Kronik

Sådan kan træ blive den byggesucces, beton var i 1960’erne

At gøre træ til det dominerende byggemateriale er afgørende for at løse klimakrisen, ligesom beton var det for at løse boligkrisen efter Anden Verdenskrig. Men det kræver, at vi tænker udover de normale politiske rammer, skriver historikerne Mikkel Høghøj og Mikkel Thelle fra Aarhus Universitet i dette debatindlæg
Træ skal afløse beton som det altdominerende byggemateriale, hvis vi skal løse klimakrisen, mener historikerne Mikkel Høghøj og Mikkel Thelle fra Aarhus Universitet.

Træ skal afløse beton som det altdominerende byggemateriale, hvis vi skal løse klimakrisen, mener historikerne Mikkel Høghøj og Mikkel Thelle fra Aarhus Universitet.

Finn Frandsen

20. september 2019

Hvis der er noget, den nyligt tiltrådte regerings forståelsespapir afspejler, så er det klimaets nye status som det vigtigste politiske projekt. Med målet om at reducere CO2-udslippet med 70 procent vil dokumentet og dets skæbne for eftertiden komme til at stå som et monument over den politiske betydning af klimaproblemerne som en global krise. Samtidig er det en radikal åbning for at handle på krisen.

Store kriser løses sjældent med et snuptag, men nogle kriser har en karakter, der gør det nødvendigt at skære igennem.

Den aktuelle klimakrise er utvivlsomt en af vor tids største krisesituationer, og selv om løsningerne ikke er enkle, er der konkrete skridt at tage. Et af dem er en tilbagevenden til træ som det primære byggemateriale.

For mange lyder det måske både radikalt og urealistisk. Men ser vi på overgangen til beton som det førende byggemateriale i efterkrigstidens første årtier, vidner det om, at store forandringer faktisk kan gennemføres hurtigt, hvis man tænker ud over traditionelle grænser.

Træets rolle

Der er meget lidt tid til at skabe resultater, og vi ved ikke, hvordan vi kommer i mål. Det er to centrale følger af klimakrisens karakter.

Flere af partierne bag forståelsespapiret har allerede foreslået konkrete skridt på vejen mod at gøre Danmark til en førende klimanation. Blandt andet meddelte SF i august, at man inden for fire år vil omlægge 200.000 hektar jord til skov i Danmark.

Planen vil partiet primært finansiere ved at optage et lån på 32 milliarder kroner. De Radikale er bekymrede for økonomien og vil hellere finde pengene et andet sted. Men også SF’s tidsfrist har ført til hævede øjenbryn: Fire år er ikke lang tid.

I forslaget skelner SF mellem »urørt skov« og »produktionsskov«. Den urørte skov skal udvikle og beskytte biodiversiteten, mens produktionsskov skal levere træ til byggeri, for eksempel i de voksende byer.

»Det er ambitionen, at der også fremover skal skabes vilkår, der motiverer byggebranchen til at bruge træ frem for beton,« hedder det i Informations omtale af udspillet.

Træbygninger soler sig allerede i en fornyet opmærksomhed. Man taler om træ som den nye nøgle til bæredygtige bygninger. I vinters stiftedes Foreningen Træ i Byggeriet, der promoverer mere træ i nye byggerier, og nu har Københavns Kommune endda planlagt, at det omstridte boligområde på Amager Fælled skal udvikles til Danmarks største træbyggeri.

Uanset om Pia Olsen Dyhr får det, som hun vil have det, og uanset om det bliver inden for den ambitiøse tidsramme på fire år, peger alt på, at træ kommer til at spille en central rolle i klimakampen.

Det forudsætter imidlertid, at vi bevæger os væk fra det materiale, der har præget det moderne Danmarks opbygning siden mellemkrigstiden: beton. Den eksplosive vækst i velfærdsstatens bolig-, kontor- og fabriksbygninger handlede i høj grad om stål og glas, men der er næppe noget materiale, der som beton har været mere transformativt for det sidste halve århundrede.

Som byggemateriale var beton ikke nyt, men det skulle vise sig at blive et knudepunkt i efterkrigstidens velfærdsprojekt. Manglen på ordentlige boliger var en af de helt store sociale kriser i første halvdel af det 20. århundrede, og her blev beton løsningen.

Betonens historie vidner om de muligheder, der ligger i en stærk alliance mellem stat og byggebranche. Det fantastiske materiale viste sig belejligt i en situation, hvor alle aktører var klar til at samarbejde om pludselig forandring.

Ligesom beton løste boligkrisen, kan træ som byggemiddel være nøglen til at løse klimakrisen.

Beton løste boligkrisen

I forbindelse med Første Verdenskrig indtraf en markant boligkrise i de danske byer. Der var en radikal mangel på byggematerialer, og gennem hele mellemkrigstiden blev bolignøden et politisk tema.

I løbet af 1930’erne overvandt man næsten boligkrisen, men den vendte tilbage med fornyet styrke i forbindelse med Anden Verdenskrig. Igen var manglen på byggematerialer problemet.

I 1945 anslog en statslig kommission, at der på landsplan manglede mellem 50.000 og 60.000 boliger. Derudover vurderede man, at en stor del af den eksisterende boligmasse i de danske byer var teknologisk utidssvarende og ifølge flere direkte skadelig. En lang række tiltag op gennem 1950’erne sigtede mod en omfattende industrialisering af byggebranchen, og betonens teknologiske muligheder blev en central del af løsningen.

I 1960 udstedte boligministeriet det såkaldte montagecirkulære, der kickstartede et årti domineret af betonelementbyggeri i et hidtil uset omfang. Produktionen blev støttet af staten, og blomstrende virksomheder opførte sammen med ambitiøse, almennyttige boligforeninger en række byggerier, der i omfang stadig er monumentale. Af markante boligplaner udviklet i dette årti kan man i flæng nævne Høje Gladsaxe, Gellerupplanen og Vollsmose.

De var ikke alene: Mens der i 1946 på landsplan blev opført omkring 10.000 boliger, fik man i 1973 færdiggjort 55.000.

Festen varede dog ikke længe.

Ret pludseligt i begyndelsen af 1970’erne indfandt der sig en betontræthed i den danske offentlighed. Betegnelser som ’betonslum’ og ’betonjungle’ prægede den offentlige debat, og også i skønlitteraturen stod 1960’ernes store boligplaner nu som symboler på fremmedgørelse i det senmoderne samfund. Udviklingen kunne både ses herhjemme, men også bredt ud over Vesteuropa og USA i dette årti.

Det betyder dog ikke, at vi bruger mindre beton globalt.

Ifølge The Guardian har Kina de seneste to år brugt mere sand til beton, end USA gjorde i hele det 20. århundrede. Og sand vender ikke tilbage hurtigt.

Vor generations beton

Vil vi eller vores børnebørn også opleve en træ-træthed, som betontrætheden i 1970’erne, hvis vi skifter fra beton til træ? Det behøver ikke være tilfældet. Træ er anderledes end beton, det er levende og kan regenereres relativt hurtigt. Man kan bruge det til både konstruktion og beklædning. Vi behøver ikke ende med et Danmark, der ligner en 70’er-reol fra IKEA, blot fordi vi omlægger til træbyggeri.

De politiske partier udformer lige nu den kommende klimalov, og regeringen har igen stadfæstet 70-procentsmålet. De har både meldt ud, at reduktionsmålet ikke er til forhandling, og at de grundlæggende ikke ved, hvordan vi som samfund kommer derhen.

Både beslutsomheden og ærligheden er forbilledlig. Det er på sin vis, som da Kennedy i maj 1961 meldte ud, at USA i løbet af et årti ville sætte en mand på månen. I sin tale til kongressen sagde han:

»Vi gør det ikke, fordi det er let. Vi gør det, fordi det er svært.«

Det var i sin essens, hvad rumkapløbet handlede om. Klimakampens slogan ville snarere være, at ’vi gør det, fordi vi er nødt til det’.

Alliancen mellem stat og byggesektor i 1960’erne medførte, at den boligkrise, som havde stået på i snart et halvt århundrede, blev effektivt afviklet. Hvis der skal ske en egentlig transformation af vores forhold til naturressourcer, forudsætter det, at vi organiserer arbejdet på nye måder.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har nu fået nedsat sit grønne udvalg, GOU, der på tværs af ministerier skal sikre, at regeringens politik når de klimamål, man har sat i forståelsespapiret. Måske er det begyndelsen på vores eget klima-NASA, der under tikkende tidspres sætter et flag i Parisaftalens mål og gør Danmark ledende på klimaområdet.

Mikkel Høghøj og Mikkel Thelle er henholdsvis postdoc og lektor ved Historie på Aarhus Universitet. De er også tilknyttet Dansk Center for Byhistorie.

SF vil omlægge 200.000 hektar jord til skov inden for de næste fire år. Udspillet skal finansieres gennem en skovfond, som staten skal skyde tre milliarder kroner i over de kommende fire år. Størstedelen af finansieringen vil SF dog finde ved at optage lån med statslig garanti på 32 milliarder kroner.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Olaf Tehrani
  • Thomas Overbye
  • Klaus Cort Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Palle Yndal-Olsen
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Ervin Lazar
Morten Lind, Olaf Tehrani, Thomas Overbye, Klaus Cort Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Palle Yndal-Olsen, David Zennaro, Thomas Tanghus og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Vil vi eller vores børnebørn også opleve en træ-træthed" - det tror jeg sgutte. Jeg er i hvert fald ikke stødt på en træ-træthed i Sverige eller Norge. Snarere tværtimod.

Jeg boede nogle år i et træhus i Århus. Indeklimaet var det bedste, jeg nogensinde har levet med. Og rent isolationsmæssigt var det forbløffende. Det var den vinter, hvor temperaturen faldt til -30 grader. Vi sov stadig med åbne vinduer -

Birte Pedersen, Flemming Berger, Ole Henriksen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Byg et højt højhus af træ.

Det kan ikke gøres.

Byg huse af træ, det kan gøres. Men så breder de sig for vidt. Så'n er der så mange problemer. Det største problem er, at vi er for mange.

Jens Flø, jens christian jacobsen, Birte Pedersen, Søren Kristensen, Kim Houmøller, arne tørsleff og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke træerne vokser ind i himlen, for hele 70% af det danske træforbrug importeres.
90% af forbruget af savskåret træ importeres.
70% af forbruget af træbaserede plader importeres.

Danskerne er allerede storforbrugere af træ.
Forbruget svarer til 1,5 kubikmeter træ pr. person. Til sammenligning bruger europæerne i gennemsnit 0,7 kubikmeter og verdens befolkning som helhed 0,6 kubikmeter. Det betyder, at vores forbrug er stort set i forhold til lande, vi ellers sammenligner os med.

Morten Lind, Birte Pedersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Måske man skulle overlade det til folk der ved noget om byggeri at vælge materialer.
Det er næppe to historiker der skal kloge sig om det.
Ha ha -og så kloger jeg mig alligevel.
Beton er simpelthen et fantastisk materiale.
Uden det var vi ilde stedt.
Broer og husfundamenter uden beton er noget ragelse.
Alt hvad der skal i jorden gør man klogt i at lade det være af beton.
Træ duer bare ikke, hvis der er vand eller jord i nærheden.
Tag en tur på brokvartererne i København.
Husene er over 100 år, og de ser ud som var de nybyggede.
Og de er bygget af -nej ikke beton - men ler og mørtel.
Så hold nu op med det trægejl.
Det der virker og holder til det danske klima er -beton -ler- mørtel - glas .
Gerne med træ på ikke klima/vejr udsatte steder - dvs indvendig.
Hvis nogen ikke tror på det, så tag en tur rundt og kig på de danske landsbykirker.
De er mellem 600 og 1000 år gamle - og der er næsten 2000 af dem.

Jens Flø, Birte Pedersen, Kim Houmøller og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Træhusprojektet I Køge er nu omarbejdet:
“Køge dropper Danmarks højeste træbyggeri: Træ erstattes med beton”

https://www.building-supply.dk/article/view/651127/koge_dropper_danmarks...

https://www.building-supply.dk/article/view/674655/traditionel_start_pa_...

“nu lyder meldingen, at de bærende dele af konstruktionen bliver af beton – ikke træ.
Kun facade og indervægge bliver fortsat i træ, lyder det fra Fællesbyg Køge Kyst. “

Bygningsreglementets (BR 18) brandbestemmelser findes på:

http://bygningsreglementet.dk/Tekniske-bestemmelser/05/Krav

“Bygninger skal opdeles i en eller flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre, at flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i bygningen, og så der ikke sker væsentlig brandspredning.

Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved, at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder.”

Ҥ 118
Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.”

Det følger heraf, at lejlighedsgrupperne skal adskilles ved brandmure, og at bærende dele, trappeskakter, søjler o.l. skal udføres I beton.

Der findes imidlertid et ønske - og en efterspørgsel - efter træbyggeri - af æstetiske og indeklimamæssige grunde.

Men hvis træ skal vinde indpas, bør det være indkapslet, og kun bruges afsnitsvis, adskilt af bærende vægge.

Lejlighedsbrande om vinteren er ikke helt sjældne - ofte udløst af varmeovne eller fejlbehæftet elektrisk apparatur - og de bør altid kunne stoppes af væggene.

Især I forårsmånederne- hvor temperaturen stiger og luftfugtigheden falder – bliver det udtørrede træ lettere antændeligt.

Bygge af ! Ja, generalliseringer dur ikke,
Vi bygger af det, der egner sig til formålet med de enkelte bygningsdele. Bl.a masser af træ.

Træ skal "dyrkes" - det tager tid.
Klimakampen kræver træ i stort omfang, især nåletræ, ikke at træerne fældes.

Kan ikke tage denne artikel alvorligt.

Per Torbensen, Vibeke Hansen, David Joelsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det ene udelukker vel ikke det andet. Vi skal bygge varieret, spædende, udfordrende og med alle de byggematerialer vi kan komme i tanke om. Når robotterne tager over, har vi alligevel ikke andet at tage os til end at hitte på, lave skitser og lege håndværker. Men det kræver selvfølgelig at vi skruer lidt ned for reproduktionen, for vi er allerede for mange i paradiset, hvis det også skal være sjovt at bygge og ikke mindst bo i fremtiden.

Klaus Cort Jensen

"Tag en tur på brokvartererne i København.
Husene er over 100 år, og de ser ud som var de nybyggede.
Og de er bygget af -nej ikke beton - men ler og mørtel.
Så hold nu op med det trægejl." skriver du Jørgen Wind-Willassen.

Nu bor jeg tilfældigvis i et sådant hus. De ikke bærende vægge er af træ, beklædt med strå bundet op med ståltråd, og yderst et tyndt lag puds. Gulve, lofter (lavet som væggene) og trapper er/var af træ.

Klaus Cort Jensen

Når det gælder bærende konstruktioner, kan disse selvfølgelig også laves af træ. Det kan man se i talrige idrætshaller og svømmehaller landet over.

Branden I Grenfell Tower, London, juni 2017:

https://www.bbc.com/news/uk-england-london-40272168

72 omkom, lukket inde I det brændende hus.

Tårnet var udvendigt isoleret, med en beklædning af skumplast og aluminium, sat op ved en renovering I 2016..

Branden startedes af en defekt dybfryser.

https://en.wikipedia.org/wiki/Grenfell_Tower_fire

Utilstrækkeligt brandsikrede materialer forekommer udbredt I England, eftersom alle renoveringer foregår under budgetpres.:

https://en.wikipedia.org/wiki/Building_regulations_in_the_United_Kingdom...

Godt at se en kommentar, der rejser vinklen om brandsikkerheden. Det kan måske løses, men vil helt sikkert blive dér, den afgørende debat kommer til at stå.

Iøvrigt kan man bygge af ren sten og stål, hvad f.eks. Rockwool har løsninger til. Sikkert også andre.

