Techgiganternes misbrug og monopollignende status er ved at gå op for selv amerikanerne

For 33,7 milliarder kroner kan man bygge halvanden Cityring – Københavns største byggeprojekt. Pengene kunne betale DR’s drift i ti år og sikre Dagbladet Information de næste 200 år. 33,7 milliarder kroner svarer til fem milliarder dollar: Den bøde, som Facebook i juli måtte betale for at have misbrugt personoplysninger i forbindelse med Cambridge Analytica-skandalen.

For Facebook er det småpenge. Få dage efter oplyste Facebook, at overskuddet var vokset med 29 procent. Efter at bøden var afskrevet.

Bøden fra FTC, The Federal Trade Commission – den øverste konkurrencemyndighed i USA, er den største nogensinde. Sidste tirsdag fik Google en bøde på 170 millioner dollars for ulovligt at hente privatoplysninger om børn via YouTube. En dråbe i havet for verdens største firma, hvis samlede aktieværdi anslås til at være lidt over 500 milliarder dollar.

Mistillid til fælles

Efter årelang tøven er amerikanske myndigheder langsomt ved at vågne. I denne uge kom det frem, at Justitsministeriet, FTC og statsanklagerne i en række delstater for alvor er begyndt at granske Facebook og Google. Og det handler ikke kun om privatlivsoplysninger. Konkurrenceforvridning, misbrug af dominerende markedspositioner og ulovlig påvirkning af reklamepriser er også i spil. Retsudvalget i Repræsentanternes Hus har indledt sin egen undersøgelse, og noget tyder på, at dette er et af de meget få områder, hvor republikanere og demokrater (og præsident Trump) har noget, de er enige om: en fælles mistillid til tech-giganterne.

Facebook og Google er under pres. Hidtil har amerikanske myndigheder snorksovet i modsætning til EU, som har idømt Google bøder på ni milliarder dollar for misbrug af dominerende markedsstilling. Techgiganternes omdømme er i bund – ikke mindst Facebooks, virksomheden der med sine mere end 2,5 milliarder globale brugere er blevet en politisk, moralsk og kommerciel magtfaktor uden sidestykke og uden for kontrol.

Googles position som verdens altdominerende søgemaskine er uantastet – og de to virksomheders opkøb af konkurrenter har forhindret konkurrence. Google ejer f.eks. YouTube og kontrollerer verdens mest udbredte smartphone-software, Android. Facebook har købt Instagram og WhatsApp og har udbygget sit system med Messenger.

Umiddelbart synes de at være urørlige, og deres bedste forsvar imod konkurrencemyndighederne er, at tjenesterne er gratis. Det gør det kompliceret at bevise, at den enkelte forbruger misbruges. Milliarderne ruller ind via annoncer, der på grund af selskabernes nøje kendskab til brugernes profiler har kunnet udkonkurrere en række andre annoncemedier. Dagbladenes annonceøkonomi er f.eks. blevet alvorligt truet over store dele af den vestlige verden.

Digitalt enevælde

I sidste uge udsendte en medarbejder i det danske kommunikationsfirma Advice på vegne af Facebook en pressemeddelelse, skrevet af Erin Egan, der er »Vice President og Chief Privacy Officer« i Facebook. Pressemeddelelsen er vedhæftet en 17 sider lang redegørelse for såkaldt dataportabilitet, men nævner ikke bøden med et ord. Jeg kan læse, at Facebook mener, at »et åbent og gratis internet bør medføre, at folk har kontrol over deres oplysninger, så de kan dele dem med de apps og tjenester, de er mest interesseret i«, og at »delingen af oplysninger fremmer vækst, innovation og konkurrence«.

USA var først i verden med en konkurrencelovgivning. The Sherman Act blev vedtaget i 1890, da Rockefeller, J.P. Morgan, Vanderbilt og andre moguler etablerede monopoler inden for jernbaner, stålværker og olieindustri. Lovens igangsætter Senator John Sherman forklarede hvorfor: »Vi har aldrig accepteret en enevældig konge i politik. Vi vil heller ikke finde os i, at der kommer enevældige konger over produktion, transport og salg af livets nødvendigheder.«

Sherman kunne næppe forestille sig, at »livets nødvendigheder« også ville blive vores tilsyneladende ubændige trang til at kommunikere digitalt. Selv om det er ’gratis’, har prisen været høj i form af misbrug, brug og salg af privatlivsoplysninger. Først nu, 129 år efter, er der nogen, der så småt er ved at vågne op og opdage det.