Læserbrev

Bæredygtigt Landbrug forsøger at skræmme forskere fra at deltage i debatten

Bæredygtigt Landbrugs sagsanlæg mod Stiig Markager viser, at de forsøger at knægte forskeres ytringsfrihed, og det virker. De færreste forskere orker intimideringen og vil gerne kunne sove roligt om natten, skriver lektor Jens Borum i dette debatindlæg
9. oktober 2019

Som omtalt i Information 1. oktober lægger Bæredygtigt Landbrug sag an mod professor på Aarhus Universitet Stiig Markager. Det gør de, fordi Markager bl.a. har udtalt, at kvælstofudledningen, som tilføres havet, er steget i perioden 2010 til 2017.

Stævningen er kulminationen på en lang serie af tilsvininger af Stiig Markager fra Bæredygtigt Landbrug og foreningens rådgivere.

Sagsanlægget er besynderligt af flere årsager.

For det første, fordi Markager åbenlyst har ret i sin konklusion. For det andet, fordi faglig uenighed ikke skal afklares i retten, men igennem en åben diskussion om data og analyser. Og for det tredje, fordi Bæredygtigt Landbrug med sin stævning anfægter Stiig Markagers ret til at ytre sig.

Jeg har ligesom Markager testet udviklingen i kvælstofudledningen til havet baseret på data udleveret af Aarhus Universitet, som står for overvågningen. Disse data viser helt klart en statistisk signifikant stigning i kvælstofudledningen i perioden 2010 til 2017, uanset om man anvender lineær regression eller såkaldt Spearman Rank-korrelation, der er noget mere konservativ.

Stiig Markager har altså ret. Men måske handler det slet ikke om fakta.

Helt åbenlyst forsøger Bæredygtigt Landbrug at skræmme folk fra at deltage i debatten – indimellem bakket op af Landbrug & Fødevarer og endda også af andre forskere fra Aarhus Universitet. Og det virker.

Meget få forskere ønsker at deltage i den offentlige debat trods stor faglig indsigt. De orker bare ikke intimideringen og vil gerne kunne sove roligt om natten.

Lysten bliver heller ikke større, hvis universiteternes ledelser ikke bakker op om medarbejdernes ret og pligt til at deltage i debatten. Deres forskere skal ikke nødvendigvis være enige. Men hvor er universitetets ledelse i kampen for den enkelte medarbejders ytringsfrihed?

Bæredygtigt Landbrug går efter manden og ikke efter bolden, mens både kolleger og universitetets ledelse i bedste fald ser stiltiende til.

Uanset om man af uransagelige grunde måtte være uenig i Stiig Markagers vurdering, bør alle kæmpe for hans ret til at fremkomme med den og bekæmpe Bæredygtigt Landbrugs forsøg på at knægte hans ytringsfrihed.

Jens Borum er professor på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Rasmussen
  • Erik Karlsen
  • Jane Jensen
  • Søren Andersen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • uffe hellum
  • Hans Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jens Christensen
  • jørgen djørup
  • Alvin Jensen
  • Flemming Berger
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Per Klüver
  • Jes Enevoldsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Anders Reinholdt
  • John Hansen
  • Lillian Larsen
  • Trond Meiring
  • Torben Skov
  • Peter Tagesen
  • lars søgaard-jensen
  • Jens Hedegaard Laursen Pind
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen K Petersen
  • Lars Jørgensen
Henrik Rasmussen, Erik Karlsen, Jane Jensen, Søren Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, uffe hellum, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Christensen, jørgen djørup, Alvin Jensen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Per Klüver, Jes Enevoldsen, Ib Gram-Jensen, Anders Reinholdt, John Hansen, Lillian Larsen, Trond Meiring, Torben Skov, Peter Tagesen, lars søgaard-jensen, Jens Hedegaard Laursen Pind, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Rosengren

HELT enig!
Amerikansk olieindustrien hældte 1 mia $i PR i Europa, i årene omkring Paris aftalens indgåelse, ligesom tobaksindustrien opfandt deres eget forskningsinstitut for at så tvivl om forskningen,

Men kunne man forestille sig nogen af dem lægge sag an mod forskere for at dokumentere menneskeskabt global opvarmning, at rygning var skadeligt ... Nej, vel?

Så Bæredygtigt Landbrug er her gået så langt over stregen, at man skulle tro de havde brugt en Trumps tidligere kampagnechefer

Henrik Rasmussen, Niels Bønding, Lars F. Jensen, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, Michael Gyes, Signe Hansen, Vibeke Hansen, Torben Arendal, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Christensen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Per Klüver, Carsten Wienholtz, John Hansen, lars søgaard-jensen, Stig Günther, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Holm Møller

Alene det at det kalder sig bæredygtigt landbrug er en vittighed, det kunne jeg godt tænke mig at de mange dygtige bladtegnere kaste sig over

Henrik Rasmussen, Lars F. Jensen, Elisabeth Andersen, Signe Hansen, Torben Arendal, Mogens Holme, Egon Stich, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Per Klüver, Carsten Wienholtz, John Hansen, Lillian Larsen, lars søgaard-jensen, Stig Günther, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Bæredygtigt Landbrug går efter manden og ikke efter bolden, mens både kolleger og universitetets ledelse i bedste fald ser stiltiende til."

Det er et kæmpe problem for den uvildige forskning og den enkelte forskers ytringsfrihed, hvis BL's strategi griber om sig.

Henrik Rasmussen, Elisabeth Andersen, Viggo Helth, Signe Hansen, Vibeke Hansen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Per Klüver, Carsten Wienholtz, lars søgaard-jensen, Stig Günther og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Jeg bakker 100% op om denne artikel og de 3 kommentarer der indtil nu er tilføjet. Men vi behøver ikke at føle os hjælpeløse. Hver eneste dag kan du stikke en kniv i Bæredygtigt Landbrug, ved at vælge økologi. Ikke kun i indkøbskurven, men også når du spiser ude. Økologi er Bæredygtig Landbrugs væste fjende :) Hvis vi alle gør det konsekvent - og ikke kun en gang imellem, eller delvist, så er der snart ikke noget der hedder Bæredygtigt Landbrug.
"Økologi bør ikke have statstilskud men derimod pålægges en klimaafgift" – citat af Bæredygtigt Landbrugs faglige rådgiver. Poul Vejby

Thomas Christensen, Henrik Rasmussen, Jes Jessen, Jens Christensen, Signe Hansen, Vibeke Hansen, Torben Arendal, Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Knus, hannah bro, Alvin Jensen, Finn Egelund, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Birgit Kraft, John Hansen, lars søgaard-jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Jeg er med på Aktion Økologi mod "Bæredygtigt landbrug". Er forresten startet; men vil intensivere indsatsen.
Disse metoder (Bæredygtigt landbrugs), der bedst kan sammenlignes med mafiameoder, er ikke blot undergravende for den frie og uafhængige forsknig og dermed tilliden til den viden, som kommer fra danske forskningsinstitutioner med universiteterne i spidsen. Nej det er også undergravende for selve demokratiet, når vi som almindelige borgere og vores politikere ikke får reelle fakta, vi kan stole på fremlagt. Så bliver præmisserne for samfundsmæssig stilling- og beslutningstagen skæve, og det vil begunstige den økonomiske magtelite. At universiteternes ledelser ikke bakker sine forskere op, kan ikke undre, når man er økonomisk i lommen på "mafiaen" - og nogle i ledelserne måske oven i købet aspirerer til gode jobs "på den anden side".

Henrik Rasmussen, Signe Hansen, Torben Arendal, Steen K Petersen, Mogens Holme, Egon Stich, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Stig Günther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

"Bæredygtigt Landbrug" burde anmeldes for falsk markedsføring.

Henrik Rasmussen, Lars F. Jensen, Elisabeth Andersen, Torben Arendal, Steen K Petersen, Mogens Holme, Ete Forchhammer , Alvin Jensen, John Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørn Rasmussen

Jens Borum forstår lige så lidt kvælstofs rolle i naturens kredsløb som Stiig Markager gør. Derfor er han total inhabil som dommer i denne sag.
De største synder i denne problemstilling er nok den danske journaliststand der er for dårligt klædt på til at sætte sig ind i problemstillingen. Det var faktisk den konklusion som vi også nåede frem til vi på danske journalisters stand til Folkemødet på Bornholm her i 2019.

Læs og forstå:
https://www.maskinbladet.dk/politik-erhverv/artikel//64549-nodvendig-kor...

Anders Reinholdt

@jørn post
Forstå hvad? Et partsindlæg fra en konsulent lønnet af Bæredygtigt Landbrug?
Borum og Markager har fat i den lange ende; ikke blot er de uafhængige forskere - deres pointer understøttes empirisk i form af det selv lægfolk kan konstatere: det markante iltsvind og manglende liv i åer og fjorde samt den massive reduktion af biodiversiteten.
Danmark er et af klodens mest intensivt dyrkede områder - den “fri” natur har betalt prisen efter trekvart århundrede med nærmest fri udledning af kvælstof og spredning af pesticider. Hvis ikke det bremses nu er løbet helt kørt inden for et par årtier. Så kan vores børn sidde og se på en skærm hvordan en humlebi, en orkidé og en lærke engang har set ud.

Henrik Rasmussen, Jes Jessen, uffe hellum, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Rasmus Knus, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Jens Christensen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar

Statsadvokaten bør føre sagen - på statens vegne - for Professor Stiig Markager.

Det er jo forsknings- og ytringsfriheden som er på spil og det er offentlige interesser.

Det må være en sag for den nye minister.

Henrik Rasmussen, Niels Bønding, Lars F. Jensen, Jes Jessen, Signe Hansen, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sagen er meget mere enkelt end debattørene på denne side gør den til. Markager er bare blevet bedt om at redegøre for de BEREGNINGER der ligger til grund for de 700 tons kvælstof. Det er jo ikke engang målinger der bruges. Tænk om vi fik fartbøder grundet beregninger og sandsynligvis har du kørt for stærkt. I øvrigt er han undsagt af Jørgen E Olesen der er professer samme sted. Så Markager er blevet bedt om at åbne munden i stedet for at lukke den.Han har nok ikke beviserne?

Bæredygtig Landbrug, hvis de taber retsagen, burde dømmes til at miste al offentlig støtte. For gennem dem støtter man jo deres adfærd. Andet giver ikke menning.

Henrik Rasmussen, Palle Jensen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørn Rasmussen

Jens Borum skriver
"Bæredygtigt Landbrug går efter manden og ikke efter bolden, mens både kolleger og universitetets ledelse i bedste fald ser stiltiende til."
som Knud Jeppesen skriver
Der er ingen der hindrer Markagers ytringsfrihed, han er faktisk blevet stævnet for IKKE at bruge den.

"Så Bæredygtigt Landbrug er her gået så langt over stregen, at man skulle tro de havde brugt en Trumps tidligere kampagnechefer [...]
Alene det at det kalder sig bæredygtigt landbrug er en vittighed, det kunne jeg godt tænke mig at de mange dygtige bladtegnere kaste sig over [...]
Jeg er med på Aktion Økologi mod "Bæredygtigt landbrug". Er forresten startet; men vil intensivere indsatsen. [...]
Disse metoder (Bæredygtigt landbrugs), der bedst kan sammenlignes med mafiameoder, [...]
"Bæredygtigt Landbrug" burde anmeldes for falsk markedsføring. [...]
Bæredygtigt Landbrug er en nyfascistisk organisation og bør bekæmpes med aktivistiske midler."

Ovenstående citater beskriver meget godt den store uvidenhed, som præger store dele af den danske befolkning, når emnet er næringsstoffernes rolle i naturens kredsløb. (mediernes svigt - ikke mindst DR)

Men som et ord siger.
"Der er umuligt at besejre en uvidende person i en diskussion"

Jørn Rasmussen
Fint beskrevet og jeg må sige, at jeg er MEGET overrasket over vidensniveauet omkring landbrug her. Eller mangel på samme.
David Joelsen -og hvis BL vinder, skal Århus Universitet så miste al offentlig støtte? Forøvrigt er BL en medlemforening som selv betaler for sine ansatte.
Superfint at folk vil "demonstrere" ved at købe øko. Det er også nødvendigt, da der er overproduktion af økologisk mælk, kød, æg og korn, så spis løs. Men over 90 % af den dyrkbare jord drives stadig af moderne landmænd efter den sidste nye viden. Det er da ihvertfald godt for klimaet. Miljøet belastes i høj grad af urenset spildevand fra tilladte overløb ved regnskyl. 5000 tilladelser er det samme som 13 om dagen -altså hveranden time lukkes der lort ud. Men det snakkes der ikke højt om.

Poul Vejby-Sørensen

Stig Günther og med ham Hans Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Knus, hannah bro, Alvin Jensen, Finn Egelund, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Birgit Kraft, John Hansen, lars søgaard-jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel synes ikke om citatet: "Økologi bør ikke have statstilskud men derimod pålægges en klimaafgift".

Det er måske fordi citatet er revet ud af en helhed, der lyder:
"Politikere, der vil begrænse CO2-udledningen 70% og SAMTIDIG fordoble den økologiske produktion, har virkelig intet forstået. Økologisk mad udleder nemlig 50-70% mere CO2 end almindelig mad pga. lavere udbytte (= større arealforbrug) og mere jordbehandling.
Derfor bør økologi ikke have statstilskud, men pålægges en klimaafgift".

Det er muligt, at man ikke bryder sig om realiteterne. Men det er jo en anden sag.
Hvis politikerne yder tilskud til fremme af en produktion med stærkt forøget CO2-emission, er det naturligvis demotiverende for klimaindsatsen.
Anderledes kan det vist ikke være.

Jens Christensen

Poul Vejby-Sørensen, tilføj da endelig mig til listen over anbefalere af Stig Günthers kommentar. Apropos beskyldninger om vor store uvidenhed, så glemmer man nu ellers næppe foreløbig de endeløse diskussioner med landbrugets organisationer gennem ca 4 årtier, som kun alt for trægt erkender problemerne med næringsstofforurening. Det har i realiteten stået på, siden miljøet kollapsede af eutrofiering i de vestjyske fjorde i starten af 80’erne og tilsvarende sidenhen talrige andre steder med iltsvind, og der var landbrugets modstand mod vandmiljøplaner, Eva Kjer-Hansen sagen og stadig den dag i dag mere eller mindre åbenlys fornægtelse af især problemerne med for store mængder nitrat ud i vandmiljøet. Det er tilsyneladende en endeløs diskussion. Men uanset hvad - landbruget vinder ikke ligefrem sympati gennem de her forsøg på retslige initiativer fra BLs side.

Henrik Rasmussen, Lars F. Jensen, Eva Schwanenflügel, jørgen djørup, Palle Jensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Jørn Rasmussen

@Jens Christensen
"især problemerne med for store mængder nitrat"

Det er denne fejlkonklusion som blev født i januar 1982, hvor Gunni Ærtebjerg siger følgende:

"Jeg plottede udviklingen i planktonalgeproduktionen i Storebælt som funktion af landbrugets anvendelse af kvælstofhandelsgødning og fik ved et gødningsforbrug over 200.000 t/år en signifikant retlinjet sammenhæng. Jeg præsenterede den håndtegnede kurve på et havforskermøde på Århus Universitet i januar 1982 (figur 3). Der gik et sus gennem salen. Dette var hele starten på debatten om landbrugets indflydelse på miljøtilstanden i vore kystnære farvande"

se side 2:
http://www.vand-og-jord.dk/artikler/vj218-marin-eutrofiering.pdf

Det sammen med andre løse ender sammenfatter Vejby-Sørensen her:
https://www.maskinbladet.dk/politik-erhverv/artikel//64549-nodvendig-kor...

Denne fejlkonklusion har i en menneskealder nu beskæftiget en masse mennesker i underafdelinger af Miljøministeriet og på vores universiteter med at udvikle mere og mere imponerende og sofistikerede modelberegninger. Reelle fuldskalaforsøg er det derimod aldrig blevet til.
Teori og modelberegninger uden verificering er ikke videnskab, men politisk bestillingsarbejde.
Fx. hvad skete der da der blev lukket ca. 3.000 ton kvælstof ud i Fredericia havn i februar 2016. Ikke en dyt.

Det glade budskab er imidlertid at "kvælstof er mere ven end fjende".
Vi skal bare forstå at behandle kvælstof på den rigtige måde afhængig af hvilken tilstand den befinder sig i.

LA blev hånet meget for at kravle op i træer.
Det ville være dejligt, hvis den forskningsbaserede myndighedsbetjening ville komme ned fra træerne de kravlet op i (inden træerne fældes).
Har på fornemmelsen at tålmodigheden er ved at være opbrugt.

Tænker det måske kan være årsag til at Stiig Markager har modtaget en stævning.
Der er så men mange andre der burde have en stævning, det er blot ham der i øjeblikket har aben.

Jens Christensen

@Jørn Rasmussen: Du skriver, der skete ikke en dyt, da der lukkedes 3.000 tons N ud i Fredericia havn. Men det skete om vinteren. Da algeblomstringen startede måneder senere, var stofferne spredt over større havarealer, og lokalt måltes derfor kun en vis øget algeblomstring i forhold til det normale ved selve Fredericia. Stofferne er fortsat i Kattegat/Lillebælt miljøerne. Man sidder i øvrigt næppe "med aben", som du formulerer det om stævninger, blot fordi man ikke bekræfter BL i deres synspunkter drevet af ønsker om at kunne gøde endnu mere.

Henrik Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt og Palle Jensen anbefalede denne kommentar