Kronik

Outdoorfeberramte mænd i cykeltøj og vandrebukser driver rovdrift på naturen

Vildmarksserierne vælter ud af fjernsynet, og vi valfarter til ’naturoplevelserne’, retræter på solkyster, mountainbikekørsel og skovløb for sundhedens skyld, ikke for naturen. Vi bruger naturen som en ny livsstilskulisse uden omtanke for ressourceforbruget, skriver David Camacho i dette debatindlæg
De danske statsskove lægger skovbund til mere end 500 kilometer mountainbikeruter. Hvornår er det at fræse rundt i skoven, køre skovsnegle over og suse forbi søer, træer og moser uden at opleve skovens ro, blevet en naturoplevelse?

De danske statsskove lægger skovbund til mere end 500 kilometer mountainbikeruter. Hvornår er det at fræse rundt i skoven, køre skovsnegle over og suse forbi søer, træer og moser uden at opleve skovens ro, blevet en naturoplevelse?

Tim Kildeborg Jensen

13. september 2019

I dag er det at bevæge sig i naturen med respekt og opleve roen blevet forkortet til begrebet sansestimulation, der kan pirre eller dulme os. Naturen bliver en sekundær kulisse. Øget forbrug og halsbrækkende aktiviteter kompenserer for en gnavende mangel på livsfylde. Kommercielle interesser besætter vores ellers så livsbekræftende trang til oplevelse, der i herredømmefri rammer kunne have givet os dybfølt erkendelse og personlig udvikling. Resultatet er, at søgende mennesker vildledes, og verdens ressourcer ofres.

For nylig læste jeg, at der i Norge bliver brugt 15 milliarder kroner på friluftudstyr om året, og at dette forbrug er en af de helt store klimasyndere. Samtidig ser jeg, at outdoorfestivaler skyder op, og flere tusinde mennesker tager til dem for at dyrke akrobatik, træklatring, golf, bueskydning, svævebane, kajak, flødebolle- og øksekast i naturen. Hvornår er flødebolle- og øksekast blevet naturoplevelser?

Der skal ti vilde heste til for at trække mig ind på en outdoorfestival eller bruge tusinde af kroner for at kunne gå catwalk i naturen. Også selv om jeg er klar over, at det rigtige mærke kan skabe blikfang og bilde mit sløve sind ind, at så er jeg med i klubben og en af trendsætterne.

Men hvis jeg nu var en af dem, der havde den rigtige sovepose, det rigtige liggeunderlag, den rigtige bålgryde, de rigtige vandrebukser og det helt rigtige telt og frysetørrede mad, og så lige placerede en outdoorkogebog i min Ferrari af en vandrerygsæk, så var jeg da sikker på, at jeg ikke blev mindet om, at jeg var out, når jeg færdedes derude i outdoorscenariet.

Jeg kunne også købe et uldtæppe fra USA på nettet vedlagt et billede med beskrivelse af netop det ene får, som har doneret ulden til den pågældende vævning, og henrykt kunne jeg så indsnuse tæppets autenticitet, lade det glide sanseligt mellem fingrene og derpå rulle mig ind i dyret og føle samhørigheden.

Jo, outdoorbutikkerne og -festivalerne leverer oplevelserne. Vi kan gå rundt og spejle os i produkternes symbolske indhold og associerede historier. Vi finder noget, vi kan identificere os med. Noget, som kan omsætte vores drømme til selviscenesættelse. Noget, som kan give os troen på, det er muligt at fravriste livet lidt spænding eller lykke.

Det trendy friluftsliv

Forleden hørte jeg i et interview på TV 2 Bornholm, at der var fundet flere millioner kroner til flere mountainbikeruter i de bornholmske skove. Da jeg undersøgte det nærmere, fandt jeg ud af, at de danske statsskove lægger skovbund til mere end 500 kilometer mountainbikeruter, og på rigtig mange kommuners hjemmesider definerer man denne sport som værende en meget forskelligartet naturoplevelse. Hvornår er det at fræse rundt i skoven, køre skovsnegle over og suse forbi søer, træer og moser uden at opleve skovens ro, blevet en naturoplevelse?

Ligeledes har den nye trend ’friluftsliv’ for alvor slået rødder. Mændene gror langt skæg og går i skovmandsskjorter, kvinderne i de helt rigtige cargobukser og sweaters, de sliber deres knive og økser og køber de rigtige hængekøjer og telte for at mødes i fællesskaber og kalde sig naturlige. For derefter at tage hjem til deres boliger, til deres nyslåede græsplæner og ukrudtsfri blomsterbede og vaske deres outdoortøj fri for røg og lægge billeder op på nettet af de farlige flåter, hugorme og gedehamse, de har mødt derude. Hvorefter deres camp ligger øde hen med anarkistisk oprettede bådpladser, træ fældet for at bygge læhegn og alt tørt træ i området er sanket uden omtanke for mikrolivet i skovbunden.

Jeg færdes dagligt i skovene og finder jævnligt alt fra armbind, løbe- og cykelruteafspærringsbånd i plastik, drikkedunke, cigaretskod og papir, til flasker og bleer ved sheltere.

Vildmarksserierne vælter ud af fjernsynet, og vi valfarter til naturoplevelserne, retræter på solkyster og skovløb for sundhedens skyld, ikke for naturen, for når tusinder af mennesker tramper stierne ned, og samtalerne pustende fylder, så er skovens dybe stille ro ikke længere til stede.

Jeg kan heller ikke andet end tage mig til hovedet, når partiet Alternativet proklamerer, at der skal være mere fri teltning i de danske naturskove, og så på samme tid kalder sig klimaførende. Hvordan skal mennesker, der ikke har naturforståelse, kunne håndtere dette naturfrirum? Det giver absolut ingen mening!

Den gang Grundtvig endnu åndede mennesker, der var i naturen, i nakken, da vægtede vi det levende ord, oplysning, fordybelse og autenticitet. Nu har pragmatisk målgruppetænkning gjort sit indtog: Hvordan udkonkurrerer vi familien Jensens tv og netforbindelse og lokker dem på afveje i det fri – blot for en stund?

Der tænkes i kundesegmenter og eksponeres tilbud, som man bedst tror, de kan gøre sig gældende i konkurrencen. Den tv-tænkende abe reduceres til en konsument, der falbydes sanseløs underholdning, glamourøs livsstil i naturen og indimellem et populistisk glimt af verden. Forbruget er som børns sut – alt kan bruges til at pacificere, hvis ikke vi sætter farten ned eller op. Bevæger os med sjælens hastighed.

Ikke blot til forbrug

Ret skal nu være ret. Der findes stadig bevægelser som eksempelvis bushcraft, os der bruger hængekøje, vandrelaug og naturvejledere og udbyder naturoplevelser, naturudvikling og fællesskaber, for en lille, fast gruppe af i forvejen interesserede. Men ressourceforbruget selv ved det spartanske friluftsliv vurderes at være for stort og målgruppen forkert. Det må siges at være et kuriøst levn fra forrige århundrede. Nu om dage må vi tænke stort og rationelt. Ikke mindst i medier og markedsføring.

Alligevel er der lys forude. For bag facaden tror jeg dybest set, befolkningen efterspørger sandere værdier og mening i tilværelsen. Og mere end nogensinde har vi et samfund med overskud til at skabe forandringer.

Der er grupper, som ovennævnte, der kombinerer udelivet med dyb respekt for naturen, og naturbrugernes udfordring er derfor at tage bladet fra munden og handle efter hjertet. Ikke mindst føre en diskussion om, hvilke former for oplevelser vi tilstræber og kan stå inde for.

Og når vi er i naturen, så tænker jeg, at overvejelsen også må være; hvordan kan jeg blive bedre til at opleve og indlejre mig i naturen og ikke blot forbruge den som en ny livsstilskulisse?

Antallet af planter, der er forsvundet fra naturen, er mere end dobbelt så stort som antallet af uddøde fugle, pattedyr og amfibier tilsammen, og over en tredjedel af verdens insektbestand er truet, så alle former for naturoplevelser forpligter i dag mere end nogensinde.

Så til dig, der er i gang med at pakke til familiens hyggelige weekendtur i skoven – stil dig selv spørgsmålet: Hvad gør du for naturen? Og ikke: Hvad gør naturen for dig?

David Camacho, naturterapeut

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Palle Yndal-Olsen
  • Lillian Larsen
  • Erik Winberg
  • Per Torbensen
  • Ole Frank
  • Niki Dan Berthelsen
  • Flemming Berger
  • Peter Wulff
  • Steen K Petersen
  • David Zennaro
  • Markus Lund
  • Eva Schwanenflügel
  • ingemaje lange
  • Carsten Munk
  • Anders Graae
  • Dina Hald
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Claus Kristoffersen
  • Lise Lotte Rahbek
Palle Yndal-Olsen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Per Torbensen, Ole Frank, Niki Dan Berthelsen, Flemming Berger, Peter Wulff, Steen K Petersen, David Zennaro, Markus Lund, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Carsten Munk, Anders Graae, Dina Hald, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Kristoffersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Åhja. Vi har lige haft "naturens dag". Det handlede netop om alle de ting, som naturen kan underholde mennesker med, med baner og udsigtspunkter og træhytter og blabla. Snart begynder de vel også at tage entre.
whhheeee, hvor er det bare godt for os - og en bet for alt det liv, vi tramper ned og skrømmer op undervejs.
Forstemmende, ubetænksomt.

Ulrik Bjørn Jeppesen, Hannah Werk, Rolf Andersen, Erik Winberg, Dina Hald, Boe Larsen, Ole Frank, Niki Dan Berthelsen, Hans Houmøller, Steen K Petersen, David Zennaro, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Maia Aarskov, Gitte Loeyche og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Han er jo helt ud i hampen. Det er selvfølgelig et problem, at (nogle) folk ikke behandler naturen ordentligt, men at naturen kun er for bushcrafttyper er et vildskud af de helt store.
Der skal arbejdes på adfærd i naturen og på at fremme genbrugstanken, når det kommer til det dyre friluftsgrej.
Men jo flere vi kan få ud jo bedre.

Ole Henriksen, Mikkel Madsen, René Arestrup, Søren Kramer og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvis nogen vil cykle, andre samle svampe, nogen traver, en del vil blot sidde og nyde en kop kaffe.
Så er det for pokker deres eget frie valg.
De skal blot tilpasse sig hinanden, så alle kan være der - i skoven.
Vi skal da ikke have et Friluftspoliti - der kommer og kontrollerer om vi nu nyder naturen på den korrekte måde.

Klaus Lundahl Engelholt, Mikkel Madsen, Peter Tagesen, Ole Henriksen, René Arestrup, Søren Kramer og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Jeg synes bare, at der generelt er for meget testosteron og ubegavet alfa mand over tidens "trendy", ofte skallede danske cykelrytter AlfaHan. Et voldsomt egotrip og måske en krampe for den slags "mand".

Thomas Christensen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Hannah Werk, Rolf Andersen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Carsten Wienholtz, Dina Hald, Boe Larsen, Egon Stich, Per Madsen, Kim Houmøller, Ole Frank, Liselotte Paulsen, Hans Houmøller, David Zennaro, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Maia Aarskov og Pia Larsen anbefalede denne kommentar

Som barn havde jeg ikke nogen legekammerater dér, hvor jeg boede. Men jeg fandt ud af at cykle over i skoven langs Mølleåen, stille cyklen fra mig og sætte mig på en stub eller en sten og så bare sidde.
Helt stille. Efter ret kort tid blev jeg udelukket som farlig og så fortsatte dyr og fugle med det, de var i gang med, da jeg kom. Dét var naturoplevelse. Høre på sig selv og vennerne kan man alle andre steder.

Svend Erik Sokkelund, Thomas Christensen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Palle Yndal-Olsen, Vivi Rindom, Lars Jørgensen, Mikkel Madsen, Hannah Werk, Rolf Andersen, Lillian Larsen, Fam. Tejsner, Rikke Nielsen, Sven Bové Christensen, Søs Jensen, Erik Winberg, mette alkjær, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Dina Hald, Boe Larsen, Connie Brask, Per Madsen, Tue Romanow, Birgit Kraft, Ole Frank, Erik Karlsen, Henrik Brøndum, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Peter Wulff, Steen K Petersen, David Zennaro, Lisbeth Nykjær, Lise Lotte Rahbek, Hanne Utoft, Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Jan Weber Fritsbøger og jens rasmussen anbefalede denne kommentar

Mountainbikestier i skoven har fanden skabt. Mænd på deres store cykler er så ufatteligt larmende og forstyrrer både os andre stille vandrere og ikke mindst dyrene. De er så optaget af sig selv og deres gruppe, at de næppe kan opleve ret meget natur. Og de larmer, så det forstyrrer oplevelsen for os andre. Tak fordi nogen siger det.

Svend Erik Sokkelund, Carsten Mortensen, Thomas Christensen, Ulrik Bjørn Jeppesen, Palle Yndal-Olsen, Vivi Rindom, Hannah Werk, Rolf Andersen, Lillian Larsen, Christian Nymark, Søs Jensen, Erik Winberg, mette alkjær, Per Torbensen, Dina Hald, Boe Larsen, Per Madsen, Ole Frank, Niki Dan Berthelsen, Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Hans Houmøller og Peter Wulff anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Tak for at gøre opmærksom på et stigende problem.
Hvad grunden er til, at man skal farte rundt på sin mountainbike i grupper i naturen i stedet for på steder, der kan holde til det, har jeg ikke hørt nogen forklare endnu.

Ulrik Bjørn Jeppesen, Palle Yndal-Olsen, Hannah Werk, Rolf Andersen, Lillian Larsen, Søs Jensen, Erik Winberg, mette alkjær, Per Torbensen, Dina Hald, Boe Larsen, Per Madsen, Ole Frank, Niki Dan Berthelsen, Liselotte Paulsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg er sikker på at naturterapeuten, i løbet af et splitsekund, vil kunne formulere et komplet regimente for hvem der har adgang til naturen og hvad de må foretage sig derude.

Ouafa Rian, Mikkel Madsen, Allan Kristiansen, Jens Kofoed og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Jeg ser ikke en sjæl når jeg løber i skoven, skulle det hænde med en forbipasserende, er de som regel 70 eller derover.
Der er større chance for, at møde en ulv end personer ude i naturen.

Ouafa Rian, Rasmus Knus og Søren Andersen anbefalede denne kommentar

Det var da en underlige reklame
Tag med David i skoven og bliv stresset og irriteret på andre mennesker.
Et alternativ er at hoppe ind på:
http://udinaturen.dk
Her er der samlet vandre, cykel- og mountainbike ruter i hele Danmark med seværdigheder og overnatningsmuligheder.
Velkommen !

Ouafa Rian, Ditte Bjerregaard, Poul Reynolds og Mads Nielsen Kjærsgaard anbefalede denne kommentar

Hver dansker spiser i gennemsnit 44 kg rødt kød om året.
Det giver en co2 belastning på 8272 Kg.
8272 Kg co2 svarer til belastningen fra 752 T shirts eller mere end 2 T -shirts per dag.

3/4 del af co2 belastningen fra rødt kød skyldes at det optager værdifuld plads som i stedet ville være skov.

Kilder: fødecarewatch og concito

Niki Dan Berthelsen

Ja, der er ikke meget ro i naturen efterhånden - jeg har ofte tænkt om svaret ville være at kommunen opkøbte jord fra diverse pressede landmænd og lod dem stå brak, så vi fik mere skov. Det ville suge CO2 og give plads til at flere kunne gå i skoven, så ville alle blive glade, dog ville det jo tage nogle år før træerne er vokset op. Vi tænker desværre ikke længere end en valgperiode ad gangen - så jeg tvivler på mulighederne for realiseringen.

Carsten Mortensen, Søs Jensen, Lise Lotte Rahbek og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Problemet er kommunerne tillader og opmuntre til etablering af ruter i skovene. Et højtråbende mindretal har for meget indflydelse.

David Zennaro, Erik Winberg, Dina Hald og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvem råber?
Aviserne er fyldt med uvidenskabeligt vrøvl og debat imdlæg fra gamle damer om at det skræmmer fuglene væk. Denne kronik og tilhørende kommentarer er bare endnu et følelsesmæssigt indlæg i rækken. Det er ikke anderledes end at læse nationen på ekstrabladet.

Tallene viser at 10% af den danske befolkning er i løbet af året var på mtb i skoven. Det er langt flere end forbitrede mænd der lufter deres køter uden snor i naturen.
Alle undersøgelser viser fodaftrykket fra mtb er helt marginalt fordi det ligger præcist på indrettede spor.
Er der noget der stresser dyreliv og giver anledning til officielle klager er det hunde der ikke er i snor. Det viser tallene tydeligt. Under 1% går på mtb resten går mest en dels på hunde og affald.
Er der noget der fjerner skov er det kvægdrift. Ikke aktiv friluftsbrug af naturen.
Friluftsrådet svigter også i denne debat. Svigter med analyser fakta og mod. En svækket ligegyldig organisation styret af fuglekikkere mens ungdommen heldigvis har fundet ennlegende brug af skoven mens de gamle nisser bruger den til at se på fugle og drikke alkohol i.

Ole Henriksen, Mikkel Madsen, John Poulsen, Thomas Jensen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar

Antallet af planter, der er forsvundet fra naturen, er mere end dobbelt så stort som antallet af uddøde fugle, pattedyr og amfibier tilsammen, og over en tredjedel af verdens insektbestand er truet, så alle former for naturoplevelser forpligter i dag mere end nogensinde.

Det kan jo aldrig skyldes mountainbikere eller friluftsfolk. Ja. Adgangsstierne op til Mount Everest og deslige er plaget af svært nedbrydelige efterladenskaber fra bjergklatrere. Men direkte at anklage friluftsfolk for at være en del af problemet, er da for vildt.
Netop når folk får adgang til naturen stiger deres viden om hvordan det fungerer. Og ja. Der vil opstå nye stier, nye udfoldelsesmuligheder og et par udsigtspunkter her og der. Men det er altså sprøjtegifte, rydning af statsskove m.m., der er det virkelige problem. Og her kan dem, der "opdager" naturen og bruger den være en stor hjælp.

Sådan lidt nostalgisk. Jeg er 47. For 3-4 år siden da jeg var forbi Århus igen, gik jeg en tur i min lokale skov, Riiskov i Risskov, der ligger op til den bydel, jeg er født og opvokset i. Alle de mikrosmå og lidt hemmelige stier, der var i skoven da jeg var knægt, er væk. De er simpelthen vokset til. Det fortæller vel noget om at naturen er kommet lidt på afstand for mange. Og er det ikke et lidt skidt tegn?

Mikkel Madsen, Rasmus Knus, Anders Reinholdt, René Arestrup og Søren Kramer anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Tagesen
Det er også et spørgsmål om synsvinkler og videnssamling.
Hvis man tager udgangspunkt i, hvad naturen kan bruges til, så har man en nytte-indgangsvinkel, som man nok ku bruge en timinutters tid til at tænke igennem en gang til. Eller to.
Det at færdes i den kultiverede natur giver ikke nødvendigvis nogen indsigt i hverken flora, fauna eller entomologi. Oftest er en nytteindgangsvinkel til friluftsliv prrræget af, at folk ikke gider hverken fuglelort, langssomtomkringsnøftende pindsvin eller indekter som bider, stikker eller suger på mennesker.
At børn ikke længere er ude og lege i omgivelserne - det hænger nok også sammen med en hel masse andre ting.

Peter Tagesen, Søs Jensen og Dina Hald anbefalede denne kommentar

Hvis man vil noget for naturen sætter man sit forbrug ned og stopper med at spise oksekød. At føre sig frem som stor natur elsker med forblommede ord og samtidigt rive den ned ned buldozere for at få plads tul sin røde bøf er hyklerisk og dobbeltmoralsk.
Heldigvis kan man glæde sig over at disse luksus sofa naturister som vil have skoven for sig selv sjældent bevæger sig ud andet end hvis solen skinner en søndag i juli. Alle andre lægger hverken mærke til fuglelort eller insektbid men har det sjovt og nyder fællesskaberne hele ugen året rundt.

Lise Lotte Rahbek

Ja. Hvis man ikke kommer ud og mærker naturen er det for galt. Og hvis man kommer ud og mærker naturen er det også for galt. Det der natur er da godt nok noget bøvlet noget, hvar? ;)

@Ole Frank
Jeg er helt med på, at der findes særlig sårbar natur, som må beskyttes. Men det nytter jo ikke noget at gøre al natur til lukkede reservater, hvor der kun er adgang for naturterapeuter og andre udvalgte med den rette indstilling til hvordan naturen må benyttes.
Færdselsregler fint. Dem er det sikkert muligt at tale sig til rette om. Men udgangspunktet må stadig være, at der er fri og lige adgang. I modsat fald er jeg bange for at den rest af natur, vi har tilbage, går en krank skæbne i møde.

14% af Danmark er dækket af skov - et usædvanligt lille areal.
Den dominerende særligt danske diskurs om naturen som et helligt sted som skal bruges til individets ro og fordybelse er centralt hvis man skal forstå hvorfor skovarealet og naturudvikling har været så fodslæbende i Danmark.
Få mennesker har sat sig på dagsordenen.
Heldigvis går det fremad. Mere landbrugsjord indtages hvert år til skov og de seneste års iscenesættelse af nationalparkerne har lokket mange tusinder ud i naturen som ellers ikke kom op af sofaen. Der var i juli stopfyldt på mange af shelterpladserne. Pladserne har givet folk som ellers ikke har penge til ferie mulighed for at komme ud og tæt på naturen. Natur, sundhed og fællesskaber går hånd i hånd.

@Søren Kramer, der er da sandt for dyden ikke nogen særlig dansk diskurs om naturen som et helligt sted til ro og fordybelse. Er det helt forbigået dig med næsen i MTB sporet, at 60% af fædrelandet er under plov, og at intensivt land- og skovbrug for længst har taget livet af den danske vilde natur. Infrastruktur, veje og bebyggelser ligger ligeledes beslag på ca. 15% af fædrelandet.(Det kan du orientere dig om i Danmarks Statistik) Faktisk er der ud over de danske strande ikke nævneværdig natur tilbage andet end et par usammenhængede frimærker hist og pist. Og de danske nationalparker er ganske rigtigt - som du siger – iscenesattte. Naturkulisser helt uden vildskab. Omdrejningspunktet er oplevelsesøkonomi og ikke biologisk mangfoldighed. Danske såkaldte Nationalparker er bedst at ligne med kolonihaver i en global nationalpark sammenhæng.

Faktum er at dansk natur er i knæ og det dybt beskæmmende er, at nu da det er ved at gå op for en bredere befolkning, at naturen nok ikke bare er noget billigt skidt, som er der til enhver tid, uanset hvor uretfærdig en dagsorden mennesket sætter for samme, ja så må I jo alle ud i denne åhhhh…. så skønne natur, der er ved at forsvinde og boltre jer i de sidste sørgelige rester, som på en anden betonlegeplads. Alt mens man hører forblommede ord fra mudderet i MTB sporet: Natur, sundhed og fælleskaber går hånd i hånd. Så hvem råber?

Palle Yndal-Olsen, Hannah Werk, Erik Winberg, Fam. Tejsner og Ole Frank anbefalede denne kommentar

@Dina Hald.
Er det forbigået dig at jeg startede med tallet 14%?

Jeg har sovet sammenlagt over 2 år i den danske natur med gamle vandrestøvler og i helt ordinært kedeligt uldtøj. Ved siden af det både tur-cykler og kører jeg på mtb (også i uld). Det er ret fedt det hele. Måske skulle jeg prøve noget træklatring.

Hvad vil du gerne vide?

I skovens dybe, stille ro
Tekst: Fritz Andersen, 1864
Melodi: Folkemelodi

I skovens dybe, stille ro,
hvor sangerhære bo,
hvor sjælen lytted mangen gang
til fuglens glade sang,
der er idyllisk stille fred
i skovens ensomhed,
og hjertets længsler tie her,
hvor fred og hvile er.

Hør landsbyklokken lyder ned,
bebuder aftenfred,
småfuglen, før den går til blund,
end kvidrer lidt en stund.
I mosen kvækker højt en frø,
stærkt damper mark og sø,
nu klokken tier, - aftnens fred
sig stille sænker ned.

I 1864 hvor Fritz skrev i skovens dybe stille ro var Danmarks skovareal kun en tredjedel af i dag.
Derfor er han lovligt undskyldt for det romantiske pladder om at der er idyllisk stille fred. Som andre har han kun yderst sjældent sat sin fod i skoven. En typisk søndags billist.
Hvis man faktisk bevæger sig ud i skoven. Og mærker og lytter til skoven. Og ikke lytter til sig selv, så vil man opdage skoven både larmer og lugter stærk. Kommer du det rigtige sted vil du opdage det larmer selvom du råber du vil have ro. Det har jeg prøvet flere gange men den idiotiske ugle vil bare gøre opmærksom på sig selv og starter straks efter.

Tak for et lille kig i livsstilsterapiens vildmark. Ren underholdning, der ikke burde finde vej til en seriøs avis.

Billedet af skoven som individuelle terapeutiske rum til fordybelse og selvreflektion ligger fint i forlængelse af det romantiske billede af skoven med kronhjorten og rovfuglen som sande symboler på biodiversitet.

Det handler om mennesket ikke naturen. Alle der læser det vrøvl og tilhørende stok konservative kommentarer kan være 100% sikker på at det er 40 år siden de sidst har set hvad der er under en træstub og aldrig har den fjerneste anelse om hvad der sker 10 cm. under jordens overflade.

At reducere skoven til et rum for mindfullness og drive forretning på det, viser hvor langt væk folk er kommet fra at leve i, med, og af, naturen. Kravet om individets selvudvikling har overtaget for viden, indsigt og livet med naturen.