Kommentar

Rejs skov nær byerne, og ret op på den ulige adgang til natur

Antal kvadratmeter skov pr. indbygger varierer fra 0,1 kvadratmeter på Frederiksberg til 14.400 kvadratmeter på Læsø. Danskernes adgang til skov er meget skævt fordelt, og det skaber ulighed i muligheder for både naturoplevelser og sunde idrætsvaner, skriver paraplyorganisationerne Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund i dette debatindlæg
Niels-Christian Levin Hansen og Anne-Mette Binder mener, at der burde gives flere midler til skovrejsning - især til skovrejsning tæt på byerne, fordi bynær skov ifølge dem har langt den største samfundsmæssige værdi.

Niels-Christian Levin Hansen og Anne-Mette Binder mener, at der burde gives flere midler til skovrejsning - især til skovrejsning tæt på byerne, fordi bynær skov ifølge dem har langt den største samfundsmæssige værdi.

Hans Meineche

17. september 2019

Forhandlingerne om Danmarks første klimalov er i fuld gang, og den nye regering med de grønne ambitioner har blandt andet peget på skovrejsning som et vigtigt virkemiddel i kampen mod klimaforandringerne. Og i sidste uge blev skovrejsning sat på dagsordenen, da danskerne samlede ind til nye folkeskove sammen med TV 2 gennem kampagnen Danmark planter træer.

Det er godt, at skovrejsning får opmærksomhed, for mere skov gavner klimaet og giver samtidig bedre muligheder for naturoplevelser og et aktivt idræts- og friluftsliv. Derfor skal skovrejsning endnu højere op på den politiske dagsorden – og samtidig bruges som løftestang til at give befolkningen mere lige adgang til naturen.

Skæv skovadgang

Skovrejsning optager CO2, giver mere plads til natur, og det er godt for grundvandet. Og så er det godt for borgerne, for rigtig mange danskere bruger skovene i fritiden. Naturen er især de voksnes favoritsted at dyrke idræt – i gennemsnit kommer vi i skoven 38 gange om året – og andelen af borgere, der dyrker idræt i naturen, er steget fra 36 procent i 2011 til 44 procent i 2016.

Vi ved også, at jo tættere på en skov, vi bor, jo mere bruger vi den i hverdagen, og at otte ud af ti oplever, at idræts- og friluftsaktiviteter forbedrer deres psykiske velvære og fysiske form og helbred.

Desværre er der stor ulighed i mulighederne for at dyrke idræt- og friluftsliv i skovene, alt efter hvor i landet man bor, viser en undersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund. Adgangen til skov er nemlig skævt fordelt.

Ikke bare varierer antal kvadratmeter skov pr. indbygger fra 0,1 kvadratmeter på Frederiksberg til 14.400 kvadratmeter på Læsø.

Tre fjerdedele af Danmarks skovareal er privatejet – i 44 af landets kommuner er mere end 80 procent af skovarealet privatejet – og det er især det, der begrænser mulighederne for friluftsliv og -aktiviteter.

Bor du på Fyn, på Lolland eller Vestsjælland er det ikke nemt at finde en skov, hvor du kan tage din kæreste i hånden og gå måneskinstur, og hvor dine børn kan plukke blomster og brombær i skovbunden. Her er skovene nemlig primært privatejede, og der må man f.eks. ikke færdes efter solnedgang, og man må ikke gå uden for stier og veje, hvis man vil plukke svampe, se på fugle eller finde en rolig plet at slå sig ned.

Der er ofte heller ikke samme muligheder for at være aktiv, fordi der ikke er faciliteter til mountainbikekørsel, trailløb, orienteringsløb, ridning og lejrliv. Det går ud over borgerens sundhed og livskvalitet, for vi ved fra de offentlige skove, at faciliteter i stor stil trækker danskerne ud i skoven for at være aktive.

Mulighederne for at få glæde af skoven, gennem faciliteter og gode adgangsforhold, som vi finder i de offentlige skove, er altså skævt fordelt mellem landsdelene.

Ret op på ulighed

Set i det lys er det sund fornuft at prioritere skovrejsning højt og afsætte flere skovrejsningsmidler, end det hidtil har været tilfældet.

Siden 2016 er midlerne til statslig skovrejsning faktisk faldet drastisk. Men Danmark kan komme på sporet igen ved at prioritere flere midler til statslig skovrejsning samt ved at åbne for, at kommuner igen kan få tilskud fra de private midler til skovrejsning. Endelig kan man stille krav til private skovejere om god offentlig adgang, når de får offentlig støtte til skovrejsning.

Men det er ikke ligegyldigt, hvor i landet nye skove rejses. Vi får som samfund klart mest for pengene, hvis regeringen prioriterer at rejse bynær skov, som har langt den største samfundsmæssige værdi, fordi mange mennesker bruger de bynære skove.

Og når man nu er i gang, giver det god mening at rette op på den geografisk skæve fordeling af offentlig skov. Skovrejsning bør målrettes landsdele, hvor der i dag er meget lidt offentlig skov.

Sådan får alle danskere bedre adgang til at bruge vores fælles natur, og regeringen kan med målrettet skovrejsning både bidrage til at løse klimaproblemerne og sikre lige adgang til natur og lighed i sundhed for befolkningen. Det er win-win, når det er bedst.

Niels-Christian Levin Hansen og Anne-Mette Binder er henholdsvis Formand i Friluftsrådet og bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund.

Anemonerne blomstrer i Krammesholm Skov ved Skive.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Jørgen Wassmann
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Randi Christiansen
  • Søren Kramer
  • Carsten Munk
  • Klaus Cort Jensen
  • Anker Heegaard
Alvin Jensen, Jørgen Wassmann, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Søren Kramer, Carsten Munk, Klaus Cort Jensen og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Cort Jensen

Ja - og plant skov i byerne. Der findes 126.000 parkeringspladser i København. Tænk, hvis der stod et træ i stedet for en bil på hver af dem. Så ville det være en nydelse at løbe, lege, klatre og cykle i byen.
Altså:
Bomme (og parkeringshuse) ved indfaldsvejene i stedet for bompenge.
Gratis kollektiv trafik
https://klauscort2.blogspot.com/2018/12/gratis-kollektiv-trafik-er-bade-...

Birte Pedersen, Niels Østergård, Lise Lotte Rahbek, Søren Bro, Randi Christiansen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Em mageløs opdagelse. Der mere skov pr. indbygger på Læsø end på Frederiksberg. Gud ske tak og lov at mountainbikes ikke forstyrrer mennesker og dyr overalt. Jeg tror ikke en dyt på at folk kommer i skoven 38 gange om året. Når vi går der er der gudskelov næsten ingen, men altid de samme. Fint rejse skov og endnu bedre at den ikke bliver trampet ned.

Erik Nissen, Lise Lotte Rahbek og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Mange tak for det!
Nu er der brug for mere af samme skuffe.
Friluftsrådet er blevet en udhulet svag organisation gennem årene, som må tage sin del af ansvaret for at skovarealet er sølle 14% med lav andel af løvskov, og en biodiversitet som på grund af kommerciel drift er tilsvarende sølle.
Der er brug for en anderledes modig tilgang til det politiske niveau og medierne. At stå ved sine interessevaretagelse og tage de tæsk der kommer, med den risiko der er for det. Det er nu toget kører og organisationen skal hægte sig på klimadagsordenen.
Der er brug for tydelighed om hvor midlerne skal hentes. Og som interesse organisation skal man kunne sige landbrug og stå op for borgerne. Hvis Friluftsrådet ikke gør det, er der ingen der kan eller gøre det med tilpas professionelle kræfter. Det kan med rette forventes.
Ca. halvdelen at de 10 milliarder Danmark årligt får i landbrugsstøtte er direkte hektar støtte. Resten råder vi selv over. Det virker oplagt at se på om nogle af disse midler gennem kan gå til klimakompensation for landbruget som så giver mere og bedre skov.

Der er samtidigt brug for at Friluftsrådet går sin portefølje af aktiviteter igennem og får skåret ned i fuglekikkeriet, spejdere, vandrelaug og i stedet skruet op for nyere sportsgrene og friluftsaktiviteter der trækker opmærksomheden og folk i skoven i disse år, som så fint bliver nævnt i debatindlæget men hvor Friluftsrådet indtil nu har været ikke eksisterende. Det er her de unge findes. Det er dem der skal motiveres for at sikre fremtidens natur.

Det vil også være på sin plads at flytte organisationen til Silkeborg. Så kan man se hvordan det skal gøres, lige uden for døren.

"Danskernes adgang til skov er meget skævt fordelt..." Det er danskernes adgang til f.eks. offentlig transport også, men nu har vi vel selv i høj grad valgt, om vi bor i by eller på land, så hvis man savner noget, kunne man jo også flytte efter det.

Charlotte Mortensen

Folk som har valgt at bosætte sig i byen - med de fordele der er ved det liv - kan vel ikke forvente samtidigt at have lige adgang til natur, som dem der bor på landet??? Det er jo en “helt ude i skoven” urimelig paradoksal tanke!!!

At der ikke skal køres hurtigt eller være færden udenfor stierne, det er jo af respekt for det sparsomme dyreliv, der lever i skoven. En rigtig god grund til at færdes i de danske skove, det er netop at udvikle denne respekt og samhørighed. Jeg er noget overrasket at dette ikke nævnes. Der nævnes tilsyneladende blot hvordan mennesket fortsat kan bruge/udnytte naturen? Hvad gavn har mennesket så af oplevelsen i naturen, hvis den blot ses som en anden byforlystelse, der udelukkende er til for menneskets fornøjelse ....

Erik Nissen, Anja Larsen Jensen, Anne Svendsen, Jens Christensen, Birte Pedersen, Anders Skot-Hansen, Carsten Munk, Søren Bro og jens peter hansen anbefalede denne kommentar

Bynær skov er guld værd, og det bør der være meget mere af!

MEN, mange steder gør man den fejl, og man laver skoven om til gøgl, cirkus og racerbane for cykler, og det kan ikke være meningen, nej, lad os da få noget rigtig bynær vild natur, hvor skovens dyr også kan trives, og hvor man ovenikøbet kan være heldig at observere dem helt tæt på, i stedet for, at kommunerne omdanner deres skove til rene racerbaner for de få, og slet ikke for naturen skyld og på dens præmisser.

Sæt i gang, det kan ikke gå hurtigt nok!

Michael W Pedersen

Den skov I skriver om, er ikke skov men plantager, det hedder sig at der er lidt urskov tilbage syd for Åbenrå, skov er ikke noget man planter det kommer af sig selv efter for eksempel efter en brand på heden, det tager 70 år at skabe en skov, men hyg jer med jeres cykler og løbesko lavet af underbetalte arbejder i gud ved hvor, lidt har også sin ret ikke!? God tur

Lidt mere kritisk sans ville være ønskeligt i overvejelserne om skov som et MIDDEL til menneskelig udfoldelse - altid på bekostning af alt andet levende.

Klaus Cort Jensen

Ja du har helt ret Erik Nissen. Homo Sapiens er den absolut værste invasive art.
Og skov over det hele vil heller ikke gavne biodiversiteten. Tag eksempelvis Læsø, hvor skoven har fortrængt hede- og mosebiotoper.