Kronik

23.000 folkeskoleelever risikerer at blive ofre for omfattende dataindsamling

Det kan lyde som en god nyhed, når Aarhus Kommune melder ud, at 23.000 folkeskoleelever får en Chromebook. Det er dog uklart, hvem der tager ansvaret for elevernes datasikkerhed, skriver direktør Martin Brogaard Nielsen i dette debatindlæg
Ikke en eneste politiker har rejst spørgsmål om datasikkerhed i behandlingen af de gratis Chromebooks til eleverne. ’Om det skyldes uvidenhed, ignorance eller bare en enorm tillid til Google, er sådan set underordnet, det bekymrer mig lige meget,’ skriver dagens kronikør. Arkivfoto.

Ikke en eneste politiker har rejst spørgsmål om datasikkerhed i behandlingen af de gratis Chromebooks til eleverne. ’Om det skyldes uvidenhed, ignorance eller bare en enorm tillid til Google, er sådan set underordnet, det bekymrer mig lige meget,’ skriver dagens kronikør. Arkivfoto.

Anders Rye Skjoldjensen

29. oktober 2019

Ved udgivelsen af Edward Snowdens erindringer stod anmelderne i kø for at rose bogen til skyerne. Heriblandt også hos Information, der havde noget af en kærlighedserklæring til hackeren. Jeg er enig. Bogen er nok den vigtigste bog, vi kommer til at læse det her og måske også det kommende årti.

Men hvis vi genbesøger hans afsløringer, så virker de nærmest latterlige, i forhold til hvad vi oplever i dag. Hvilket siger mere om, hvor vi er i dag, end det gør om afsløringerne. Og kigger vi på, hvad der foregår herhjemme, afslører det, hvor skidt det egentlig står til i de danske kommuner.

Vilkår, betingelser og privatlivspolitik er tekster, vi ofte skøjter hurtigt forbi – næsten uanset hvad der står i dem. For hvis ikke man samtykker, risikerer man i dag at give afkald på store dele af samfundet. Derfor er vi hurtigt forbi den ekstraordinært kedelige juratekst, også selv om det betyder, at vi giver afkald på personlige oplysninger. Enten giver vi lov til at vores oplysninger bliver høstet, eller også kan vi ikke være med.

Det kan være svært at kapere information om noget, der både er så abstrakt og så langt ude i fremtiden. Så når vi ser overskriften: »Sådan behandler vi dine data«, er det ofte nemmere bare at forholde sig til nuet: vores venner, familie, arbejde. Og det at føle sig elsket – eller i det mindste lidt eftertragtet via et højreswipe. Det er konkret – det er her og nu.

Men det er ikke kun oplysninger om placering og kontaktoplysninger, vi opgiver. Det, der får Snowdens afsløringer til at blegne, er de detaljerede data om dine værdier, holdninger, politiske overbevisninger, religiøse tilhørsforhold, interesser og livsstil, som virksomheder samler ind i dag.

Du er ikke længere kun genstand for demografisk segmentering, men også psykografisk segmentering. Oplysninger, der gør det muligt at skræddersy tjenester – ja, eller manipulerende indhold, video og billeder – baseret på dine adfærdsmønstre og personlighedstræk.

Kommunen går forrest

Tænk, hvis en virksomhed havde disse oplysninger om dit barn. Oplysninger, som de enten kunne sælge videre til gud ved hvem, give dem til fremtidige regeringer eller selv designe nye tjenester og apps, som de så ved, at dit barn vil bruge flere timer på hver dag.

Det er netop, hvad Aarhus Kommune har åbnet op for.

Kommunen har nemlig ved dette efterårs budgettering besluttet, at alle børn i 2. til 10. klasse får gratis Chromebooks næste år. Chromebooks kører på Googles styresystem, og eleverne bruger dets undervisningsplatform, G-Suite for Education.

Det vedtog byrådet blot syv dage, efter Google fik en bøde på 1,1 milliard kroner for – på ulovlig vis via YouTube – at indsamle og bruge data om børn og unge uden tilladelse fra forældrene.

Tidligere på året fik mastodonten en bøde fra det franske datatilsyn på 375 millioner kroner for at formulere deres »vilkår og betingelser« således, at teksterne blev for vage og generelle. Selv hvis man altså tog sig tiden til at læse betingelserne, ville man ikke blive klogere af det – kun mere forvirret. Den generelle formulering sikrede, at Google kunne indsamle og bruge det, der passede dem.

Disse eksempler er blot de nyeste, der vedrører børn og dataindsamling. De er så ud over det utal af milliardbøder, de har fået tildelt for skattesnyd og for at udnytte deres position på markedet.

Men her er Hardy Pedersen, økonomi- og administrationschef i Børn og Unge i Aarhus Kommune, alt andet end bekymret. Ifølge ham har Aarhus Kommune indgået en databehandleraftale, der sikrer børns data, når de bruger de kerneydelser, der er i G-Suite for Education på børnenes Chromebooks.

Han siger i et indlæg på Altinget, at Google forpligter sig på at anvende data efter kommunens instruks, og at kommunen ejer al data indsamlet af Google. Det er i grove træk rigtigt, hvis man altså stadig stoler på Google på trods af alle de førnævnte sager.

Men lad os lade tvivlen komme Google til gode i det her tilfælde. Sagen er dog stadig, at kerneydelserne for platformen ikke er tilstrækkelige, hvis eleverne skal have fuldt udbytte af disse Chromebooks. For du kan hverken bruge YouTube, Blogger, Google Classroom, Google Books, Google Groups eller Science Journal uden at skulle give samtykke til nye vilkår og betingelser. Betingelser, der gør alt andet end at passe på børnenes data.

Med disse tjenester kan kommunen ikke længere tillade sig at være så skråsikker. Der hersker også tvivl om, hvordan selve Googles Chrome-browser indsamler og bruger børnenes data.

På trods af alt det ovenstående var der ikke en eneste politiker, der rejste spørgsmål om datasikkerhed i behandlingen af den her sag. Hverken i udvalget eller i byrådet. Om det skyldes uvidenhed, ignorance eller bare en enorm tillid til Google, er sådan set underordnet; det bekymrer mig lige meget. Aarhus Kommune har med al sandsynlighed givet Google udsigt til uhæmmet adgang til oplysninger om de aarhusianske børn.

Hvor er den politiske ambition?

Flere politikere på Slotsholmen har efterlyst indspark til at forme en retning for digital dannelse blandt unge. Her har der været fokus på folkeskolerne, hvilket er godt. I næste etape bør de dog fokusere på sig selv.

Der ligger en stor opgave i at sætte dataetik, der har menneskerettigheder som udgangspunkt, på dagsordenen. De skal få styr på kommuner og regioner. Persondataforordningen (GDPR) blev ikke søsat for at forvirre lærere og forældre. Den blev til, fordi vi har et stort behov for at beskytte europæiske borgeres privatliv. Den blev til, fordi det er en gængs opfattelse, at man ejer sine egne data, men udenlandske virksomheder ser helt omvendt på dét ejerforhold.

Kommunernes Landsforening udtalte den 14. oktober til DR, at lærere skulle passe på med, hvilke gratistjenester de bruger i undervisningen. Det er som at skyde på fodfolket, når foreningen ikke tager ansvaret på sig og selv laver en risikovurdering af de tjenester, man bruger i undervisningen.

Det er for uambitiøst bare at pålægge lærerne ansvaret for at forstå og vurdere vilkårene og betingelserne for tjenesterne. Ansvaret må ligge på det politiske plan. Dog ikke kun på fælleseuropæisk eller landsplan, vi skal også kræve, at det kommunalpolitiske batteri ikke sover.

Men der var ingen lyd fra KL, da Aarhus Kommune besluttede at åbne døren for Google.

Når først dataene er blevet indsamlet, er der ikke store manøvremuligheder. Som alle ved, kan data nemt kopieres og flyttes uden tilladelse. Der er ingen grund til at være troskyldig.

Det så vi et klokkeklart eksempel på i Cambridge Analytica-skandalen. Da så vi også, hvor effektfuld brug af psykografiske profiler kan være. Den kan man nu snart også lave over børnene i Aarhus, hvis man har en tjeneste eller indhold, man gerne vil skræddersy til de unge – også hvis datene bliver anonymiseret.

Den eneste måde, vi kan beskytte børn og unge fra at blive ofre for altomfattende dataindsamling, er med rettidig omhu. Her skal både kommunal- og landspolitikere tage arbejdshandskerne på. De bør se sager om persondata igennem menneskerettighedsbrillerne.

For når det kommer til stykket, handler det om at beskytte børnenes privatliv.

Martin Brogaard Nielsen er administrerende direktør i REVI-IT.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Morten Lind
  • Brian W. Andersen
  • Lillian Larsen
  • Ellen Jeppesen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Daily Snow Leth
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Morten Lind, Brian W. Andersen, Lillian Larsen, Ellen Jeppesen, Anne-Marie Krogsbøll, Daily Snow Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Ville det ikke også være at beskytte børnenes liv at sørge for at de fik glæde af at ha' et musikinstrument, en pensel, en blyant eller en bog mellem hænderne?.. og lærte at kede sig lidt uden Google o.l. til at dulme kedsomheden?

