Klumme

Den amerikanske kapitalisme sælger ud af de amerikanske idealer på det kinesiske marked

De største amerikanske stjerner, de bløde magthavere og dem, der præger verdens forestillinger om skønhed og frihed, har afsløret, at de vil sælge alt det, de tror på, for at få adgang til det kinesiske marked
Basketspilleren LeBron James er symbolet på det, som gør USA’s magtposition i verden enestående. Den bløde magt til i hele verden at præge folks forestillinger om skønhed, storhed og løfter om lykke. Og netop derfor er James’ seneste udtalelser om Kina så opsigtsvækkende.

Basketspilleren LeBron James er symbolet på det, som gør USA’s magtposition i verden enestående. Den bløde magt til i hele verden at præge folks forestillinger om skønhed, storhed og løfter om lykke. Og netop derfor er James’ seneste udtalelser om Kina så opsigtsvækkende.

Sean M. Haffey

Debat
26. oktober 2019

LeBron James er en af den slags amerikanske stjerner, som skinner ud over hele verden. Han er aktivist for de sortes rettigheder, gode venner med rapperen Jay-Z, og han omgås Obama-familien. Og så har han i ti år været verdens bedste basketballspiller.

Da den sorte mand Eric Garner i 2014 blev holdt fast og til sidst kvalt af politiet under en arrestation, bar James inden sin næste NBA-kamp en T-shirt med ordene »I can’t breathe«. Det var Garners sidste ord, inden han døde, og James’ kommentar til politivolden i USA.

Og da politiet i Miami i 2012 skød den sorte teenager Trayvon Martin og bagefter begrundede det med, at det virkede truende, at han havde trukket sin hættetrøje ned over hovedet, gik James sammen sine holdkammerater i Miami Heat på banen med sorte hættetrøjer trukket ned over hovedet.

I 2008 samlede han 20.000 mennesker på et sportsstadion for at vise dem Barack Obamas valgkampfilm, han har givet millioner til skoler og børn, som har svært ved at klare sig, og sammen med et universitet i sin hjemby Ohio betaler han for 2.300 unges collegeuddannelse. 

Alt det, som amerikansk basketball er stolt af, inkarnerer LeBron James: kampen for borgerrettigheder, retten til at udtrykke sig selv, den modkulturelle coolness, den atletiske overlegenhed og legen med bolden forvandlet til sport i verdensklasse.

Han er således symbolet på det, som gør USA’s magtposition i verden enestående. Den bløde magt til i hele verden at præge folks forestillinger om skønhed, storhed og løfter om lykke.

Solgt ud

Det er derfor, at James’ seneste udtalelser om Kina er så opsigtsvækkende. Da en manager for det amerikanske NBA-hold Houston Rockets på Twitter for nogle uger siden udtrykte sin støtte til demonstranterne i Hongkong, valgte de kinesiske myndigheder at sanktionere udtalelsen.

Merchandise for Rockets blev fjernet fra butikker i Kina, deres kampe blev blokeret, og kineserne forlangte en undskyldning. Tweetet blev trukket tilbage, og Rockets’ stjernespiller James Harden udtalte, at han elskede alt ved Kina.

James tog også afstand fra managerens kritik af Kina, som han kaldte »uneducated«. Uoplyst. Underforstået: Rockets-manageren vidste ikke, at Kina er et stort marked for den amerikanske liga. At kineserne sidste år betalte omkring fire milliarder dollar for rettighederne til at se amerikansk basketball:

»Ja, vi har alle sammen ytringsfrihed« – udtalte James – »men nogle gange kan det få negative konsekvenser, hvis du ikke tænker på andre og kun tænker på dig selv.«

Dette ikon for borgerrettigheder, som er modig nok til at kalde Trump for en »bums«, anklagede en kollega for egoisme, fordi han ikke ville lade hånt om sit lands grundlæggende principper for penge. Og så erklærede James, at han ikke ville tale mere om det.

Han viste sig villig til at sælge det, som hans engagement i USA bygger på, for adgangen til det kinesiske marked. 

Kapitalismens krav

Basketballstjernerne er bare de seneste repræsentanter for den amerikanske bløde magt, som har solgt ud på det kinesiske marked. De såkaldte techgiganter Apple, Amazon, Google og Microsoft har alle for at få adgang til de kinesiske forbrugere over de seneste år demonstreret bemærkelsesværdig fleksibilitet over for det autoritære regimes betingelser, ligesom Hollywood længe har underordnet sig censurens krav.

Det er således ikke den amerikanske bløde magt, som bliver eksporteret til Kina og præger tilskuerne der med idealer om retten til at udtrykke sig selv. Det er den autoritære kinesiske kapitalismes krav, som bliver eksporteret til USA og præger dets måde at se sig selv og hinanden på. 

Det amerikanske samfund bygger på troen på, at de liberale principper og kapitalismen understøtter hinanden. Det er det, der gør, at amerikanerne anser deres land for at være »en skinnende by på bakken«, som alle ser op til. Og det, som gør amerikanske stjerner til helte i Kina.

Nu ser vi, at præsidenten opgiver de politiske idealer for dyrkelsen af sejr og succes, og at de bløde magthavere opgiver alle idealer for at få adgang til 1,5 milliarder kinesiske forbrugere.

Måske kræver det virkelig en demokratisk socialisme at redde USA’s idealer fra den amerikanske kapitalisme. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Christiansen

Kapitalen/profitten har altid været til salg.
Det ligger ligesom i ordet....

Amerikanske idealer? Oxymoron.

Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Niels Møller Jensen

Globaliseringen er den bedste vitaminpille for det menneskelige begær, et begær der sammen med vort klima vil slå alt levende ihjel.

Det minder lidt om vores statsminister, som måtte stå model til at den amerikanske præsident ville købe Grønland, og på afslaget kaldte hende "nasty". Vores statsminister var naturligvis den af de to som hurtigt fik en telefonsamtale i stand, for at sige undskyld, undskyld, undskyld!

I kapitalismens og de liberale princippers eget land sælger man ud for nye markeder......og slavelignende NiKE-arbejdsforhold, mens man i ytringsfrihedens eget land lægger sig fladt ned, så længe det ikke gælder muslimer.............