Kronik

Sæt afgifter på alle former for klimabelastning og giv pengene tilbage til befolkningen

Klimakrisen kalder på, at vi lægger CO2-afgift på alle varer. Provenuet skal føres tilbage til befolkningen, for det handler ikke om at sikre staten skatteindtægter, skriver Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet, og Frederik Roland Sandby fra Den Grønne Studenterbevægelse i dette debatindlæg
Vi står i en så presserende og dramatisk situation, hvor vi allerede nu kan skimte klimakollapset i horisonten, at det er fuldstændig afgørende, at vi får al klimabelastning beskattet, skriver dagens kronikører.

Vi står i en så presserende og dramatisk situation, hvor vi allerede nu kan skimte klimakollapset i horisonten, at det er fuldstændig afgørende, at vi får al klimabelastning beskattet, skriver dagens kronikører.

Lars Havn Eriksen

30. september 2019

Verden står i en klimanødsituation, og den er ved at komme ud af kontrol på grund af vores mangel på handling. Et vigtig skridt vil være at indføre en model, der på en socialt afbalanceret måde sikrer en retvisende prissætning af drivhusgasser.

I dag er det enten gratis eller alt for billigt at forurene og udlede de drivhusgasser, der har bragt vores civilisation på vej mod klimakollaps.

Eller i hvert fald: Det er gratis og billigt rent økonomisk at forurene på kort sigt, men omvendt vil prisen blive tårnhøj på lang sigt, når vi bliver ved med at udskyde den nødvendige handling.

Hvis vi skal fremtidssikre livet på planeten, som vi kender det, skal vi sikre en retvisende prissætning af forurening.

Her er værktøjet kendt som carbon fee and dividend – eller klimabidrag- og bonus – for os at se en helt oplagt og allerede testet mulighed. Det går kort sagt ud på, at al udledning af drivhusgasser beskattes – og at pengene så føres tilbage til befolkningen.

Det vil nedbringe natur-, miljø- og klimabelastningen, fordi borgere, erhvervsliv og det offentlige får et større incitament til at flytte deres forbrug i en mere bæredygtig retning.

Bonusdelen består så i, at alle de penge, som staten får ind via en forureningsafgift, hver måned tilbagebetales til borgerne i stedet for, at de ender i statskassen.

Det er her, denne model adskiller sig fra andre klimabeskatningsmodeller.

De eneste penge, der gives til staten, er det beløb, det koster at drive ordningen administrativt. Pengene skal altså ikke bruges på nye veje, skoler, sundhed eller for den sags skyld flere vindmøller og den øvrige grønne omstilling, som vi i stedet foreslår at give et finansieringsboost med grønne obligationer eller fremrykning af pensionsbeskatning.

For os at se er det helt oplagt, at vi skal have et sådant system i hele verden. At vi skal have det i hele Europa. Men vi kan også starte med at indføre det i Danmark, hvilket er det, vi foreslår i dag.

Lær af Canada

Hvorfor er lige netop denne model så god en idé? Fordi vi ved at kanalisere alle indtægterne direkte tilbage til borgerne viser, at det ikke handler om at skaffe statskassen flere indtægter.

Det handler i stedet om at øge incitamentet til at nedsætte det forurenende forbrug. Det handler om at stoppe klimakrisen, og det handler om at gøre det hurtigt og med folkelig opbakning.

Samtidig med at tiltaget vil sænke vores forurenende forbrug, vil det også bidrage til at udligne uligheden i samfundet, når pengene fordeles til borgerne på månedlig basis.

For os at se er det en kerneopgave for ansvarlige organisationer og politikere at komme med bud på, hvordan vi skal indrette vores økonomiske systemer, så det bliver mere fordelagtigt for virksomheder og borgere at fravælge forurenende produkter og fossile brændsler.

Og det er netop en model som denne.

Ifølge FN’s klimapanel, IPCC, er en pris på forurening den mest effektive måde at reducere klimabelastningen på, hvilket da også bakkes op herhjemme af såvel Klimarådet som De Økonomiske Råd og en stribe andre markante institutioner. Enhver anden politik vil således være dyrere, hvis man skal nå samme reduktion.

I den canadiske provins British Colombia har man gjort brug af modellen med klimabidrag og -bonus siden 2008. Den konkrete udformning både hvad angår pris på udledning af drivhusgasser og tilbagebetaling til borgerne, som altså har fungeret i Canada i over ti år, skal vi lade os inspirere af.

For Verdensbanken har kaldt det et skoleeksempel på effektiv klimapolitik, og ordningen har massiv opbakning fra alt fra nobelprismodtagere og centralbankdirektører til olieselskaber og økonomer.

Vi står i en så presserende og dramatisk situation, hvor vi allerede nu kan skimte klimakollapset i horisonten, at det er fuldstændig afgørende, at vi får al klimabelastning beskattet.

Heldigvis er der allerede ved at ske noget: 88 lande, der repræsenterer mere end halvdelen af de globale udledninger, siger, at de allerede bruger eller agter at bruge CO2-prissætning til at sætte ind mod klimaforandringerne. Det er positivt og nødvendigt.

Men i dag har vi globalt kun en eller anden form for afgift på små 20 pct. af udledningerne. Og alle de steder, hvor man så faktisk har en pris på forurening, er den for lav i forhold til den ødelæggelse, som udledningen forårsager.

Løbende prisstigninger

En af de mest udbredte undskyldninger for ikke at komme i gang med at prissætte forurening er, at det rammer socialt skævt.

Hvordan skal de fattige få råd til spaghetti bolognese, hvis vi indfører en klimaafgift på kød? Det er sjovt nok sjældent noget, der nævnes eller har forhindret, at der er blevet indført alle mulige andre former for afgifter.

Så vi anerkender ikke præmissen, men uanset hvad gør et klimabidrag- og bonussystem disse argumenter overflødige.

Men bliver det så ikke voldsomt dyrt at leve, som vi gør i dag? Nej. I hvert fald ikke så voldsomt dyrt, som det bliver at lade være. ’Forureneren betaler’-princippet har vi haft siden 1972, og tiden er nu til at få det implementeret på markedet generelt.

Ting skal koste det, de reelt koster i omkostninger for samfundet. Målet er at sikre, at hvis vi øger prisen på en vare, vil efterspørgslen og dermed forbruget falde. Når vi pålægger al forurening en afgift, der stiger løbende, vil markedsmekanismerne sikre, at producenterne fjerner de mest omkostningseffektive ton forurening først. Denne proces vil fortsætte, indtil den grønne omstilling er gennemført, og verden kører på 100 procent vedvarende energi.

Prisen på forureningen skal altså være forudsigelig, gennemsigtig og stige løbende i et tempo, der er velkendt for alle. Dermed ved virksomhederne og de forskellige brancher, hvad de ser frem til.

Borgerne ved, hvad de henholdsvis mest og mindst forurenende produkter vil koste i fremtiden. Alle kan tage oplyste valg, når de skal investere, og så vil de mere langsigtede grønne investeringer blive langt mere fordelagtige, end de er i dag, mens alle er mere motiverede til at forbruge mindre og mere bæredygtigt.

Så vi skal bare se at komme i gang. Verden er desværre i fuld gang med at svigte sin forpligtelse til at rette ind på en kurs, der vil være i overensstemmelse med målene i Parisaftalen.

De globale CO2-udledninger stiger og har aldrig været højere, selv om vi i årtier har vidst, at det burde gå den helt modsatte vej, hvis vi skal give en sund planet videre til de kommende generationer.

Vi skal i gang med de redskaber, vi ved virker: Vi skal prissætte forurening på den mest effektive måde, vi kender til.

Vi er villige til at forhandle om, hvordan en model skal skrues sammen og implementeres, men vi er ikke villige til at forhandle om ambitionsniveauet, for hvis vi ikke tager denne opgave alvorligt, gør vi os skyldige i et gigantisk generationssvigt.

Med en idé, som den vi har foreslået her, vil Danmark kunne nå i mål med de reduktionsmål, vi har sat os. Så det ville også være et oplagt emne i de klimaforhandlinger, der forestår i såvel efteråret som i foråret.

Vi har ikke tid til at nøle eller komme med undskyldninger for, hvorfor det ikke er lige præcis nu, at vi griber til den omfattende og gennemgribende handling på alle niveauer af samfundet, som FN’s klimapanel har efterlyst.

Frederik Roland Sandby er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse. Rasmus Nordqvist er politisk ordfører og klimaordfører for Alternativet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Steen K Petersen
  • Carsten Munk
  • Esben Lykke
  • Søren Kramer
  • Poul Erik Riis
  • Klaus Cort Jensen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Ervin Lazar
  • erik pedersen
  • Alvin Jensen
Ejvind Larsen, Olaf Tehrani, Steen K Petersen, Carsten Munk, Esben Lykke, Søren Kramer, Poul Erik Riis, Klaus Cort Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Ervin Lazar, erik pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flere penge til den grønne check? God ide. Og afgiften kan være høj da pengene returneres.Det kan give 2-3% reduktion alene. Ven den med EL og den er klar til vedtagelse.

Ejvind Larsen, Poul Erik Riis og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Kommer langt størsteparten af de penge, vi betaler i skat ikke tilbage til borgerne under en eller anden form?

Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen, Birte Pedersen, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg har umiddelbart lidt svært ved at se visdommen i at pålægge visse former for forbrug adfærdsregulerende afgifter - for derefter at betale pengene tilbage.

Søren Knudsen, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Klaus Lundahl Engelholt

“– og at pengene så føres tilbage til befolkningen.”

Som i “fordeles ligeligt til alle borgere”? Så de der rejser meget eller spiser meget rødt kød får tilbagebetalt en del af den klimaafgift de har betalt? Kan det ikke gøres mere effektivt?

Philip B. Johnsen

Et par spørgsmål.
Følgende punkter forventes adresseret, er det tilfældet?
Hvis det er tilfældet i hvilken udstrækning?

Reducere tiltaget samlet set forbruget for alle og dermed udledning af drivhusgasser?
Vil tiltaget reducere samlet set flytrafik?
Vil tiltaget reducere samlet set shipping?
Vil tiltaget reducere samlet set affald?
Vil tiltaget reducere samlet set købekraft for de rigeste mest drivhusgas udledende?(mindske ulighed)
Vil tiltaget vende det samlede set biodiversitet tab?

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Torben Skov og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar

Al menneskelig adfærd er i princippet belastende for klimaet. Det synes derfor oplagt og nødvendigt at begrænse og styre via afgifter. Der bliver omkostninger i form af påkrævet ændret adfærd for alle samfundslag. For at sikre indflydelse og ejerskab til ændringer kunne en del af indtægter tilbageføres til kommunerne med binding om at beløb skal bruges til co2 begrænsende foranstaltninger ( eks. energiforbedringer i offentlige bygninger ) og ulighedsdæmpende foranstaltninger ( eks. gratis medlemskab med tilhørende udstyrsstøtte i til unge i foreningsliv ). En anden del af indtægter kunne samles i en pulje på landsplan til større infrastrukturelle anlæg,

Klaus Cort Jensen

Relevante spørgsmål, Philip B: Johnsen

Her er nogle svar:
Reducere tiltaget samlet set forbruget for alle og dermed udledning af drivhusgasser?
Forbruget målt i kroner og ører vil være uændret, men udledningen af drivhusgasser vil falde, fordi folk ændrer sammensætningen af deres forbrug efter de nye priser på varerne.

Vil tiltaget reducere samlet set flytrafik?
Ja. Flytrafik bliver relativt dyrere, og (grøn el) eldrevet togkørsels bliver relativt billigere. Relativt betyder i forhold til folks rådighedsbeløb.
Men fordi flytrafikkens klimaskade ikke kun er dens CO2 udledning, men også skyldes højden hvori CO2, kvælstofoxider og vanddamp udledes (hvilket betyder, at der så at sige bliver termoruder i drivhuset), bør der være en yderligere beskatning af flytrafik.

Vil tiltaget reducere samlet set shipping?
Ja. Olien bliver dyrere. Det kan dårligere betale sig at transportere ting. Og bedre betale sig, at fremstille dem lokalt.

Vil tiltaget reducere samlet set affald?
Ja. Fordi alt det CO2 der er bundet i affaldet (og som bliver frigivet når det brændes af på forbrændingsanlæg) har været beskattet. Hvilket betyder at der har været et incitament til, at producere mindre affald.

Vil tiltaget reducere samlet set købekraft for de rigeste mest drivhusgas udledende? (mindske ulighed)
Tiltaget vil reducere købekraften for både rige og fattige, hvis deres forbrug er forbundet med megen CO2-udledning. Tiltaget vil øge købekraften for både rig og fattig, hvis deres forbrug kun er lidt drivhusgas-udledende.

Vil tiltaget vende det samlede set biodiversitet tab?
Nej. der må andre tiltag til.

Endelig spørger du indledningsvis "i hvilken udstrækning" ?
Det afhænger selvsagt af størrelsen på CO2-skatten.

Susanne Kaspersen, Olaf Tehrani, Søren Kramer, Marius Samson, Philip B. Johnsen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Det er noget illusorisk makværk, som passer fint ind i mit billede af Rasmus Nordquist. Afgiftstyring fører da altid til ulighed. De fattige må nøjes med det søbemad de har råd til, mens velhavere kan mæske sig i laks og kaviar, hvis de vil. Dyr benzin får da ikke velhavere til at anskaffe en lille bitte potensløs benzinsparer eller køre i overfyldte bussen sammen med pøblen.
Når velhavere alligevel er imod afgifter skyldes det nok mere, at de udhuler 'de manges' købekraft, som er grundlaget for deres velstand.

At gøre flytransport dyr, bringer os bare tilbage til tidligere hvor det kun var velhavere og firmarepræsentanter der rejste med fly. Det vil helt sikkert betyde en reduktion i co2- udledningen, men det er baseret på at den fattigste halvdel af befolkningen må give afkald.

Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Søren Knudsen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Ole Arne Sejersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Rettelse:
Forbruget målt i kroner og ører vil stige, fordi priserne stiger, men udledning af drivhusgasser vil falde, men udledningen af drivhusgasser vil falde, fordi folk ændrer sammensætningen af deres forbrug efter de nye priser på varerne.

Klaus Cort Jensen

Hvis ALLE statens indtægter fra CO2-skatten går til en grøn check til ALLE med en indtægt under eksempelvis 3-400-000, vil det selvfølgelig betyde mere lighed i samfundet.
(men ellers har du ret i din vaneforestilling om afgifter, Torben Skov).

Philip B. Johnsen

@Klaus Cort Jensen
Der mangler begrænsninger af stigende ulighed i klimabelastning afgifter, umiddelbart har det givetvis en positiv adfærdsvirkning, alene det, at det kun er de rigeste der vil kunne flyve og udlede uforsvarligt, men det er stadigvæk uforsvarligt og deres uforholdsmæssige rigdom desuden ufortjent, ikke mindst i forhold til den skade deres unødvendige overforbrug repræsentere.

Det kan gøres på andre måder, men det er ‘et’ af flere økonomisk uligheds problemer i kølvandet på bæredygtig omstilling i økonomien, der formodentlig må handles på ‘samtidigt’ for, at opnå opbakning i befolkningen.

Hvordan bliver klimabelastning udmålt og afgifter fastsat?

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Tak for det. Det er en vigtig debat at starte. Og fedt at se de unge ikke vælger den planøkonomiske vej som har ført så meget elendighed med sig.

Klaus Cort Jensen

Til Philip B. Johnsen:
Man kan selvfølgelig ikke løse alle verdens uretfærdigheder med et enkelt skatte-tiltag.

Hvordan bliver klimabelastning udmålt og afgifter fastsat?
Det er et rigtigt godt spørgsmål.
En simpel model kunne være, at beskatte kul, olie og køer (mv.) i produktionsledet, hvilket så vil afspejle sig i priserne for forbrugerne. Det har de økonomiske vismænd foreslået (angående landbruget).
En anden mulighed er at at opdele alle varer efter deres (livstids-) klimabelastning i eksempelvis tre grupper. Lav-, middel- og højt-klimabelastende, og beskatte dem derefter.

Philip B. Johnsen

@Klaus Cort Jensen
Interessant kombination.

Da der ingen udsigt er til alternativer til fossilt brændstof i de mængder, det vil kræve, at opretholde den nuværende forbrugerisme eller samlet set global økonomisk vækst med andre ord, er planlagt forældelse et vigtigt område til fortsat opretholdelse af god livskvalitet og mindre økonomisk ulighed.

Der bør være focus på kortest mulig afstand til producenten, reparation, vedligehold frem for køb og smid væk, samt stigende krav til kvalitet og garanti.

Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Planlagt forældelse inden for industrielt designs afskaffelse og bedre udnyttelse af svindende energiresurser, er fremtidens livskvalitet i form af befolkningens genvunden sunde fornuft.

Der skrives advarende om manglende focus på lige nøjagtigt dette område i ‘Global Sustainable Development Report 2019’.

Fra Global Sustainable Development Report 2019:
“The positive benefits of electric vehicles for reducing greenhouse gas emissions and human exposure to pollutants may greatly vary depending on the type of electric vehicle, the source of energy generation, driving conditions, charging patterns and availability of charging infrastructure, government policies and the local climate in the region of use.

Indeed, promotion of public transportation and slow mobility (e.g. walking and biking) remain key strategies for decarbonizing the transport and energy sectors.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Eva Schwanenflügel og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Torben Skov,

Man kan også prøve at anlægge et andet perspektiv:

Hvordan kan det egentlig være, at den markant stigende økonomiske ulighed i både Danmark og den vestlige verden kan finde sted? Vi lever i demokratiske lande, hvor et flertal blandt befolkningerne igen og igen stemmer for politikker, der fastholder status quo. Som forhåbentlig bekendt startede den store omfordeling til toppen i 70'erne, og kursen har været uændret siden.

Der gives utvivlsomt mange gode forklaringer på dette bemærkelsesværdige fænomen: At et flertal i befolkningerne stemmer for en politik, der på lang sigt underminerer deres egen velfærd, og samtidig begunstiger en til sammenligning forsvindende lille overklasse.

En del af forklaringen er, tror jeg, at 'status quo' rent faktisk og i en vis forstand 'leverer varen' til langt de fleste borgere i vesten: Et liv i relativ luksus!

Jeg ønsker ikke at forklejne problemerne blandt de mennesker i Danmark, som er værre stillet end en (selvvalgt) fattigrøv som jeg selv. Men ser vi så bort fra den absolutte underklasse i landet, kan vi så ikke være enige om, at langt de fleste i Danmark og vesten i dag, rent faktisk har adgang til forbrugsgoder, som for blot 50 år siden blev betragtet som 'rigmandseje'?.

Det er jo primært netop denne meget udvidede adgang til forbrugsgoder, som kapitalismens apologeter henviser til, når de argumenterer for 'status quo's velsignelse og nødvendighed.

Hvis selv fattigrøvene i næstnederste del af samfundet skal overtales til at deltage i dansen om guldkalven, så kræver det, at deres adgang til billige forbrugsgoder beskyttes. Derfor har selv en (selvvalgt) fattigrøv som jeg mulighed for at flyve til New York og hjem igen, hvis en sådan pervers lyst skulle få greb i mig. Derfor er en 50 tommers 4k Fladskærm inden for rækkevidden af min økonomiske formåen. Derfor er det muligt for mig, at købe en ny smartphone hvert eneste år, hvis farven på den gamle begynder at kede mig.

Men alt dette er kun muligt for mig, fordi prisen på forbrugsgoder holdes kunstigt nede. Den reelle pris betales af mennesker i den tredje verden og af de kommende generationer. Jeg bestikkes til meddelagtighed i den vedvarende overførsel af rigdom til overklassen.

Måske en korrekt prissætning af forbrugsgoder i virkeligheden er et fornuftigt første skridt i retning mod et opgør med plutokratiet?

Torben Skov, Pia Nielsen, Flemming Berger, Michael Christiansen, Peter Knap, Jens Larsen, jens rasmussen og Klaus Cort Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Her er nogle tal der beskriver ulighed i forbrug i forhold til befolkning:
Global inequalities in CO₂ emissions, based on consumption

EU/USA indbyggertal* i forhold til forbrug er 16*/46 i procent.
Asien indbyggertal* i forhold til forbrug er 60*/52 i procent.

“On a consumption basis, high-income countries Europe and North America in particular account for an even larger share of global emissions 46 percent nearly three times their population share of 16 percent.”
Link: https://ourworldindata.org/global-inequalities-co2-consumption

M;en interessant koncept. Så bliver det ligesom regeringen har foreslået med at koble forhøjelse af cigaretpriserne sammen med antallet af sygeplejersker. Det må i det tilfælde betyde at hvis folk holder op med at ryge, skal der afskediges sygeplejersker.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Hvorfor vil politiker altid lappe videre på det hele med større pengecirkulation og bureaukrati til følge.
Tag skridtet fuldt ud indfør forbrugsafgifter på alt som et generelt skatteprincip. Væk med alle nuværende punktafgifter/detailmoms, og fjern eller nedsæt tilsvarende skatten på arbejde.
Varier afgiften efter klimabelastningen, så lokale dagligvarer billiggøres ift varer, der sendes verden rundt.

Tag den fulde konsekvens af problemerne og sørg for den sociale retfærdighed som et særskilt politisk område.
Istedet for dette inkonsekvente makværk.

EU skal nødvendigvis ha` et fælles princip. Afgifter/skat ved import vil sikkert blive opfattet som told og skabe problemer.

Kristian Jensen

En totalitær løsning, wauw. Genialt, mennesker elsker jo at få underkendt det frie valg og blive tvunget ind i labyrint med kun en løsning... med mindre man har penge og kan være ligeglad. Jeg får helt lyst til at flyttet til Kina.. hvem vil med? Eller bedre endnu vi kan flytte Kina her til!

Klimadiskussionen handler om selvpiskeri som aflad for vores synd, brøde og skam over for guderne. I gamle dage ofrede vi børn, når vejret ikke artede sig. Det gør vi stadig i en moderne skikkelse af lang weekend og nordkoreansk retorisk udskamning for at uddrive al syndernes ondskab.

Synderne bag temperaturstigningen efter 1945 er de årligt 4.400.000.000 flyrejsende, og selv om erkendelsen spirer, vil der gå år, før vi begynder at reagere fornuftigt på dette faktum, fordi ypperstepræsterne først lige skal have pisset helt af 'up the wrong tree'.

Hvis menneskeheden virkelig står foran det endelige forudbestemte harmageddon, er det fordi vi bare ikke vil droppe vores flyvning for sjov, eller fordi vi tager os selv så allerhelvedes højtideligt, at vi tror vores globale rastløshed er en forudsætning for altings eksistens.

Stop flyvning på basis af forbrænding eller start i det mindste en uvildig forskning i de klimatiske konsekvenser af luftfarten med forskere, som ikke er flyvenarkomaner, hvis de overhovedet stadig eksisterer.

Det princip, jeg beskriver ovenfor er ikke alene godt for klimaet - forudsat at alle er med - det er godt for Danskere, som påvirkes i vores materielle statusræs.
Og de griske, der i deres grådighed fråser løs, kommer til at yde deres store andel til vort lands statskasse. Samtidig får alle indflydelse på, hvor stor skat vi relativt vil betale.
Derfor kan vi gøre det selv uden EU og andre, og tage balladen i EU. Vi bestemmer, mig bekendt, selv vores skattesystem.
Alternativets sigte er ok, men de har ikke tænkt i dybden. Måske fordi de er tilhænger af de små skridt og endnu flere offentlig ansatte.

Ja det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Alle næsten da - kan tilslutte sig -
"For Verdensbanken har kaldt det et skoleeksempel på effektiv klimapolitik, og ordningen har massiv opbakning fra alt fra nobelprismodtagere og centralbankdirektører til olieselskaber og økonomer."
Jeg ser modellen som endnu en redningsplanke for kapetalismen og ideen om at lade markedet styre resten. Det er præcis det Torsten Jacobsen beskriver. Kapitalismen har altid skulle rette ind når den kom i krise og har netop overlevet ved at kaste lidt brødkrummer til fattigrøvene i bunden. Vi godtager systemet fordi de fleste af os får del i festen. Om denne model vil skabe mere økonomisk lighed og ryste flere krummer af sig er jeg ikke så sikker på.
Det vil vel også betyde at prisen for lokale varer ryger i vejret ( udbud og efterspørgsel) - der kunne meget vel opstå knaphedssituationer. Det gør ikke så meget med luksusvarerne men hvis det rammer fødevarerne så kan det vel blive relativt dyrt at være fattig og så kommer den ekstra chek i anvendelse der. Den offentlige trafik er ikke udbygget og grøn nok så hvad gør folk der er afhængige af en bil og bor i udkantsdanmark. De rige kan sikkert betale en ny elbil og et abbonnement på grøn energi hos en udbyder - men det er der andre der ikke kan - og de findes også kun i begrænset mængde.
Hvor lang tid vil det tage at fase systemet ind så alle kan købe billig grøn energi og lokale fædevarer?
Hvorfor ikke stoppe strømmen af billige penge til den rigeste 1% og indføre lønstop eller en øvre grænse for hvor meget man kan rage til sig..Få styr på pengestrømmen så den ikke havner i de forkerte lommer og til forkerte formål.

Selv hører jeg til fattigrøvene hvilket indebærer at jeg cykler/går og tager offentlig transport når det er nødvendigt (den er ikke grøn) - spiser ikke kød og er tæt på et købestop idet mit forbrug er meget lille. så jeg skulle jo have alt at vinde på denne ordning, og vi har ikke tid til at skændes om det men jeg opfatter det stadig som endnu et lapperi på et kapitalistisk system i krise som ikke nødvendigvis er så retfærdigt som det udgiver sig for at være...

Selv olieselskaberne ånder lettet op, nobelprismodtagere er heller ikke et godt tegn, og så er der økonomerne - mainstream-økonomerne selvfølgelig, dem med det fri marked ordner alt, de andre lytter man aldrig til. Så ringer alarmklokkerne.

Nå ja jeg glemte centralbankdirektørerne som uddeler billige penge til finansverdenen - penge som aldrig kommer resten af befolkningen til gode. Det er en krise der vil noget. Lige meget hvilke håndgreb de benytter - renter på 0% og derunder - intet hjælper - Kunne dette være redningen? Måske

Ja så er vejen banet for afgifter - det er også meget lettere end at pille ved årsagerne til miseren.
Legitimeret ved at afgifterne tilbageføres på en retfærdig måde (hvor retfærdig den så bliver blafrer i vinden).
Så fortsætter vi i øvrigt som førhen med vækstparadigmet som er indbygget i kapitalismen og den neoliberale økonomiske politik med omvendt Robin Hood fordeling. Systemet er bevaret. Vi ånder lettet op - det kræver jo blot lidt omjusteringer. Fanden tager de sidste - en ganske vist voksende gruppe men indtil videre ikke så stor at den skaber en ny krise.
Hvad man giver med den ene hånd kan nemt tages med den anden.

Ida Danneskiold-Samsøe

Ja tak! Godt og vigtigt indlæg, der sætter spørgsmåltegn ved den fuldstændig tåbelige angst for afgifter, vi i høj grad ser hos politikerne blå såvel som røde. Hvis vi vil have forandring, må vi regulere. Det er i hvert fald én af de måder, man kan få folk til at ændre adfærd. Adfærdsændring i civilsamfundet er nødvendig - det er en del af den bundne opgave, som vi står overfor.

"Ja tak! Godt og vigtigt indlæg, der sætter spørgsmåltegn ved den fuldstændig tåbelige angst for afgifter, vi i høj grad ser hos politikerne blå såvel som røde. Hvis vi vil have forandring, må vi regulere"

I betragtning af at ve er et af de mest afgiftsbelagte lande i verden er der nok ikke nogen der kan beskylde nogen regeringer Danmark har haft for at have pikhud på fingrene.