Klumme

Politiske embedsmænd er måske en kur mod politikerlede

Den generelle mistillid til politikerne spiller en afgørende rolle for, at Mette Frederiksens beslutning om at styrke den politiske ledelse fremstår så kontroversiel. Men måske øger hun faktisk chancen for, at vi ikke bliver lige så skuffede denne gang, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Mette Frederiksens beslutning om at styrke statsministeriet vakte kritik i forbindelse med ansættelsen af Martin Rossen (billedet) som stabschef i juli. Men hvorfor er det egentlig så kontroversielt, at regeringen vil styrke den politiske ledelse af embedsværkedet, spørger debatredaktør Gry Inger Reiter om.

Mette Frederiksens beslutning om at styrke statsministeriet vakte kritik i forbindelse med ansættelsen af Martin Rossen (billedet) som stabschef i juli. Men hvorfor er det egentlig så kontroversielt, at regeringen vil styrke den politiske ledelse af embedsværkedet, spørger debatredaktør Gry Inger Reiter om.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

6. september 2019

»Magt-Mette bevilger sig selv 9,6 mio. kroner ekstra som statsminister,« lyder overskriften på en af de artikler, der i ugens løb er gået mest viralt.

Den stammer fra Folkets Avis, et lille, uautoriseret netmedie, som i denne uge har sat dagsordenen på de sociale medier med sin fortolkning af Mette Frederiksens udmelding om, at hun vil udvide statsministeriets indenrigspolitiske afdeling med seks medarbejdere og ansætte en ekstra sekretær.

DR udelod øgenavnet, men vinklen var den samme:

»Mette Frederiksen opruster igen: Opretter ny afdeling for næsten 10 mio. kroner

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Christiansen

Det fundamentale problem er, at man ikke kan få indsigt, i de analyser der ligger til grund for den førte politik.

Dermed er det største problem ikke embedsapparatet men offentlighedsloven, og derfor bliver politikerleden ikke mindre uanset, hvordan man organiserer embedsapparatet.

Jeg citerer lige mig selv fra kommentarsporsporet til artiklen angående Rossen-ballonen:

Martin Rossen-ballonen gør præcis det, den skal: den gør den usynlige magt synlig "Igen jep, det er jeg aldeles enig i, og Inf har problematiseret dispositionen - altså Rossens ansættelse og position - og andre medier har også, jeg har ikke fået læst tilstrækkeligt op på det, til at have dannet mig en fast mening om nye regerings disposition her.Der er en anden, der kommenterer her på inf’s tråde, der ganske overbevisende har beskrevet, HVOR indspist og ’biased’ embedsværket er (?) i og med kommer fra samme (overklasse)miljø, har taget de samme uddannelser (økonomi, finans og polit), så at forvente - i det virkelige liv - at embedsapparatet skulle være neutralt, - selvom de muligvis i egen optik er det - er nok en kende naivt....Set fra den vinkel er det måske ikke helt hen i vejret, at have en ’Rossen’, der ikke er ’neutral’, men skal være med til at gennemføre: ’Vi har IKKE tænkt os at føre blå økonomisk politik, hvis vi vinder regeringsmagten’Når man nu nok ikke helt skal - kan regne med den postulerede neutralitet, new public manegement - neoliberal og CEPOS- orienterede som det reelt har fremstået i ganske lang tid.Embedsværket er jo også svære at få i tale, her må man vel - trods alt - sige at Rossen er mere tilgængelig og offentlig end embedsmændene m/k
Klogeligt har - såvidt jeg har set - både Rossen og Mette F. afholdt sig fra at sige noget angående ballonen.