Klumme

Selv i 2019 har børn godt af at lære at skrive i hånden

Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme

Johnér Images/Johner/Ritzau Scanpix

7. oktober 2019

Mine første skoleår blev tilbragt ved såkaldte pulte, hvor bænken til to elever og bordet var bygget sammen. Foran på bordet var et hul, hvor der var nedsænket et blækhus.

Dér lærte vi at skrive. Med penneskaft og såkaldt fjederpen. Skråskrift.

Vi havde hæfter med fortrykt a på én linje, b på næste, og så skulle vi fylde resten af linjen med aaa, bbb osv. Vi måtte ikke klatte, vi fik dannebrogsflag klistret ind, hvis vi kunne præsentere en uplettet side, hvor alle bogstaver hældede rigtigt. Senere gik vi over til at skrive ord, og som timerne gik, endte vi med diktat og stile skrevet med fjederpen og skråskrift.

Det lyder som en pogeskole fra Steen Steensen Blichers tid, men det var en kommuneskole i 1950’erne. Jeg har siden opfattet undervisningen som opdragelse i en kadaverdisciplin, der heldigvis siden er blevet opgivet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Hanne Utoft
  • Christian Mondrup
  • Malan Helge
  • John Hansen
  • Erik Karlsen
  • Marianne Stockmarr
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Hanne Utoft, Christian Mondrup, Malan Helge, John Hansen, Erik Karlsen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

I begyndelsen af 60'erne lærte jeg at skrive og ligeledes skråskrift. Min lærer sagde højt: Op - ner - op - ner. Når vi havde fanget rytmen, overgik han til at banke nøglebundtet let i bordpladen.

Det var mest af alt disciplin og øvelse i at kopiere bogstavernes udseende perfekt.

Siden bevægede min skrift sig en del væk fra det, jeg havde lært. Ikke altid lige kønt og sjældent ens. Fra dag til dag - fra time til time kan skriften variere. Hvilket er det naturlige. Det der viser, at der er sket en udvikling med mennesket. Bogstaverne i ord hænger heller ikke alle sammen. De skrives sammenhængende to-tre ad gangen - så løftes pennen naturligt fra papiret, uden at den skrivende tænker over det. Spørg bare en grafolog, som i disse tider får mindre og mindre at bestille.

Dertil kommer stive fingre. Gigt og andre skavanker. Men dog at kunne skrive håndskrift er vigtigt og vidunderligt.

Anne-Marie Krogsbøll, David Zennaro, Hanne Utoft, Erik Fuglsang, Tue Romanow, John Hansen, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Anina Weber, Eva Schwanenflügel og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Tror både det at lære at skrive en læselig håndskrift - og gøre sig umage for at den i tilgift bliver smuk - er ligeså vigtigt som at lære at tegne.
Der er nu bare noget ved håndførte former, som giver glæde inden i :-)

David Zennaro, Karin Hansen, Carsten Wienholtz, Vibeke Hansen, Per Torbensen, Erik Fuglsang, Tue Romanow, Gitte Loeyche, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Maj-Britt Kent Hansen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Det er ikke et enten eller, men en pædagogisk fornuftig vurdering. Der er intet, der taler imod, at motorik understøtter hukommelse og læring.
Jeg har ikke fulgt med forskningen i de seneste år, men det var helt tydeligt, at da vi i 90erne gav tilladelse til brug af computer til eksamen, steg både antallet af ord i stilene og den tid der gik, før de meldte "jeg er færdig" med flere 100 %, især blandt drengene.
Mange, især piger, nød deres fine håndskrift, og var meget utilbøjelig til at opgive den for en upersonlig komputerskrift.
Men ordnung muß sein, og børn bør rette ind på linje til de voksnes velbehag.

Ete Forchhammer

Uanset om vi vil det eller ej, eller om vi anerkender det, fortæller en håndskrift en del om personligheden og om sindstilstanden - det behøver man ikke være grafolog for at ha' fornemmelse for og udbytte af at medregne. Også over for sig selv!

Per Torbensen, Erik Fuglsang, Gitte Loeyche, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Men Peter Knap - var det godt eller skidt, at ordmængden steg med flere hundrede procent?

Selvfølgelig skal tiden ikke udelukkende gå med at forme bogstaver smukt, men det at fatte sig i korthed er ofte en mangelvare. Det kunne tyde på, at tastaturet er medvirkende.

Erik Fuglsang, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Faktisk understreger ny forskning noget vi egentlig længe har vidst, nemlig at det at tegne også udvikler motorikken og sanserne.
Det samme gælder vel det skriftlige?

Carsten Wienholtz, Hanne Utoft, Erik Fuglsang, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Gitte Loeyche, Karsten Aaen, Torben Skov og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Ja men det er jo dejligt at forskningen understreger at I ikke helt har spildt tiden med at lærer håndskrift i jeres skoletid. Men hånden på hjertet, hvor mange af jer bruger det faktisk i jeres dagligdag ? Og hvorfor er det lige at I synes at nutidens og fremtidens børn, skal bruge tid på noget som de ikke får brug for og glæde af i deres fremtidige liv. Forskningen kan lige så vel bruges til, at vi slår et slag for at nutidens og fremtidens skole bliver meget mere fysisk og kreativ, og at man også har øje for, hvor vigtigt det er at udvikle og træne børns finmotorik. Det sker meget mere hensigtsmæssigt og brugbart når de spiller musik, tegner, danser, spiller teater. leger, spiller spil, syr, strikker m.m. - og det har og får de meget mere brug for og glæde af end at skrive håndskrift.

Maj-Britt Kent Hansen

Jens Peter Madsen - jo, jeg skriver skam dagligt i hånden. Ikke alenlange afhandlinger, men noter - f.eks. fra møder. Der er en del situationer, hvor det ikke giver mening for mig at rode med mobilen, tabletten etc. Hvor håndskrevne notater er langt hurtigere. Det kunne være, når lægen fortæller, hvad blodtrykket er eller instruerer i brug af medicin. I øvrigt giver min smartphone mulighed for at skrive i hånden, hvorefter teksten ændres til maskinskrift.

Og jeg forstår så slet ikke, hvorfor du netop mener håndskrift er unødvendig, mens du hævder, at der er mere brug for at sy og strikke. Dette sidste er mig en stor gåde, nu vi befinder os i 2019. Jeg syede, hæklede, strikkede og broderede skam en gang. Det var en hyggelig foreteelse, men de færreste har brug for de mange produkter, der kommer ud deraf.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang, Gitte Loeyche og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg beundrer folk, der har en smuk håndskrift. Som jeg beundrer bindingsværkshuse og stråtækte tage.

Samtidig tænker jeg også, at de smukt håndskrivende er lidt bedagede, fordi smuk håndskrift som oftest også betyder gammeldags sprogbrug og manglende vilje/evne til at tilpasse sig ny tid og digitale formuleringer.

Der er ikke mange, der skriver "pik" med skråskrift.

Lise Lotte Rahbek

Jeg har simpelthen ikke tid til at sidde og rode med pc'en, når jeg skal tage noter. Eller skrive en huskeliste. Eller notere et telefonnummer eller en adresse, (! ja, jeg ved det er oldgammeldags) tegne en figur eller sende et brev til en ven. Eller skrive på frøposer, mærkater etc etc

Carsten Wienholtz, Ulla Søgaard, Vibeke Hansen, Torben Skov, Malan Helge, Herdis Weins, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Erik Fuglsang og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Anders van Amerongen

Der er mange, der nævner “forskning“.
Hvis jeg skal kunne argumentere for det på min skole, bliver jeg nødt til at have nogle kilder eller i det mindste navne. Ellers bliver det fire meget hör und sagen til mig.
Men vil elske at læse de undersøgelser.

Maj-Britt. Det var godt, hævet over enhver tvivl. Da det var eksamensopgaver, er det ikke blot mit postulat, men et forhold, der blev bakket op af censorerne gennem deres karaktergivning.