Læserbrev

Det tager ingenting fra os, at vi skal tænke os lidt om, når vi tiltaler non-binære personer

Det er ikke en overraskelse, at Søren Espersen er den, der føler sig mest krænket over mailen fra institutledelsen på Københavns Universitet. Det vidner om et samfund med forældede normer, skriver Katrine Skov-Hansen fra Alternativets Unge i dette debatindlæg
12. september 2019

I denne uge har landets medier fortalt om, at Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet har udsendt en mail til sine undervisere med et par »gode råd«.

Disse gode råd gik blandt andet ud på, at underviserne helst skulle undgå at omtale studerende med pronominer som ’han’ og ’hun’ og i stedet omtale dem ved navn, hvis underviseren ikke vidste, hvilket pronomen den studerende foretrak. Ledelsen sendte mailen for at være mere inkluderende og hjælpe sine undervisere.

Men i stedet for at få en masse positiv respons, som de egentlig burde få, så fik det en masse sure folk til tasterne. Heriblandt Søren Espersen (DF), der lige følte for at iklæde sig sjal og hat og råbe lidt ud på Twitter og YouTube.

Han var bestemt ikke tilfreds med instituttets beslutning og mente, at det var noget »gøgl, der hang ham langt ud af halsen

Men hvis vi må være, som vi vil og »tage os ud, som vi vil«, som Espersen så fint får sagt det, hvorfor er det så et problem, at underviserne også bliver gjort opmærksomme på, at de helst skal lade være med at lave antagelser om folks køn?

Hvis man som nonbinær person i mange år har kæmpet for at komme ud af en boks, hvor man hver dag skal tage stilling til, om man er det ene eller andet køn, så kan det være en kæmpe befrielse, at man ikke også bliver tvunget ind i et binært køn, når man er på sit studie.

Søren Espersens kommentar vidner om, at vi langt hen ad vejen stadig lever i et samfund med forældede normer, og det er ikke en overraskelse, at det er Søren Espersen, som føler sig mest krænket her.

Det tager ingenting fra os andre, at vi en gang imellem skal tænke os lidt om, når vi snakker til og om andre, men det kan derimod gøre kæmpe gavn for de mennesker, det omhandler.

Københavns Universitet følger simpelthen bare med tiden og den kultur, vi lever i.

Men det er sundt, at vi ser denne problematik, for det betyder jo, at vi er kommet langt i diskussionen om køn. Selv om vi tydeligvis stadig har et stykke oplysningsarbejde foran os, som består i at lære blandt andre Søren Espersen, hvordan vi bedst behandler hinandens forskelligheder.

Katrine Skov-Hansen, ligestilling- og mangfoldighedsordfører i Alternativets Unge

Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig? Vi er taget på en historisk rejse fra bondekultur over borgerrettighedskampe og gennem Mumidalen – for at blive klogere
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Nielsen
Kristian Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu