Klumme

Bedragersyndromet er et pseudomedicinsk udtryk for et klasseproblem

Frygten for at blive afsløret i ikke at være god nok skal ikke afhjælpes med selvhjælpsbøger. I stedet bør vi rette et kritisk blik mod den strukturelle uretfærdighed, der forklarer, hvorfor mange med mindre privilegerede baggrunde føler sig forkerte, skriver forfatter Nathalie Olah i dette debatindlæg
Bedragersyndromet er angsten for at blive afsløret i at ikke være god nok. Boris Johnson er eksemplet på en, der aldrig har lidt af denne angst. Men bedragersyndromet internaliserer noget, som burde analyseres strukturelt, og derfor bør begrebet droppes, mener dagens klummeskribent.

Bedragersyndromet er angsten for at blive afsløret i at ikke være god nok. Boris Johnson er eksemplet på en, der aldrig har lidt af denne angst. Men bedragersyndromet internaliserer noget, som burde analyseres strukturelt, og derfor bør begrebet droppes, mener dagens klummeskribent.

Piroschka Van De Wouw

22. oktober 2019

Har du hørt om bedragersyndromet eller impostor-syndromet – altså angsten for at blive afsløret i ikke at være god nok?

I de senere år har begrebet vundet indpas. Den udvikling vil jeg gerne advare imod.

En person, som aldrig har lidt af angst for at blive afsløret i ikke at være god nok, er naturligvis Boris Johnson. Om ham kan vi fastslå, at der ikke findes noget i hele den vide verden, som er i stand til at slå huller i hans selvfølelse.

At Storbritanniens premierminister dagligt lefler for og styrker fremmedhadet og i almindelighed ydmyger vores land på den internationale scene, anfægter ham ikke spor.

Skal man sige noget positivt om, hvad man kunne kalde Boris-syndromet, må det være, at det endegyldigt har taget livet af illusionen om, at vores ledere i politik, medier og erhvervsliv er nået til tops, fordi de på en eller anden måde har gjort sig fortjent til disse positioner gennem deres overlegne flid, dygtighed, intelligens og moral.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
  • ingemaje lange
  • Jens Flø
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Morten Hjerl-Hansen
Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, David Zennaro, Steffen Gliese, ingemaje lange, Jens Flø, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Lidt perpleks må jeg gå til bekendelse og indrømme, at jeg aldrig før havde hørt om 'bedragersyndromet'.
Alligevel virker det fuldstændig genkendeligt.
Godt at få sat ord på endnu et begreb for undertrykkelsen.

Thomas Tanghus, Aske Hennelund Nielsen, David Zennaro, Steffen Gliese og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Aske Hennelund Nielsen

Jeg synes måske det er en lidt sjov analyse, det er vel ikke nogen der siger at en håndværker, en sosu eller andre, ikke også kan lide af bedragersyndrom? Jeg er fra en pæn mellemklassefamilie med klaver i hjemmet og arbejder på et universitet og jeg lider også ofte af bedragersyndrom.

Susanne Kaspersen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det hedder også præstationsangst - men det noget triste ved dette indlæg er, at et udtryk, der reelt er blevet til i sjov, bliver taget alvorligt, fordi vi i mellemtiden har fået alle mulige psykiske lidelser, hvoraf nogle betegnes 'syndromer'.

Maj-Britt Kent Hansen

Det lyder noget fortænkt, og denne forklaring gør det ikke bedre. Orkede så heller ikke at læse til vejs ende: https://en.wikipedia.org/wiki/Impostor_syndrome

Med impostor har jeg altid forbundet det, at en person giver sig ud for at være noget andet end vedkommende er. Og det kan man nok i nogle tilfælde kalde en bedrager. Men ligefrem et syndrom!

Anders Reinholdt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar