Folk

Bagedystens andet afsnit var som en teenagebrandert: Fyldt med gråd, rom og bromance

Bromance og gråd fyldte køkkenerne i lørdagens afsnit af Den store bagedyst. Det hele skyldtes marcipanarbejde og skilte cremer, og desværre gjorde Mias store mængder rom ingen indvirkning på dommerduoen – selv om Katrine godt kunne bruge en ordentlig sjus
Bagedysten eksploderede i gråd, cremer og flødeskum i sæsonens andet afsnit.

Bagedysten eksploderede i gråd, cremer og flødeskum i sæsonens andet afsnit.

Fra DR

14. oktober 2019

Andet afsnit af Den store bagedyst er løbet over skærmen, og hvis man skal opsummere ugens afsnit ultrakort, så er temaet skilte cremer. Alt skiller, og ingen kan tilsyneladende finde ud af at stoppe med at piske i tide. Og så fik vi sæsonens første desperationstårer at se. 

Kagegråd

Beate fra Ålleren, som fucking elsker flødeskum og AaB, havde store problemer med en gele, der ville revne. »Jeg kan slet ikke være i, hvor super nederen, det her er,« sagde hun og vupti, så tabte hun kagen. Det blev for meget, og Beate brød grædende sammen i køkkenet.

Bromance

Til gengæld bondede mændene og endte i krammere og sand bromance, fordi de alle havde lavet nogle uhørt grimme Kajkager. Det var især marcipanarbejdet, den var gal med. Er der noget ved mandehåndens anatomi, som gør den ekstremt dårlig til pynt, finish og chokoladesnirkler?

Tre gange rom

Den forsvarende mesterbager Mia, som i øvrigt er bageteltets yngste deltager, holdt teenagefanen højt og puttede som den eneste rom i alle tre mousser i sin Rubinsteinkage. Dommerne blev dog ikke fulde, og æv for det. For hende Katrine kunne altså godt bruge en stor sjus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu