Kommentar

Politikerne må sætte en stopper for Nets’ vulgære gebyrfælde

Nets er et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå, når man lader private overtage vital infrastruktur. De udnytter deres monopol på betalingsløsninger til at malke os alle sammen for penge, der kunne være brugt bedre, skriver næstformand i FOA Thomas Enghausen i dette debatindlæg
I 2017 skabte det behørig ballade, da den administrerende direktør Bo Nilsson scorede ca. 630 mio. kr. på salget af Nets til den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman.

I 2017 skabte det behørig ballade, da den administrerende direktør Bo Nilsson scorede ca. 630 mio. kr. på salget af Nets til den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman.

Nikolai Linares

23. september 2019

Myten om, at alt bliver bedre, hvis bare det er på private hænder, er skyld i megen ulykke i velfærdssamfundet Danmark.

Vi ser det lokalt, hvor ældrepleje og rengøring m.m. med vold og magt skal presses over i den private sektor. Resultatet er dårligere service, konkurser og usikkerhed for borgerne.

Vi oplever det på landsplan, når et alt for magtfuldt finansministerium bakket op af dyre konsulentfirmaer får lokket usikre politikere til at sælge DONG med det resultat, at den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs tjener over 12 milliarder kroner på tre år – ganske risikofrit.

Intet sted har vi set det tydeligere end i Nets, hvor et stykke central dansk digital infrastruktur i dag er på udenlandske hænder. Nets er den infrastruktur, vi alle sammen udveksler både betalinger og oplysninger gennem, hvad enten vi er private personer, firmaer eller offentlige myndigheder.

Hvad enten du bruger NemID til at modtage post fra din kommune, Dankort til at købe ind i Netto eller Betalingsservice til at betale din husleje, så er det udenlandske økonomiske interesser, der kontrollerer og tjener på det.

Og i hvilke hænder er det så, at vi har lagt så væsentlige elementer af vores allesammens dagligdag? Også her er Nets et skoleeksempel på, hvor galt det kan gå.

I 2017 skabte det behørig ballade, da den administrerende direktør Bo Nilsson scorede ca. 630 mio. kr. på salget af Nets til den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman. Tidligere i år kunne Børsen så fortælle, at samme Bo Nilsson står til at få yderligere 1,9 milliarder kroner foræret ved salget af Betalingsservice til Mastercard. Samlet står direktionen til at tjene syv milliarder kroner på at få lov til at stå for salget af et stykke infrastruktur til udlandet.

En ranen til sig af så vulgære proportioner, at selv Børsens lederskribenter ikke kunne være med længere og råbte vagt i gevær.

Sagen er jo, at med Nets, ligesom med de andre services, et moderne samfund leverer, såsom vand, elektricitet og varme, der løber man ikke rigtig nogen risiko ved forretningen. Vi skal alle bruge dem på den ene eller anden måde.

Udnytter monopol

Nets har nærmest monopol, viser tal fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. 98 pct. af alle detailtransaktioner går gennem Nets. 90 pct. af alle danskere benytter Betalingsservice til faste betalinger. Der er ikke noget alternativ til at benytte Nets.

Og dermed har Nets fået lov selv at sætte prisen. For kunder med en abonnementsaftale hos Nets ligger prisen i dag på 4,32 kroner pr. transaktion – den samme som i 2007. Samtidig med at der har været en kraftig vækst i antallet af transaktioner. Vi hører ellers altid, at der er store fordele og besparelser ved stordrift.

Vores offentligt ansatte medlemmer er i årevis blevet mødt med et krav om to procents årlige effektivitetsforbedringer. Det kan man sagtens, bliver vi belært om af konsulentfirmaer og ministerier. Men det gælder åbenbart ikke for Nets.

Tidligere i år fortalte en række velgørende organisationer, hvor mange af de penge, danskere donerer til gode formål, der i stedet ender i Nets’ bugnende pengekasse. Red Barnet alene betaler gebyrer for mere end 200.000 kroner om måneden. Regningen for samtlige danske velgørenhedsorganisationer lyder på 43 millioner kroner, som årligt betales til Nets.

Hos FOA kan vi også være med. Hver måned indbetaler 137.000 af vores medlemmer kontingent via Nets’ betalingsløsninger. Dertil kommer 22.000 pensionister, som betaler en gang om året. Sidste år betalte FOA 9,6 mio. kroner til Nets for at vores medlemmer kan få lov til at indbetale deres kontingent via Nets’ monopolløsning.

Det er altså et voldsomt beløb. Et beløb, vi kunne have brugt til at levere en bedre service til vores medlemmer. Og et beløb, der slet ikke står i forhold til de omkostninger, Nets har ved opgaven.

Ligesom de velgørende organisationer står FOA med en opgave og en udgift, vi ikke er herrer over, fordi udenlandske investorer har fået frit lejde til at investere i vigtig dansk infrastruktur og få et reelt monopol på transaktioner i Danmark.

Det, der engang var et middel for fællesskabet, er nu blevet en malkemaskine for nogle få.

Der er behov for, at vi reetablerer voksenopsynet med Nets. Politikerne må genindmelde sig i debatten om, hvordan vi driver et stykke kritisk dansk infrastruktur som det, Nets kontrollerer. Hvor meget er det OK at forlange for en ydelse med begrænsede omkostninger og næsten ingen risiko, og som vi alle sammen er afhængige af?

Og når det politiske Danmark har rettet op på det problem, kan de jo passende prøve at få styr på den uhæmmede bonusfest på chefgangene, som manglen på politisk kontrol også har været med til at skubbe i gang.

Thomas Enghausen er næstformand i FOA 

I 2016 betød en børsnotering, at værdien i virksomheden blev sat til 30 milliarder kroner. Dette udløste enorme gevinster til cirka 70 ledende medarbejdere. Den øverste chef, Bo Nilsson, fik en personlig aktiegevinst på mere end 500 millioner kroner. Og tidligere i år i år kunne dagbladet Børsen afsløre et nyt bonusprogram med cirka 60 chefer som deltagere. Det udløste igen en debat om grådighed i erhvervslivets top.
Læs også
Tidligere på året vakte det opsigt, at Danmarks rigeste mand, Lego-kongen Kjeld Kirk Kristiansen, har tjent over 12 milliarder kroner i 2016. Det er cirka 33 millioner kroner om dagen, hvilket udløste kritik fra bl.a. Enhedslistens Pelle Dragsted.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Per Torbensen
  • Lars Løfgren
  • Flemming Berger
  • Karsten Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Leffers
  • Thomas Tanghus
  • Mads Berg
  • Jane Jensen
  • Søren Andersen
  • Ib Christensen
  • Anders Reinholdt
  • Steen K Petersen
  • Carsten Munk
  • ulrik mortensen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Kim Øverup
  • Erik Nissen
  • Tommy Clausen
  • Lars Jørgensen
  • Carsten Svendsen
  • Ebbe Overbye
  • Torben Skov
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Lars Løfgren, Flemming Berger, Karsten Nielsen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Thomas Tanghus, Mads Berg, Jane Jensen, Søren Andersen, Ib Christensen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Carsten Munk, ulrik mortensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Christian Mondrup, Kim Øverup, Erik Nissen, Tommy Clausen, Lars Jørgensen, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Danske statsborgere har pligt til at oprette konti i bank, har pligt til at modtage digital post fra det offentlige (kan dog fravælges), altså at være forbundet digitalt med samfundets info-kilder. Hvorfor er de privatiserede? Lad Nationalbanken overtage penge-delen og lad Skat overtage info-delen. Private aktører på al dansk infrastruktur, også el, vand og energi, er en uskik og værre bliver det, såfremt udenlandske investorer, ref. DONG, tyvstjæler danske fællesværdier til skattely. Mette, få nu stoppet dette vanvid!

Per Torbensen, Achim K. Holzmüller, Jesper Sano Højdal, Bjarne Andersen, Sven Dall, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Carl Chr Søndergård, Randi Christiansen, Karsten Nielsen, Torben Arendal, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Tue Romanow, Allan Stampe Kristiansen, Mads Berg, Bjarne Bisgaard Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Susanne Kaspersen, Ib Christensen, Steen K Petersen, Søren Bro, Erik Nissen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

TDC/Yousee har en billigere løsning, de kan trække betaling med mit Dankort, når jeg giver dem kortoplysningerne.
Ulempen er at betalingen altid vil ske fra min lønkonto, og jeg foretrækker at betale TDC/Yousee fra min budgetkonto og det koster mig ca 10 kr per betaling/per måned. Tidligere betalte jeg TDC/Yousee kvartalsvis ca 40kr/år, nu skal jeg betale hver måned (ca 120 kr/år.
Betaling med betalingsservise burde koste det samme som betaling med Dankort.

Kim Houmøller, Karsten Lundsby, Sven Elming, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Susanne Kaspersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Hele dette cirkus skal nationaleseres , stop for fan denne vanvittige griskhed der havner i skattely.

Per Torbensen, Ann Charlotte Andersen, Achim K. Holzmüller, Bjarne Andersen, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Karsten Nielsen, Torben Arendal, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Søren Andersen, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Ib Christensen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

Godt gået. Skandaløst sjuskeri med væsentlig infrastruktur, som skal forblive under offentlig, demokratisk kontrol. Man overlader jo heller ikke - endnu da - væsentlig offentlig infrastruktur til kriminelle organisationer, selvom det kan være vanskeligt at skelne hvad ser er hvad.

Randi Christiansen, Ann Charlotte Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Carl Chr Søndergård, Flemming Berger, Torben Arendal, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Ole Arne Sejersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Information kunne godt på eget initiativ have noget mere "follow the money"-analyse. Frem i lyset med disse obskure pengestrømme!

Per Torbensen, Ann Charlotte Andersen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Karsten Nielsen, Torben Arendal, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Martin Rønnow Klarlund, Erik Winberg, Susanne Kaspersen, Peter Beck-Lauritzen, Ib Christensen, Søren Bro og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

@Erik Nissen, enig! Mange af de her beslutninger er så kontraintuitive, at man næsten kun kan komme til at tænke på en eller anden form for korruption, så alene for at få udryddet den mistanke.....

Per Torbensen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Søren Andersen, Susanne Kaspersen, Erik Nissen, Peter Beck-Lauritzen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Selv om trækning direkte fra Dankort er en billigere løsning end betalingsservice, så er jeg meget skeptisk overfor at lade fx Ørsted eller andre store virksomheder gøre dette. Det skyldes at det ikke er muligt nemt at afvise betalingen inden beløbet er blevet trukket, og af bitter erfaring ved jeg at det er langt nemmere at få en overfakturering rettet når synderen endnu ikke har fået pengene.

Men det burde altid være muligt at kunne betale med en manuel kontooverførsel, uden gebyr eller kontant. Det må aldrig blive et krav at man skal betale for at betale, og da slet ikke til monopol-lignende foretagende.

Bjarne Bisgaard Jensen, Achim K. Holzmüller, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er godt, at der er sedler og mønter, så brug dem.
Så hæve evt. din løn så snart, at du får løn på kontoen hver måned.
Alle vil blive lænset, hvis sedler og mønter afskaffes.

Vital infrastruktur ‘monopol’ på private hænder er farligt.
Ndrangheta (mafia)vil formodentlig kalde ejerskabet af Vital infrastruktur et ‘monopol’, for en løftestang til politisk afpresning.

En løftestang der bliver brugt flittigt i Danmark.

Mord for dollars og bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Behøver jeg, at nævne, at vores korrupte politikere efterfølgende har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, med foruden blod på hænderne, 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt som Folketingets finansinstitution.

Belønningen fik Danske Bank ugen efter, at sagen blev ‘offentlig’ kendt.

Randi Christiansen, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Carl Chr Søndergård, Flemming Berger, Niels G Madsen, Torben Arendal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Forbrugere kan ikke fravælger Nets, men det kan det offentlige, banker, private firmaer og organisationer. Hvis en ydelse bliver for dyr, så kommer der alternativer.
Inden disse betalingssystemer bliver nationaliseret skal vi liiiige have løst Skats problemer.
Nets er i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland.
Hvad gør man i Holland, UK eller Tyskland?

Topchef Bo Nilsson er blevet et symbol på grådighed i toppen.men har debatten været fair eller drukner den i populismen"
Nets og milliarderne, samt hykleriet. jeg mener at debatten om Nets har været voldsom og unuanceret og har manglet kontakt til fakta”
Jeg skriver ikke dette for at forsvare ejere, bestyrelse eller ledelse i Nets,
Det burde de efter min opfattelse selv gøre, årsagen til deres manglende tilstedeværelse i det offentlig rum er både mærkelig og dybt kritisabel,
Nets og milliarderne, samt hykleriet.
Med hensyn til påstande om monopol har jeg svært ved at genkende,der findes mange alternative betalings-muligheder end PBS betalingsløsninger,der beskrives som monopollignende, men man glemmer at årsagen er at det ubetinget er det bedste koncept og alle der har lyst og vilje kan udfordre dette koncept, men indtil dato har Nets været bedst og billigst.

Men læs selv dette link om du kan genkende dette fra debatten....

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2019/09/topchef-...

Philip B. Johnsen.
Til orientering 23. september, 2019 - 14:19
Fra 1. januar 2019 er grænsen for, hvornår betaling skal ske elektronisk, sænket til 8.000 kroner inklusive moms. Tidligere lå grænsen på 10.000 kroner. Flere betalinger, som vedrører samme leverance eller ydelse, anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger samtidig anses som en samlet leverance, når de sker inden for samme kalenderår.

Philip B. Johnsen

@Michael Friis
Der er nogen der kommer til at tjene rigtig gode penge på salg af sikre, store og tunge pengeskab, muligvis opstillede i store foreninger.
Når finans institutionernes gælds oppustede grådighed, når højder, hvor omtrent alle danskere betaler minusrenter af deres indestående i banken.

Så må man indsætte penge, når man skal flytte penge.

Man burde boykotte Nets, såfremt muligt.
Det er uhyrligt. Hvad mon Thomas Pikkety ville udtrykke var retfærdiggørelsen af uretfærdigheden udformet at folkene bag denne groteske grådighed?

Eva Schwanenflügel

Hvordan kan det mon være, at politikerne ikke lærer af de dårlige erfaringer med at privatisere offentlig infrastruktur?
Man kunne jo næsten få den uhyrlige tanke, at de vil gøre alt for at holde en dør på klem til det private erhvervsliv, såfremt deres politiske karriere støder mod en mur..
Jvf. bl a. Brian Mikkelsen, Bjarne Corydon, og nu Henrik Sass, som gudhjælpemig skal være direktør for kapitalfondenes egen interesseorganisation.

Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Achim K. Holzmüller, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Lars Løfgren, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Erik Nissen, Niels G Madsen, Ebbe Overbye og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Michael Friis,
Så vidt jeg forstår er grænsen på kr.8000 kun for virksomheder der betaler for en vare/ydelse. For private borgere som betaler en anden borger eller virksomhed er den vist stadig kr.50.000

Brian W. Andersen

@ Erik Nissen

Jeg tror ikke at Information mangler initiativ til mere "follow the money"-analyse, men jeg er meget sikker på at de mangler ressourcer til at gøre det med, hvilket generelt er et problem tidens presse og i så stor grad at man kan kalde det et strukturelt samfundsproblem.

For at lave sådanne analyser, så skal man netop først følge pengesporet. Når vi er oppe i så store penge som her, så sidder der altid nogle meget rige og magtfulde mennesker for enden af det spor, som ikke vil have det fulgt og da slet ikke offentliggjort, fordi det kan og meget sandsynligt vil skade deres indtjening. De har derfor allerede fra start af udført en masse manøvrer, som tjener til at sløre pengenes bevægelse og endelige destinationer og ikke kun for at skjule aktiviteter, men lige så meget fordi det er en essentiel del af skatteoptimering.

Derfor kræver det at følge pengesporet som regel gennemlæsning af tusindvis af dokumenter på tværs af landegrænser og under vidt forskellige lovgivninger. Jeg har været med til at gøre det en del gange og kan sige at det er enormt tids og ressourcekrævende, så enormt at det typisk som minimum vil være en længere opgave for en avis' gravergruppe eller et tilsvarende hold af journalister. Det er dyrt at gøre og da nyhedsmedier reelt er forretninger, som skal skaffe penge til egen drift ved salg af nyheder og evt. reklameplads, så bliver det let et problem. Artikler som skabes ud af så omkostningstungt researcharbejde vil ofte være så underskudsgivende at pengene skal hentes fra mediets øvrige indtjening. Dette kan man ikke gøre ret mange gange før at man slet ikke kan gøre det.

Problemet bliver ikke mindre af at nogle nyhedsmedier er ejet af selvsamme elite af finansaktører som den slags analyser skal undersøge. Disse vil ofte afvise overhovedet at forsøge, hvilket lægger en ekstra byrde over på tilbageværende uvildige medier, der så skal løfte mere end deres egen andel af den samlende presses funktion som d. 4. statsmagt. Nogle medier prøver at dele arbejdsbyrden imellem sig, hvilket typisk er det som giver os afsløringerne af de store skandaler, lige nok til at gøre os opmærksom de problemer som findes, men nok ikke mere end til at se en 1% top af det isbjerg der er.

Allerede inden Nets-salget i 2014 havde jeg læst en del at de dybere journalistiske undersøgelser af Bain Capital, personerne bag og i toppen (William Bain, Jr. og Mitt Romney), deres metoder, som især har fokuseret på opkøb og privatisering af offentlige virksomheder, deres indtjening (årligt afkast gns. 173%) og meget mere, så jeg var dengang stor modstander af at de skulle have fingre i dansk infrastruktur. Vores politikere havde en anden mening, selvom de lige så let som jeg kunne have fundet viden om disse forhold. Den model som Bo Nilsson og den øvrige Nets-ledelse samlet set scorer milliardbeløb i privatformuer på, er faktisk så meget en standardmetode og langvarig tradition hos Bain Capatal at den er en del af det, der i USA kaldes "The Bain Philosophy". Du kan læse en ganske udmærket artikel om Bain (med indbyggede links til yderligere artikler om hvert delemne) her og den blev udgivet 2 år før Netssalget: https://www.newyorker.com/news/john-cassidy/the-bain-bomb-a-users-guide

At sælge vital og monopoliseret infrastruktur til et firma med så specifik specialisering i at malke denne så meget at det har givet det et løbende årligt afkast til ejerne på 173% målt over årtier, virker virkeligt uklogt. Det er så dumt at enten må flertallet af vores folkevalgte være flere procent dummere end gold sandjord eller også har vi langt større problemer med korruption og lobbyisme end almindeligvis antaget. Hvilken af delende det er, kan kun bevises ved at følge pengesporene og i den kamp er både pressen og almindelige borgere den ressourcemæssige underhund, men vi har lov til at tænke og til at gætte. Og vi bør lige huske at Bain ikke er det eneste store firma i verden med den type højt specialiserede metoder.

Peter Beck-Lauritzen, Erik Nissen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Brian W. Andersen
Der er naturligvis mere korruption og lobbyisme i Danmark end den vi kender til, det der burde springe i øjnene i den eksistentielle situation Danmark står i er den manglende regulering af den systemiske finanssektor og den politiske besluttede opløsning af skat, en institution der i dag, står åben til tømning af skatteborgerens gennem generationer opsparede kapital i velfærdssamfundet, en bevist politisk handling der bør ses i forlængelse af den førte syndebuk politik.

Økonomisk pseudo ideologi på olie, gas og kul afbrænding og politisk ansvarsfralæggelse.

De indirekte EU finansierede kz-lejre i Libyen, taler deres tydelige sprog om, hvad der venter EU borgerne når de liberale får magten og indføre den klimatiske undtagelsestilstand om få år.

Det er ikke en sprit ny 2020 Tesla til alle!

Thulesen Dahl/Søren Espersen og Jakob Ellemann-Jensen/Støjberg er lige nøjagtig så interesserede i de menneskeskabte klimaforandringer, som de er civiliseret.

Totalitario.
"Alle er inden for, ingen uden for, og ingen imod staten"
Benito Mussolini

“Corporate statism or state corporatism is a political culture and a form of corporatism whose adherents hold that the corporate group which is the basis of society is the state. The state requires all members of a particular economic sector to join an officially designated interest group.”
Benito Mussolini

Civilisation.
“En civilisation (af latin civis, borger) er et menneskesamfund, som har en ikke-militær administration (det vil sige en civil administration) foruden den militære administration, og et nogenlunde velfungerende retsvæsen og politi, som kan beskytte borgerne, så at de kan færdes ubevæbnede.

Tidligere var det almindeligt at skelne mellem civiliserede samfund og folkeslag og uciviliserede eller "vilde".

I denne skelnen lå der en mere eller mindre underforstået forståelse af, at civiliserede befandt sig på et højere kulturelt udviklingsstade, jf. den herskende moderniseringsteori.

I 2. udgave af Salmonsens konversationsleksikon, bind V (1916) hedder det således i opslaget om civilisation:

Dannelse, Oplysning, intellektuel Udvikling. C. betegner en saadan Udvikling af Sæder og Tankesæt, som betinger et ordnet borgerligt Samfund, og gennem hvilken dette må ar til højere Kultur.”
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Civilisation

Men hvor civiliserede er mennesker, der omtaler sig selv, som tilhørende civilisation?

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

Citat: John Dalhuisen der var Director of Amnesty International’s Europe og Central Asia Programme og Regional Office fra 2012 til 2017
Link: https://www.amnesty.org/en/press-releases/2017/07/central-mediterranean-...

Cruel European migration policies leave refugees trapped in Libya with no way out.

12 November 2018
“A year after shocking images purporting to show human beings being bought and sold in Libya caused a global outcry, the situation for migrants and refugees in the country remains bleak and in some respects has worsened, said Amnesty International.”
Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2018/11/cruel-european-migration-...

Fremtiden banker på døren til EU.

Retten til at søge asyl og ’non-refoulement-princippet’, som forbyder tilbagesendelse af personer til et land, hvor der er risiko for forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling, er nedfældet i EU-traktaterne.

Ifølge FN er over 15.000 mennesker i 2018 blevet sendt ‘TILBAGE’ til Libyen fra Middelhavet.

“Mette Frederiksen & Mattias Tesfaye”
Er det samme regime økonomisk pseudo ideologi på olie, gas og kul afbrænding og politisk ansvarsfralæggelse?

Det vil borgerne snart få svar på!