Når der så bygges i beton og, burde der være skærpede regler for det visuelle udtryk. Med Portland House og Gøteborg plads samt Industriens hus som skræmmebilleder, kan beton omvendt være et smukt og kreativt materiale, som Gaudi har vist det på formen vis

DTU-forskeren Kristian Hertz har udført en pionerforskning med gasbeton-elementer – omgivet af og holdt oppe af betondragere:

https://www.dtu.dk/Nyheder/2014/12/Kopi-af-Dynamo-Nyt-byggeri-med-fremti...

“SL-dækkene er baseret på opfindelsen af den nye betonteknologi, superlette konstruktioner, som DTU-professor Kristian Hertz står bag. Han har kombineret velkendte materialer på en ny måde, så det er muligt at erstatte traditionelle dyre og energitunge beton- og stålkonstruktioner med billigere, mere miljøvenlige dækelementer. Princippet bag den nye betonteknologi er at fremstille et skelet af stærk beton, som omgives på en eller flere sider af letbeton.”

“Kristian Hertz’ opfindelse med at kombinere den stærke og lette beton betyder, at man bruger op mod 50 procent færre materialer.”

http://www.lethbeton.dk/media/1286/brandmodstandsevne.pdf

https://docplayer.dk/6920499-Beton-og-brand-kristian-hertz-byg-dtu.html

Kristian Hertz advarer kraftigt mod større samlede byggerier af træ:

https://ing.dk/artikel/kronik-traebygninger-kan-foere-altoedelaeggende-b...

men imødegås af træbranchefolk:

https://ing.dk/artikel/replik-traebyggeri-foerer-ikke-bybrande-228952#sh...

Træelementer kan imidlertid let revne:

https://ing.dk/artikel/byggeskadefond-advarer-massivtrae-revner-flere-by...

En del af træ-lobbyismen kommer fra godsejere – som er store træproducenter, da en stor del af landets private skove findes på godserne.

Således ønsker godsejen Gregers Juel at bygge 1100 træboliger ved Nyborg

Træbyggeriet, man forsøger sig med idag, kaldes CLT, Cross-laminated timber, og er en slags krydsfiner, blot udført I bræddetykkelse.

https://en.wikipedia.org/wiki/Cross-laminated_timber

Imprægneringsmetoder findes, kendte fra gammel tid, med bl. a. vandglas eller fosfater, men det er uvist om de kan virke effektivt ved store materialetykkelser.

Det mest klimavenlige er vel at bygge med de materialer som der forefindes i det område der bebygges. Hvordan skal ellers de store mængder byggemateriale transporteres miljørigtigt rundt? For Danmarks vedkommende er det lidt træ men mest kampsten og ler - som i middelalderen. Da havde man også næsten fældet alt skov i Danmark.

Vores ene hus, som vi har boet i i en årrække nu, ligger oppe i Sverige, og er bygget af træ i 1992. Og det er det tætteste og bedst isolerede hus vi nogensinde har haft. Det er et lavenergihus med kraftig isolering (væg 350 mm - loft 500 mm - og 3 forskellige samarbejdende varmesystemer.

Der er nogle, der efter 25-30 år får udskiftet enkelte udvendige beklædningsbrædder, hvilket er ganske uproblematisk. Men vi fik vores hus gennemgået i 2016, hvor alt blev fundet i fin stand, dog foreslog man, at der kunne lægges tag af 100% tæt tagpap under tagstenene, hvilket vi fik gjort.

Træ er et rigtig godt vedvarende og miljørigtigt materiale til at bygge huse af. Og mange af de gamle træhuse i Sverige er faktisk mere end 350 år gamle. I øvrigt er det normalt, at der bygge etageejendomme på op til 6 etager i Sverige, men der kan selvsagt bygges højere.

Jeg har dog ikke præference for træhuse, og vores hus på Cukur er bygget af mursten og beton. Men problemet med beton og den form for huse er, at der i dag mangler sand og grus i omfattende grad. Selvfølgelig kan man maskinelt smadre klipper til grus, men det er en voldsom og ganske kostbar og energikrævende proces, og en dag er der måske ikke klipper nok.