arbejder samfundets økonomi egentlig for mig?

Nu står vi så på tærsklen til det berømte 2020. Til et nyt tiår. Danmark har fået en ny socialdemokratisk regering. Og det må og skal betyde, at svaret på de menneskers spørgsmål denne gang bliver et utvetydigt ja.

Det kræver, at vi kan styrke den samfundsmodel, som resten af verden beundrer. Hvor vi sikrer, at de gode økonomiske tider bliver for alle og ikke bare de få.

For mig som nytiltrådt socialdemokratisk finansminister indebærer det tre ting.

For det første skal pengene passe. Socialdemokratiet har altid været garant for en ansvarlig økonomisk politik. For hvis ikke der er styr på pengene, så går det i sidste ende ud over de svageste, der har allermest brug for vores velfærdssamfund. De stærkeste skal nok klare sig.

Det er også derfor, jeg har gennemført et tjek af den økonomi, vi som ny regering har overtaget fra den foregående. Det viser desværre, at den tidligere regering har efterladt en regning i størrelsesordenen 3,5 mia. kroner, som vi skal finde på næste års budget.

En ansvarlig økonomisk politik betyder også, at vi skal sikre gode rammer for vores virksomheder. Et stærkt erhvervsliv er forudsætningen for, at vi kan finansiere vores velfærdssamfund. Her skal vi udvikle danske styrkepositioner ved eksempelvis at øge fradraget for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling.

Opkvalificering og integration

For det andet er tiden nu inde til at se på en ny slags reformer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til én gang for alle at punktere en myte: At Socialdemokratiet ikke vil reformer. Vi vil reformer. Men vores svar er ikke bare at sænke topskatten eller blindt øge arbejdsudbuddet. Tiden er ikke til nye store arbejdsudbudsreformer.

Nu er opgaven derimod, at vi vælger retfærdige reformer, hvor vi styrker vores beskæftigelse og dermed vores økonomi, men uden at vi øger utrygheden og uligheden i vores samfund.

Vi kalder dem for andengenerationsreformer.

Det bliver ikke let. Men det bliver heller ikke umuligt. Og jeg er fuldstændig stålsat på, at en socialdemokratisk regering selvfølgelig skal gøre forsøget.

Nogle af redskaberne kender vi. For alt peger på, at vi hvis vi ikke gør noget, vil vi inden for de kommende fem-ti år mangle titusindvis af faglærte, samtidig med at titusindvis af ufaglærte risikerer at komme i overskud på arbejdsmarkedet. Det er en kæmpe udfordring, som vi skal løse.

Hvis vi med en ny reformindsats evner at sikre, at de mennesker får de rigtige kompetencer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked, så vil det være godt for økonomien, det vil være godt for virksomhederne, og det vil især være godt for dem, som også fremover har et arbejde at stå op til om morgenen.

Tilsvarende skal vi hjælpe til, at langt flere indvandrere og efterkommere bliver en del af arbejdsmarkedet, end det er tilfældet i dag. Beregninger har vist, at hvis vi lykkes med bare at få fem procent flere indvandrere og efterkommere i arbejde, så øges beskæftigelsen med 20.000 personer. Det vil være en kolossal forbedring af deres egen økonomiske situation og en kontant styrkelse af dansk økonomi.

Men vi kommer ikke udenom, at vi også skal finde på nye redskaber. Komme på nye ideer og finde måder at realisere dem på. Derfor vil jeg invitere en kreds af dygtige fagfolk, der skal komme med input, inspiration og anbefalinger til regeringens arbejde med at udvikle den næste generation af reformer. Hvem, vi vil inddrage, og hvordan, er vi i gang med at se på. Men et oplagt bud er økonomiprofessor Nina Smith, der allerede har talt en del om behovet for en ny type reformer.

Vi har allerede nogle af landets skarpeste hjerner her i Finansministeriet. Og lagt sammen med input fra dygtige folk udefra er det min ambition, at vi her kan lave et værksted for nye progressive ideer til, hvordan vi gør vores samfundsøkonomi mere retfærdig.

Reelt velfærdsløft

For det tredje er tiden inde til, at vi igen begynder at udvikle vores velfærdssamfund. Under den tidligere regering lod man ikke pengene følge med det stigende antal børn og ældre. Det betød, at man år for år forringede velfærden, så plejehjem, skoler, børnehaver og sygehuse flere år måtte skære ned. Alene på uddannelsesområdet sparede man over otte milliarder kroner i de år, man havde vagten.

Det går ikke længere. Vi vil sikre en ordentlig økonomi til vores velfærd: Flere pædagoger til vores børn. En ret til tidlig folkepension for nedslidte, der har været mange år på arbejdsmarkedet. Bedre uddannelse til vores unge. Tryghed for de ældre.

Vi har netop taget de første skridt med aftalerne om næste års økonomi i kommunerne og regionerne. Her har vi med ekstra 3,2 milliarder kroner lavet et reelt løft af velfærden. Næste skridt er regeringens forslag til finansloven for 2020, som jeg glæder mig til at præsentere senere på efteråret.

Nu skal vi i gang. Kursen for vores økonomiske politik har vi sat med den 2025-plan, vi fremlagde i valgkampen. En økonomisk politik, der er ansvarlig, fordi pengene passer, og vi klogt satser på vækst, dér hvor Danmark allerede er stærk. Øger virksomhedernes investeringer. Og som er retfærdig, fordi vi opkvalificerer danske lønmodtagere til at kunne møde kravene på fremtidens arbejdsmarked, og fordi vi prioriterer penge til at kunne udvikle vores velfærdssamfund. Det er moderne socialdemokratisk økonomisk politik.

Selv om der er sorte skyer i horisonten med Brexit og en ufrugtbar handelskonflikt mellem USA og Kina, står vi grundlæggende med en robust dansk økonomi. Vi er endelig kommet ud af finanskrisens kløer. Hvor danskerne år efter år måtte holde igen med lønstigninger, hvor efterlønnen blev afskaffet, hvor dagpengeperioden blev halveret, og hvor velfærden er kommet under pres.

Mit ønske er, at vi om ti år kan sige, at vi denne gang brugte opsvinget klogt. At vi vitterligt gjorde gode tider bedre for alle.

Nicolai Wammen er finansminister

Fremtidens arbejdsmarkedsreformer skal sikre, at faglærte og ufaglærte får de rigtige kompetencer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked, mener finansminister Nicolai Wammen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lisbeth Glud
  • Ejvind Larsen
  • Steen K Petersen
Lisbeth Glud, Ejvind Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen K Petersen

"Men der blev derudover truffet en række eklatant forkerte politiske valg, der gjorde problemerne værre – som da den borgerlige regering midt under finanskrisen i Rødvinsreformen gav store, ufinansierede skattelettelser til de bedst stillede"

De skattelettelser skal rulles tilbage, så de bedre stillede og deres brede skulder, igen bidrager efter evne.

"Og værre endnu: Man overlod regningen for finanskrisen til dem med de hårdeste job, og dem, der sad yderst på arbejdsmarkedet. Efterlønnen blev reelt afskaffet. Dagpengeperioden halveret. Netop på det tidspunkt, hvor der var allerstørst behov for, at velfærdssamfundets stærke arm skulle rækkes ud til dem, der ufrivilligt blev ramt af finanskrisen"

Over 100.000, et hundrede tusind mennesker er røget ud af dagpenge systemet, siden da, et uværdigt menneskesyn ligger bag.

Eva Schwanenflügel, Jens Garde, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Werner Gass, Ebbe Overbye og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Giv os håbet tilbage. Håbet om at det kan betale sig at blive gammel, håbet om at arbejde ikke bare skaffer os af med livstid og helbred, håb om at vi kan stole på magtens repræsentanter og at I ikke bare endnu engang forærer alt til de, som intet mangler.

'Finansministeriets skarpeste hjerner' har en stor opgave for sig.

Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Werner Gass, Ejvind Larsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Der må da kunne findes andre end Tordenskjolds soldater. Nina Schmidt endnu engang!

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Anne Schøtt, Steen K Petersen, Torben Skov, Agnete La Cour og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Ja, Ebbe Overbye! Nina Schmidt er vækst-for-enhver-pris-økonom. Hvad med en af de grønne økonomer, f.eks. Inger Røpke?

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Nå, dukkeføreren fra Århus hedder vist Nina Smith. Først når hun trækker i trådene reagerer Socialdemokratiet. Hun er ikke valgt til noget på et folkeligt mandat. Socialdemokratiet burde ikke behøve hende som undskyldning for at stoppe arbejdsudbudsreformerne. Wammen er politikeren, ikke Smith.
Hun er jo ikke ked af de reformer, der allerrede er gennemført og taler heller ikke om at rulle dem tilbage. Hun har været en del af de sidste 20-25 års arbejdsmarkedsreformer.

Agnete La Cour, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det glæder mig at høre en finansminister sige, hvad Nikolai Wammen gør i denne kronik.
Ja, der brug for reformer der udvikler velfærden ovenpå den løbende afvikling af velfærden vi har set siden Fogh kom til magten i 2001 og desværre også under den foregående R,S,SF regering.
For at få råd til velfærd og den grønne omstilling, så se på de private bankers pengeskabelse, Ved at staten fratager bankerne muligheden for at skabe nye penge som gæld, og det i stedet kun er staten, der kan skaber nye gældsfrie penge, så er der penge, både til velfærd og grøn omstilling.
Læs mere her: https://www.information.dk/debat/2019/08/pengereform-kan-finansiere-groe...

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar