Læserbrev

Pernille Rosenkrantz-Theil: Det er rimeligt at kræve samfundsansvar af friskoler

Hvis en friskole siger, at de ikke har plads til alle, hvorfor skal vi så bruge vores alle sammens penge på dem? Vi kan godt værne om retten til at stifte frie skoler og samtidig stille krav til, at de tager samfundsansvar, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dette debatindlæg
16. september 2019

Formanden for de Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, mener i en kommentar i Information, det er krænkende af mig at påstå, at nogle frie skoler stempler ud af fællesskabet.

Lad mig give to eksempler på, hvad jeg mener: 

En skole skriver i deres oplysningsmateriale:

»Vi er ikke bange for at sige, at det ikke er en skole for alle.«

Fair – ifølge grundloven må folk etablere den skole, de har lyst til. Men hvorfor skal vi bruge vores alle sammens penge på den?

En anden skriver, at de »ikke har plads til ligegyldighed«. Jeg mener, det er en fælles opgave at gøre noget ved ligegyldighed hos børn og unge. Den opgave kan man ikke bare overlade til andre at løse.

Dette er blot to eksempler på skoler, der stempler ud af fællesskabet. Det krænkende ved det er vel snarere, at en gruppe af fri- og privatskoler helt uden blusel sorterer besværlige elever fra og alligevel får andel i fællesskabets penge på lige fod med en langt større gruppe af fri- og privatskoler, som påtager sig deres samfundsansvar.

Der er, som jeg vurderer det, langt flest eksempler på friskoler, der vil fællesskabet. Skoler, som er limen i et lokalsamfund uden en folkeskole. Som udgør et alternativ for forældre, der ønsker en anden form for pædagogik.

Skolen bør – uanset om det er en friskole eller folkeskole – være et sted, hvor vi lærer hinanden at kende på tværs af kulturel baggrund og samfundslag. Den skal støtte børn, der har fået en bumlet start på livet. Den skal motivere de skoletrætte. Den skal være et spændende sted for den nysgerrige, og den skal udfordre både den ene og den anden.

Alle vinder, når skolen er for alle og skaber et fælles fundament for vores samfund. Det sker ikke, når tanken er, at ens egne børn ikke skal være sammen med alle de andre børn, fordi de er for besværlige.

Vi skal værne om retten til at etablere og drive frie skoler i Danmark. Men det er rimeligt at stille krav til skoler, der får del i fællesskabets ressourcer.

Jeg noterede da også, at Uffe Rostrup ikke var mere krænket, end at han bakker op om regeringens ønske om at se på, hvordan tilskudssystemet til frie skoler kan skrues anderledes sammen.

Pernille Rosenkrantz-Theil er børne- og undervisningsminister (S).

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Pernille Rosenkrantz-Theil

Du spørger, hvorfor vi skal bruge vores alle sammens penge på at støtte en skole, der ikke er for alle.

Svaret er vel, at familierne til de elever, der så går på skolen også bidrager til fællesskabet igennem deres skattebetalinger - plus de betaler skolepenge til barnets skole.

Gert Friis Christiansen, Jesper Frimann Ljungberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Pernille Rosenkrantz-Theil

De frie skoler er jo skabt, mange af dem, fordi de lokale skoler lukkede pga Socialdemokratiets Folkeskolereform, et andet ord for en dybt godnat spareøvelse.
Der blev sparet på lærerne i forberedelserne og timeansat vikarer.
Eleverne skulle gå i skole HELE DAGEN, mens lærerne også skulle.
Det værste humbug. Besparelser udstillet som forbedringer.
Gør noget ved det.
Ellers dør vores ungdom.

Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Knud Chr. Pedersen, Steffen Gliese, Hans Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

For nogle år siden skrev Tim Knudsen om de statskundskabssturderendes fascination af det, han kaldte for "manipulationsvidenskaberne".

Her er et skoleeksempel på, hvad han mente. Thei skriver:

"En skole skriver i deres oplysningsmateriale:

»Vi er ikke bange for at sige, at det ikke er en skole for alle.«"

Så er det så, jeg bliver nysgerrig. Det er jo et citat, der ligger utroligt langt væk fra friskoletanken, som de fleste af os kender den. Og Theil har jo ikke skrevet HVILKEN skole, der skriver sådan.
Gugl.

Det er så den såkaldte "Guldminen"-skole, en sportsskole, som er oprettet i samarbejde med FC Midtjylland. Skolen er vel et idrætsakademi for de virkelige sportstosser.

https://www.tvmidtvest.dk/artikel/foerste-skoledag-paa-fc-midtjyllands-i...

Men lige præcis den DEN oplysning, der kunne forklare citatet, skulle vi altså ikke have.

Er det her manipulation - eller direkte løgn?

Gert Friis Christiansen, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Steffen Gliese og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@niels astrup

Flot efterforskning.

Er Pernille Rosenkrantz-Theil fuld af løgn - eller er hun en manipulator ??
Spørger du.

Tja - hun er i hvert fald ikke til at stole på.
Og i mine øjne er hun fuld af løgn.

Der er meget godt at sige om den nye minister, men her er der tale om det værste i socialdemokratisk tankegang: at vi må ofre det bedre for det middelmådige.
Det er en pervertering af den socialdemokratiske velfærdstanke, der tværtimod handler om at give de mange adgang til det, der ellers er forbeholdt de få - ikke ved at slække på kvaliteten, for så er det jo fup og fidus, så får de mange jo stadig ikke det, som var forbeholdt de få.
Næ, se på de bedste af de frie skoler og tag ved lære - desværre er det jo lige præcis det, man har taget ud af folkeskolen, der får friskolerne til at fungere bedre: små klasser, små skoler, få kendte lærere, faglige krav, begrænsning af skolens opgave i børnenes og forældrenes liv.

Eva Schwanenflügel og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar