Kommentar

Tænk, hvis krydstogtskibene aldrig sejlede igen, men blev til kollegier med havudsigt

Tænk, hvor meget højere livskvaliteten ville være i byerne, hvis cruiseskibene en dag bare lagde til, slukkede motorerne, satte en ordentlig kleppert af et strømstik til og placerede et skilt ude på kajen: ’Værelser til leje’, skriver Søren Uttenthal i dette debatindlæg
Tænk, hvor meget højere livskvaliteten ville være i byerne, hvis cruiseskibene en dag bare lagde til, slukkede motorerne, satte en ordentlig kleppert af et strømstik til og placerede et skilt ude på kajen: ’Værelser til leje’, skriver Søren Uttenthal i dette debatindlæg

Soeren Stache

12. september 2019

Det er svært at forklare, hvordan 48.000 hestekræfter lyder, når de nærmer sig en.

Det er lyden af fire overdimensionerede dieselmotorer, der holder 22 generatorer i gang, der holder 200 fadølsanlæg i gang, imens de driver to store messingskruer, der skubber en etageejendom igennem vand. De laveste frekvenser af denne rumlen rammer Øresundsbroen og slår tilbage mod mig og min sejlbåd, de højeste frekvenser rammer et sted omkring Landskrona, vækker et barn og flytter en mursten et par millimeter.

Krydstogtskibet er så stor en modstander at møde på havet og så umuligt et skib at manøvrere, at det har hævet sig selv over almindelige regler for vigepligt og gensidig respekt på havet. Det må man bare acceptere eller forsvinde under kølen.

Jeg har fået fortalt, at det er umuligt at stå noget sted på et krydstogtskib uden at kunne se en bar. Det er en del af konceptet. Nogle ville sige: ’Det er konceptet’. Og andre ville sige: ’Det er den ultimativt mest forurenende måde, du kan flytte mennesker på’. Andre igen vil sige: ’Er det ikke vildt, at man kan se Disney Channel på jumbotronen, imens man ligger i poolen og sejler ind i Stavanger fjord?’ Til det vil jeg svare: nej, ikke okay.

Endnu en p-plads

Jeg forestiller mig, hvor meget højere livskvaliteten ville være i byerne, hvor krydstogtskibene lægger til, hvis der ude på de respektive Ocean Quays begyndte at vokse ægte, levende historier frem. Hvis cruiseskibene en dag bare lagde til, slukkede motorerne, satte en ordentlig kleppert af et strømstik til og placerede et skilt ude på kajen: ’Værelser til leje’.

Historier om succeser og fiaskoer, nye liv, der starter, ham, der faldt i vandet, da han pudsede sine vinduer, hende, der blev forelsket, og bønnegryden, der brændte på, fordi kokken dansede til Dr. Bombay, eller den filmaften i poolen, hvor alle græd med Brigitte Bardot.

Den slags historier, der kommer ud af et sted som Copenhagen Ocean Quay i dag, er blottet for inspiration og er meget mere: ’Vi ankom, der var en bus, jeg var lidt snalret, vi så en by, vi tog tilbage til skibet. Vi var på skibet en uge, og lille Cameron fik sure opstød på femtedagen efter at have overspist det bedste, han havde lært. Det er faktisk lidt dyrt. Der er langt ind til byerne, fra der hvor man lægger til, og hver gang vi kom til et nyt sted, var det som at træde ud på en parkeringsplads. Der var nogle kæder, der holdt ting adskilt, nogle hvide linjer at følge og en kiosk.’

Hvis du synes, at ovenstående er et dårligt argument for at ændre brugen af allerede konstruerede krydstogtskibe, vil jeg gerne gentage: De er den ultimativt mest miljø -og klimabelastende måde, du kan flytte mennesker rundt på.

Ikke særligt radikalt

Jeg syntes ofte, det føles, som om man står og slår ind i en gigantisk sæk mel, når man vil tale om klimaforandringer. Om hvad man kan gøre anderledes nu og her, fordi folk ikke vil udfordre deres billede af virkeligheden og f.eks. bare forbyde krydstogtturisme.

Jeg synes ikke, det er et særlig radikalt forslag, for jeg kan sagtens komme på ting, der ville være væsentligt mere radikale, og det er okay, at folk ikke vil gå med til dem endnu. Men man kunne for eksempel også aflyse Formel 1 Grandprixet i Monaco næste år uden at sige det til nogen.

Først på selve dagen, når alle stod klar, ville det blive annonceret, at alle bidrag fra sponsorer, alle udgifterne til at transportere hurtige biler i langsomme lastbiler og alle pengene fra catering og benzin var blevet talt op, vekslet til femeurosedler og i de næste to timer vil Claude fra regnskab stå nede på havnen i et cirkustelt og skyde sedler af sted i en seddelpistol. Han vil så at sige make it rain med en hastighed af 145 euro i sekundet.

Alle, der har købt billet til årets Grand Prix, har fri adgang. For at prøve noget nyt og for at lade Formel 1 bidrage positivt med et par hundrededele af et sekund mere, inden vi rammer Earth Overshoot Day 2020.

Kollegie med havudsigt

For tiden, når jeg går rundt på gaden, møder jeg cruiseturister i åbne skjorter. De har et mystisk fjernt blik i øjnene, måske er de snalrede, men jeg hilser pænt og spørger: hvorfor? Hvorfor lader I ikke bare døren til jeres kahytter stå åbne i morgen og lader 3.000 friske studerende og arbejdende flytte ind? For at lave kollegier med havudsigt og det vildeste fælleskøkken.

Så kan vi fjerne dieselmotorerne fra skibets bug og lave plads til et træningscenter, hvor man hver dag kan gå hen og hive sig op og ned i armene, op og ned i armene.

Søren Uttenthal, sejler og musiker

Krydstogtskibet SilverCloud med plads til 296 passagerer og 222 ansatte ved Toldboden, Esplanaden, Københavns Havn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Torben Skov
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Thomas Tanghus
  • Christian Estrup
  • odd bjertnes
  • Steen K Petersen
  • Erik Nissen
  • Oluf Husted
Morten Lind, Torben Skov, Klaus Lundahl Engelholt, Thomas Tanghus, Christian Estrup, odd bjertnes, Steen K Petersen, Erik Nissen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krydstogt med store og mondæne flydende hoteller er ganske kostbar for brugerne, og er helt overflødig luksus for dem, der virkelig har råd til det.

Derfor bør man lade disse flydende luksushoteller betale den fulde pris for deres svineri - også i forbindelse med havnepenge. Selvfølgelig vil de kaste denne omkostning over på deres forbrugere, men dels har de råd til at betale, og dels vil det formentlig virke som motivation til at gøre noget ved svineriet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Jacob Johansen, Tinne Stubbe Østergaard og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Tinne Stubbe Østergaard

Kollegieværelser i et krydstogtskib kunne være en løsning ved studiestart, som billigt hotel om sommeren eller som vinterherberge for hjemløse om vinteren, men kahytterne vil nok være for trange til længere ophold for en studerende.
Hotelskibet St. Lawrence husede fordrevne jøder fra Polen fra 1969. Det lå ved Kalvebod Brygge. Jeg har desværre ikke fundet et billede af skibet, men husker, at det blev vist nogle gange i TV-avisen.
http://jewmus.dk/udstilling/de-5-temaer/ankomster/polske-joeder/
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/polske-jodiske-flygt...
https://mosaiske.dk/page-footer-5/mindesten-afsloret-pa-kalvebod-brygge/