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Anne-Marie Krogsbøll og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvorfor er metadata et problem?

Mennesker overvåges af demokratiske landes magthavere i stigende omfang, i takt med demokratiske lande bliver mere sårbare for de menneskeskabte klimaforandringer er der en sammenhæng og hvilken ‘hvis’ ja?

Det er ikke de demokratiske landes regeringer, der ønsker at beskytte borgerne mod indsamling af metadata, men demokratiske landes magthavere, der ønsker at beskytte sig selv mod borgerne og indsamler metadata, der oven i købet deles dem med andre demokratiske landes regeringers magthavere, til yderlig beskyttelse af demokratiets magthavere.

Borgerne har ingen der beskyttet dem hvorfor?

Fordi demokrati er godt, borgerne har intet at frygte, men er vores demokrati det demokratiet udgiver sig for at være?
Der det folkevalgte demokratis magthavere borgernes tjener eller er de levebrødspolitikere og virkeligheden noget andet?

Vores folkevalgte politikeres berettigelse som borgernes tjenere, hviler på økonomisk forbrugsdrevet vækst, der udlægges som værende positivt, for at tjene borgerne.

Det er uden på nogen tænkelig måde, at vores folkevalgte politiker har bæredygtig energi, til denne forbrugsdrevet økonomiske vækst og vigtigst af alt, uden bæredygtig energi i nogen meningsfuld fremtid for vores samfund, til denne fortsatte forbrugsdrevet økonomisk ‘ikke’ bæredygtige vækst, der skaber de menneskeskabte klimaforandringer.

Vores demokratiske folkevalgte levebrødspolitikere indsamler metadata og udveksler metadata med andre demokratier til beskyttelse af magthaverene og lyver helt bevist om dette, for at dække over en anden løgn, vores politikere og deres traditionelle vækst økonomer, har fortalt befolkningen en million gange.

Traditionelle vækst økonomer har fortalt, om og om igen, at milliarder er kommet ud af ekstrem fattigdom af denne forbrugerisme og frihandel på få årtier.

Det er løgn fordi, at den sande beretning er at på olie, gas og kul afbrænding, er et par nye milliarder mennesker blevet ‘medvirkende’ til, at ‘ingen’ mennesker i fremtiden, kan komme ud af ekstrem fattigdom samt, at alle fremtidige generationer vil blive fattige.

Fakta om den fortsat førte globale og lokale pseudo økonomiske vækstpolitik og vores børns fremtid.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.

United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Fra Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Fra Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

PS.
Metadata om danskerne bliver ikke kun indsamlet, men ulovligt udleveret til udlandske magthavere.

Ifølge chefen for den amerikanske tidligere efterretningstjeneste NSA General Keith Alexander, har NSA ikke aflyttet nogen, men samlet metadata fra nogle opkald og fået ‘leveret’ metadata fra allierede.

Leveret fra allierede lande som Danmark må man formode!
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/29/213908.htm

Samme år 2013, som General Keith Alexander fortalte USA fik udleveret metadata fra os.

“In 2013, the Washington Post and The Guardian revealed that the NSA has backdoor access to all major Silicon Valley social media firms, including Microsoft, Yahoo, Google, Facebook, PalTalk, AOL, Skype, YouTube, and Apple – all through the notorious PRISM program which began in 2007 under the Protect America Act.

PRISM’s existence was leaked by Edward Snowden before he entered into ongoing asylum in Moscow.
Microsoft was the first company to join the PRISM program.”
https://www.theguardian.com/world/2013/jun/06/us-tech-giants-nsa-data

General Keith Alexander.
Stifter af IronNet Cybersecurity der lever af at sælge sikkerhed mellem private og offentlige data.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

God og vigtig opsamling på tingenes elendige tilstand.

"Vilkår, betingelser og privatlivspolitik er tekster, vi ofte skøjter hurtigt forbi – næsten uanset hvad der står i dem. For hvis ikke man samtykker, risikerer man i dag at give afkald på store dele af samfundet. Derfor er vi hurtigt forbi den ekstraordinært kedelige juratekst, også selv om det betyder, at vi giver afkald på personlige oplysninger. Enten giver vi lov til at vores oplysninger bliver høstet, eller også kan vi ikke være med."

Men selv hvis vi faktisk forsøger at forholde os til brugerbetingelserne, har vi ikke en chance, for de er helt bevidst formulerede for ikke at kunne forstås:
Fra New York Times om en undersøgelse af forståeligheden af tech-giganternes brugerbetingelser, baseret på lix-tallet, dvs. et forsøg på nogenlunde videnskabelighed:
"Only Immanuel Kant’s famously difficult “Critique of Pure Reason” registers a more challenging readability score than Facebook’s privacy policy."
https://www.nytimes.com/interactive/2019/06/12/opinion/facebook-google-p...

Vi har ikke en chance...VI bliver kuppet - og som debatindlægget nævner - med vore politikeres fulde velsignelse. Der har været alt for mange lobbyister forbi politiker- og embedskontorerne, og politikere og embedsmænd har været på alt for mange spændende rejser til at kunne finde ud af at sige "Nej"! Det er forargeligt og fortvivlende.

Og se her, hvad det er for kræfter, vi er oppe imod:
https://finans.dk/indsigt/ECE11673500/nu-ruller-kvanterevolutionen-skal-...

Det er verdens allerstærkeste tech-giganter, som har slået kløerne i Danmark - i håb om også at få fingre i vores sundhedsvæsen, vores skolevæsen, vores øvrige infrastruktur og vore privatliv. kvantecomputere vil sandsynligvis så let som ingenting kunne reidentificere såkaldt "anonymiserede" persondata - herunder Aula-data. Det er til grin, at man fortsat undskylder dataindsamlingen med, at det jo er "anonymt", inden det udleveres til nogen.

Og disse beslutninger træffes på lukkede kontorer, uden om offentlighedens indsigt, i magtens og forskerverdenens top, som er rigtigt gode venner. De færreste borgere aner, hvad der er ved at ramme os med 1200 km i timen.

Hvordan skal vi hamle op med disse kæmpekræfter? For mig at se er menneskeheden ved at gå over i to dele: En del, som sidder på al den digitale magt og viden og ressourcer - og en del, hvis primære opgave bliver at forholde sig i ro og være villige dataforsøgsrotter - så de rigeste kan eksperimentere sig frem til evigt liv i evig rigdom i et totalitært ekspertstyre.

Thomas Tanghus, Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Anne-Marie Krogsbøll du skriver
“Hvordan skal vi hamle op med disse kæmpekræfter?”

“The communications industry could use 20% of all the world’s electricity by 2025, hampering attempts to meet climate change targets and straining grids as demand by power-hungry server farms storing digital data from billions of smartphones, tablets and internet-connected devices grows exponentially.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2017/dec/11/tsunami-of-data-coul...

Fakta er de to magteliter nedlægger sig selv og tager alle med i faldet, det et årsagen til samarbejde mellem den økonomiske og folkevalgte magteliter mod dissidenter.

Metadata er et lukrativt magtinstrument i den økonomiske og politiske magtelites kamp, der skal ‘forhindre’ befolkningens ønske interesse i bæredygtig omstilling.

Den politiske og økonomiske magtelite er uden ‘bæredygtig’ samlet set global forbrugsdrevet økonomisk vækst, som der er videnskablig konsensus om, at ikke findes bæredygtig energi til i dag og ej heller i fremtiden.

Opgaven er desuden ‘reduktion’ af CO2 i atmosfæren.
Ikke mindre udledning af CO2, den tid er forbi for mange år siden, kvoten er opbrugt!

Der er et par ting ved Paris aftaler der må påpeges.

Faktum er at for at nå målene i Paris aftalen 1,5˚C. maksimal temperaturstigning som folketinget har tilsluttet sig, det er aftalen alle der har underskrevet tager udgangspunkt i, er der budgetteret med at suge enorme mængder CO2 ud af atmosfæren, det er udsugning og opbevaring af CO2 i en målestok der kræver, ikke til dato opfundet teknologi, CO2 skal efterfølgende opbevares i jorden på samme måde som man i dag opbevare atomaffald, uden mulighed for at CO2 kan undslippe igen.

Philip B. Johnsen

PS.
Fra Global Sustainable Development Report 2019.
“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Lillian Larsen

Og alle apps og opdateringer kræver fuld tilladelse til alt på ens smartphone.

Thomas Tanghus, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Og alle apps og opdateringer kræver fuld tilladelse til alt på ens smartphone"

Og det kan jo undre - hvad skal det gøre godt for? Det bekræfter - hvis det er rigtigt - min opfattelse af, at Aula mere er et overvågningsprojekt end af hensyn til børnene.

Thomas Tanghus, Morten Lind, Lillian Larsen, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar